Dato for udgivelse
22 Aug 2007 14:47
Dato for afsagt dom/kendelse
06 Aug 2007 10:03
SKM-nummer
SKM2007.562.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-0109-06
Dokument type
Dom
Emneord
Elafgift, vandafgift, campingplads, udendørs, badeland, forlystelse, bilagsvirksomhed, skønsmæssig, opgørelse
Resumé

En campingplads var afgiftspligtig af elforbrug og vandforbrug i vandland på campingpladsen, idet landsretten fandt, at vandlandet var omfattet af begrebet "forlystelser" i bilagene til elafgiftslovens § 11, stk. 2, og den dagældende vandafgiftslovs § 11, stk. 2. Campingpladsen var endvidere afgiftspligtig af elforbrug i velfærdsbygninger og af pladsbelysning, idet campingpladsen ikke havde godtgjort, hvilken del af det samlede elforbrug, der var forbrugt til disse godtgørelsesberettigede formål.

Reference(r)

Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 1
Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 2
Vandafgiftsloven § 9, stk. 1 (dagældende)
Vandafgiftsloven § 9, stk. 2 (dagældende)

Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2007-3 F.6.6
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2007-3 F.6.6.2
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2007-3 F.6.8.2
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2007-3 F.6.9

Parter

H1 Vandland A/S
(advokat Casper Nørgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Henrik Twilhøj og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. januar 2006, har sagsøgeren, H1 Vandland A/S, over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

  1. Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Vandland A/S er berettiget til godtgørelse for elafgift for elforbruget til driften af H1 Vandland A/S's svømme- og badeanlæg for 2001-2002.
  2. Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Vandland A/S er berettiget til godtgørelse for vandafgift for vandforbruget til driften af H1 Vandland A/S's svømme- og badeanlæg for 2001-2002.
  3. Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Vandland A/S er berettiget til godtgørelse for elafgift til driften af campingplads for 2001-2002 med 40.468 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 Vandland A/S's udendørs vandland er en forlystelse omfattet af bilagene i elafgiftslovens § 11, stk. 2, og den dagældende vandafgiftslovs § 9, stk. 2, og dermed undtaget fra retten til tilbagebetaling af elektricitets- og vandafgift i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, og vandafgiftslovens § 9, stk. 1. Der er desuden tvist om, hvorvidt der er grundlag for tilbagebetaling af elafgift af et skønsmæssigt ansat elforbrug til pladsbelysning og i velfærdsbygningerne.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 18. oktober 2005 afsagt kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår det bl.a.:

"...

Sagens oplysninger

Klageren er en virksomhed, der driver en campingplads. I tilknytning til selve campingpladsudlejningen tilbydes en række forskellige faciliteter og aktiviteter til fri afbenyttelse for campisterne.

Blandt aktiviteterne findes et udendørs bade- og svømmeanlæg, som kan benyttes af campisterne. Anlægget kan også benyttes af folk, der ikke bor på campingpladsen mod betaling herfor.

Badeanlægget omfatter 3 bassiner på tilsammen 1200 m2. Fordelt i bassinerne er der etableret vandkanoner, minirutschebane, springvand, boblegrotte, jetstreams samt en vandrutschebane på 66 m. Bassinerne er omgivet af et flisebelagt areal med mulighed for benyttelse af liggestole mv. I tilknytning til badeanlægget er det muligt at købe forfriskninger.

Klagerens elforbrug er blevet registreret på 4 målere, der har omfattet følgende forbrug:

Målernr. 1

Svømme- og badeanlæg.

 

Målernr. 2

Spillehal, velfærdsbygninger samt videresalg af elektricitet til campinggæster.

 

Målernr. 3

Vaskeri, cafe og købmandsforretning.

 

Målernr. 4

Aktivitetssted.

Klageren har fået fuld godtgørelse af energiafgifterne vedrørende forbruget under målernr. 4 og 3. For elektricitetsforbruget under målernr. 2 har klageren skønsmæssigt fastsat den godtgørelsesberettiget andel til 25 %. Dette dækker over forbruget til velfærdsbygninger og pladsbelysning, mens forbruget i spillehallen og videresalget til campinggæsterne, som udgør de resterende 75 %, ikke indgår heri. For elektricitetsforbruget under målernr. 1 har klageren ikke fået godtgørelse.

Vedrørende vandforbruget har klageren hidtil fået godtgjort afgifterne for det samlede vandforbrug, og således også forbruget til badeanlægget.

Regionen har fremlagt en reklame fra klageren, hvoraf fremgår følgende:

"...

Faciliteter

  • 2 store toiletbygninger med toilet, vaske- og bruseafdeling, handicaprum, damefrisørrum, familiebaderum og møntvaskeri
  • Køkken med kogeplader, ovne mikroovne, opvask og fiskekøkken
  • Stor forretning med fersk kød, brød, dybfrost og dagligvarer
  • Grill-bar med fast-food og cafe m. pizza og a la carte.

Aktiviteter

  • 1200 m2 vandland med 3 bassiner og vandrutschebane
  • Ekspressen kører hver dag rundt med de mindste gæster. Gratis.
  • Stor legeplads med bl.a. trampoliner, svævebane, klatretårn og vippedyr.
  • Sportsplads, bordtennishal med 3 borde, minigolf med 12 baner.
  • Tv-opholdsrum, spillehal, billard,
  • Aktivitetshus m/storskærm

...

H2 Camping

...

H2 Campings største aktiv er det 1200 m2 store vandland. I de 3 bassiner kan både børn og voksne more sig. Vandkanoner, minirutschebane, springvand, boblegrotte, jet-streams og en kæmpe vandrutschebane på 66 m. På den læfyldte terrasse kan man nyde solen og en kølende drink.

..."

ToldSkats afgørelse

Regionen har efteropkrævet 47.468 kr. for perioden 2001-2002.

Klageren er ikke berettiget til godtgørelse af energiafgifterne vedrørende energiforbruget til badeanlægget og til velfærdsbygninger og pladsbelysning.

For så vidt angår badeanlægget er der her tale om en forlystelse omfattet af bilaget til elektricitetsafgifts- og vandafgiftsloven. Badeanlægget har en sådan karakter, at der er tale om et vandland, der efter praksis ikke kan få godtgørelse for energiafgifterne. Der er henvist til de faktiske forhold vedrørende badeanlægget samt til den fremlagte reklame fra klageren.

For så vidt angår forbruget på målernr. 2, er der ikke foretaget særskilte målinger af forbruget til spillehallen og salget af elektricitet til campisterne, hvorfor der ikke er mulighed for godtgørelse af elektricitetsafgiften på dette målernr. Efter den 1. januar 1998 kan campingpladser ikke få godtgjort energiafgifterne for elektricitet leveret til forbrug i campingvogne, telte mv., der ikke er ejet af campingpladsen. Der har derfor efter denne dato skulle ske en opdeling i elektricitet anvendt af virksomheden og elektricitet, der er blevet leveret til campingvogne. Der er ikke mulighed for at anvende et skøn i en sådan situation. Som følge heraf må hele forbruget på denne måler anses som ikke godtgørelsesberettiget.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til godtgørelse af energiafgifterne vedrørende det omhandlede forbrug.

For så vidt angår badeanlægget er der her tale om en facilitet, der udgør en så integreret del af campingvirksomheden, at anlæggets afgiftsmæssige status derfor må falde sammen med campingvirksomheden, der ikke er omfattet af bilaget til elektricitets- og vandafgiftsloven.

Efter landsskatterettens tidligere kendelser på området har der været tale om faciliteter, der kunne udøves særskilt og uafhængigt af udlejningsaktiviteten. Dette er ikke tilfældet her, idet anlægget blot udgør en af flere aktivitetsmuligheder, som er med til at gøre campingpladsen attraktiv. Dette er også understreget ved, at det stort set alene er folk, der camperer, der også benytter vandanlægget og ikke "eksterne" besøgende. Af de seneste regnskabstal for klageren udgør omsætningen vedrørende betalende gæster til vandlandet alene 25.736 kr. ud af en samlet omsætning på 4.370.417 kr. svarende til 0,5 %. Vandanlæggets opførelse er et udslag af den forstærkede konkurrencesituation på campingområdet, hvor det har været nødvendigt for klageren at kunne tilbyde disse faciliteter for at kunne hamle op med andre campingpladser, der ligger i nærheden af klagerens.

Der foreligger endvidere ikke en forlystelse i elektricitets- og vandafgiftslovens forstand. Der er ikke afgørelser, der entydigt definerer, hvornår et badeanlæg har karakter af en forlystelse. Badeanlægget her udgør imidlertid ikke en forlystelse, som har været behandlet i hidtidig praksis, der har taget udgangspunkt i overdækkede/indendørs anlæg, hvor faciliteterne vil kunne anvendes uden hensyntagen til vejret.

Nærværende anlæg adskiller sig også markant for de subtropiske overdækkede anlæg, der kan anvendes hele året, idet klagerens anlæg, der er beliggende i det fri, kun anvendes i sommerperioden og kun når vejret er godt. Endvidere udgøres det af et begrænset areal, hvor der kun er nogle enkelte faciliteter i tilknytning til anlægget. Dette kan derfor kun betragtes som en legeplads, der supplerer det nærliggende hav og den legeplads, som er opstillet på campingpladsen.

Det forhold, at klageren selv har markedsført vandanlægget som et vandland, har ingen betydning, idet det er de faktiske forhold, der er afgørende for vandanlæggets afgiftsmæssige behandling.

For så vidt angår forbruget på målernr. 2 kan anvendelsen af elektricitet i spillehallen samt det som er videresolgt til campisterne opgøres skønsmæssigt.

Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 15. september 2004 offentliggjort i SKM2005.91.LSR samt til, at der efter praksis vedrørende spillehaller kan ske en skønsmæssig opgørelse baseret på en omsætningsfordeling, jævnfør Momsnævnets afgørelse af 27. september 1995 refereret i TfS 1995.670. Disse afgørelser afspejler den almindelige gældende retstilstand.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Styrelsen har over for Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Ud fra en samlet vurdering fremstår badeanlægget som en forlystelse omfattet af bilaget til elektricitets- og vandafgiftsloven. Det har ingen betydning, om hvorvidt der er tale om et indendørs- eller udendørs anlæg.

For så vidt angår forbrug af elektricitet anvendt til forskellige formål, er der i det konkrete tilfælde tale om et godtgørelsesberettiget forbrug, der har en sådan størrelsesorden, at det falder uden for det anførte i Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.8.2.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, og vandafgiftslovens § 9, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder som hovedregel få tilbagebetalt afgiften af forbrugt afgiftspligtig elektricitet og vand. Som en undtagelse hertil fremgår det af de enslydende bestemmelser i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, følgende:

"Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser."

Af de enslydende bilag til de to afgiftslove benævnt "Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift/vand-afgift." er bl.a. nævnt forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v.

Ud fra en helhedsvurdering findes det omhandlede badeanlæg at have karakter af en forlystelse omfattet af bilaget til elektricitets- og vandafgiftsloven. Der er herved henset til, at der er tale om et større badeområde, hvor der er forskellige faciliteter tilknyttet, herunder en vandrutschebane og boblegrotte. Endvidere er der opholdsarealer i tilknytning hertil samt mulighed for at købe diverse forfriskninger, ligesom der rent faktisk er adgang også for ikke-campister. Endelig er der fra badeanlægget, som er placeret helt central på campingpladsen nemt adgang til de andre faciliteter på campingstedet.

Uanset at badeanlægget er etableret med henblik på at udgøre en integreret del af klagerens campingvirksomhed, synes det forudsat i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, at når en virksomhed udøver både godtgørelsesberettiget aktiviteter og ikke godtgørelsesberettiget aktiviteter, skal virksomhedens enkelte aktiviteter vurderes for sig, jævnfør herved Vestre Landsrets dom af 12. maj 2004 offentliggjort i SKM2004.226.VLR. Set i dette lys og da det af klageren drevne badeanlæg ikke kan anses som en integreret del af klagerens basale aktivitet med drift af campingplads, er klageren ikke godtgørelsesberettiget vedrørende energiforbruget til det omhandlede badeanlæg.

For så vidt angår elektricitetsforbruget på målernr. 2 bemærkes, at forbruget herpå efter det oplyste hovedsagelig har været anvendt til ikke godtgørelsesberettiget formål til spillehallen og til videresalg til campister, mens ca. 25 % har været anvendt til godtgørelsesberettiget formål. Der har ikke været foretaget særskilte målinger af hverken det godtgørelsesberettiget og det ikke godtgørelsesberettiget forbrug.

For så vidt angår den videresolgte elektricitet til campisterne, bemærkes, at udgangspunktet efter elektricitetsafgiftsloven er, at klageren skal opgøre det godtgørelsesberettiget forbrug. I en situation, hvor der på en måler er opgjort forbrug omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, et godtgørelsesberettiget forbrug og et forbrug, hvor der slet ikke er sket forbrug i virksomheden, findes det bedst stemmende med lovens intentioner og af hensyn til myndighedernes kontrol, at der sker særskilt måling af det forbrug, der vedrører videresalg til campisterne.

Samtidig kan det godtgørelsesberettiget forbrug ikke betegnes som så lille, at det i overensstemmelse med Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.8.2 kan fastsættes skønsmæssigt.

Herudover findes nærværende situation ikke sammenlignelig med situationen som beskrevet under Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2005.91.LSR, hvor der i det væsentligste var tale om målere, hvorpå der blev registreret et stort godtgørelsesberettiget forbrug, men hvori der tillige var indeholdt et meget lille ikke godtgørelsesberettiget forbrug vedrørende videresalg til lystbåde.

For så vidt angår forbruget til spillehallen synes det korrekt som anført af repræsentanten, at dette forbrug i overensstemmelse med Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.6 kan opgøres ved en omsætningsfordeling. Imidlertid findes dette alene relevant, hvor der er tale om en måler, der kun vedrører forbrug, der er godtgørelsesberettiget og forbrug, der er omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, og ikke som her, hvor der tillige registreres elektricitet, der slet ikke forbruges i virksomheden og som ikke har været målt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

H1 Vandland A/S har opgjort tilbagebetalingskravet vedrørende 25 % af det elforbrug, som er registreret på installationsnummer 2, der omfatter det samlede forbrug vedrørende spillemaskiner, velfærdsbygninger, pladsbelysning og salg af elektricitet til campister, som 0,551 kr. x 35.015 kWh for 2001 og 0,566 x 37.377 kWh for 2002, i alt 40.468 kr. Vandafgiften vedrørende vandlandet udgør 700 m3 pr. år svarende til 3.500 kr. årligt.

Det årlige antal eksterne gæster i vandlandet er af H1 Vandland A/S skønnet at udgøre 1.181 i 2001 og 1.257 i 2002.

Campingrådet har i et brev af 15. juni 2006 bl.a. oplyst, at ud af markedsføringsorganisationen TopCamps 18 danske medlemmer har de 16 campingpladser en eller anden form for vandland, svømmebassin eller svømmehal. Elite Camp er en sammenslutning af 22 danske campingpladser, og af disse har 21 et vandland, svømmebassin eller en svømmehal. Den europæiske markedsføringsorganisation Leading Campings har 29 medlemmer, hvoraf de 22 campingpladser har vandland, svømmebassin eller svømmehal. Ud af den tyske organisation ADAC's 70 "super"campingpladser har de 57 pladser en eller anden form for vandland, svømmebassin eller svømmehal.

Skatteministeren har i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 303 om vandafgift (fremsat den 19. maj 1993) den 8. juni 1993 afgivet svar til Folketingets Skatteudvalg. Af spørgsmål 6 og svaret herpå fremgår bl.a.:

"...

Spørgsmål 6

Der bedes til vurdering af lovforslagets § 9 fremsendt et eksemplar af afsnittet i Told- og Skattevæsenets reglement om tilbagebetaling af elafgift til momsregistrerede virksomheder, herunder afsnittet om de servicefag, der er udelukket fra tilbagebetaling.

Svar

De ønskede afsnit vedlægges.

..."

Af det omtalte reglement fremgår bl.a.

"Virksomheder der ikke kan opnå godtgørelse

...

4. Forlystelsesvirksomhed, fx biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varieteforestillinger og forlystelsesparker, herunder tivolier.

...

Kombineret anvendelse

Momsregistrerede virksomheder med såvel godtgørelsesberettigede aktiviteter som ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter (fx kombineret trykkeri og reklamebureau) kan kun få godtgørelse for afgiften af den elektricitet, der anvendes til den godtgørelsesberettigede aktivitet."

Af spørgsmål 11 og svaret herpå fremgår bl.a.

"Den til § 9, stk. 2, anførte liste bedes specificeret på branchekoder, således som de er registreret hos toldvæsenet.

Svar

...

Nedenstående er anført de mest typisk forekommende branchekoder vedrørende de i listen opførte aktiviteter.

...

Forlystelser

Badeland 92.33.00".

Skatteministeren har endvidere den 11. juni 1993 afgivet svar til Folketingets Skatteudvalg. Af spørgsmål 17 og svaret herpå fremgår bl.a.:

"...

Spørgsmål 17

Hvorledes skal der betales vandafgift af vandforbrug i vandlande og lign. i forbindelse med momsregistrerede hoteller? I hvilket omfang kan der fås refusion af denne vandafgift og elafgift?

Svar

Vandlande og lignende forlystelser, der får leveret vand fra almene vandværker, skal betale afgift af den leverede mængde, ligesom de skal betale el-afgift".

Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.6, Elektricitet - bilag til elafgiftsloven, indeholder vedrørende blandede aktiviteter følgende bemærkninger:

"...

Virksomheder, der både udøver aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for, kan opnå delvis godtgørelse af afgiften. Dette gælder fx en virksomhed, der har et kombineret reklamebureau og trykkeri, som dermed kan opnå godtgørelse af afgiften af elforbruget i trykkeriet.

Hvis forbruget måles ved hjælp af en måler, beregnes godtgørelsen som hovedregel efter en omsætningsfordeling.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han ejer H1 Vandland A/S, og at han er direktør for selskabet. Vandlandet blev bygget i 1988. Der er ikke tale om et traditionelt badeland. Hans vandland er f.eks. ikke overbygget. Vandet kan varmes op til 20 grader. Der er i skoleferien daglig svømmeundervisning og aerobictræning. Da vandlandet blev bygget, var det et af de største af sin art, men det er det ikke længere. Uden et vandland ville campingpladsens omsætning falde med 50 %. Børnefamilier forventer, at campingpladsen har et vandland. Når det er godt vejr, kan der være op til 1000 gæster i vandlandet om dagen. Der er højst 50 eksterne gæster på sådanne dage. Det er hovedsageligt lokale børn fra byen. Vandlandet har åbent ca. 100 dage om året. Der er kontrolleret adgang til vandlandet gennem en indgang. Det er campingpladsens elinstallatør, der har skønnet det godtgørelsesberettigede elforbrug til velfærdsbelysning og pladsbelysning til 25 %. Der er nu etableret særskilte målere vedrørende dette elforbrug, således at elforbruget kan aflæses særskilt.

FP har forklaret, at han er direktør for Campingrådet. Det har han været siden 2000. Et vandland er en blandt flere typer af aktiviteter på en trestjernet campingplads. Et vandland er en sædvanlig aktivitet, som gæsterne forudsætter på en campingplads. Der er tale om en integreret del af campingpladsen. Når vandlandene er så udbredte, skyldes det det danske klima. Hertil kommer, at man kan knytte mange eftertragtede aktiviteter til vandlandet. H1 Vandland A/S er en trestjernet campingplads. Den ligger blandt de bedste trestjernede campingpladser. På den måde kan den godt sammenlignes med de fire- og femstjernede campingpladser. Gruppen af trestjernede campingpladser spænder meget vidt. Ved den samlede vurdering af, hvor en campingplads skal grupperes, indgår et vandland med ca. 5 % i forhold til pladsens andre faciliteter.

Procedure

H1 Vandland A/S har til støtte for påstand 1 og 2 anført, at selskabet i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, og vandafgiftslovens § 9, stk. 1, er berettiget til godtgørelse af el- og vandafgiften af elektricitets- og vandforbruget til svømme- og badeanlægget, som er en integreret del af campingpladsen. Svømme- og badeanlægget er ikke en forlystelse, der er omfattet af bilagene til undtagelsesbestemmelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 2, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2. Det er sædvanligt, at europæiske campingpladser af samme standard som H1 Vandland A/S har svømme- og badefaciliteter svarende til H1 Vandland A/S's. Det er derfor en forudsætning for at være konkurrencedygtig i Danmark og i Europa, at campingpladsen har svømmeog badefaciliteter, der ligger ud over en almindelig swimmingpool. Som følge heraf skal svømme- og badeanlægget ikke bedømmes isoleret som en forlystelse, men som en blandt H1 Vandland A/S's flere aktiviteter og faciliteter, der udgør en sædvanlig og nødvendig integreret del af driften af campingpladsen. Svømme- og badeanlægget har kun i begrænset omfang været benyttet af andre end campisterne på campingpladsen, og indtægterne ved de eksterne gæsters brug har været uden betydning for H1 Vandland A/S's omsætning. I sommerferien er der daglig svømmeundervisning og vandaerobic i svømme- og badeanlægget, hvorfor det ikke er en forlystelse, der er undtaget fra godtgørelse af el- og vandafgiften. Elafgiftslovens § 11, stk. 2, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, med tilhørende bilag indebærer alene, at aktiviteter, der udelukkende eller hovedsageligt har karakter af forlystelser, ikke kan opnå godtgørelse af afgifterne. Dette er ikke tilfældet for det udendørs svømme- og badeanlæg, som er på H1 Vandland A/S's campingplads.

Til støtte for påstand 3 har H1 Vandland A/S gjort gældende, at H1 Vandland A/S er berettiget til godtgørelse af en forholdsmæssig del af elafgifterne, der kan henføres til elforbruget i velfærdsbygningerne og til pladsbelysningen i 2001-2002, hvor der ikke var monteret særskilte målere for denne del af forbruget. Skatteministeriet har ikke påvist et konkret grundlag for at afvise en skønsmæssig fordeling af elforbruget, der kan foretages på baggrund af omsætningen.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at H1 Vandland A/S's badeland i overensstemmelse med en naturlig sproglig fortolkning udgør en forlystelse i bilagene til el- og vandafgiftslovenes forstand, og at H1 Vandland A/S derfor er afskåret fra at få tilbagebetalt el- og vandafgift for den del af forbruget, der relaterer sig hertil. Dette har også støtte i forarbejderne til vandafgiftsloven, jf. Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 11 og 17 fra Folketingets Skatteudvalg vedrørende lovforslag L 303. Højesteret har i SKM2006.654.HR i overensstemmelse med forarbejderne anset badelande for forlystelser i bilagene til vand- og elafgiftslovenes forstand. I de tilfælde, hvor en virksomhed - ligesom H1 Vandland A/S - har forskellige aktiviteter, skal der i relation til elafgiftslovens § 11, stk. 2, og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt aktivitet. Dette følger af såvel ordlyden af bestemmelserne som Skatteministerens svar på spørgsmål 6 og 17 til Folketingets Skatteudvalg. Der skal derfor alene foretages en samlet vurdering af aktiviteterne, hvis aktiviteterne udgør et hele på en sådan måde, at de to aktiviteter ikke kan adskilles. Badelandet udgør ikke en nødvendig og uadskillelig del af driften af en campingplads. Der er derfor ikke i relation til spørgsmålet om tilbagebetaling af el- og vandafgift grundlag for at foretage en samlet vurdering af H1 Vandland A/S's campingvirksomhed og driften af badelandet. At badelandet er en aktivitet, der kan udøves selvstændigt og adskilt fra campingpladsen underbygges af, at badelandet også benyttes af gæster, der ikke bor på campingpladsen. Det fremgår også af Højesterets afgørelse, SKM2006.654.HR, at den omstændighed, at et badeland er etableret med henblik på at udgøre en integreret del af et feriecenter eller hotel, ikke indebærer, at disse ydelser skal vurderes særskilt i relation til el- og vandafgiftsreglerne.

Vedrørende påstand 3 har Skatteministeriet gjort gældende, at det påhviler H1 Vandland A/S at godtgøre, at betingelserne for at opnå tilbagebetaling af elafgift vedrørende elforbruget i velfærdsbygningerne og til pladsbelysning er opfyldt. H1 Vandland A/S skal godtgøre, hvilken del af det samlede elforbrug på den omhandlede måler, der er anvendt til et godtgørelsesberettiget formål, dvs. i velfærdsbygningerne og til pladsbelysning. Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.6 om blandede aktiviteter angår tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede virksomhed drives fra samme lokaler, og der derfor ikke kan foretages særskilt måling. Der kunne have været opsat særskilte målere i spillehallen og i velfærdsbygningerne, ligesom der kunne have været opsat måler, der registrerede den mængde el, der blev videresolgt til campisterne. Idet den tilbagebetalingsberettigede del af elforbruget således kunne have været opgjort, er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende kravet om tilbagebetaling af el- og vandafgift af forbruget i vandlandet

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, og af den dagældende bestemmelse i vandafgiftslovens § 9, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder har adgang til afgiftsgodtgørelse, bortset fra de i de samme bestemmelsers stk. 2 omhandlede tilfælde. Af bestemmelsernes stk. 2, som på daværende tidspunkt var enslydende, fremgår det, at tilbagebetaling ikke kan ske for så vidt angår afsætning af de i bilaget til lovene nævnte ydelser. Bilaget til stk. 2 fastslår, at bl.a. forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v. er virksomheder, der ikke giver adgang til tilbagebetaling af el- og vandafgift.

Uanset at H1 Vandland A/S har etableret vandlandet med henblik på, at det skal indgå som en integreret del af campingpladsen, findes vandlandet i overensstemmelse med forarbejderne til vandafgiftsloven - herunder navnlig besvarelsen af spørgsmål 17 - at skulle vurderes isoleret i forhold til undtagelsesbestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 2, og den dagældende vandafgiftslovs § 9, stk. 2, idet vandlandet ikke udgør en nødvendig og uadskillelig del af driften af en campingplads.

Da vandlandet efter de foreliggende oplysninger om dets karakter må anses for omfattet af begrebet "Forlystelser" i bilagene til elafgiftslovens § 11, stk. 2, og den dagældende vandafgiftslovs § 9, stk. 2's, forstand, frifindes Skatteministeriet for H1 Vandland A/S's påstand 1 og 2.

Vedrørende elforbruget i velfærdsbygningen og til pladsbelysning

H1 Vandland A/S har ikke godtgjort, hvilken del af det samlede elforbrug, der er forbrugt til godtgørelsesberettiget formål, eller godtgjort at være berettiget til den påståede skønsmæssigt fastsatte godtgørelse af elafgift vedrørende forbruget i velfærdsbygninger og til pladsbelysning.

Skatteministeriet frifindes derfor tillige for H1 Vandland A/S's påstand 3.

H1 Vandland A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 17.850 kr. Beløbet omfatter 12.500 kr. til udgifter til advokatbistand og 5.350 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Vandland A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 17.850 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter