Dato for udgivelse
03 Nov 2006 10:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Sep 2006 12:41
SKM-nummer
SKM2006.651.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 239/2005
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Registreringsafgift, afgiftsfritagelse, bus, institution, plejekriterium, behandlingskriterium
Resumé

Sagen drejer sig om, hvorvidt døgninstitutionen, H1s køb af en bus til brug for institutionens beboere er afgiftsfri efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Landsretten fandt i forhold til H1 ikke, at beboerne på institutionen havde behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen var omfattet af "lignende institutioner" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom
Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a

 

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen 2006-4 E.1.2.2

 

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen 2006-4 E.1.2.2.1


Parter

Københavns Kommune
(advokat Svend Raether)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 25. april 2005

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Københavns Kommune har gentaget sin påstand.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Københavns Kommune har frafaldet sine anbringender om, at en skærpelse af praksis alene kan ske efter forhandling med de kommunale organisationer, samt at skærpelsen er i strid med aftalen mellem kommunerne og Finansministeriet om et skattestop.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret er der fremlagt yderligere oplysninger om de ansatte fordelt på stillingskategorier ved institutionen H1. Der er endvidere fremlagt oplysninger om institutioner, der drives efter § 51 i lov om social service, og som tidligere har fået bevilget afgiftsfritagelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Københavns Kommune betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.