Dato for udgivelse
06 Jan 2003 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse
17. december 2002
SKM-nummer
SKM2003.6.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-2838-01
Dokument type
Dom
Emneord
Erhvervsmæssig, hobby, underskud, fabrikation, salg
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med fabrikation og salg af kaffemaskiner i indkomstårene 1997-1998, herunder om han med rette var anset for ophørt hermed i 1996. Sagsøgeren havde i 1993 indgået en frivillig akkord med forskellig kreditorer.

Sagsøgeren havde i 1997 og 1998 en omsætning på henholdsvis 23.817 kr. og 3.840 kr. I de samme år var virksomhedens resultat før afskrivning henholdsvis - 117.030 kr. og - 132.281 kr..

Sagsøgeren havde oplyst, at han i 1993 og de følgende år ikke i forbindelse med driften havde haft sagkyndig bistand, at der ikke var udarbejdet budgetter, at produkterne ikke var markedsført, og at han alene havde anvendt minimal tid på produktion og salg af kaffemaskiner.

Landsretten fandt herefter og under hensyn til, at omsætningen i alle årene siden 1993 havde været beskeden og resultatet før afskrivninger negativt at sagsøgerens virksomhed ikke havde et sådant omfang og var drevet på en sådan måde, at der efter en samlet vurdering var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives rentabelt. Virksomheden opfyldte derfor ikke de skatteretlige kriterier for at kunne anses for at være erhvervsmæssig.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6
Ligningsvejledningen 2001 E.A.1.2.2


Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anne Øvlisen).

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Stig Glent-Madsen og Henrik Twilhøj (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 12. december 2001, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at hans virksomhed med fabrikation og salg af kaffemaskiner havde erhvervsmæssig karakter i indkomstårene 1997-1998, og at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996-1998 derfor skal hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 12. september 2001 kendelse vedrørende sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 1996, 1997 og 1998. Kendelsen er vedhæftet denne dom.

Der er fremlagt regnskaber for sagsøgerens virksomhed for årene 1993-1998. Af regnskaberne fremgår det bl.a., at årenes resultat efter afskrivning på varelager er følgende:

1993:           

-

90.881 kr.

1994:

-

154.672 kr.

1995:

-

101.196 kr.

1996:

-

114.774 kr.

1997:

-

155.240 kr.

1998:

-

159.027 kr.

Af regnskabet for 1998 fremgår det tillige, at resultatet før afskrivninger er - 132.281 kr. og ikke som angivet i Landsskatterettens kendelse - 114.221 kr.

Den 8. april 2002 blev der afholdt et forberedende retsmøde, hvor sagsøgeren besvarede en række af sagsøgtes opfordringer vedrørende 1993 og de efterfølgende år. Af retsbogen fremgår bl.a.:

"...

Sagsøgeren oplyste, at han ikke i forbindelse med driften har haft sagkyndig bistand .

...

Sagsøgeren oplyste, der ikke i forbindelse med akkorden blev udarbejdet nye eller reviderede budgetter for virksomheden. Sidste afdrag i henhold til akkorden blev betalt i marts 2002.

...

Sagsøgeren oplyste, at han ikke har markedsført virksomheden i de omhandlede år, og at der ikke har været ansatte.

...

Sagsøgeren oplyste, at han i de pågældende år har anvendt minimal tid på virksomheden på grund af manglende likviditet til at drive den."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han startede sin virksomhed i 60'erne. Han fik en række komponenter fra underleverandører. Han hyrede en ingeniør, der designede en printplade, der skulle styre kaffemaskinens tænd- og slukkemekanisme. Allerede efter et halvt år var der problemer med printpladerne. Det kostede ham 100.000 kr., da han havde afgivet 3 års garanti. Han har aldrig haft besvær med at afsætte maskinerne, der er unikke, da de kun skal afkalkes en gang om året. I 1984 ønskede han at gå på efterløn, men da han fik besked om, at det ikke kunne lade sig gøre, blev han igen momsregistreret 8 dage senere. Han fik samme momsnummer, da det kun havde været afmeldt i 8 dage. I 1987 købte han 20.000 kolber i Tyskland. Han var nødt til at købe et så stort antal. Han har fortsat de oprindelige forme og størstedelen af kolberne. Han er klar til at genoptage produktionen, og han har en investor, men denne ønsker ikke at investere i virksomheden, så længe skattesagen verserer. I 1993 indgik han en aftale med banken, der var hans hustrus arbejdsplads. I dag skylder hverken han eller hustruen penge, og varelager og forme er gældfrie.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at virksomheden også i 1997 og 1998 var af erhvervsmæssig karakter. Der har fortsat været tale om fabrikation og salg af kaffemaskiner, og virksomheden har til stadighed været drevet med rentabel drift for øje, hvilket bl.a. understøttes af det faktum, at han gennem årene har investeret 1 mio. kr. Virksomheden har været i vanskeligheder på grund af problemer med printplader, og der har ligeledes været mangel på kapital, men det betyder ikke, at virksomheden er drevet som hobbyvirksomhed.

Sagsøgte har til støtte for påstanden gjort gældende, at den af sagsøgeren drevne virksomhed ikke havde erhvervsmæssig karakter i 1997 og 1998. Virksomheden havde i de pågældende år et så beskedent omfang, at den ikke havde den intensitet, der efter praksis kræves for at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Sagsøgerens salg og produktion af kaffemaskiner havde heller ikke den fornødne rentabilitet, ligesom der ikke på længere sigt var udsigt til, at virksomheden ville give et rimeligt overskud. Sagsøgeren er derfor afskåret fra at foretage fradrag for driftsudgifter i de omhandlede år i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren havde i 1997 og 1998 en omsætning på henholdsvis 23.817 kr. og 3.840 kr. I de samme år var virksomhedens resultat før afskrivning henholdsvis - 117.030 kr. og - 132.281 kr.

Sagsøgeren har oplyst, at han i 1993 og de følgende år ikke i forbindelse med driften har haft sagkyndig bistand, at der ikke er udarbejdet budgetter, at produkterne ikke er markedsført, og at han alene har anvendt minimal tid på produktion og salg af kaffemaskiner.

Herefter og under hensyn til, at omsætningen i alle årene siden 1993 har været beskeden og resultatet før afskrivninger negativt, findes sagsøgerens virksomhed ikke at have et sådant omfang og at være drevet på en sådan måde, at der efter en samlet vurdering er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives rentabelt. Virksomheden opfyldte derfor ikke de skatteretlige kriterier for at kunne anses for at være erhvervsmæssig.

Det af sagsøgeren forklarede om, at han nu har en investor, der vil investere i virksomheden, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter