Dato for udgivelse
29 May 2007 16:00
Dato for afsagt dom/kendelse
08 May 2007 15:16
SKM-nummer
SKM2007.345.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-0315-06
Dokument type
Dom
Emneord
Skønsmæssig, indkomstforhøjelse, privatforbrug, negativt
Resumé

Skattemyndighederne havde beregnet negativt privatforbrug i indkomstårene 2000 og 2001 for sagsøgeren med henholdsvis kr. -20.204,- og kr. -84.509,- og havde på den baggrund forhøjet den skattepligtige indkomst med henholdsvis kr. 38.204,- og kr. 102.509,-.

Sagsøgeren gjorde heroverfor gældende, at det påhvilede skattemyndighederne at godtgøre eller sandsynliggøre, at han havde haft højere privatforbrug, end hvad selvangivelserne og de i øvrigt foreliggende oplysninger gav mulighed for. Herudover gjorde han gældende, at han i 1995 havde hævet en pensionsordning og modtaget kr. 487.570,-, og at han havde levet af disse midler bl.a. i 2000 og 2001, og at han i øvrigt havde haft en sparsommelig levevis.

Landsretten tiltrådte, at der på baggrund af de beregnede negative privatforbrug var grundlag for at fastsætte den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2000 og 2001 ved et skøn. Landsretten fandt bl.a. henset til, at der i indkomstårene 1995-1996 og 1998 var beregnet negativt privatforbrug, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der var midler i behold fra pensionsordningen til dækning af det negative privatforbrug i indkomstårene 2000 og 2001, og heller ikke sagsøgerens forklaring om en sparsommelig levevis kunne føre til tilsidesættelse af skønnet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-2  E.B.1.4

Henvisning
Processuelle regler 2007-2  P.1.9

Parter

A
(advokat Casper Nørgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Fritse Hove og Grith Rosleff (kst.)

Den 24. november 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig forhøjelse for de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 38.204 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 102.509 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren er efterlønsmodtager og arbejder det antal timer, efterlønsordningen giver mulighed for, hos G1. Her reparerer han hovedsageligt traktorer, landbrugsmaskiner og en gang imellem personbiler.

Hans årlige indtægt i form af efterløn/overgangsydelse udbetalt fra SID udgør 119.879 kr. (2000) og 123.724 kr. (2001). Herudover har klageren modtaget løn fra G1 med 33.880,00 kr. (2000) og 35.781,00 kr.(2001).

Klagerens udlejningsvirksomhed består af et sommerhus, som han ejer i lige sameje med sin tidligere hustru. Sommerhuset er beliggende ...1, og det har i 2000 og 2001 været benyttet til udlejning. Af årsopgørelserne fra Turistbureauet fremgår, at sommerhuset i 2000 var udlejet i 3 uger og i 2001 i 12 uger.

Herudover ejer klageren yderligere et sommerhus, beliggende ...2, men dette sommerhus har ikke været udlejet hverken i 2000 eller 2001. Sommerhuset bruges i hele sommerperioden det vil sige fra ca. 1. maj til ca. 1. oktober af klageren selv, der bor der hele sommeren.

Klagerens samlede, selvangivne indkomst har således været:

 

2000

2001

Efterløn/overgangsydelse udbetalt fra SID

119.879 kr.

123.724 kr.

Løn, G1

33.880 kr.

35.781kr.

Udlejning, værksted

   9.958 kr.

  -8.773 kr.

I alt

163.717 kr.

150.732 kr.

Udlejning af værksted

I 2000 udlejede klageren sin værkstedsbygning beliggende i ...3 med en årlig lejeindtægt på 18.000,00 kr., der efter fradrag af driftsudgifter gav en fortjeneste ved udlejning af værkstedet på 9.958,00 kr. svarende til det selvangivne.

I 2001 var værkstedsbygningen ikke udlejet, hvorfor udlejningsvirksomheden gav et underskud på 8.773,00 kr., igen svarende til det selvangivne.

Udbetaling af forsikringssum - Tryg Forsikring

I 1995 modtog klageren et kontant beløb på 487.570,93 kr. fra Forsikringsselskabet Tryg i form af genkøbsværdien af hans pensionsordning.

Beløbet blev ikke indsat på klagerens konto i et pengeinstitut, men blev i stedet opbevaret i hjemmet som en kontantbeholdning. Baggrunden herfor var, at klageren på daværende tidspunkt lå i skilsmisseforhandlinger og derfor ikke mente, at han kunne bevare råderetten over forsikringssummen, hvis den blev indsat på en konto i et pengeinstitut.

Provenu fra salg af ejendom

Klageren modtog i 1997 et kontant provenu på 367.500,00 kr. svarende til klagerens andel af overskuddet ved salg af ejendommen ...4. Den pågældende ejendom ejede han i lige sameje med sin tidligere hustru, og ejendommen blev sat til salg i forbindelse med ægteskabets opløsning.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har foretaget skønsmæssige forhøjelser for de påklagede indkomstår på grund af negative privatforbrug med henholdsvis 38.204 kr. og 102.509 kr. Ved skønnet er der taget hensyn til klagerens forklaring om sin levevis. Videre har skatteankenævnet indregnet provenu ved salg af ejendommen ...4.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren skal efter skattekontrollovens bestemmelser dokumentere sine indtægtsforhold. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Hvis selvangivelsen er utilstrækkelig, kan indkomsten ansættes skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3. En skønsmæssig forhøjelse forudsætter normalt en påviselig yderligere indtægtskilde og et beregnet privatforbrug, der ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse. Der henvises til Højesterets dom af 21. juni 1967, refereret i UfR 1967.635.

Det bemærkes, at myndighederne ved udarbejdelsen af privatforbrugsopgørelserne har medregnet klagerens indtægter i form af efterløn og arbejdet hos G1. Videre er provenuet ved salg af ejendom indgået i privatforbruget.

Endelig har klageren ikke godtgjort, at han har haft en større, kontant opsparing i de påklagede indkomstår. Det er derfor ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har rådet over ikke selvangivne, skattefrie midler til finansiering af privatforbruget. Skattemyndighedens privatforbrugsopgørelse lægges derfor til grund ved afgørelsen. Privatforbrugsopgørelsen udviser et negativt privatforbrug for de påklagede indkomstår. Der er derfor grundlag for at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Der er ikke grundlag for at ændre myndighedens skøn over det skattemæssige resultat af virksomheden. Der er herved henset til, at skatteankenævnet har taget hensyn til de afgivne forklaringer omkring klagerens spartanske livsførelse. Ansættelserne stadfæstes derfor.

..."

Under sagen, der er anlagt den 9. februar 2006, har sagsøgeren, A, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at As skattepligtige indkomst for 2000 nedsættes med 38.204,00 kr. og for 2001 med 102.509,00 kr.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Om sagens omstændigheder er der nærmere oplyst følgende:

Skatteankenævnet traf den 15. oktober 2004 afgørelse vedrørende As klage over skatteansættelsen for 2000 og 2001. Af sagsfremstillingen fremgår bl.a.:

"...

Skatteforvaltningen har beregnet klagers privatforbrug tilbage til indkomståret 1995. Opgørelserne er vedlagt til sidst i sagsfremstillingen.

Klager har forklaret til skatteforvaltningen at han lever meget spartansk bruger ca. 1.000 kr. om måneden til mad, hverken ryger, drikker eller rejser og han klipper sig selv.

Klager har tidligere haft korrektioner til skatteforvaltningens privatforbrugsopgørelse hvilke bortset fra enkelte undtagelser er korrigeret.

Ansættelserne for 2000 og 2001 er forhøjet efter et umiddelbart skøn, idet de opgjorte privatforbrugsopgørelser i årene ikke har levnet plads til et rimeligt privatforbrug.

Det bemærkes, at overskud ved salg af hus 367.500 kr. er indsat i bank og er med i ultimo formuen i 1997 og derfor ikke kan "bruges" da beløbet er med i privatforbrugsberegningerne.

De 487.570 kr. er ... anvendt inden år 2000, således

Tager man privatforbrugsopgørelserne over årene er der i

1995                                     

                    

modtaget kontant fra Tryg

487.570 kr.

 

(der ikke blev ind sat i bank p.g.a. skilsmisse)

et negativt privatforbrug på

-74.374 kr.

 

(Brugt mere end haves)

                                                                   

1996                                                            

 

positivt privatforbrug

77.993 kr.

   
 

1997

privatforbrug negativ

-380.764 kr.

 

(brugt mere end haves)

I alt

110.425 kr.

   
 

provenu solgt hus

0 kr.

 

(idet de 367.500 kr. er indsat i bank og derfor er indregnet i privatforbrugsopgørelsen).

 

1998

privatforbrug negativ

-66.355 kr.

 

(brugt mere end haves)

I alt

44.070 kr.

   

Dette viser, at pengene er brugt allerede før 1998, idet der i årene 1995-1998 også har været et privatforbrug, hvortil de 44.070 ikke rækker.

Skatteforvaltningen har under sagens behandling for landsretten korrigeret privatforbrugsopgørelserne for årene 1996-1998.

A, der ikke har bestridt opgørelsesmetoden, er fremkommet med indsigelser vedrørende de beløbsmæssige opgørelser for årene 1996 og 1998.

..."

De omtvistede opgørelser ser således ud:

"...

1996

 
 

Udgift

Indtægt

Formue primo

 

445.708

Skattepligtig indkomst

 

41.912

Betalt A-skat

4.280

 

Indbetalt skat

18.897

 

Beregnet AM/SP

 

0

Betalt AM/SP

0

 

Overskydende skat

 

30.729

Overskydende AM

 

2.120

Ændring ejd. værdi

170.000

 

Kursændring aktier

 

3.570

Køb af sommerhus ...2                                  

180.000

 

Formue ultimo

432.869

                        
 

806.046

534.039

              

282.007
(negativt)

 
 

806.046

806.046

1998

 
 

Udgift

Indtægt

Formue primo

 

610.827

Skattepligtig indkomst

 

40.035

Betalt A-skat

16.047

 

Indbetalt skat

1.750

 

Beregnet AM/SP

 

2.492

Betalt AM/SP

2.493

 

overskydende skat

 

10.138

overskydende AM

 

1.490

Ændring ejd. værdi

15.000

 

Kursændring aktier

23.120

 

Køb af Fiat Uno(skøn)

25.000

 

Formue ultimo

477.927

 

 

561.337

664.982

 

103.645

 
 

664.982

664.982

A har vedrørende opgørelsen for 1996 påpeget, at udgiften til køb af sommerhus på 180.000 kr., er for høj, idet han i forbindelse med bodelingen har overtaget huset for 120.000 kr. Endvidere har købet af sommerhuset medført en positiv ændring i ejendomsværdien på 180.000 kr., der ikke er medregnet. Disse ændringer vil medføre, at beregningen af privatforbruget alene er negativt med 42.007 kr., og ikke som beregnet af Skatteministeriet med 282.007 kr. Vedrørende opgørelsen for 1998 har A påpeget, at der ikke er medregnet et yderligere provenu på 39.990 kr. fra salg af ejendommen på ...4.

Privatforbrugsberegningen burde derfor være positiv med 143.635 kr., og ikke som beregnet af Skatteministeriet med 103.645 kr.

Af privatforbrugsopgørelserne for 1995-2001 fremgår, idet As beregninger er anført i parentes, at han i perioden har haft følgende beløb til rådighed til kontant privatforbrug og betaling af faste udgifter:

1995

-74.374 kr.

                                      

1996

-282.007 kr.

(-42.007 kr.)

1997

-125.764 kr.

 

1998

+103.645 kr.

(143.635 kr.)

1999

-429 kr.

 

2000

+28.579 kr.

 

2001

-20.475 kr.

 

Af bodelingsoverenskomst mellem A og hans tidligere kone, BA, underskrevet i maj 1998 fremgår bl.a., at "sommerhusejendommen beliggende ...2", der "på kontantbasis af Home er vurderet" til 120.000 kr., og som var en del af hustruens bodel, udtages af A. Bodelingsoverenskomsten er tinglyst som adkomst på bygningen den 15. december 1998. Pensionsudbetalingen på 487.570 kr. er ikke medtaget som et aktiv for A i bodelingsoverenskomsten, heller ikke som en del af et kontant beløb.

Af provenuberegning underskrevet af PL og LL vedrørende salg af ...4 fremgår bl.a. følgende:

"...

Vi har d.d. indsat kr. 656.763,33 og rentebeløb kr. 4.980.30 på konto ... i F1-Bank, iflg. aftale.

Beløbene fremkommer således

Købesum ...4                                                                    

kr.

735.000,00

- fragår udbetalingen på ...1

kr.

 78.236,67

Resterende købesum

kr.

656.763,33

..."

Det fremgår endvidere af en kvittering, at der er indsat 330.871 kr. på As konto i F1-Bank.

For årene 1999-2001 er der udarbejdet opgørelser over de af As faste udgifter, der er betalt via Betalingsservice. De faste udgifter er bl.a. licens, forsikring, telefon, vægtafgift, vand, avis, el, bilforsikring og forbrugsafgifter. Af opgørelserne fremgår, at A har brugt følgende beløb til betaling af de faste udgifter:

1999

53.055 kr.

2000

48.783 kr.

2001

64.034 kr.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten har ved den skønsmæssige fastsættelse af As indkomst ansat hans kontante privatforbrug til 18.000 kr., mens de kommunale skattemyndigheder ansatte det til 36.000 kr. Det fremgår af en opgørelse for 1997 udarbejdet af A, at hans kontante privatforbrug det pågældende år var på 8.340 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han er 61 år gammel. Han modtager efterløn og arbejder nogle timer ugentligt for G1. I 2000 og 2001 ejede han som anført et sommerhus på ...2. Han boede selv i huset i sommermånederne. Det er aldrig blevet brugt til udlejning. Sommerhuset på ...1 ejede han i lige sameje med sin tidligere kone. Dette sommerhus blev udlejet gennem Turistbureauet. Som det fremgår af oversigterne fra bureauet, var sommerhuset udlejet i 3 uger i 2000 og i 12 uger i 2001. Huset blev ikke udlejet i øvrigt de pågældende år.

Da hans kone i marts 1995 varslede, at hun ville skilles, skrev han til sit pensionsselskab og bad om at få sin opsparing ophævet. De flyttede fra hinanden i midten af april 1995. I april og maj 1995 fik han udbetalt i alt ca. 487.000 kr. fra pensionsordningen. Pengene gemte han i kælderen i huset på ...5, da han ikke ønskede at dele dem med sin kone. Han har drevet et autoreparationsfirma fra adressen, og der ligger mange gamle ting i kælderen, så han var ikke bange for, at pengene skulle blive fundet og stjålet. Ingen vidste, at de lå der, og de var ikke forsikrede. Pengene var i sedler, både store og små. Han tog dem ikke med, når han flyttede ud i sommerhuset, men han så til dem, når han en gang imellem var hjemme at hente post. Da sagen blev behandlet ved Skatteankenævnet, havde han stadig penge tilbage, men han ved ikke hvor mange. Han tog løbende af dem, og han har aldrig gået og talt dem. Grunden til, at han ikke satte pengene i banken, var, at hans tidligere kones nye mand arbejdede i banken, og han var bange for, at hun ad den vej ville få at vide, at der var gået penge ind på hans konto.

Hans tidligere kone vidste ikke, at han havde pensionsopsparingen. Hun interesserede sig ikke så meget for økonomien. Ved bodelingen fik hun del i sommerhuset og hans andre pensionsopsparinger, men netto endte han med at skulle have ca. 43.000 kr. af hende. Da han underskrev bodelingsoverenskomsten og på tro og love erklærede, at han ikke havde andre aktiver, var det forkert.

Sommerhuset på ...2 fik han i forbindelse med bodelingen. Huset blev vurderet af en mægler til 120.000 kr. kontant. Huset er ikke nyt, og det ligger på lejet grund. Det kan godt passe, at bodelingen først kom i stand i 1998. Det var på det tidspunkt, han overtog sommerhuset.

Han og hans tidligere kone ejede sammen en ejendom på ...4, hvorfra der havde været drevet planteskole. Han ville egentlig gerne have overtaget ejendommen, men da de ikke kunne få solgt ejendommen på ...5, blev ...4 sat til salg. Ejendommen blev i 1998 solgt til LL og dennes kone. Det var et led i handlen, at han og hans tidligere kone skulle tage sommerhuset på ...1 i bytte. Kontantprisen for ejendommen på ...4 var på 735.000 kr. Halvdelen af nettoprovenuet efter fradrag af udbetaling på sommerhuset blev indsat på hans konto i F1-Bank.

Han har et meget lavt privatforbrug. I 1997 besluttede han at finde ud af, hvor billigt man kan leve, når man bor alene. Han noterede alle sine daglige udgifter f.eks. indkøb hos købmanden og på apoteket i en kalender. Det pågældende år brugte han 8.340 kr. Hans forbrug har ikke ændret sig siden. Han lever så billigt, som han kan, og køber ind, når der er tilbud. Han vælger det, der er billigst. Han køber tøj i supermarkederne, når det er på tilbud. Et par bukser koster måske 70 kr. og kan holde 5-6 år. Han ryger og drikker ikke. Ferien holder han i sit sommerhus. Han rejser kun for at besøge sine søskende. En gang har han dog været i Rumænien og uddele nødhjælp. Turen var gratis, idet han betalte med sin arbejdskraft.

Procedure

A har til støtte for sin påstand bl.a. gjort gældende, at der ikke er påvist fejl eller mangler ved hans selvangivelser for 2000 og 2001. Der har således f.eks. ikke været lejeindtægter fra sommerhuset ud over, hvad der er selvangivet. Det er Skatteministeriet, der skal godtgøre eller sandsynliggøre, at han har haft et højere privatforbrug, end hvad selvangivelserne og de i øvrigt foreliggende oplysninger giver mulighed for. Det har Skatteministeriet ikke gjort, og ministeriet har derfor ikke haft adgang til at foretage den skønsmæssige ansættelse.

Hvis der kan ske skønsmæssig ansættelse, har Skatteministeriet ikke haft noget grundlag at foretage ansættelsen på, da privatforbrugsopgørelserne ikke er retvisende. I den forbindelse skal man se på opgørelserne i alle årene fra 1995 til 2001. Udgiften til overtagelse af sommerhuset på ...2 er kun 120.000 kr. og ikke 180.000 kr., som angivet i opgørelsen for 1996. Desuden fremgår det af bodelingsoverenskomsten og af tingbogen, at overdragelsen først skete i 1998. Fejlen betyder, at As udgifter er 60.000 kr. mindre enten i 1996 eller i 1998. Desuden burde der som følge af købet af sommerhuset være foretaget udligning af ændringen i ejendomsværdi, så den samlet indgik med en indtægt på 10.000 kr. i stedet for en udgift på 170.000 kr. Købesummen fra salget af ...4 udgør 735.000 som anført i salgsbudgettet og afregningen fra ejendomsmægleren. At der alene er indsat 330.871 kr. på sagsøgeren konto skyldes, at en del er fragået til udbetaling på ...1. A har reelt modtaget i alt 369.990 kr., og hele dette beløb, og ikke kun 330.000 kr. burde være indgået i privatforbrugsopgørelsen for 1998. Disse eksempler viser, at opgørelserne er fejlbehæftede i en sådan grad, at de ikke kan tjene som bevis i sagen. Den skønsmæssige ansættelse er således sket på et forkert grundlag.

Opgørelserne dokumenterer ikke, at sagsøgeren har haft et negativt privatforbrug af en sådan størrelse, at det ikke har kunnet dækkes af skattefrie midler i form af pensionsudbetalingen. Udbetalingen er ikke som antaget i skatteankenævnets afgørelse forbrugt allerede i 1998, idet skattemyndighedernes beregninger af privatforbruget for årene inden 2000 som følge af de ovenfor nævnte fejl ikke kan lægges til grund.

As har kunnet dække sit negative privatforbrug for 2000 og 2001 med en del af pengene fra pensionsudbetalingen, og der har ikke været grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse. Selv hvis der også for årene før 1999 skal ske fradrag for de faste udgifter i størrelsesorden 50.000 om året, har A haft mulighed for at dække det negative privatforbrug med pensionsudbetalingen.

Pensionsudbetalingen blev ikke medtaget i bodelingsoverenskomsten som følge af, at As formål med at få ordningen udbetalt netop var at holde pengene udenfor bodelingen. As forklaring om, at han gemte pengene i kælderen og ikke indsatte pengene på en bankkonto af frygt for, at konen skulle få besked om indbetalingen, er troværdig, og han har ved sin forklaring sandsynliggjort, at pengene var til stede i 2000.

As kontante privatforbrug som opgjort af ham selv for 1997 er retvisende, og kan lægges til grund også for årene 2000 og 2001. Bilaget er ikke lavet til lejligheden. Det lave forbrug skyldes som forklaret hans meget spartanske levevis. Skattemyndighedernes praksis viser, at myndighederne i visse tilfælde godkender en meget sparsommelig levevis, og i dette tilfælde, hvor A har lavet en egentlig opgørelse, må den lægges til grund.

Skatteministeriet har til støtte for sin principale påstand bl.a. gjort gældende, at der i indkomstårene 2000 og 2001 er beregnet et negativt privatforbrug for A. Som følge heraf har Skatteministeriet haft adgang til at foretage den skønsmæssige ansættelse af As indtægter. Det er ikke skattemyndighederne, der skal godtgøre eller sandsynliggøre, at skatteyderen har haft yderligere indtægter. Det er tilstrækkeligt, at der beregnes et negativt privatforbrug, idet dette viser, at skatteyderen har haft midler til rådighed, der ikke er opgivet til beskatning.

A har ikke bestridt privatforbrugsberegningerne for 2000 og 2001. Beregningerne viser, at privatforbruget er klart negativt med henholdsvis -20.204 og -84.509 kr. efter betaling af de faste udgifter. Skattemyndighederne har derfor haft adgang til at skønne. Dette skøn kan alene tilsidesættes, hvis det er udøvet på forkert grundlag eller fører til et for A åbenbart urimeligt resultat.

As har anført, at ejendomsprovenuet vedrørende salg af ejendommen ...4 udgør 735.000 kr., og at halvdelen af dette beløb plus renter, i alt 369.990 kr. skal indregnes i budgettet for 1998. Det er ubestridt, at der heraf allerede er indregnet ca. 330.000 kr. i 1996. Det resterende beløb på 39.990 kr., der dækker halvdelen af udbetalingen på sommerhuset på ...1 og renter, er hverken indtægtsført eller udgiftsført i opgørelserne. Hvis udbetalingen skal udgiftsføres, skal et tilsvarende beløb indtægtsføres, da der erhverves en ejendom. As indsigelse ændrer således ikke ved selve beregningen af privatforbruget i 1996. Det gør desuden ikke nogen forskel i det samlede resultat for årene 1995-1999, om handlen medregnes i 1996 eller 1998.

Skatteministeriet bestrider ikke, at A i 1995 fik udbetalt i alt 487.570 kr. fra en pensionsordning. Det bestrides derimod, at pengene eller en del af disse stadig var til rådighed for A i 2000 og 2001. Der gælder generelt en skærpet bevisbyrde for, at der er yderligere og for skattemyndighederne ukendte midler til rådighed i økonomien. A har ikke alene ved at have dokumenteret udbetalingen i 1995 bevist, at midlerne var til rådighed i 2000. Det har formodningen imod sig, at man gemmer så store summer uden at sætte dem i banken. Desuden indeholder bodelingsoverenskomsten fra 1998 en tro og love erklæring om, at A ikke har yderligere midler til rådighed. Hvis A have midler til rådighed, har han afgivet falsk erklæring, hvilket også må have formodningen imod sig.

As faste udgifter indgår ikke i privatforbrugsberegningerne. I årene 1999-2001 er disse udgifter ud fra oversigter fra Betalingsservice beregnet til mellem 48.783 kr. og 64.034 kr. om året. Til det allerede beregnede negative privatforbrug skal der således for hvert af årene 1995 til 2001 lægges ca. 50.000 kr. Herefter er det helt åbenbart, at As negative kontante privatforbrug ikke har kunnet dækkes af pensionsudbetalingen.

Skattemyndighederne fastsatte først As kontante privatforbrug til 36.000 kr. om året. Dette beløb blev nedsat af skatteankenævnet til 18.000 kr. om året svarende til 1.500 kr. om måneden. Dette skøn er ikke udøvet på et åbenbart urimeligt grundlag, og resultatet er ikke åbenbart urimeligt. A har ikke godtgjort, at han lever så spartansk, at der skal foretages en yderligere nedsættelse at kontantforbruget.

Skatteministeriet har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at skattemyndighederne skal udøve et nyt skøn, hvis skønnet tilsidesættes.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af privatforbrugsopgørelserne for 2000 og 2001, der lægges til grund som ubestridte, fremgår det, at A havde et negativt beløb til privatforbrug, efter betaling af faste udgifter. Det tiltrædes derfor, at As indkomst for 2000 og 2001 er fastsat skønsmæssigt.

Det er dokumenteret, at A i 1995 ophævede en pensionsordning og fik udbetalt 487.570 kr. kontant. A har bevisbyrden for, at der var penge i behold til dækning af det negative privatforbrug i 2000 og 2001. Denne bevisbyrde har han ikke løftet ved sin forklaring om, at han gemte pengene i sin kælder, for at undgå at de indgik i en bodeling, og at han løbende brugte dem til dækning af sine kontante udgifter.

As indsigelser mod privatforbrugsberegningerne for 1996 og 1998 år, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at et yderligere provenu ved salget af ...4, vil blive udlignet af en tilsvarende udgift til køb af sommerhus på ...1, og at selv efter indregning af de af A påpegede øvrige rettelser i privatforbrugsopgørelserne vil der ikke have været penge til rådighed i 2000, når faste udgifter og skønnet privatforbrug på henholdsvis ca. 50.000 kr. og 18.000 kr. om året tages i betragtning Det bemærkes herved, at der uanset det af A forklarede om hans sparsommelige levevis ikke er grundlag for at nedsætte hans skønnede kontante privatforbrug til mindre end 18.000 kr. om året.

As påstand tages derfor ikke til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 18.000 kr. Beløbet omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 18.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter