Dato for udgivelse
23 May 2002 07:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.271.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-1173-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Rentefradrag, gældsovertagelse, ægtefælle, betaling
Resumé

Landsretten fandt, at en skatteyder ikke havde godtgjort at have foretaget noget, der kunne sidestilles med kontant betaling af renteudgifter efter den dagældende ligningslovs § 5, stk. 1, jf § 7, 2. eller 3. punktum. Landsretten udtalte endvidere, at skatteyderens ægtefælles gældsovertagelse ikke kunne anses for en betaling af renteudgifterne

Reference(r)

Ligningsloven § 5, stk. 7 (dagældende)
Ligningsvejledningen 2001 A.E.1.1.2


Parter

A
(Advokat Mariann Jørn Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Rasmus Anberg)

Afsagt af landsdommerne

Benedikte Tegldal, Sanne Kolmos og Lisbeth Sjöberg (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 20. april 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren for indkomståret 1998 har fradragsret for renteudgift stor 48.360,64 kr. på lån med Unibank, lån nr. 2802 510 505.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 22. januar 2001 følgende kendelse:

"...
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Kapitalindkomst

                 
 

Ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende lån,
der er overtaget af klagerens hustru

48.360 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren og hans hustru B har erhvervet ejendommen ....allé 11, ...., i lige sameje den 1. april 1974. Klager har i 1983 optaget lån i Unibank med sikkerhed i sin ideelle halvpart af ejendommen til brug for sin private virksomhed.

I tilknytning til klagerens konkurs i 1995 har Unibank berostillet renteberegningen fra den 21. december 1994 til den 6. februar 1998.

Klager har overdraget sin ideelle halvpart af ejendommen til sin hustru i 1997. I den anledning er en realkreditmæssig omprioritering af ejendommen blevet gennemført, hvis overskud er blevet benyttet til delvist at nedbringe klagerens lån i Unibank. Hustruen har overtaget restlånet.

Det fremgår af klagen, at restlånet rummer den nedskrevne hovedstol, der udgør 10.381,36 kr. og de i perioden 21. december 1994 til 5. februar 1998 tilskrevne renter, der udgør 48.360,64 kr.

Hustruens gældsovertagelse er sket ifølge frivilligt forlig. Klager er samtidig indtrådt som kautionist for lånet. Hustruens indbetalinger har først dækket gamle renter, som automatisk opsættes i kontrolsystemet som rentefradrag efterhånden som indbetalinger foretages. Dette styres af Unibank som indberetningspligtig långiver, jf. skattekontrolloven § 8 P. Det af klager fratrukne beløb er ikke indberettet til kontrolsystemet af Unibank.

Skatteankenævnet har nægtet klageren fradragsret for beløbet på 48.360 kr.

Skatteankenævnet har herved lagt til grund, at lånet reelt set ikke er indfriet af klageren, da der ikke er sket en indbetaling. Det faktum, at Unibank efter frivilligt forlig har indsat hustruen som ny debitor på det oprindelige lån, medfører ikke, at renteudgifterne kan anses for betalt. Endvidere er der lagt vægt på, at Unibank hos hustruen løbende indberetter betalte renteudgifter til kontrolsystemet.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fradrag indrømmes for hele renteudgiften på 48.360 kr.

Til støtte herfor har klagerens advokat anført, at klagerens hustru er indtrådt som ny debitor på lånet pr. 6. februar 1998, og at klageren dermed er frigjort fra lånet. Renterne må som følge af frigørelsen betragtes som værende betalt i forhold til klageren, og klageren skal dermed have fradrag for renteindbetalingen, jf. ligningslovens § 5, stk. 1 sammenholdt med stk. 7.

Det gøres endvidere gældende, at nægtelse af fradragsret i denne situation og samtidig overførsel af rentefradragsretten til den nye debitor ikke har hjemmel i dansk ret, og at Unibanks fejlagtigt manglende indberetning ikke har betydning for rentefradragsrettens eksistens.

Landsskatteretten skal udtale

Af vedlagte dokumenter fra Unibank fremgår det, at den overdragede gældspost består af en hovedstol på 10.381,36 kr. og en rentepost på 48.360,64 kr. Renteposten er på intet tidspunkt indfriet af klageren.

Landsskatteretten finder ikke, at hustruens overtagelse af gælden indebærer, at renterne kan anses for betalt af klageren.

Da klageren ikke har betalt renteudgifterne, finder retten ikke grundlag for at indrømme klageren fradrag. Den påklagede afgørelse vil således være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Kapitalindkomst

   

Ikke godkendt fradrag for rente udgifter vedrørende lån, der er overdraget i indkomståret, 48.360 kr.

Stadfæstes."

Der er mellem parterne enighed om, at det overskydende provenu på 76.551,41 kr. i forbindelse med omprioriteringen i 1998 blev anvendt til at nedbringe sagsøgerens restgæld på sit låneengagement med Unibank A/S, men at ingen del af denne betaling angik de omhandlede renter.

Sagsøgerens hustru har i indkomståret 1998 fået fradrag for indbetalinger på lånet som rente med 5.500 kr., og hun vil, indtil restsaldoen er opbrugt, få fradrag for alle renteindbetalinger. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke tilkommer såvel sagsøgeren som hans ægtefælle fradragsret for rentebeløbet.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden især gjort gældende,

at

hustruen har overtaget sagsøgerens forpligtelser overfor Unibank i indkomståret 1998, hvilket må sidestilles med en kontant betaling,

at

sagsøgeren ved hustruens overtagelse af hans gældsforpligtelse i Unibank ikke længere hæfter for lånet som debitor,

at

sagsøgeren derfor heller ikke hæfter for de lånet tilskrevne renter,

at

renterne derfor må anses for betalt,

at

der ifølge Unibank var fuld sikkerhed for mellemværendet inden for ejerpantebrevet i ejendommen, og

at

sagsøgeren som følge heraf har fradragsret for renterne i indkomståret 1998.

Sagsøgte har til støtte for påstanden især gjort gældende, at det af den dagældende ligningslovs § 5, stk. 7, fremgår, at det er en betingelse for at kunne fradrage renteudgifter for tidligere indkomstår, at skatteyderen har betalt renteudgifterne. Det bestrides, at sagsøgerens hustru Bs gældsovertagelse den 28. april 1998 kan anses for en betaling af renteudgifterne for de tidligere indkomstår efter den dagældende ligningslovs § 5, stk. 7. Det kan der i hvert fald ikke være nogen tvivl om i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgerens hæftelse for betalingen ikke er ophørt, idet han fortsat hæfter som selvskyldnerkautionist. Det er en betingelse for at opnå rentefradrag, at det objektivt kan konstateres, at sagsøgeren har betalt renteudgifterne til Unibank A/S. Det er ubestridt af sagsøgeren, at han ikke har foretaget en indbetaling af renteudgifterne til Unibank, og der foreligger heller ikke dokumentation for, at sagsøgeren har foretaget noget, der kan sidestilles med en kontant betaling af renteudgifterne efter den dagældende ligningslovs § 5, stk. 7, 2. eller 3. pkt. Fradragsret kan ikke vækkes til live alene ved at stille sikkerhed for betaling af de skyldige renter, jf. den dagældende ligningslovs § 5, stk. 7.

Landsrettens bemærkninger

Det fremgår, at den omhandlede rentepost på 48.360,64 kr. vedrører renter for perioden 21. december 1994 til 6. februar 1998, og at renteposten, som klageren ubestridt ikke har foretaget nogen indbetaling af, tillige med lånets nedskrevne hovedstol på 10.381,36 kr. er overtaget af sagsøgerens ægtefælle som ny debitor den 28. april 1998.

Det findes ikke godtgjort, at sagsøgeren har foretaget noget, der kan sidestilles med en kontant betaling af renteudgifterne efter den dagældende ligningslovs § 5, stk. 1, jf. stk. 7, 2. eller 3. pkt. Endvidere kan sagsøgerens ægtefælles gældsovertagelse ikke anses for en betaling af de omhandlede renteudgifter, jf. den dagældende ligningslovs § 5, stk. 1, jf. stk. 7, 1. pkt. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme sagsøgeren fradragsret for rentebeløbet for indkomståret 1998.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter