Dato for udgivelse
08 Jul 2002 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. april 2002
SKM-nummer
SKM2002.364.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1215-0069
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Beregning, lempelse, netto, selskab, fond, opgørelse
Resumé

Et fradragsberettiget kurstab og udgift til konsolideringsfond var ikke udgifter, der skulle fordeles ved lempelsesberegningen efter ligningslovens § 33 F ved opgørelsen af en fonds nettoindkomst fra udlandet.

Reference(r)

Ligningsloven § 33 F


Klagen vedrører spørgsmålet, om de stedlige skattemyndigheder med rette har nedsat fonden A’s nettoindkomst fra udlandet til 257.200 kr., og den deraf følgende lempelse til 82.304 kr. Omtvistet er alene opgørelsen af nettoindkomsten fra udlandet. Der er enighed om, at fonden og dens aktiviteter skal anses som en helhed. Det fremgår af sagens oplysninger, at fonden - der er en afdeling under en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation – har til formål at anbringe konfliktmidler i aktiver, herunder værdipapirer, til den bedst mulige forrentning.

Fonden har for indkomståret 1999 har opgjort nettoindkomsten fra udlandet som følger (i t.kr.):

Indtægter:  
Renter

64.436

Kursgevinst

2.677

Kurstab

- 19.989

Bruttoudbytter, danske

4.377

Bruttoudbytter, udenlandske

  5.841

Indtægter i alt

57.342

Udgifter:

 
Renter

7.726

Forvaltningsomkostninger

2.481

Udgifter i alt

10.207

Fonden har herefter opgjort omkostningsprocenten til 17,80 % - opgjort som 10.207: 57.342 x 100 - og lempelsen til 587.432 kr., svarende til den betalte skat, jf. nedenstående opgørelse:

66 % af udbyttet udgør

3.087

Omkostningerne 17,80% af 10.207 kr.

549

Nettoudbytte

2.538

Maksimal lempelse 32% heraf

812,2

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse beregnet fondens skattepligtige indkomst til 6.151.000 kr. ud fra følgende opgørelse over indkomst og udgifter (i t.kr.):

Indtægter:  
Renter

64.436

Kursgevinst

2.677

Udbytter, danske

2.888

Udbytter, udenlandske

3.855

Indtægter i alt

73.856

Udgifter:

 
Renter

7.726

Kurstab

19.989

Forvaltningsomkostninger

2.481

Konsolideringsfradrag

37.509

Udgifter i alt

67.705

Skattepligtig indkomst: 73.856 – 67.705 = 6.151

Forvaltningen har herefter opgjort omkostningsprocenten til 91,67 %  - opgjort som 67.705 : 73.856 x 100 -  og lempelsen til 82.304 kr., jf. nedenstående opgørelse:

Udenlandsk udbytte

5.841.953 kr.

Udbytte, hvor der ikke skal beregnes lempelse:  
Frankrig

- 764.661 kr.

Schweiz

- 399.092 kr.

 

4.678.200 kr.

66% af udbyttet udgør

3.087.612 kr.

Omkostninger 91,67% 

- 2.830.412 kr.

Nettoudbytte

257.200 kr.

Maksimal lempelse – 32 % heraf       82.304 kr.

Det er som begrundelse for afgørelsen anført, at udgangspunktet for lempelsesberegningen må være den skattepligtige indkomst, og at det - under henvisning til sammenhængen mellem ligningslovens § 33 F stk. 1 og stk. 2,  karakteren af fondens virksomhed og samlede omkostninger samt ligningslovens § 33 – er forvaltningens opfattelse,
  • at selskabet ikke kan opdele sine omkostninger i direkte og indirekte omkostninger,
  • at kurstabet er et skattemæssigt tab, jf. kursgevinstlovens bestemmelser herom, uanset at kursgevinstloven og cirkulæret ikke tager stilling til den indbyrdes modregning af skattemæssige indtægter og udgifter,
  • at konsolideringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der medfører en lavere skat (skatteprocent), og
  • at de skattefrie udbytter ikke skal belastes med omkostninger, idet de skattefrie udbytter ikke er inkluderet i den skattepligtige indkomst og dermed ikke bidrager til fondens skattebetaling.
Fondens repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at kurstabet og konsolideringsfradraget ikke er at anse som udgifter, der skal fordeles i henhold til ligningslovens § 33 F. De har som begrundelse for påstanden anført, at der i henhold til afsnit D.C.3.4. i ligningsvejledningen for indkomståret 1999 skal bestå en klar sammenhæng mellem udgiften og den udenlandske indtægt for at en udgift skal indgå i beregningen, og de har vedrørende kravet til sammenhængen henvist til f.eks. TfS 1998.431, ved hvilken Landsskatteretten statuerede, at valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i en udlejningsejendom i Tyskland ikke skulle indgå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejningen af ejendommen. Repræsentanterne har ligeledes anført, at hverken kurstab på obligationer eller konsolideringsfradrag logisk kan karakteriseres som omkostninger i relation til ligningslovens § 33 F. Et kurstab er ikke en omkostning, men et negativt afkast, der påvirker indkomstsiden, og konsolideringsfradraget kan heller ikke logisk karakteriseres som en omkostning. Konsolideringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der beregnes efter de i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, givne regler, og der kan ikke via konsolideringsfradraget skabes negativ skattepligtig indkomst. Hvis denne lempelse i den fonden påhvilende danske skat anses som en udgift i relation til lempelsen efter ligningslovens § 33 F, vil realiteten være, at den i fondsbeskatningsloven hjemlede lempelse ophæves. Dette kan ikke have været hensigten ved indførelsen af ligningslovens § 33 F, og den til retten påklagede afgørelse må derfor på dette punkt anses som stridende mod lovgivers intention. Det var ved indførelsen af ligningslovens § 33 F lovgivers hensigt, at kun nettoindtægten ved udenlandsk indkomst kunne danne grundlag for lempelse. Det forhold, at der er tale om et fradrag i den skattepligtige indkomst, behøver ikke at medføre, at fradraget skal indgå som en omkostning, jf. bl.a. TfS 1997.917 LSR. Konsolideringsfradraget har ikke noget med den udenlandske indkomst at gøre, og fradraget skal derfor heller ikke indgå i fordelingen. Skatteministeriet har i en udtalelse, der er offentliggjort i TfS 1988.224, derimod anført, at konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningsloven er en ren skattemæssig postering til brug for indkomstopgørelsen i fonden eller foreningen, og at det regnskab, der skal afleveres til fondsregistret, intet har med skatteregnskabet at gøre, ligesom der ikke er tale om et beløb, der skal indsættes på en særlig konto eller lignende. Konsolideringsfradraget er endvidere ændret ved en lang række cirkulærer fra Told og Skat, offentliggjort i TfS. Reguleringerne sker i henhold til personskattelovens § 20. Repræsentanterne har under henvisning hertil gjort gældende, at den påklagede afgørelse må ændres således, at alene forvaltningsomkostningerne anses for omkostninger, der skal fordeles efter ligningslovens § 33 F, stk. 2. Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet, at konsolideringsfradraget fordeles efter bruttoindtægterne efter ligningslovens § 33 F, stk. 2. Styrelsen har som begrundelse herfor anført, at konsolideringsfradraget i henhold til fondsbeskatningsloven beregnes på grundlag af fondens nettoformue, hvori indgår udenlandske og danske aktiver, og at afkastet fra investeringerne således hidrører fra både udenlandske og danske aktiver. Styrelsen har for så vidt angår påstanden om, at kurstabet skal anses som en negativ skattepligtig indkomst anført, at styrelsen ikke har bemærkninger hertil, da det viser sig, at konsekvensen af, om man benytter den ene eller den anden fordelingsmetode er af ringe betydning for omkostningsprocenten. Fondens repræsentanter har efter forelæggelsen af styrelsens indstilling til Landsskatteretten fastholdt den nedlagte påstand. De har herved bemærket, at den udenlandske indkomst i henhold til ligningslovens § 33 F alene kan reduceres med de fradragsberettigede udgifter, der kan henføres til den udenlandske indkomst, og at hverken konsolideringsfradraget eller kurstabet er udtryk for, at der er foretaget transaktioner, der resulterer i en betalingsforpligtelse. Konsolideringsfradraget er et rent beregningsteknisk fradrag, der kan sammenlignes med personfradraget for fysiske personer, og kurstabet er en manglende indtægt, der er fremkommet ved, at man har solgt et aktiv for mindre end man har givet for det. Landsskatteretten skal udtale: Ved beregningen af den maksimale nedsættelse af dansk skat skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses at vedrøre sådan indkomst, mens udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. ligningslovens § 33 F, stk. 1 og 2. Østre Landsret har ved dom af 11. september 2001, offentliggjort i TfS 2001, nr. 765, statueret, at bestemmelsen må fortolkes således, at den alene omfatter skattepligtige indtægter. Østre Landsret har herved bemærket, at begrebet indkomst i skattelovgivningen i almindelighed dækker over skattepligtige indtægter, og at begrebet skattefrie indtægter ikke er fast defineret, hvorfor det vil medføre retsusikkerhed, såfremt beregningsgrundlaget omfatter skattefrie indtægter. Retten finder under hensyntagen hertil - og under hensyntagen særlig til, at det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen ”indebærer, at den udenlandske indkomst skal reduceres med de fradragsberettigede udgifter, der kan henføres til denne, eller med andre ord, at den udenlandske indkomst skal opgøres efter danske regler” – at den maksimale lempelse af dansk skat skal opgøres som den efter danske regler opgjorte skattepligtige indkomst, der oppebæres fra udlandet, efter fradrag af de udgifter, der direkte eller indirekte kan henføres til denne udenlandske indkomst, og som i henhold til danske regler kan kvalificeres som fradragsberettigede udgifter. Det følger af de i kursgevinstloven givne regler, jf. herved fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, at fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det påklagede indkomstår skal medregne kursgevinster og –tab ved indkomstopgørelsen. Det af fonden opgjorte kurstab for indkomståret 1999 – der efter de foreliggende oplysninger må anses for tiltrådt af de stedlige skattemyndigheder – skal derfor medregnes som et fradragsberettiget tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 1999. Retten finder under henvisning til den i statsskattelovens §§ 4 – 6 lovfæstede sondring mellem fradragsberettigede udgifter og formuetab ikke grundlag for at kvalificere dette fradragsberettigede kurstab som en udgift i relation til ligningslovens § 33 F. Efter de foreliggende oplysninger – herunder særlig henset til baggrunden for de i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, givne regler for fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen – finder retten videre, at konsolideringsfradraget må anses udelukkende at vedrøre den danske indkomst, bestående af kontingenter fra fondens medlemmer. Det bemærkes herved, at hensættelserne er foretaget til imødegåelse af forpligtelser, der må anses for opstået på baggrund af kontingentindbetalingerne, mens hensættelserne ikke kan anses for relateret til den indkomst, der er opnået ved de af fonden foretagne udenlandske investeringer. Der mangler herefter tillige grundlag for at kvalificere dette fradrag som en udgift, der skal fordeles efter ligningslovens § 33 F. Den påklagede afgørelse ændres derfor i det hele i overensstemmelse hermed, idet den talmæssige opgørelse overlades til de stedlige skattemyndigheder, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter