Dato for udgivelse
27 Mar 2007 11:51
Dato for afsagt dom/kendelse
15 Mar 2007 14:00
SKM-nummer
SKM2007.226.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
198/2006
Dokument type
Dom
Emneord
Rejseudgift, ophold, folkeregister
Resumé

Den skattepligtige havde ikke bopæl noget sted og var af den grund afskåret fra fradrag for rejseudgifter. Han anvendte et værelse på et vandrehjem som sædvanligt opholdssted/ folkeregisteradresse. (Stadfæstelse af SKM2006.308.ØLR)

Reference(r)

Ligningsloven § 9 A, stk. 7

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 A.F.1.1.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-1 A.B.1.7.1

Parter

A
(advokat Jens Jepsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af dommerne

Poul Sørensen, Per Sørensen, Per Walsøe, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 11. april 2006.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, ikke er opfyldt, og stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter