Dato for udgivelse
29 Apr 2002 13:45
SKM-nummer
SKM2002.251.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-412-00454
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Værkstedsbil, beskatning, lønmodtager
Resumé

Ligningsrådet har godkendt, at medarbejdere ved XX A/S, som har skiftende arbejdssteder og kører til disse direkte fra bopælen i en af selskabets værkstedsbiler, ikke skal beskattes, hvis der standses på vejen for at foretage private indkøb eller for at aflevere/hente børn, såfremt den private kørsel sker uden afvigelser fra den erhvervsbetingede kørselsrute.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 3 og 4
Cirkulære nr. 212 af 19/12/2001 (TSS-cirkulære nr. 2001-45, pkt. e.)
Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.9.2


Spørgsmål

Vil en medarbejder, der kører i en værkstedsbil til skiftende arbejdssteder, blive beskattet i følgende situationer:

a) på vejen hjem fra dagens sidste, skiftende arbejdssted standses for at foretage private indkøb ?

b) på vejen fra hjemmet til dagens første, skiftende arbejdssted, medtager barn til instituttion/ skole, idet vejen falder naturligt forbi institutionen/skolen?

Svar

a) Nej, se indstilling og begrundelse

b) Nej, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

En stor gruppe medarbejdere ved XX A/S har skiftende arbejdssteder og kører til disse direkte fra bopælen i en af selskabets værkstedsbiler. Medarbejderne møder kun på arbejdspladsen (i virksomhed-en), hvis der skal fyldes op med reservedele m.v. i værkstedsbilen, eller hvis der er indkaldt til møde.

Selskabets værkstedsbiler er særligt indrettet og medfører nødvendigt materiel til at kunne varetage arbejdsopgaver på skiftende arbejdssteder.

Det er selskabets vurdering, at værkstedsbilerne efter deres art og fremtræden ikke er anvendelig som alternativ til en privat bil.

Endvidere er det selskabets opfattelse, at den konkrete fortolkning af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3 og i TSS-cirkulære 1999-48 (senest 2001-45) ikke er til hinder for et generelt positivt svar vedrørende arbejdssituationerne.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Beskatning af fri bil til rådighed sker i henhold til ligningslovens (LL) § 16, stk 4. Det er dog kun de biler, der efter deres art og fremtræden kan være anvendelige som alternativ til en privat bil, der er omfattet af LL § 16, stk. 4, jf. LV 2001, afsnit A.B.1.9.2.

Endvidere fremgår følgende af LV 2001, afsnit A.B.1.9.2:

  • Der er køretøjer, der ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder f.eks. lastvogne, kranvogne, og andre specialkøretøjer. Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4. Det forudsættes herved, at køretøjet ikke må anvendes - og rent faktisk ikke bliver anvendt - til privat kørsel i øvrigt.
  • Det beror på en konkret vurdering af det pågældende køretøj, hvorvidt der er tale om en bil omfattet af reglerne om fri bil til rådighed (LL § 16, stk. 4) eller om der er tale om et køretøj, som er omfattet af reglerne om særlige køretøjer, og hvor værdiansættelsen af privat kørsel sker i henhold til LL § 16, stk. 3 eller TSS-cirkulære 2001-45, pkt. e.
  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i et specialkøretøj betragtes som fri befordring, og den ansatte beskattes ikke af kørsel mellem hjem og arbejdsplads, hvis den pågældende ikke har taget et befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Da der ikke spørges på en konkret værkstedsvogn forudsætter Told- og Skattestyrelsen i sin indstilling til Ligningsrådet, at der er tale om værkstedsvogne omfattet af reglerne for særlige køretøjer.

De 2 situationer, som spørgsmålet vedrører, må anses for at være "privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel", idet de 2 beskrevne ærinder vil finde sted på selve turen mellem bopæl og arbejdsplads og er begrænset af denne kørsel.

I TSS-cirkulære 2001-45, pkt. e, fremgår, at privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i særlige køretøjer beskattes med en km-takst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Værdien af den private kørsel, som overstiger 1.000 km om året, opgøres i 2002 til 2,84 kr. pr. km.

1000 km-grænsen er en bundgrænse, dvs der kun sker beskatning af den private kørsel ud over 1000 km-grænsen. Værdien af de overskydende km er omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 og suppleres af denne. Goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, beskattes, hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger et grundbeløb (4.600 kr. i 2002).

Såfremt den pågældende ikke har andre personalegoder omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, vil en privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i 2002 på 2.500 km ikke udløse beskatning, jf. nedenfor.

Privat kørsel

2.500 km

Bundgrænsen

-1.000 km

Overskydende km

1.500 km

Værdien af den private kørsel er herefter:

De overskydende 1.500 km x 2,84 kr. (2002) = 4.260 kr.

Da bagatelgrænsen på 4.600 kr. i 2002 overstiger værdien af den private kørsel på 4.260 kr., skal der ikke ske beskatning i denne situation.

Er den private kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel i 2002 i stedet 3.500 km vil den skattepligtige værdi skulle beregnes som nedenfor.

Privat kørsel

3.500 km

Bundgrænsen

-1.000 km

Overskydende km

2.500 km

 

Værdien af den private kørsel er herefter:

De overskydende 2.500 km x 2,84 kr. (2002) = 7.100 kr.

Hele beløbet på 7.100 kr. vil herefter skulle beskattes, medmindre den pågældende vælger at betale (egenbetaling) det beløb til arbejdsgiveren, som bagatelgrænsen overskrides med.

I Ligningsvejlening 2001, afsnit A.B.1.9.2. henvises til Ligningsrådets svar i en bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1994, 667. Svaret er givet før anvisningen om "særlige køretøjer"kom med i Personalegodecirkulæret. (Anvisningen havde virkning fra indkomståret 1995.)

Af Ligningsrådets svar på spørgsmål 7 i TfS 1994, 667 fremgår, at forudsætningen - for at kørsel i en værkstedsvogn mellem bopæl og arbejdsplads ikke beskattes som fri bil til rådighed - er at kørsel og valg af kørselsrute kun må have til formål at befordre den pågældende mellem bopæl og arbejdsplads(er).

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt der foretages indkøb eller afleveres/hentes barn i tilknytning til den erhvervsbetingede kørsel i værkstedsvognen, vil sådan kørsel betragtes som fri befordring, jf. LV 2001, afsnit A.B. 1.9.2.og ikke som privat kørsel.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at uvæsentlige afvigelser på op til et par hundrede meter fra et erhvervsbetinget kørselsmønster ikke anses som privat kørsel, så længe kørslen sker i arbejdsgiverens interesse. Det vil sige, at det er virksomhedens forhold, der er bestemmende for, at der køres og målet for kørslen.

Er det private svinkeærinde på mere end et par hundrede meter vil afvigelsen fra den ordinære rute anses som privat kørsel.

Hvis de private ærinder derimod medfører valg af en helt anden kørselsrute, som dog ikke behøver at være længere end den mest naturlige erhvervsbetingede kørselsrute, vil hele denne kørsel anses for privat og indgå i beregningen af 1.000 km-grænsen, jf. TSS-cirkulære 2001-45, pkt e.

Told- og Skattestyrelsen indstiller til Ligningsrådet, at svare nej til, at der skal ske beskatning i såvel situation a.) som situation b.), såfremt den private kørsel sker uden afvigelser fra den erhvervsbetingede kørselsrute.

Ligningsrådet tiltræder Told- og Skattestyrelsens indstilling.