Dato for udgivelse
04 Feb 2002 12:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.57.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1824-0046
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Obligation, konvertibel, konvertering, underskud, gældseftergivelse
Resumé

Konvertering af en konvertibel obligation til aktiekapital blev anset for gældseftergivelse der medførte underskudsbegrænsning i medfør af ligningslovens § 15, stk. 2.

Reference(r)

Ligningsloven § 15, stk. 2


A ApS klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets indkomst med begrænsning af underskud samt for indkomståret 1997 over, at fremført underskud ikke er anerkendt.

A ApS ejes af B ApS, der ejes af C. Sidstnævnte var indtil den 30. april 1994 ejer af A ApS.

A ApS udstedte den 20. marts 1991 et konvertibelt gældsbrev på 10 mio. kr. til C, som den 30. december 1994 overdrog dette til B ApS for 500.000 kr. (kurs 5). Den 21. juni 1995 overdrog C fordringen på mellemregningskontoen 1.443.732 kr. med A ApS til B ApS for 72.186 kr. (kurs 5).

B ApS konverterede den 21. juni 1995 selskabets tilgodehavende på hhv. mellemregningskontoen på 1.443.732 kr. og det konvertible gældsbrev på 10 mio. kr. (konvertibel obligation) til anpartskapital i A ApS. Konverteringen skete til kurs 100.

Ved de påklagede indkomstansættelser for indkomstårene 1996 (perioden 1. maj 1995 - 30. april 1996) og 1997 (perioden 1. maj 1996 - 31. december 1997) har skattemyndighederne anset konverteringen til anpartskapital for en gældsnedsættelse, der medfører underskudsbegrænsning i A ApS, jf. ligningslovens § 15, stk. 2.    

De uudnyttede underskud i A ApS for indkomståret 1996 (9.485.517 kr.) og tidligere år (skatteåret 1995/96 292.893 kr.) i alt 9.778.410 kr. er nedsat med det beløb, de konverterede fordringers pålydende (10 mio. kr. + 1.443.732 kr., eller i alt 11.443.732 kr.) overstiger de konverterede fordringers kursværdi på tidspunktet for konverteringen (kurs 5 eller 572.187 kr. beregnet med udgangspunkt i selskabets værdi pr. 30. april 1995), eller nedsættelsesbeløb af underskud (maksimalt) 10.871.545 kr. Der er herefter ikke underskud til fremførsel til indkomståret 1997 (eller senere).

Skatteforvaltningen har lagt til grund, at det konvertible obligationslån skal anses for gæld i selskabet, der ved konvertering til anparter er omfattet af reglen i ligningslovens § 15, stk. 2, om underskudsbegrænsning på lige fod med konvertering af anden gæld. Det er anført, at der er lagt vægt på skyldnerselskabets forhold. Konvertible obligationslån behandles som gæld efter årsregnskabsloven. Der findes derfor at være lovhjemmel til underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 2, når der sker konvertering til anparter. Loven anfører: ”Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer”. Der stilles således krav om, at der er tale om gæld, hvilket er tilfældet i dette selskab, og gælden erstattes med anparter. Den omstændighed, at konvertible obligationer hos ejeren er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, har ikke medført, at der er indført en klar lovhjemmel til hos skyldneren at henføre konvertible obligationer til en del af et selskabs egenkapital.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 ansættes til –8.113.971 kr. (selvangiven indkomst – 9.485.517 kr. reduceret med 1.371.546 kr.), og at den skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 ansættes til 0, idet det skattemæssige underskud for indkomståret 1996 alene findes at skulle reduceres med den konverterede gæld på mellemregningskontoen, hvorefter den samlede underskudsbegrænsning bliver på 1.371.546 kr. (1.443.732 kr. – 72.186 kr.).

Det er gjort gældende, at der ikke er hjemmel til, at B ApS´s konvertering af den konvertible obligation i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelser medfører underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 2.  

Det er anført, at når et selskabs gæld nedsættes ved en akkord eller lignende, skal selskabets uudnyttede skattemæssige underskud for det pågældende og tidligere indkomstår i visse tilfælde reduceres med det beløb gælden nedsættes i henhold til ligningslovens § 15, stk. 2 og 3. Efter ligningslovens § 15, stk. 2, sidestilles en hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer med en gældsnedsættelse.

Som bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2, er formuleret, kan konvertering af konvertibel obligation til aktier ikke sidestilles med en gældsnedsættelse. Konverteringen af den konvertible obligation til anparter findes derfor ikke at have skattemæssige konsekvenser for A ApS.

Repræsentanten er enig med skattemyndighederne i, dels at vurderingen af, om der skal ske underskudsbegrænsning, sker på grundlag af skyldnerselskabets forhold, dels at det også gælder, når gæld konverteres til aktier allerede af den grund, at det fremgår direkte af loven. Skattemyndighedens vurdering af den regnskabsmæssige behandling af konvertibel gæld anfægtes heller ikke. Det findes imidlertid ikke relevant at inddrage den regnskabsmæssige behandling, når det i ligningslovens § 15, stk. 2, konkret er defineret, at der kun vil ske underskudsbegrænsning ved konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at lovgivers hensigt med den pågældende bestemmelse har været, at samme gældspost skulle kunne undergives underskudsbegrænsning to gange. Hvis dette var tilfældet, ville formuleringen i loven ”konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer” have været helt overflødig.

Der er i øvrigt henvist til, at det af Ligningsvejledningen fremgår, at konvertering af konvertible obligationer til aktier eller anparter ikke har nogen skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten udtaler:

Af ligningslovens dagældende § 15, stk. 2, fremgår, at hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. bestemmelsens 1. punktum. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer, jf. bestemmelsens 6. punktum. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen, jf. bestemmelsens 7. punktum. I henhold til ligningslovens § 15, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Sagen ses alene at vedrøre fortolkningen af ovennævnte lovs § 15, stk. 2, 6. punktum i relation til konverteringen den 21. juni 1995 af det konvertible obligationslån på 10 mio. kr. til anparter i A ApS.

Det må lægges til grund, at det konvertible obligationslån på 10 mio. kr., som ifølge det oplyste er optaget af A ApS den 20. marts 1991, ubestridt er en gæld for A ApS, indtil konverteringen til anparter i selskabet den 21. juni 1995. Konverteringen af det konvertible obligationslån findes herefter - som vedrørende konvertering af gæld til anparter – at være omfattet af ordlyden af ovennævnte § 15, stk. 2, 6. punktum, ligesom underskudsreduktion i et tilfælde som det foreliggende må anses at være i overensstemmelse med bestemmelsens formål.

For så vidt det af Ligningsvejledningen fremgår, at konvertering af konvertible obligationer til aktier eller anparter ikke har nogen skattemæssige konsekvenser, jf. herved for indkomståret 1997 Ligningsvejledningen Aktionærer og Selskaber 1997, S.G.2.4.7.5., bemærkes, at der her er tale om en gennemgang af reglerne om aktieavancebeskatning i relation til ejeren af den konvertible obligation.

De påklagede indkomstansættelser stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.