Dato for udgivelse
24 Jun 2003 10:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20. maj 2003
SKM-nummer
SKM2003.274.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, B-2287-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Tab, debitorer, leasing, kaution, regres, transport, finansieringsselskab
Resumé

Efter en konkret bevisvurdering fandt landsretten, at et selskab ikke havde dokumenteret påståede tab på tre debitorer. Det påståede tab var derfor ikke fradragsberettiget.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 E.B.2.6.5


Parter

H1 ApS
(Advokat Palle Stig Andersen v/adv.fm. Michael Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

V. Rønne, Sanne Kolmos og Lone Kerrn-Jespersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 23. august 2000, har sagsøgeren, H1 ApS, endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgeren opgjorte tab på i alt 198.435,43 kr. vedrørende debitorerne F1-leasing A/S og N1 A/S kan fradrages i sagsøgerens opgørelse af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1995/96, og at det af sagsøgeren opgjorte tab på 185.000 kr. vedrørende S1 Entertainment AB kan fradrages i sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996.

Sagsøgte har endeligt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst i skatteåret 1995/96 og/eller indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Landsskatterettens kendelse i sagen er afsagt den 12. april 2000. Sagsøgerens påstand vedrørende N1 angår den fordring, der i kendelsen er omtalt som vedrørende N2. Kendelsen er sålydende:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skatteår 1995/96

 
   

Ikke godkendt fradrag for tab på debitorer

383.434 kr.

Sagen har været forhandlet med selskabets advokat på Landsskatterettens kontor. Derimod har retten ikke efterkommet advokatens anmodning om, at måtte forelægge sagen på et retsmøde, idet denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig, jf. skattestyrelseslovens § 27, stk. 3.

Af sagens oplysninger fremgår, at selskabets primære virksomhed består i opkøb af musikindspilninger, film og videooptagelser til kopiering og videresalg. Selskabets regnskabsperiode løber fra den 1. maj til den 30. april.

Selskabets omsætning udgjorde i regnskabsåret 1993/1994 (skatteåret 1995/96) 2.750.195 kr., og det skattepligtige resultat var selvangivet til 897.022 kr. Der er herved i regnskabet fratrukket 394.712 kr. som tab på debitorer.

Selskabet har over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at tab på debitorer kan specificeres således:

F1-leasing A/S, retssag

150.659,84 kr.

N2 A/S

47.775,59 kr.

S1 Entertainment AB

185.000,00 kr.

G1 Produktion

11.132,30 kr.

G2 Studio

       145,00 kr.

I alt

394.712,73 kr.

De stedlige skattemyndigheder har godkendt fradrag for tabene vedrørende G1 Produktion samt G2 Studio. Derimod har myndighederne ikke godkendt fradrag for tabene på debitorerne F1-leasing A/S, N2 A/S, samt S1 Entertainment AB, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

F1-leasing A/S

Vedrørende fordringen i relation til F1-leasing A/S er der fremlagt en kopi af leasingkontrakt nr. 5453 fra september 1988, hvoraf det fremgår, at F2-leasing A/S af det klagende selskab har købt 1 stk. brugt filmscanner Rank Cintell Mark 2, som til en værdi af 200.000 kr. plus moms 44.000 kr., i alt 244.000 kr. leases til G3 TV-G4 i .... som bruger, og brugeren skal herefter betale afgift til ejeren.

Leasingkontrakten er overtaget af F1-leasing A/S.

Af en kontospecifikation vedrørende kreditoren, F1-leasing A/S, fremgår det, at saldoen pr. 30. april 1993 var på -121.340,16 kr., og at der den 9. august 1994 herefter er posteret 272.000 kr. som debet, således at saldoen herefter var på 150.659,84 kr.

Selskabets advokat har i den forbindelse oplyst, at selskabet indgik en leasingaftale med G3 TV-G4 vedrørende en filmscanner, hvilken leasingaftale blev finansieret af F1-leasing A/S. Aftalen fungerede i 1½ år og G3 TV-G4 ophørte herefter med sine betalinger og blev taget under konkursbehandling. Scanneren var på det tidspunkt værdiløs, både som følge af dens nedtagning, og fordi konkursboet ikke havde behandlet den på en måde, som gjorde det muligt at afhænde den. Den blev derfor skrottet.

Selskabet måtte herefter indfri kontrakten over for F1-leasing A/S. Der er herved fremlagt en skrivelse af 12. august 1993 fra det klagende selskab til F1-leasing A/S's advokat, hvoraf det fremgår, at filmscanneren er taget tilbage af selskabet.

Der er videre fremlagt kopi af brev af 3. august 1994 fra F1-leasing til det klagende selskab, hvorefter F1-leasing A/S bekræfter, at have modtaget et beløb på 272.000 kr. til fuld og endelig indfrielse af deres tilgodehavende i.h.t. domme af 26. marts 1992 og 3. december 1992. De nævnte domme er ikke forevist.

N2 A/S

Vedrørende fordringen mod N2 A/S er der fremlagt en kopi af leasingkontrakt nr. 5935, hvorefter det klagende selskab til F2-leasing A/S i februar 1989 har solgt 1 sæt komplet brugt Neumann skæreudstyr til en værdi af 430.000 kr. plus moms 94.600 kr., eller i alt 524.600 kr.

Herefter har selskabet tilbageleaset udstyret. Det var endvidere fastsat, at brugeren havde ret til at foretage videreudlejning. Til sikkerhed for opfyldelsen af vilkårene er en person indtrådt som selvskyldnerkautionist.

Leasingkontrakten er overtaget af F1-leasing A/S.

Advokaten har oplyst, at selskabet af et konkursbo i Oslo købte et skæreanlæg (et anlæg til at skære grammofonplader med), og at det herefter indgik i et samarbejde med N1 A/S omkring skærearbejde. Skæremaskinen blev således videreudlejet til Norge. N1 A/S var et firma, som selskabet handlede med. Firmaet var ejet af Norsk Koda og af Komponistforeningen, og i forbindelse hermed drev man musikdistribution, hvor man kaldte huset, hvorfra man solgte og distribuerede, for N2 A/S.

N1 A/S blev imidlertid taget under konkursbehandling, og samarbejdet blev herefter overtaget af N2 A/S. N2 A/S led imidlertid den samme skæbne, og som følge deraf modtog selskabet ikke betaling for sine fakturaer og måtte tilbagediskontere dem fra finansieringsselskabet.

Det er videre anført, at vedrørende N2 A/S havde der ikke været en prøvelse af kreditorer, der var anmeldt i konkursboet, da der ikke var forventning om, at der var midler til andet end bobehandlingen. Derfor kan det ikke dokumenteres, at kravet har været anmeldt i boet.

Der er herved fremlagt kopier af ført korrespondance mellem klagende selskab og F1-leasing A/S's advokat, hvoraf det fremgår, at selskabet således havde videreudlejet skæremaskinen til N2 A/S, hvor F1-leasing A/S forlangte at komme i besiddelse af udstyret, idet det klagende selskab endnu ikke havde betalt købesummen for udstyret.

Der er videre fremlagt en udskrift fra Oslo Skifteret på, at der den 17. november 1989 blev påbegyndt konkursbehandling af selskabet, N1 A/S, hvor boet blev sluttet den 20. november 1991. Der var kun dividende til fortrinsberettigede fordringer. Det klagende selskab var ikke heriblandt.

Derudover er der fremlagt en udskrift af Oslo Skifteret vedrørende N3 A/S, hvorefter det fremgår, at N3 A/S den 16. juli 1990 blev taget under konkursbehandling, hvor boet er afsluttet den 26. februar 1993. Det klagende selskab var ikke blandt dem, der fik udloddet dividende.

Der er endvidere fremlagt en kopi af fakturaer udskrevet af H1 Music Produktion til N2 A/S, på krævning af leasingydelser for perioden fra maj til december 1992, i alt 8 á 4.502 kr. = 36.016 kr.

Ifølge påstempling på fakturaerne er kravet overdraget til H1 Finans ApS, hvorfor betaling skal ske til denne kreditor. Der er i den forbindelse fremlagt kopi af rentenotaer fra H1 Finans ApS til N2 A/S på rentetilskrivning for juni, juli og august 1993, i alt 2.755,59 kr., hvor notaen for august udviser en saldo på 47.775,59 kr., der svarer til det af det klagende selskab oplyste tab på 47.775,59 kr.

Der foreligger endvidere en kopi af skrivelse af 27. juni 1997 fra N2 A/S til det klagende selskab, hvorefter N2 A/S meddeler, at det hverken kan eller vil hæfte for de 47.775,59 kr. vedrørende skæreanlæg.

S1 Entertainment AB

Vedrørende debitoren, S1 Entertainment er det oplyst, at der foreligger en faktura af 30. juni 1990 på salg for i alt 185.000 kr. fra det klagende selskab til S1 Entertainment vedrørende "udlæg vedr. Dubbing", hvor betaling er fastsat til netto 90 dage. Af fakturaen fremgår det, at fordringen herefter er overdraget til H1 Finans ApS, hvorfor betaling skal ske til denne kreditor.

Selskabets advokat har over for de stedlige skattemyndigheder forklaret, at vedrørende fordringen mod S1 Entertainment, havde selskabet i forbindelse med et konkursbo ved navn S2 indgået en aftale med firmaet S1 Entertainment, Sverige, der havde overtaget alle rettighederne fra konkursboet. Det svenske firma havde opbygget en rettighedsbank for hele Skandinavien. Samarbejdet foregik på den måde, at selskabet fik tilstillet udenlandske masterbånd, hvorefter man foretog dubbing (indtaling på dansk og andre sprog) og fakturerede herefter dubbingudgifterne over for S1 Entertainment AB. Det klagende selskab fakturerede herefter 5 film, hvorpå der var foretaget dubbing.

S1 Entertainment AB gik imidlertid herefter konkurs, hvorfor selskabet aldrig modtog betaling og som følge heraf er beløbet afskrevet i regnskabet. Det klagende selskab finansierede på daværende tidspunkt hele sin debitorbeholdning hos H1 Finans ApS.

I overensstemmelse med finansieringsaftalen var det klagende selskab forpligtet til at tilbagebetale det finansierede beløb, såfremt der ikke skete betaling af fakturaen fra skyldneren. Som følge heraf har selskabet i sin helhed måttet tilbageføre det fakturerede beløb.

Der er herved fremlagt kopi af udskrift fra Stockholms Tingsret, af 25. april 1996, hvoraf det fremgår, at S1 Entertainment AB er taget under konkursbehandling i 1996.

Der foreligger endvidere et brev af 4. juni 1998 fra advokatfirmaet R1, Stockholm, hvoraf det fremgår, at der i boet var noteret en fordring på 185.000 kr., samt at selskabet S1 Entertainment AB er lukket ved konkurs uden at der blev dividende til kreditorer. Datoen for konkursens afslutning fremgår ikke direkte af brevet.

De stedlige skattemyndigheders synspunkter

Myndighederne har vedrørende tabet på F1-leasing A/S anført, at der ikke er forelagt nogen dokumentation for det selvangivne tabs størrelse på 150.659,84 kr. Det er heller ikke dokumenteret, at virksomheden, G3 TV-G4, er afsluttet med konkurs, eller på anden måde dokumenteret, hvornår virksomheden er ophørt. Det er heller ikke dokumenteret, hvilket beløb, der er krævet indfriet af F1-leasing A/S over for det klagende selskab i kraft af tilbagekøbsforpligtelse, og der er herved ikke fremlagt kopi af de nævnte domme af 26. marts 1992 og 3. december 1992.

Debitorerne, F1-leasing A/S (G3 TV-G4), 150.660 kr. og N2 A/S Oslo, 47.757 kr., anser myndighederne i øvrigt ikke for at være egentlige omsætningsdebitorer vedrørende den primære drift.

Efter det foreliggende bilagsmateriale er der ikke anset at foreligge tilstrækkelig dokumentation for, at de selvangivne tab på debitorer vedrører den omhandlede virksomhed, eller for, at tabene er endeligt konstaterede i det omhandlede indkomstår eller for tabenes størrelse.

Myndighederne har videre anført, at det ikke er dokumentet, at tabene vedrørende F1-leasing A/S, N2 A/S, samt S1 Entertainment AB, er endelige. Det fremgår endvidere af diverse regninger, at fordringerne er blevet overdraget til et finansieringsselskab. I mangel af korrespondance samt dokumentation for de konkrete posteringer kan tabene således ikke fratrækkes.

Vedrørende N2 A/S, Oslo, har myndighederne anført, at det er oplyst, at der ikke har været prøvelse af kreditorer, der var anmeldt i N2 A/S' konkursbo, da der ikke var forventning om, at der var midler til andet end bobehandlingen. Derfor er det ikke dokumenteret, at kravet har været anmeldt. Der er endvidere tvivl om, hvem der er den egentlige debitor, da der af den foreliggende korrespondance således fremgår 3 virksomheder som debitorer. Myndighederne har videre anført, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for tabets størrelse eller tidspunktet for tabets indtræden til at der kan godkendes fradrag for tabet.

Det er således oplyst, at udstyret er videreudlejet til N2 A/S, Oslo. Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om dato eller nogen form for dokumentation, hvoraf det fremgår, hvem den egentlige lejer/debitor egentlig er. Af leasingkontrakten fremgår det videre, at en person personligt har kautioneret for beløbet. Der er imidlertid ikke forevist dokumentation for, om F1-leasing A/S har gjort kravet gældende på grundlag af den nævnte kautionsforpligtelse eller på andet grundlag. Det er således ikke dokumenteret, om det er selskabet eller personen, der reelt har hæftet for gælden.

Det er videre tilføjet, at hvis debitor rent faktisk var N1 A/S, der er gået konkurs den 20. november 1991, må tabet anses for konstateret i regnskabsåret 1991/92, eller såfremt debitor er N3 A/S, hvis konkursbo er sluttet den 26. februar 1993, må tabet anses for konstateret i regnskabsåret 1992/93, og derfor uvedkommende i det pågældende regnskabsår 1993/94. Der foreligger endvidere ingen dokumentation for, hvilken sammenhæng der er mellem det klagende selskab og H1 Music Produktion.

Myndighederne har vedrørende S1 Entertainment AB anført, at det må anses for dokumenteret, at selskabet er gået konkurs, og at der i konkursboet var noteret en fordring på 185.000 kr., og at der ikke blev midler til udlodning til kreditorer. Ifølge foreliggende oplysninger må det imidlertid antages, at S1 Entertainment A/S er lukket ved konkurs den 4. juni 1998 eller umiddelbart forinden. Tabet kan derfor først anses for endelig konstateret på dette tidspunkt, når der ikke foreligger nogen anden form for dokumentation, der kan sandsynliggøre at tabet er konstateret tidligere. Fradrag kan derfor ikke godkendes i det pågældende indkomstår.

Myndighederne har endelig anført, at der ikke foreligger dokumentation for på hvilke betingelser, selskabet har finansieret hele sin debitorbeholdning hos H1 Finans ApS, herunder under hvilke betingelser finansieringsselskabet kan kræve debitorerne tilbageført. Det forhold, at finansieringsselskabet kunne kræve de omhandlede debitorer indløst, giver videre ikke automatisk fradragsret, da det er muligheden for beløbets inddrivelse, eller mangel på samme, som er afgørende for, om tabet kan anses for konstateret.

Myndighederne anser endelig, at S1 Entertainment AB, Sverige, er en almindelig omsætningsdebitor.

For Landsskatteretten har selskabets advokat nedlagt påstand om, at selskabet skal indrømmes fradrag for de dokumenterede tab.

Til støtte herfor har advokaten anført, at de stedlige skattemyndigheder ikke har kunnet eller ville forstå den rette sammenhæng, uagtet at der er udfoldet store bestræbelser på at dokumentere sagens rette sammenhæng. Der er således tidligere blevet fremsendt en hel række dokumentationer for de anførte forhold, ligesom forvaltningen har haft lejlighed til at kopiere alt, hvad man havde ønske om.

Det har imidlertid ikke været muligt, at opnå nogen form for dialog og eller forståelse omkring problemstillingen, hvorfor forvaltningen har truffet en afgørelse uden hensyn til de konkrete omstændigheder og de faktiske forhold.

Advokaten har videre forklaret, at der på ingen måde har været tale om, at de omhandlede fordringer er overgået fra debitortilgodehavender til at være egentlig udlån. Det blev erkendt, at kreditterne havde "kørt" i længere perioder, men ikke uden at der løbende var blevet rykket for beløbene. Der kan kun forelægges delvis dokumentation for i hvilket omfang, der er rykket for fordringerne. Det har været mange telefoniske kontakter, som der ikke er foretaget nogen registrering af.

Det er videre oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe yderligere bilagsmateriale vedrørende de omhandlede forhold på grund af, at pågældende virksomheder er gået konkurs og er ophørt. Der er derfor ikke nogen steder at henvende sig for at få kopier af relevant materiale.

Selskabets advokat har for Landsskatteretten supplerende oplyst, at selskabet distribuerer bl.a. videokassetter med Morten Korch film. Det foregår i praksis ved, at Brugsen f.eks. bestiller 5.000 kassetter, hvorefter selskabet så sørger for, at de bliver indspillet på videobånd.

Selskabet, der har været oppe på at have ca. 10 ansatte, har søgt at starte nogle aktiviteter op i udlandet. Disse aktiviteter er blevet finansieret ved factoring. Dette indebærer, at der findes en tilbagefaldsklausul i kontrakten, således at selskabet må tilbagebetale, hvis pengene ikke kommer ind.

Den personlige kaution er ikke i den forbindelse blevet gjort gældende.

Selskabet har sammen med et andet selskab stiftet selskabet H1 Finans ApS.

Man har forsøgt at skrive til kuratorerne i udlandet, men da der ikke har været penge i boerne, har disse ikke reageret. Man har med andre ord gjort, hvad der var muligt for at svare på myndighedernes spørgsmål. Det er blot ikke faktisk muligt at komme videre.

Selskabet har således forsøgt at fremskaffe den dokumentation som var mulig for at fordringerne var tabt.

Landsskatteretten skal udtale

Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 - 3 og nr. 5 - 6 og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller af fondsbeskatningsloven, skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer som nævnt i kursgevinstlovens § 1 ved indkomstopgørelsen, jf. den dagældende kursgevinstlovs § 2.

Efter kursgevinstlovens § 4, 1. pkt., medregnes tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6. Egentlige pengeudlån er ikke omfattet af vederlagsnæringsbegrebet.

Herefter kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder - herunder i tilfælde af debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende - kan det, f. eks. i form af en erklæring fra bobestyrelsen, anses for sandsynliggjort, at fordringen eller en væsentlig del heraf er tabt. Således kan tabsfradrag foretages, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

I henhold til det oplyste, og de af de stedlige skattemyndigheder anførte grunde, finder Landsskatteretten, at det ikke kan anses for dokumenteret, at selskabet rent faktisk har lidt et fradragsberettiget tab på debitorer i den angivne størrelsesorden eller at et eventuelt tab kan henføres til indkomstopgørelsen for skatteåret 1995/96. Selskabets selvangivne fradrag for tab på debitorerne G3 TV-G4/F1-leasing A/S, N2 A/S og S1 Entertainment AB, i alt 383.434 kr., i skatteåret 1995/96 kan således ikke godkendes fratrukket.

Retten kan herved bemærke, at vedrørende tab i relation til F1-leasing A/S er der således ikke fremlagt dokumentation for, at leasingtager, G3 TV-G4, er taget under konkurs, samt for at det klagende selskab har en fordring mod G3 TV-G4, idet det bemærkes, at der alene er dokumentation for at det klagende selskab har solgt filmscanneren til F2-leasing A/S. Der foreligger derimod intet nærmere om F2-leasing A/S/F1-leasings A/S krav mod det klagende selskab i tilfælde af leasingtager, G3 TV-G4s misligholdelse m.v.

Vedrørende tabet på N2 A/S bemærkes, at der ikke er fremlagt dokumentation for det klagende selskabs fordring mod N2 A/S, herunder størrelsen heraf, idet der alene er dokumentation for, at selskabet har solgt til og tilbageleaset af F2-leasing A/S/F1-leasing A/S, skæreudstyr, men derimod ikke dokumentation for skæreudstyrets videreudlejning til N2 A/S, og der er endvidere alene fremlagt faktura, udstedt af H1 Music Produktion, og ikke det klagende selskab, til N2 A/S vedrørende opkrævning af leasingydelser. Endvidere er der ikke dokumentation for at N2 A/S er taget under konkursbehandling.

Retten bemærker endelig, at for så vidt angår tabet vedrørende S1 Entertainment AB må tabet anses for konstateret på et senere tidspunkt end det klagede skatteår, hvorfor fradrag herfor ikke kan godkendes i skatteåret 1995/96. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Supplerende sagsfremstilling.

Af den omtalte kontospecifikation fra sagsøgeren vedrørende F1-leasing A/S fremgår på datoen den 1. marts 1992 en debet postering på 200.000 kr. vedrørende "indbetalt garant", samt den omtalte debetpostering på 272.000 kr. den 9. august 1994 med teksten "F1-leasing, indfriet", hvorefter de samlede bevægelser pr. den 5. december 1996 er opgjort til 472.000 kr.

Sagsøgeren har fremlagt en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende TV G4 A/S. Det fremgår heraf, at der i 1991 og 1993 skete kapitalnedsættelser til dækning af underskud, og i 1995 skete der kapitalforhøjelse.

Vedrørende N1 A/S has sagsøgeren udover fakturaerne fra 1992 fremlagt fakturaer udstedt til N2 A/S af 30. juni og 14. september 1990 vedrørende juli-oktober 1990. Det er oplyst for landsretten, at H1 Music Production, som har udstedt de nævnte fakturaer, er identisk med det sagsøgende selskab.

Det fremgår af kontoudtog fra F1-bank til sagsøgeren, at der den 5. februar 1992 er udstedt en check på 200.000 kr. og den 10. februar hævet 750 kr., hvilket udgør provision af garanti stillet over for F1-leasing A/S på 200.000 kr. for perioden 10. februar til 10. maj 1992.

Det fremgår af en række skrivelser fra april 1992 - maj 1994, fra F1-leasings advokat til sagsøgerens advokat, at førstnævnte rykkede for betaling af sine tilgodehavender vedrørende det udstyr, der var leaset ud ved kontrakt nr. 5935 og 5453 og herunder refererede til et tilgodehavende vedrørende tilbagekøbsforpligtelse vedrørende kontrakt nr. 5453. Det fremgår endvidere, at F1-leasings advokat havde fået oplyst, at skæremaskinen befandt sig i Norge.

Ved en skrivelse af 12. august 1993 til F1-leasings advokat, advokat ND, meddelte sagsøgeren, at han ville drage omsorg for at hente skæreanlægget i Oslo og derefter forsøge at afsætte det til østlandene, hvor man stadig havde sorte grammofonplader.

Sagsøgeren har vedrørende finansieringsselskabet H1 Finans ApS fremlagt udkast til vedtægter m.v. samt udkast til aftale angående finansiering af kundefordringer mellem sagsøgeren og finansieringsselskabet. Udkastene er dateret den 20. juni 1990.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har blandt andet forklaret, at han er direktør i det sagsøgende selskab. Sagsøgeren købte filmscanneren af et norsk konkursbo og videresolgte scanneren til F1-leasing A/S, der leverede scanneren til G3 TV. G3 TV betalte leasingydelser i ca. 1 år, hvorefter G3 TV tilsyneladende blev overtaget af TV G4 A/S, som betalte leasingydelse i en periode. Alt i alt blev der betalt i ca. 1½ år. Som selvskyldnerkautionist hæftede sagsøgeren over for leasingselskabet for manglende betaling, og han har indfriet gælden. Sagsøgerens kontokort udskrevet pr. 5. december 1996 kan kun forstås således, at posteringen på 200.000 kr. vedrører indfrielse af bankgarantien. Beløbet på 472.000 kr. udgør det samlede tilgodehavende, som F1-leasing A/S gjorde gældende mod sagsøgeren vedrørende leasingkontrakterne. Scanneren, som målte ca. 1 x 2 x 4 meter, stod i TV G4 A/S' kælder, men blev flyttet ud under et halvtag. Til sidst tog den så meget skade, at sagsøgeren måtte betale for at få den skrottet. Da sagsøgeren hentede scanneren, var der kun ringe aktivitet tilbage i TV G4 A/S. Af sagsøgerens advokat, advokat AP, og revisor HN fik han at vide, at det ville være at kaste gode penge efter dårlige, hvis sagsøgeren søgte at inddrive kravet, hvorfor sagsøgeren skulle glemme sagen og betale F1-bank.

For så vidt angår skæreanlægget havde F1-leasing A/S ikke mulighed for at deltage, da anlægget var placeret uden for Danmarks grænser, nemlig i Norge. Sagsøgeren skulle stille en bankgaranti på 200.000 kr., og han kautionerede personligt. Anlægget blev med det samme leaset til N1 A/S, som betalte i ca. 1 år og 3-4 måneder, men derefter holdt op med at betale og siden gik konkurs. Han kan ikke huske, hvornår sagsøgeren bestemte sig for, at det ikke kunne betale sig at fakturere N1 A/S mere. En tekniker ved navn LO videreførte i en mellemperiode i de hidtil benyttede lokaler virksomheden under navnet N2 A/S. LO ville ikke indgå en skriftlig kontrakt, men han aftalte med LO, at N2 A/S skulle lease anlægget, og at de skulle dele indtægterne af produktionen, som anlægget dannede grundlag for. Sagsøgeren fakturerede senest ultimo 1992. Anlægget havde da ingen værdi, idet der ikke længere var marked for sorte grammofonplader. Den første faktura var af 30. juni 1990, og leasingydelserne var for lave. Skæreanlægget blev aldrig afhentet, men af LO kørt på Oslo Tekniske Museum i 1993-94. Sagsøgeren skrev "leasingydelse" på fakturaen, selv om der ikke var en skriftlig kontrakt, idet det jo var en lejeydelse. At beløbet var det samme hver måned, skønt de skulle dele omsætningen, beror på, at betalingerne var aconto, og at der skulle udarbejdes en opgørelse, når året var gået. Men en sådan opgørelse blev aldrig lavet. LO skulle betale som efter den tidligere aftale, men de skulle også dele et overskud eller underskud.

For så vidt angår S1 Entertainment AB skulle sagsøgeren betale ca. 12 kr. pr. video solgt i Danmark med dansk tale, men S1 skulle servicere sagsøgeren med en dansk "dub". Sagsøgeren meddelte, at sagsøgeren kunne lave det hele selv, og det accepterede S1 - i hvert fald gjorde selskabet ikke indsigelse. For at få likvide midler oprettede sagsøgeren et finansieringsselskab og lagde alle fordringer deri, herunder fordringen på 185.000 kr. mod S1. Sagsøgeren fik i 1990 en check på 185.000 kr. af F1-bank via selskabet. Banken havde pant i anparterne. S1 betalte aldrig. Sagsøgeren holdt en masse møder med S1 i anledning af den manglende betaling af fakturaen. Sagsøgeren skyldte S1 mere, end S1 skyldte sagsøgeren, men sagsøgeren modregnede ikke. Hvis man havde modregnet, ville sagsøgeren have mistet aftalen med tegnefilm. Det lå i luften, at sagsøgeren skulle finansiere S1s udgifter. Sagsøgeren ringede og skrev mange gange til S1 om modregning, men S1 gav aldrig sagsøgeren lov til modregning. S1 gik konkurs i 1996. Sagsøgeren havde handlet med S1 i de mellemliggende år. Da S1 gik konkurs, krævede finansieringsselskabet pengene af sagsøgeren, efter at F1-bank havde krævet 185.000 kr. af finansieringsselskabet. Pengene er betalt tilbage, men han husker ikke hvornår. Fordringen mod N1 A/S blev også overdraget til sagsøgerens finansieringsselskab. Han husker ikke hvornår.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"F1-leasing A/S (TV G4 A/S)

Det gøres gældende;

 

at

filmscanneren mrk. Rank Cintell oprindeligt blev solgt af sagsøger til F1-leasing A/S der leasede scanneren til G3 TV,

at

leasingaftalen blev overtaget af TV G4 A/S,

at

sagsøger som selvskyldnerkautionist hæftede overfor F1-leasing A/S for TV G4 A/S betaling af leasingydelser,

at

sagsøger som følge af TV G4 A/S's manglende betalingsevne har måttet indfri kautionsforpligtelsen overfor F1-leasing A/S med kr. 150.659,85,

at

scanneren, som følge af forsømmelser ved opbevaring hos TV G4 A/S ved afhentningen skønnes uden værdi,

at

TV G4 A/S på tidspunktet hvor scanneren forsøgtes afhentet var stort set uden produktion eller aktiviteter i øvrigt,

at

sagsøger har rykket for betaling adskillige gange hos TV G4 A/S,

at

det med kapitalforhøjelsen og den efterfølgende kapitalnedsættelse må anses for sandsynliggjort, at TV G4 A/S tidligere har haft tabt kapitalen,

at

sagsøger har rådført sig med sin faste advokat og revisor med henblik på vurdering af hvorvidt det ville være rentabelt at søge kravet inddrevet via civilretten/fogedretten og/eller via konkursbehandling,

at

sagsøgers rådgivere samstemmende vurderede at TV G4 A/S end ikke indeholdt midler til dækning af udgifterne ved en retlig inddrivelse, og

at

sagsøger dermed har lidt et tab svarende til det opgjorte.

 

N2 A/S (N1 A/S)

 

Det gøres gældende

 

at     

skæreanlægget til skæring af grammofonplader mrk. Neumann af sagsøger blev solgt til F1-leasing A/S, der leasede skæreanlægget til N1 A/S,

   

at

sagsøger som selvskyldnerkautionist hæftede overfor F1-leasing A/S for N1 A/S betaling af leasingydelser,

   

at

N1 A/S blev erklæret konkurs d. 7/11 1989,

   

at

konkursboet blev afsluttet d. 20/11 1991,

   

at

der ikke er udbetalt dividende til kreditorerne ved konkursboets afslutning,

   

at

sagsøger som følge af konkursen har måttet indfri kautionsforpligtelsen overfor F1-leasing A/S med mindst kr. 47.775,00,

   

at

leasingaftalen efter N1 A/S's konkurs ikke blev overtaget af N2 A/S, idet N2 A/S alene forpligtigede sig til at leje skæreanlægget af sagsøger mod betaling af afgift i forhold til det faktiske forbrug,

   

at

tabet først kunne konstateres da N2 A/S afviste at benytte anlægget yderligere,

   

at

skæreanlægget, der alene kan anvendes til skæring af grammofonplader, på grund af den tekniske udvikling, herunder navnlig udbredelsen af CD'er, er helt uden værdi, og

   

at

sagsøger dermed har lidt et tab svarende til det opgjorte.

 

S1 Entertainment AB

 

... [Det] gøres ... gældende;

 

at

sagsøger for S1 Entertainment AB efter regning har udført arbejde for det opgjorte beløb,

   

at

S1 Entertainment AB blev erklæret konkurs omkring d. 25/4 1996,

   

at

konkursboet blev afsluttet med afsluttende skiftesamling uden udbetaling af dividende til kreditorerne d. 24/2 1998,

   

at

fakturaen blev transporteret til det delvist af sagsøger ejede datterselskab H1 Finans ApS,

   

at

sagsøger som selvskyldnerkautionist hæftede for S1 Entertainment AB's betaling af fakturaen,

   

at

sagsøger som følge af konkursen har måttet indfri kautionsforpligtelsen overfor H1 Finans ApS,

   

at

anparterne i H1 Finans ApS var pantsat til banken som betingelse for at H1 Finans ApS i banken kunne belåne fakturaerne,

   

at

den omstændighed er der mellem banken og sagsøger er indskudt et koncernforbundet selskab er uden betydning for at sagsøger i sidste ende må bære tabet som følge af S1 Entertainment AB's konkurs, og

   

at

sagsøger dermed har lidt et tab svarende til det opgjorte i skatteåret 1996/97.

 

..."

Sagsøgte har sammenfattende gjort gældende, at fire betingelser skal være opfyldt, for at sagsøgeren kan få medhold i sin påstand. Sagsøgeren skal således godtgøre, at selskabet havde en fordring, at der er lidt et tab, at tabet har den påståede størrelse, og at dette tab er lidt i det pågældende skatteår. Vedrørende F1-leasing A/S og N1 A/S er ingen af disse betingelser opfyldt, og vedrørende S1 Entertainment AB er de tre første betingelser ikke opfyldt. Sagsøgte har endvidere vedrørende F1-leasing anført, at det må komme sagsøgeren til skade, at sagsøgeren ikke har fremlagt dommene af 26. marts og 3. december 1992, der angiveligt skulle vedrøre krav af betydning for denne sag.

I øvrigt har sagsøgte for så vidt angår de påståede fordringer vedrørende F1-leasing A/S (TV G4 A/S) og S1 Entertainment AB samt hjemvisningspåstanden i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"Ifølge den dagældende kursgevinstlovs § 2 skal selskaber ved indkomstopgørelsen medregne gevinst og tab på fordringer omfattet af lovens § 1.

Tab på forretningsdebitorer skal fratrækkes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår tabet er konstateret og kan opgøres, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 1994, afsnit E.B.2.6.5.

Vedr.: F1-leasing A/S - kr. 150.659,85 - skatteåret 1995/96

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at fradragsbetingelserne er opfyldte, og det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Herved må der navnlig henses til

at     

sagsøgeren ikke har dokumenteret via leasingaftalen at have haft en fordring imod brugeren G3 TV-G4 og dermed heller ikke at have lidt et fradragsberettiget tab på en sådan fordring. Ifølge leasingkontrakten ... var F2-leasing A/S/F1-leasing A/S ejer af den scanner, sagsøgeren havde leveret, og sagsøgeren bestrider ikke, at F2-leasing A/S/F1-leasing A/S har betalt fuldt ud for scanneren,

   

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret, at F2-leasing A/S/F1-leasing A/S har krav mod sagsøgeren i tilfælde af brugerens misligholdelse m.v., ligesom sagsøgeren ikke har dokumenteret at have lidt et fradragsberettiget tab på et eventuelt regreskrav mod brugeren,

   

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret at have lidt et tab i skatteåret 1995/96. Herunder er det udokumenteret, at brugeren ikke på dette tidspunkt var i stand til at indfri sagsøgerens eventuelle fordring, og at brugeren var gået konkurs,

   

at

scanneren var værdiløs for sagsøgeren ved tilbagetagelse heraf, og

   

at

sagsøgeren rent størrelsesmæssigt ikke har dokumenteret et tab på det påståede beløb på kr. 150.659,85.

Vedr.: S1 Entertainment AB - kr. 185.000 - skatteåret 1996/97, ...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at fradragsbetingelserne er opfyldt, og det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Herved må navnlig henses til,

at     

sagsøgeren ikke har dokumenteret at have haft en fordring mod S1 Entertainment AB og dermed heller ikke at have lidt et fradragsberettiget tab på en sådan fordring. Kravet ifølge fakturaen på kr. 185.000,- ... er ifølge påstempling i fakturaen overdraget til H1 Finans ApS, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at sagsøgeren ikke fuldt ud skulle være fyldestgjort i forbindelse med overdragelsen eller i øvrigt efterfølgende at have lidt et fradragsberettiget tab på en eventuel regresfordring imod S1 Entertainment AB.

Sagsøgtes hjemvisningspåstand er medtaget for det tilfælde, at landsretten, for så vidt angår en eller flere af de tre fordringer, måtte finde, at sagsøgeren har lidt fradragsberettigede tab men dog ikke i den størrelse, sagsøgerens påstande indebærer. I denne situation gøres det gældende, at det tilkommer ligningsmyndighederne at foretage en gennemgang af det påståede tab rent størrelsesmæssigt."

Til støtte for frifindelsespåstanden for så vidt angår den påståede fordring mod N1 A/S har indstævnte nærmere gjort gældende, at sagsøgeren ikke blot ved As forklaring har dokumenteret videreudlejning til N1 A/S, eller at N1 A/S har misligholdt en sådan aftale. Sagsøgeren har videre ikke dokumenteret at have påtaget sig en selvskyldnerkaution eller at have indbetalt noget beløb på grundlag heraf eller at have anmeldt noget krav i konkursboet. Et eventuelt tabs størrelse er udokumenteret, og det er endelig ikke dokumenteret, at det påståede tab skulle være lidt i skatteåret 1995-96, hvorved bemærkes, at konkursbehandlingen blev afsluttet allerede den 20. november 1991.

Landsrettens bemærkninger

Vedrørende F1-leasing A/S (TV-G4 A/S) har sagsøgeren ikke godtgjort, at selskabet skulle have påtaget sig selvskyldnerkaution over for F1-leasing, eller at leasingtageren manglede betalingsevne. Vurderingen fra sagsøgerens rådgivere om det fornuftige i at forfølge kravet kan ikke føre til andet resultat.

Efter bevisførelsen vedrørende N1 A/S har sagsøgeren ikke dokumenteret, at det omhandlede skæreudstyr var videreleaset, ligesom et eventuelt krav eller størrelsen heraf ikke er godtgjort.

Ved vurderingen af om sagsøgeren har løftet sin bevisbyrde vedrørende berettigelsen af fradragsretten vedrørende F1-leasing A/S (TV G4 A/S) og N1 A/S har landsretten tillagt det betydning, at sagsøgeren trods opfordring hertil ikke har fremlagt oplagte skriftlige beviser i form af dommene af 26. marts og 3. december 1992.

Fordringen vedrørende S1 Entertainment AB angår en faktura udstedt den 30. juni 1990. Navnlig henset til det oplyste om den fortsatte samhandel mellem parterne findes sagsøgeren, der ikke har fremlagt skriftlige rykkere under sagen, og som ifølge A stiltiende forventedes at finansiere S1 Entertainment AB's udgifter, ikke at have godtgjort, at kravet fortsat bestod - eller i givet fald størrelsen af kravet - 6 år efter fakturaens udstedelse.

Allerede af disse grunde tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 ApS, 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.