Dato for udgivelse
25 Jun 2003 14:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12. maj 2003
SKM-nummer
SKM2003.281.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1859-0125
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Lån, uddeling, fond, tilskud, salg, familie
Resumé
En fonds køb af aktier tilhørende et interesseforbundet selskab ansås for at være sket til overpris. Selskabet blev derfor beskattet af et skattepligtigt tilskud. Dispositionen indeholdt tillige en gældseftergivelse fra fonden til selskabet. Gældseftergivelsen ansås for en samlet ordning og var derfor ikke skattepligtig for selskabet, men medførte underskudsbegrænsning.
Reference(r)

Kursgevinstloven § 24, stk. 1
Ligningsloven § 15, stk. 2 og 3

Redaktionelle noter

Den 30. juni 2003 er kendelsens dato berigtiget.


A ApS klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har anset tilskud fra B Fond for skattepligtigt tilskud.

Det fremgår af sagen, at A ApS  blev stiftet den 1. juni 1996 under navnet C ApS. Formålet med selskabet var at eje anparter/aktier i andre selskaber samt handel, service og produktion og dermed forbundne aktiviteter. D var eneanpartshaver.

E A/S blev stiftet i 1984, og F A/S ejede på daværende tidspunkt 51 % af aktierne, i 1988 overtog F A/S E A/S helt, og D og hans hustru blev samtidig hermed daglige ledere. En betydelig del af aktiviteten i E A/S var at udvikle produkter til B-koncernen.

B Fonden  blev stiftet i 1985, og formålet med fonden var efter bestyrelsens frie skøn at yde støtte til stifternes efterkommere. Bestyrelsen i Fonden har siden 1994 bestået af G, H, I og K. D er efterkommer af stifterne og er fætter til G og I. B Fonden var ejer af F A/S.

I 1995/1996 besluttede B-koncernen, at F A/S skulle sælge E A/S, men det viste sig at være umuligt at finde købere til selskabet, idet koncernen ikke ønskede at garantere, at de ville aftage de samme mængder af varer fra dette. Efter forhandlinger mellem D og koncernen blev resultatet, at selskabet overtog E A/S med en kapital på nom. 2.000.000 kr. for 1.000.000 kr. jf. aktieoverdragelsesaftale af 20. maj 1996, på trods af at D mente, at værdien af aktierne reelt var 0 kr. Forud for erhvervelsen af aktierne blev der indhentet en forhåndsgodkendelse hos skatteforvaltningen, som lagde til grund, at de familiemæssige forhold ikke havde betydning for handlen.

Selskabet lånte herefter den 7. juni 1996 1.000.000 kr. af Fonden til brug for købet. Lånet var afdragsfrit i 3 år, hvorefter det skulle afvikles over 10 år med 100.000 kr. årligt. De årlige afdrag skulle erlægges den 1. marts, første gang den 1. marts 2000, og beløbet  skulle forrentes med 7 % p.a. med første rentebetaling den 1. marts 1997. Der blev betalt renter på lånet i 1997 men ikke i 1998, idet selskabet fik henstand med rentebetalingen af Fonden. Det fremgår af selskabets regnskab for indkomståret 1999, at lånet til Fonden blev opført til 0 kr. pr. 31. december 1999.

Ultimo 1999 besluttede Fonden at gå aktivt ind i styringen af E A/S for at sikre værdierne. På baggrund heraf blev der indgået en aktionæroverenskomst den 25. december 1999, i henhold til hvilken fonden overtog 50 % af aktiekapitalen nom. 1. mio. kr. aktier i E A/S for 1 mio. kr. Vederlaget blev erlagt ved, at Fonden kvitterede gældsbrevet/fordringen på selskabet af samme størrelse.

Efterfølgende blev E A/S forgæves søgt solgt, og det gik konkurs den 4. maj 2000 med et underskud på 3.000.000 kr. Der blev ikke afleveret regnskab for 1999, men det er oplyst, at der var en negativ indkomst på mindst 1.000.000 kr. Selskabet nedskrev i forbindelse med konkursen kapitalandele og tilgodehavende i E A/S til 0 kr. og fortsatte herefter med erhvervsmæssige aktiviteter bestående af produktion og salg af styringskomponenter. I indkomståret 1999 havde selskabet et skattepligtigt resultat på – 6.260 kr. og en opgjort egenkapital pr. 31/12-99 på 206.406 kr. efter nedskrivning af gælden med 1 mio. kr., og i indkomståret 2000, er der oplyst et skattepligtigt overskud på 295.014 og en egenkapital på 315.679. kr. 

De stedlige myndigheder har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 1.000.000 kr., idet de har anset gældseftergivelsen af lånet på 1.000.000 for at være et skattepligtigt tilskud jf. statsskattelovens § 4. Som begrundelse herfor har de bl.a. anført, at Fonden har købt aktierne i E A/S for 1.000.000 kr. på trods af, at disse reelt  var uden værdi. E A/S havde i indkomståret 1999 en negativ indkomst på godt 1.000.000 kr. Der er tale om interesseforbundne parter, idet det må anses for usandsynligt, at en uafhængig part ville have betalt for aktier, som var værdiløse. 

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at selskabet ikke har modtaget et skattepligtigt tilskud fra Fonden, hvorfor selskabets indkomst skal nedsættes til det selvangivne. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at selskabet har modtaget en akkord/gældseftergivelse fra Fonden med den skattemæssige konsekvens, at det fremførbare skattemæssige underskud bortfalder/reduceres.

Som begrundelse for den principale påstand har hun bl.a. anført, at der er tale om uafhængige parter, hvorfor det aftalte skal lægges til grund. Fonden er ikke interesseforbunden med selskabet, og eneanpartshaveren er blevet ikke beriget med handlen, idet han ikke havde stillet sikkerhed for selskabets gæld til fonden. Eneanpartshaveren hverken har eller har haft nogen indflydelse på Fondens handlemåde. Når der endvidere henses til såvel Fondens som eneanpartshaverens forventninger om et salg af E A/S til fremmede, må den aftalte overdragelsessum lægges til grund som handelsværdien af aktierne på overdragelsestidspunktet. Fonden har ikke på nogen måde ved aktiekøbet foretaget nogen form for uddeling eller begunstigelse af selskabet.

Som begrundelse for den subsidiære påstand har hun bl.a. anført, at Fonden fået indfriet sit tilgodehavende hos selskabet helt eller delvist. Størrelsen af gældseftergivelsen vil i denne situation udgøre et beløb svarende til forskellen mellem en skønnet værdi af de overdragne aktier og fordringens nominelle størrelse. Eftersom selskabet ultimo 1999 stort set ikke havde anden gæld end gæld til Fonden vil der i skattemæssig henseende være tale om en samlet ordning med den konsekvens, at fremførbart underskud fra indkomstårene 1996-1999 inkl. reduceres eller bortfalder jf. ligningslovens § 15.

Landsskatteretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at der er tale om en aftale mellem interesseforbundne parter. Der er herved bl.a. henset til, at hovedaktionæren, som efterkommer af B Fondens stiftere, er omfattet af § 3, stk. 3 i fundats for B Fonden. Der kan derfor foretages en prøvelse af den skatteretlige kvalifikation af ydelserne i aftalen.

Det anses ikke for sandsynliggjort, at gælden på 1.000.000 kr. er indfriet ved salget af nom. 1.000.000 kr. aktier i E A/S den 25. december 1999. Der er herved bl.a. henset til det oplyste om E A/S’ negative indkomst på overdragelsestidspunktet og den efterfølgende konkurs den 4. maj 2000. Det må derfor lægges til grund, at værdien af nom. 1.000.000 kr. aktier på overdragelsestidspunktet andrager 0 kr., og den i aftalen fastsatte købesum 1.000.000 kr. må derfor reelt anses som en eftergivelse af gælden på 1.000.000 kr.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 24 stk. 1, at gevinst på gæld, som følge af en samlet ordning mellem debitors og kreditor om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld, ikke   skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

Efter årsregnskabet pr. 31/12-99, reguleret for nedskrivningen, opgørelse over aktivernes og gældens samlede størrelse, var B Fonden kreditor for næsten 100 % af selskabets gæld, og aftalen kan derfor anses som en samlet ordning. Fondens fordring mod selskabet på gældseftergivelsestidspunktet kan på dette grundlag skønsmæssigt ansættes til kurs 20 svarende til 200.000 kr. Ved gældseftergivelsen på 1 million kr. er gælden nedsat til 0 kr. Gælden er herved  nedbragt med 200.000 kr. under den anslåede kursværdi for Fonden. Beløbet på 200.000 kr. skal medregnes til selskabets skattepligtige indkomst jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2 pkt.    

Landsskatteretten bemærker videre, at det fremgår af ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, at en samlet ordning som hovedregel medfører begrænsning af underskud med det beløb, hvormed gælden nedsættes. Den del af en gældsnedsættelse, der indgår i en skyldners skattepligtige indkomst, medfører ikke underskudsbegrænsning. 

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at den påklagede ansættelse nedsættes til 200.000 kr. jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2. pkt., og at der sker en underskudsbegrænsning for et beløb på 800.000 kr., jf. ligningslovens § 15, stk. 2 og 3.