Dato for udgivelse
11 Jul 2003 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse
27. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.327.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-849-02
Dokument type
Dom
Emneord
Hovedanpartshaver, sportsvogn, kørselsregnskab, bevisbyrde, rådighed
Resumé

Skatteministeriet frifundet i sag om beskatning af værdi af fri bil hos en hovedanpartshaver. Der var ikke sammenfald mellem hovedanpartshaverens bopæl og selskabets adresse. Som udgangspunkt påhviler bevisbyrden for, at bilen har været til privat rådighed, derfor myndighederne, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Landsretten tiltrådte, at sagsøgeren havde haft rådighed over sportsvognen til privat brug og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at anskaffelsen af en sportsvogn i en trykkerivirksomhed ikke kan antages at være begrundet i markedsførings- eller driftsmæssige hensyn, at bilen efter sin karakter var uegnet til erhvervsmæssig anvendelse i virksomheden, at virksomheden rådede over en varebil, at bilen var placeret i en garage tæt på bopælen, og at der ikke forelå noget oprindeligt kørselsregnskab. (Dissens for at give skatteyderen medhold.)

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.2


Parter

A
(Advokat Heidi V. Kristensen, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, Arne Brandt og Ivan Larsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 18. marts 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige og personlige indkomst for indkomståret 1996 nedsættes med 64.166 kr., for 1997 nedsættes med 80.500 kr. og for 1998 nedsættes med 80.500 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 19. december 2001 følgende kendelse vedrørende As opgørelse af indkomst for 1996, 1997 og 1998:

"Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 på følgende punkt:

Indkomståret 1996

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil 22 % af 350.000 kr. nedsat med
2/12 af 350.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4

64.166 kr.

 

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil 23 % af 350.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4

80.500 kr.

 

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil 23 % af 350.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4

80.500kr.

Sagen har været forhandlet med klagerens hustru og klagerens revisor.

Klageren har for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 ikke medregnet værdi af fri bil til sin personlige indkomst.

Det fremgår af sagen, at klageren i indkomstårene 1996, 1997 og 1998 var ansat som direktør i H1 ApS (herefter benævnt selskabet), hvor klageren endvidere var hovedanpartshaver. Selskabet har i de pågældende indkomstår drevet trykkerivirksomhed fra adressen ....

Selskabet har den 28. marts 1996 erhvervet en brugt personbil af mærket .... til en pris af 350.850 kr., der første gang har været indregistreret den 31. december 1988. I de omhandlede indkomstår har selskabet endvidere været ejer af en varebil af mærket .... Van.

På tidspunktet for selskabets erhvervelse af personbilen havde denne efter kilometertælleren kørt cirka 68.000 kilometer.

Der har i forbindelse med sagens behandling i skatteankenævnet været foretaget en besigtigelse af personbilen på selskabets adresse den 28. september 2000. Heraf fremgår blandt andet:

"Det kunne konstateres, at bilen holdt parkeret i en aflukket garage. Det kunne videre konstateres, at bilens kilometermåler udviste et samlet antal kørte kilometer på 73.437. Derudover kunne det konstateres, at bilen ikke er registreret med en reklamenummerplade, og heller ikke har været det. På nederste del af nummerpladen har klageren påført firmaets navn og telefonnummer med selvklæber. Der kunne i øvrigt ikke konstateres nogen reklameskilte på bilen."

Personbilen har således efter kilometertælleren kørt cirka 5.400 kilometer i perioden fra anskaffelsestidspunktet og frem til besigtigelsen efter skatteankenævnets oplysninger.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har klagerens hustru fremlagt forskellige fotografier af personbilen og de omkringliggende forhold, som stammer fra skatteankenævnets besigtigelse. Kilometertælleren har efter disse fotografier ikke udvist 73.437 kilometer på tidspunktet for besigtigelsen, men derimod 72.437 kilometer. Herved har personbilen kun kørt cirka 4.400 kilometer fra anskaffelsen og frem til besigtigelsen.

Der har ikke været indgået aftale mellem selskabet og klageren om rådigheden over personbilen, ligesom der ikke har været ført et løbende kørselsregnskab.

Klageren og dennes hustru har i de pågældende indkomstår haft bopæl adressen ..... Klageren har den 15. november 1996 erhvervet en personbil af mærket Volvo 460 til privat benyttelse.

Klageren har efterfølgende udarbejdet et kørselsregnskab, som udviser et samlet antal kilometer på 4.266, fordelt med henholdsvis 1.541,9 kilometer for 1996, 1.645,5 kilometer for 1997 og 1.056,5 kilometer for 1998.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet klagerens indkomst med 64.166 kr. for indkomståret 1996 svarende til værdien af fri bil i 10 måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. For både indkomståret 1997 og 1998 har skattemyndighederne forhøjet klagerens indkomst med 80.500 kr. svarende til værdien af fri bil i et helt år, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Skatteankenævnet har til støtte herfor anført, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og der derfor er en formodning for, at klageren har benyttet personbilen privat. Nævnet har ikke anset det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har været afskåret fra at benytte selskabets personbil til privat kørsel.

Ved afgørelsen heraf har nævnet lagt afgørende vægt på, at der ikke foreligger et fyldestgørende kørselsregnskab, som dokumenterer den erhvervsmæssige anvendelse af bilen. Herved har nævnet også henvist til, at det af klageren fremlagte kørselsregnskab har været udarbejdet efterfølgende, ligesom det efter nævnets opfattelse ikke opfylder kravene til et kørselsregnskab.

Der er henvist til et svar fra Skatteministeren vedrørende beskatning af fri bil, som er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.584 og Ligningsvejledningen for 1997 og 1998 afsnit A.B.1.9.2.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den personlige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har klagerens revisor anført, at personbilen ikke har været anvendt til privat kørsel af hverken direktøren eller andre ansatte, idet denne alene har været anskaffet med henblik på markedsføring af selskabet.

Revisoren har herved henvist til, at der efterfølgende er udarbejdet et kørselsregnskab for bilen, som har dokumenteret, at denne ikke har været anvendt i privat øjemed. Dette fremgår efter klagerens opfattelse også af det forhold, at bilen kun har kørt et meget lille antal kilometer i perioden. Herom har klagerens revisor særlig bemærket, at dette forhold netop indikerer, at selskabets varebil har været anvendt til de fleste af de almindelige erhvervsmæssige opgaver, og klagerens private personbil har været anvendt til de private gøremål.

Endvidere har revisoren henvist til, at klagerens private personbil fuldt ud har dækket familiens behov for privat kørsel, idet klagerens hustru ikke har haft kørekort, og der har således ikke på noget tidspunkt været behov for mere end en privat personbil. Revisoren har tillige anført, at den omhandlede personbil altid har været parkeret i garage på selskabets grund og aldrig har været parkeret på den private adresse, og revisoren har herved særlig henvist til Landsskatterettens kendelse af 20. september 2000 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2001.165.

Klagerens hustru har forklaret, at personbilen alene har været anvendt af klageren, og nøglerne til bilen har befundet sig i selskabets nøgleskab. Om selve personbilen har klagerens hustru bemærket, at den i flere perioder har været uanvendelig, idet den har været defekt, og det har taget lang tid at fremskaffe reservedele fra Italien. I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen har klagerens hustru fremlagt forskellige regninger fra værksteder vedrørende reparation af personbilen.

Klagerens revisor har endvidere bemærket, at sportsvognen ikke har kunnet sidestilles med en almindelig personbil, men snarere har været at sammenligne med et specialkøretøj, ligesom bilen grundet kaleche ikke har været anvendelig i vinterperioden.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgør 22 for indkomståret 1996 og 23 for indkomstårene 1997 og 1998.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises til blandt andet Vestre Landsrets dom af 5. maj 2000 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.494 og 1999.919.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at da klageren ikke ved at føre kørselsregnskab for personbilen eller på anden lignende måde tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at selskabets personbil ikke har stået til rådighed for dennes private brug, har klageren ikke afkræftet formodningen om, at personbilen har stået til rådighed for privat kørsel. Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste de påklagede skatteansættelser.

Et retsmedlem finder på baggrund af det for retten oplyste, at det må lægges til grund, at den omhandlede personbil har været parkeret i garage på selskabets grund uden for arbejdstid. Der er herved blandt andet henset til oplysningerne fra skatteankenævnets besigtigelse af personbilen og de omkringliggende forhold.

I en situation som den foreliggende, hvor selskabet ikke har haft adresse på klagerens bopæl, og hvor det må lægges til grund, at selskabets personbil ikke har stået på klagerens bopæl uden for arbejdstid, finder dette retsmedlem, at det ikke kan påhvile klageren, uanset at han er hovedanpartshaver i selskabet, at dokumentere, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel, jf. Landsskatterettens kendelse af 20. september 2000 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2001.165.

Efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, finder dette retsmedlem ikke, at der er grundlag for at antage, at selskabets personbil skulle have stået til rådighed for klagerens private benyttelse. Dette retsmedlem stemmer derfor for at nedsætte de påklagede ansættelser i overensstemmelse med det selvangivne.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.

..."

Til landsskatterettens sagsfremstilling kan følgende tilføjes.

H1 ApS indgik den 18. oktober 1994 kontrakt om leje fra den 1. november 1994 af en garage beliggende på samme adresse som selskabet.

For selskabets varebil var kilometerstanden ifølge en værkstedsregning 109.000 km den 7. november 1996, og ifølge en salgsslutseddel 150.000 km den 10. maj 1999.

Af en salgsslutseddel og af værkstedsregninger fremgår det, at kilometerstanden for sagsøgerens private personbil, Volvo 460, var 28.000 km den 10. november 1996 og 37.680 km den 11. september 1997. For private personbil, Volvo S70, var kilometerstanden efter købsfaktura af 21. januar 1999 65.000 km, medens kilometerstanden efter værkstedsregninger var 85.375 km den 29. september 1999, 104.660 km den 22. januar 2001, og 120.160 km den 26. juli 2001.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren, samt vidneforklaringer af sagsøgerens ægtefælle, B og af JP.

A har forklaret blandt andet, at han i indkomstårene 1996, 1997 og 1998 drev den anførte trykkerivirksomhed i anpartsselskabsform. Han ejede alle anparterne. Hans yngste søn boede hjemme i de år. Sønnen havde kørekort, men fik ikke lov til at køre ..... Han boede 5-6 km fra virksomheden. Han kørte til virksomheden i familiens private vogn. Han og hans kone arbejdede i virksomheden. Herudover fik de hjælp af 2-4 personer, der arbejdede på freelance-basis. Der var meget at lave, og derfor måtte de også arbejde udenfor normal arbejdstid. De arbejdede også i weekender, hvilket er meget normalt inden for branchen. Det gjorde deres kunder også. I 1996 havde virksomheden en varebil, der blev anvendt af ham selv eller en af de ansatte. Han fik den tanke at anskaffe en anderledes bil i reklameøjemed. Det skulle være en speciel bil, der kunne anvendes afbildet i virksomhedens materiale til kunder m.v. Det var helt tilfældigt, at det blev .... han købte. Han troede, at det var en god investering. Det var et impulskøb. Efter erhvervelsen satte han en reklame for virksomheden på begge bilens døre, men dem fjernede han senere af hensyn til lakken. Han husker ikke, hvornår de blev fjernet. Bilen blev kun anvendt af ham til at køre med materiale til kunder. Han brugte den også erhvervsmæssigt i weekender. Han har ikke fraskrevet sig retten til at anvende den til private formål. Nøglen befandt sig i et nøgleskab i virksomheden. Bilen blev sat i en garage i nærheden. Den virkede som blikfang overfor kunder, men var højst umagelig at køre i. Den var tit i stykker, og det tog lang tid at skaffe reservedele fra Italien. I de perioder måtte han bruge sin egen bil eller firmaets anden bil. Han har aldrig parkeret .... ved bopælen. Den måtte ikke stå ude på grund af risikoen for tyveri eller hærværk og han har ingen garage ved bopælen. Han bestrider at have anvendt den til privat kørsel.

Kørselsregnskaberne er lavet af hans kone, efter at skattesagen startede. Når han kørte ud til kunder, gav han sin kone besked og hun skrev det i en dagkalender. Hun lavede senere kørselsregnskaberne på computer og smed kalenderne ud.

Familien har løbende haft en anden personbil til privat kørsel. De kørte omkring 20.000 km om året. På daværende tidspunkt havde de en andel i et hus i Frankrig, hvor de ofte tog ned i bil.

Han har solgt virksomheden og er i dag tjener. Han har også solgt .... med stort tab.

B har forklaret blandt andet, at hun tog sig af det administrative i virksomheden. Hun har ikke kørekort. De arbejdede 10-12 timer om dagen, ligesom der ofte var arbejde i weekenden. Hun har været ude at køre i .... med sagsøgeren. Der var påsat reklamer for virksomheden på bilens døre, men disse tryk blev slidt og blev derfor taget af. Sagsøgeren har aldrig haft bilen parkeret hjemme. Den blev heller ikke anvendt privat. Den anden bil i firmaet blev anvendt af de øvrige medarbejdere.

Hun har udarbejdet kørselsregnskaberne efterfølgende på grundlag af optegnelser i dagkalendere, som hun senere har smidt ud. Hun gjorde notater, når sagsøgeren meddelte hende, hvor han kørte hen. Afstandene er udregnet på baggrund af oplysninger på internettet. Hun ved ikke, hvorfor ingen af datoerne i regnskaberne er en lørdag eller søndag.

JP har forklaret blandt andet, at han, der er skolelærer, i de pågældende år gik til hånde i virksomheden. Han arbejdede både om hverdagen og i weekends. Han har været ude at køre i .... med sagsøgeren til kunder. Det var sjovt. Han har aldrig selv kørt den. Logo og adresse på firmaet var placeret på hver dør. Virksomheden havde også en varebil. .... holdt i en garage i nærheden. Han har aldrig set den parkeret ved sagsøgerens bopæl. Bilen blev anvendt til PR og ikke til privat kørsel. Sagsøgeren kørte til det brug i sin egen bil.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at han ikke har haft .... til rådighed for privat kørsel, hvorfor han ikke skal beskattes af værdien heraf.

Det er ikke et krav, at sagsøgeren skal have fraskrevet sig rådigheden over firmabilen eller skal have ført kørselsregnskab, for at beskatning kan undgås. En rådighedsfraskrivning ville ikke være tillagt bevismæssig vægt.

Der gælder ikke nogen formodning for, at sagsøgeren har fået stillet .... til rådighed for privatkørsel, da bilen ikke har holdt parkeret ved hans private bopæl udenfor normal arbejdstid. .... har været parkeret i en aflåst garage ved selskabets adresse, som var forskellig fra sagsøgerens, og nøglen har været opbevaret i et nøgleskab på selskabets kontor.

Bevisbyrden for, at .... var stillet til rådighed for sagsøgerens private kørsel påhviler derfor sagsøgte, og sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde, da der ikke er anført nogen konkrete momenter til støtte herfor.

Der er heller ikke anført særlige omstændigheder, som bevirker, at sagsøgeren skal bevise, at bilen ikke har været anvendt privat.

Erhvervelsen af .... skete med henblik på markedsføring af selskabet, og der blev sat reklamer på bilen. Det var sagsøgerens opfattelse, at sportsvognen og dermed reklamerne ville blive bemærket af folk. Selskabet havde endvidere behov for .... som en yderligere firmabil.

.... har fra marts 1996 til september 2000 alene kørt ca. 4.437 km. Sagsøgerens rekonstruerede kørselsregnskab viser, at denne kørsel var erhvervsmæssig.

Sagsøgerens private kørselsbehov er dækket ved brug af skiftende privatbiler, som har kørt ca. 20.000 km om året.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren som hovedanpartshaver i selskabet havde rådighed over ...., hvorfor sagsøgeren er skattepligtig af værdi af fri bil som opgjort af ligningsmyndighederne i de omhandlede indkomstår, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøgte anerkender, at skattemyndighederne som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, når forretningsadresse og privatadresse ikke er sammenfaldende.

Der foreligger imidlertid følgende særlige forhold:

Sportsvognen er efter sin karakter udpræget velegnet til privat kørsel og ikke til erhvervsmæssig transport. Der er ikke godtgjort egentlige erhvervsmæssige eller markedsføringsmæssige grunde til selskabets anskaffelse af bilen, og selskabet havde en anden varebil til varetagelse af selskabets driftsmæssige behov. Sagsøgeren har ikke fraskrevet sig rådigheden over bilen til privat benyttelse. Der er ikke ført noget oprindeligt kørselsregnskab for bilen, og det efterfølgende udarbejdede kørselsregnskab kan ikke tillægges nogen bevismæssig vægt. Der var kun 2,4 kilometer mellem forretningsadressen og sagsøgerens bopæl, og det er udokumenteret, at bilen aldrig har været parkeret ved bopælen uden for sædvanlig arbejdstid.

Det påhviler under disse omstændigheder sagsøgeren at bevise, at bilen ikke har været til rådighed for ham til privat benyttelse, og det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Landsrettens bemærkninger

Dommerne Gunst Andersen og Arne Brandt udtaler:

Anskaffelsen af sportsvognen kan ikke antages at have været markedsføringsmæssigt eller driftsmæssigt begrundet i H1 ApS' forhold. Der er herved særligt lagt vægt på, at sportsvognen efter sin karakter var uegnet til erhvervsmæssig anvendelse, herunder ikke var anvendelig til kørsel i vinterperioden, og at den derudover ikke var egnet til parkering på offentlig vej på grund af risikoen for tyveri eller hærværk, samt at den i relation til antallet af ansatte m.v. mindre virksomhed rådede over en varebil. Det må endvidere tillægges betydning, at bilen var placeret i en garage tæt på sagsøgerens bopæl og at sagsøgeren ikke har kunnet redegøre for i hvilken periode sportsbilen har båret en iøjefaldende reklame for virksomheden. På baggrund heraf, og da der ikke foreligger et oprindeligt kørselsregnskab, må det lægges til grund, at sagsøgeren som eneanpartshaver har haft rådighed over sportsvognen til privat brug.

Som følge heraf er sagsøgeren skattepligtig af værdi af fri bil som opgjort af ligningsmyndighederne i de omhandlede indkomstår, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4.

Vi stemmer derfor for at frifinde sagsøgte.

Dommer Ivan Larsen udtaler

Sagsøgte har anerkendt, at skattemyndighederne i den foreliggende sag som udgangspunkt har bevisbyrden for, at .... har været til rådighed for sagsøgerens private kørsel, da forretningsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende.

Efter bevisførelsen, herunder JPs forklaring, må det lægges til grund, at .... blev anvendt til transportopgaver og som blikfang for selskabet, og at .... holdt parkeret på forretningsadressen. Herefter findes sagsøgte ikke, alene ud fra ....s karakter af sportsvogn eller ud fra manglen på et fuldstændigt oprindeligt kørselsregnskab, at have løftet sin bevisbyrde for, at .... har stået til rådighed for sagsøgerens private kørsel.

Det findes ikke at kunne tillægges bevismæssig vægt, at der mangler en formel rådighedsfraskrivelse, eller at afstanden mellem sagsøgerens bopæl og forretningsadressen kun var 2,4 km.

Jeg stemmer derfor for at tage sagsøgerens påstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T h i  k e n d e s  f o r   r e t

Sagøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter