Dato for udgivelse
20 Jun 2003 12:17
SKM-nummer
SKM2003.270.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/02-306-00335
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Moms, fodpleje, anden egentlig sundhedspleje
Resumé

Fodplejebehandlinger kan fritages for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, når fodplejeren opfylder uddannelseskravene for alternative behandlere, eller er uddannet på skole eller i mesterlære før 1986.

Reference(r)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1
Momsvejledningen 2002 afsnit D.11.1


Som svar på en forespørgsel fra Told- og Skattestyrelsen har Sundhedsstyrelsens oplyst, at det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at fodplejebehandlinger, der udføres af fodplejere, der er uddannede på skole eller i mesterlære før 1986 kan anses for at høre under det sundhedsmæssige område. Behandlinger, der udføres af disse fodplejere kan således momsfritages som "anden egentlig sundhedspleje" efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Fodplejebehandlinger er desuden fritaget for moms, hvis fodplejeren opfylder uddannelseskravene for alternative behandlere, der blev offentliggjort i TfS 1999, 736:

Anatomi/fysiologi 200 lektioner
Sygdomslære/farmakologi 100 lektioner
Den primære alternative behandlingsform 250 lektioner
Psykologi 50 lektioner
Klinikvejledning/klientbehandling 10 lektioner
Introduktion til andre alternative behandlingsformer 50 lektioner

Der er mulighed for dispensation for fodplejere, der har afsluttet deres uddannelse inden den 1. juli 2000. Disse fodplejere vil være omfattet af momsfritagelsen for anden egentlig sundhedspleje, når de kan dokumentere, at de har gennemført et uddannelsesforløb, der som minimum svarer til samlet 400 lektioner inden for områderne anatomi/fysiologi, sygdomslære/farmakologi og fodpleje (den primære alternative behandlingsform).

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter