Dato for udgivelse
09 Jul 2002 10:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. april 2002
SKM-nummer
SKM2002.376.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1692-0011
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift + Told
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Tarifering, opkrævning, forventning, EU, kodeks
Resumé

Et toldcenter foretog efteropkrævning af told og afgifter på en pressemaskine fra USA, idet maskinen ved fortoldningen var anført med en forkert varekode. Speditøren havde forinden importen modtaget telefonisk bekræftelse fra regionens informationsafdeling på den anvendte varekode. Det købende selskab havde ikke søgt om at få udstedt bindende tariferingsoplysning. Den telefoniske meddelelse fra regionen fandtes ikke at have karakter af en bindende forhåndstilkendegivelse. Den kunne heller ikke karakteriseres som en aktiv fejl fra toldmyndighedens side, således at betingelsen i toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, ikke var opfyldt.

Reference(r)

Rådsforordning 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer
Toldkodeks art. 220, stk. 2


A ApS’s klage skyldes, at toldcentret har foretaget efteropkrævning af told og afgifter på pressemaskiner fra USA, 263.476 kr.

Det er oplyst, at selskabet i perioden fra 25. maj 1998 til 1. november 1999 har indført pressemaskiner fra USA. Ved fortoldningen er maskinerne angivet under varekode 8474.80.90.00, som omfatter andre maskiner og apparater og med en toldsats, der i 1998 udgjorde 0,6 % og i 1999 0.

Det er videre oplyst, at selskabet via dets speditør i foråret 1998 rettede henvendelse til regionens informationsafdeling for at få information om maskinernes varekode og tilhørende toldsats. Der blev fremlagt en brochure over pressemaskinen af mærket ”Gorilla” – Mosley Gorilla Balers. Regionens informationsafdeling oplyste telefonisk, at man ikke umiddelbart havde indvendinger mod den af selskabet foreslåede varekode 8474.80.90.00 med tarifmæssig toldsats på 0,6 % i 1998 og toldfri i 1999.

Ved ordrebekræftelse af 12. april 1999 til B A/S er der for salget af en maskine kalkuleret med et toldbeløb på 13.000 kr. Maskinen er indfortoldet under ekspeditionsnummer … af 31. august 1999 under varekode 8474.80.90.00 – toldfrit.

Selskabet har ikke i forbindelse med importen søgt om at få udstedt bindende tariferingsoplysning.

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet told- og afgifter på pressemaskiner fra USA med følgende beløb:

Told

 209.579 kr.

Importmoms

 53.897 kr.

I alt 

 263.476 kr.

Toldcentret har fundet, at pressemaskinerne skal tariferes under varekode 8479.89.98.00 (for 1999 8479.89.98.90). Toldsatsen på denne varekode var i 1998 2,2% og i 1999 1,7%.

Toldcentret har ved afgørelsen henvist til, at toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning, jf. art. 201, stk. 1, litra a) i Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførsel af en toldkodeks. Grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter, er De Europæiske Fællesskabers Toldtarif, jf. artikel 20, stk. 3, litra a,b og c og artikel 6 i EF-toldkodeks. Pressemaskinerne kan ifølge brochurematerialet anvendes til presning af forskellige affaldstyper f.eks. pap, avispapir, plastikflasker, aluminiumsdåser og andet affald. Pressemaskinerne kan ikke henføres til en bestemt industri. I henhold til bestemmelse 7 til kapitel 84 i Toldtariffen tariferes maskiner med flere anvendelsesmuligheder efter deres hovedanvendelse. Sådanne maskiner tariferes i pos. 84.79, når deres hovedanvendelse ikke er nævnt i nogen position, eller når ingen anvendelse kan betragtes som hovedanvendelse. I forklarende bemærkninger til Toldtariffens pos. 84.79 er pressere til almindelig anvendelse henvist til pos. 84.79. Det fremgår videre, at pressere, blandemaskiner og maskiner til knusning, formaling etc., som ikke er specielt indrettet til behandling af bestemte varer eller til anvendelse i bestemte industrier hører til i denne position. Toldcentret har endelig henvist til en tidligere afgørelse fra 18. oktober 1990, hvor en lignende pressemaskine er tariferet i pos. 84.79.  Toldcentret har endelig henvist til Toldvejledningerne for 1998 og 1999, hvori der gøres opmærksom på, at mundtligt givne oplysninger om varers tarifering er uforbindende for toldcentrene. Virksomheder, der er i tvivl om en konkret vares tarifering bør indhente en bindende tariferingsoplysning, der er et omkostningsfrit tilbud til erhvervslivet.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten anført, at tarifering i overensstemmelse med reglerne i bestemmelse 7 til kapitel 84 skal ske under hovedposition 8479. Styrelsen har videre anført, at sagen ikke er omfattet af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, bl.a. fordi der ikke foreligger en skriftlig afgørelse forud for fortoldningen. Styrelsen har henvist til muligheden for på forhånd at kunne have indhentet en afgørelse i form af en bindende tariferingsoplysning (BTO).

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at  der ikke skal ske ekstraopkrævning af told med 209.579 kr.

Revisoren til støtte herfor gjort gældende, at told- og skatteregionen har givet mundtlig accept på speditørens tarifering efter flere dages overvejelse. Det er videre anført, at såfremt regionen havde afgivet de korrekte oplysninger ved forespørgslen havde virksomheden kunnet kompensere for den pålignede ekstratold ved opkrævning heraf hos virksomhedens kunder. Dette kan ikke foretages på nuværende tidspunkt, og på grund af regionens uvidenhed lider virksomheden derfor et tab. Det er videre anført, at det ikke kan være rigtigt, at regionen kan vejlede/vildlede uden ansvar af nogen art på trods af, selvom det er mundtligt. Det er hertil anført, at regionen jo har erkendt, at de har givet fejlagtige oplysninger, og derfor har selskabet helt klart været i undskyldelig uvidenhed om den fejlagtige kode.

Det er videre anført, at selskabet er indforstået med, at der fremover sker den rigtige tarifering, da dette nemt kan påføres nye salgskontrakter.

Landsskatteretten skal udtale:

Ud fra det foreliggende finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at omhandlede pressemaskiner i overensstemmelse med det af toldcentret anførte rettelig skal henføres til varekode 8479.89.98.00, hvilket ikke som sådan er bestridt af selskabet.

Det fremgår af Toldkodeksens (Rådsforordning 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer) artikel 220:

”Stk. 1. Hvis det afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen, og kan beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå hvem, der er debitor. (efterfølgende bogføring). Denne frist kan forlænges efter artikel 219, 2.

Stk. 2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring når…

a) …

b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.”

Landsskatteretten finder ikke, at en af Toldcentret ved telefonisk henvendelse oplyst varekode har karakter af en bindende forhåndstilkendegivelse. Retten bemærker herved, at der i henhold til toldkodeksens artikel 12, jf. artikel 4, nr. 5, er hjemmel til at meddele en bindende tariferingsoplysninger (BTO), men at selskabet ikke har anmodet om en sådan bindende tariferingsoplysning. Retten finder heller ikke, at toldcentrets besvarelse af den telefoniske henvendelse kan karakteriseres som en aktiv fejl fra toldmyndighedens side, hvorfor betingelsen i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, om at det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, ikke findes at være opfyldt.

Toldcentret findes således ikke at have været afskåret fra at foretage efteropkrævning af det omhandlede toldbeløb, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.