Dato for udgivelse
23 Jan 2002 13:02
SKM-nummer
SKM2002.32.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4339-00270
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Gældskonvertering, gældseftergivelse, rekonstruktion
Resumé

Et andelsbeskattet moderselskab ønskede at rekonstruere et datterselskab ved gældseftergivelse eller gældskonvertering. Ligningsrådet fastslog først og fremmest, at andelsbeskattede selskaber er omfattet af koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dernæst afgjorde Ligningsrådet, at en gældseftergivelse ville være skattefri for datterselskabet, men ville medføre underskudsbegrænsning. En gældskonvertering ville derimod være skattepligtig for datterselskabet, men ville ikke medføre underskudsbegrænsning.

Reference(r)

Ligningsloven § 15
Kursgevinstloven § 4
Kursgevinstloven § 8
Kursgevinstloven § 24
Ligningsvejledningen 2001 S.C.1.2.2


Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende: 

Vil en gældseftergivelse af D ApS gæld til moderselskabet,M A.m.b.a., være skattepligtig, og efter hvilke bestemmelser i kursgevinstloven skal denne behandles?

Vil en gældseftergivelse af D ApS gæld til moderselskabet, M A.m.b.a., medføre underskudsbegrænsning for D ApS i medfør af ligningslovens § 15?

Vil en gældskonvertering af D ApS gæld til moderselskabet, M A.m.b.a., være skattepligtig, og efter hvilke bestemmelser i kursgevinstloven skal denne behandles?

Vil en gældskonvertering af D ApS gæld til moderselskabet, M A.m.b.a., medføre underskudsbegrænsning for D ApS i medfør af ligningslovens § 15?

Beskrivelse af de faktiske forhold 

D ApS er et helejet datterselskab af M A.m.b.a. D er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, mens moderselskabet er et andelsbeskattet andelsselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

D havde ved den seneste periodeafslutning en gæld til M på ca. 4 mio. kr. Selskabets samlede gæld udgør ca. 5 mio. kr., og der er ikke stillet sikkerhed for nogle af disse gældsposter.

Det er oplyst, at gælden til moderselskabet er opstået løbende som følge af, at D ikke har nogen bankforbindelse, men finansierer sin drift via en mellemregning hos M. Endvidere drives D fra lokaler, der lejes af moderselskabet, hvorfor den samlede fordring sammensættes af såvel lån og renter som skyldig husleje.

Som følge af selskabets negative resultater, skal kapitalen i selskabet retableres. Man ønsker derfor at lave en rekonstruktion af selskabet, enten via en gældseftergivelse på 3 mio. kr. eller via en gældskonvertering på nom. 100.000 kr. med 2,9 mio. kr. i overkurs. Efter rekonstruktionen vil gæld til M således udgøre 1 mio. kr.

Da den del af moderselskabets fordring, der eftergives henholdsvis konverteres, udgør over 50% af den samlede usikrede gæld, antager forespørgers repræsentant, at en gældseftergivelse vil blive betragtet som en samlet ordning i overensstemmelse med gældende praksis.

Der ønskes imidlertid sikkerhed for, hvorledes en gældseftergivelse henholdsvis gældskonvertering vil blive behandlet i relation til reglerne i kursgevinstloven og ligningslovens § 15, idet man ikke ønsker at D bliver skattepligtig eller får begrænset underskud ved rekonstruktionen.

Gældseftergivelse 

Det ønskes afklaret, hvorvidt gælden til moderselskabet er omfattet af kursgevinstlovens § 8, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, da det kooperationsbeskattede moderselskab som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Det er imidlertid ikke klart, om moderselskabet er omfattet af definitionen på koncernforbundne selskaber i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Uanset at gælden til moderselskabet er omfattet af kursgevinstlovens § 8, er det repræsentantens opfattelse, at kursgevinstlovens § 24 må have forrang frem for kursgevinstlovens § 8, idet sidstnævnte er en generel bestemmelse, mens § 24 er en speciel bestemmelse. Ud fra repræsentantens vurdering bør en gældseftergivelse, der udgør en samlet ordning i koncernforhold, derfor ikke udløse skattepligt for skyldneren i det omfang gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens kursværdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.

Repræsentanten anfører videre, at idet gældseftergivelsen udgør en samlet ordning for D, vil gældseftergivelsen medføre underskudsbegrænsning for selskabet i henhold til ligningslovens § 15. Hvis det antages, at gælden er omfattet af kursgevinstlovens § 8, men at kursgevistlovens § 24 har forrang frem for kursgevinstlovens § 8, er det repræsentantens opfattelse, at nedsættelsesbeløbet efter ligningslovens § 15 bør formindskes i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skulle have medregnet gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. I modsat fald vil ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt. ikke have nogen reel betydning.

Gældskonvertering 

Repræsentanten anfører videre, at under forudsætning af at gælden er omfattet af kursgevinstlovens § 8, er det repræsentantens opfattelse, at kursgevinstlovens § 8, 2. pkt., ikke kan finde anvendelse, såfremt gælden konverteres til anpartskapital. Dette følger af, at 2. pkt. specifikt behandler gældseftergivelser, og at gældseftergivelser og gældskonverteringer ikke er sidestillet i forhold til kursgevinstloven på samme måde som ved ligningslovens § 15. Denne fortolkning er ifølge repræsentanten ligeledes lagt til grund i Departementes udtalelse i TfS 2000, 240. Konsekvensen heraf er, at gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved gældskonverteringer ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset om gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.

Underskudsbegrænsningen i medfør af ligningslovens § 15 må i så fald skulle formindskes med hele det beløb, der er skattefrit i medfør af kursgevinstlovens § 8, 1. pkt., således at der ikke opstår en reel underskudsbegrænsning.

Repræsentanten antager således, at kursgevinstlovens § 24 ikke kan anvendes ved gældskonverteringer, idet denne bestemmelse specifikt regulerer gældseftergivelser, som i forhold til kursgevinstloven ikke er sidestillet med gældskonverteringer. Dette er i overensstemmelse med Departementets udtalelse i TfS 2000, 240, og medfører at beskatning af gevinst ved gældskonverteringer i koncernforhold udelukkende er reguleret i kursgevinstlovens § 8.

Styrelsens indsilling og begrundelse 

Det fremgår af kursgevinstlovens § 2, at selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens regler.

M er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (andelsforeninger), og er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 2.

Det fremgår dog af selskabsskattelovens § 14, at skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, skal opgøre deres skattepligtige indkomst som en procentdel af andelsforeningens formue ved indkomstårets udgang. Kursgevinstlovens regler kan derfor ikke anvendes i relation til andelsforeningers indkomstopgørelse.

Selskabsskattelovens § 14 er imidlertid en særregel for andelsforeninger, som udgør en undtagelse til den generelle regel i kursgevinstlovens § 2. Det er derfor Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at andelsforeninger som sådan er omfattet af kursgevinstlovens regler, herunder definitionen på koncernforbundne selskaber i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

D er et helejet datterselskab af M. De to selskaber er derfor koncernforbundne selskaber i relation til kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Ad spørgsmål 1 

Ifølge kursgevinstlovens § 6, jf. § 2, er gevinst på gæld som udgangspunkt skattepligtig for selskaber og foreninger m.v. Undtagelser hertil findes dog i kursgevinstlovens § 8 om eftergivelse af gæld i koncernforhold samt kursgevinstlovens § 24 om gældseftergivelse ved akkord m.v.

Kursgevinstlovens § 8

 

Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber er skattefri efter kursgevinstlovens § 8 på betingelse af, at kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 4 samt at fordringen ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Kreditor, M, kan ikke fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette skyldes imidlertid ikke kursgevinstlovens § 4, men derimod selskabsskattelovens § 14, hvorefter selskabets skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af formuen.

Betingelsen i kursgevinstlovens § 8, om at kreditor ikke må kunne fradrage tabet på fordringen efter § 4, stk. 1, er derfor ikke opfyldt.

Det er herefter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at kursgevinstlovens § 8 medfører, at D vil være skattepligtig af en gældseftergivelse fra M.

Kursgevinstlovens § 24

 

Kursgevinstlovens § 24 foreskriver, at gevinst på gæld som følge af en aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) er skattefri for debitor i det omfang gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Den samlede usikrede gæld i D udgør 5 mio. kr., hvoraf 4 mio. kr. udgør gæld til moderselskabet, M. Gælden til moderselskabet repræsenterer således 80% af den samlede usikrede gæld.

Det er herefter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at Ms gældseftergivelse på 3 mio. kr. kan anses for at udgøre en samlet ordning i relation til kursgevinstlovens § 24.

I medfør af kursgevinstlovens § 24 vil D således ikke være skattepligtig af en gældseftergivelse fra M, under forudsætning af at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi.

Hvilken bestemmelse skal anvendes?

 

Kursgevinstlovens §§ 8 og 24 er begge særlige undtagelser til hovedreglen om at gevinst på gæld er skattepligtig. Det er derfor Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at gevinst på gæld er skattefri for debitor, såfremt dette følger af blot én af bestemmelserne.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares således

, at D ikke vil være skattepligtig af en gældseftergivelse fra M, under forudsætning af, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 24.Ad spørgsmål 2 

Ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, medfører, at et selskabs uudnyttede og fremførselsberettigede underskud skal nedsættes i det omfang, selskabet i et indkomstår får nedsat sin gæld ved en frivillig akkord.

Denne underskudsbegrænsning er en konsekvens af kursgevinstlovens § 24, hvorefter et selskab som udgangspunkt er skattefri af gevinst på gæld som følge af en frivillig akkord, jf. det under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte.

Nedsættelsen af underskuddet skal dog formindskes i det omfang, debitor er skattepligtig af gevinst på gæld, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.

Nedsættelsen af underskuddet skal endvidere formindskes i det omfang, selskabet efter reglen i kursgevinstlovens § 8 er skattefri af gevinsten på gælden, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt.

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1 vil den påtænkte eftergivelse af Ds gæld til M ikke være skattefri for D efter kursgevinstlovens § 8 men derimod efter kursgevinstlovens § 24. Ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., finder derfor ikke anvendelse.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares således

, at den påtænkte gældseftergivelse vil medføre underskudsbegrænsning for D, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 3.Ad spørgsmål 3 

Ved en gældskonvertering konverterer kreditor sin fordring til nyudstedte aktier i debitorselskabet. Debitorselskabet foretager en kapitalforhøjelse ved indskud af fordringen fra kreditor mod vederlag i aktier, hvorefter den tilsvarende gæld bortfalder på grund af sammenfald mellem kreditor og debitor (konfusion).

Vederlaget i aktier skal modsvare fordringens kursværdi, men da debitor frigøres for gældens nominelle værdi opnår debitor således en kursgevinst på gælden.

Skatteministeriet, Departementet har i TfS 2000, 240 udtalt, at gældskonvertering ikke kan sidestilles med gældseftergivelse uden udtrykkelig lovhjemmel.

Dette indebærer efter Departementets opfattelse, at en gældskonvertering ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24 om gældseftergivelse ved akkord m.v.

Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved gældskonvertering er derimod omfattet af kursgevinstlovens § 8, stk. 1, 1. pkt., hvorefter gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber er skattefri på betingelse af, at kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 4.

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1 er betingelsen i kursgevinstlovens § 8, om at kreditor ikke må kunne fradrage tabet på fordringen efter kursgevinstlovens § 4, ikke opfyldt.

Spørgsmål 3 bør derfor besvares således

, at D vil være skattepligtig af gevinsten ved en gældskonvertering fra M., jf. kursgevinstlovens § 6.Ad spørgsmål 4 

Ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, medfører som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 2, at et selskabs uudnyttede og fremførselsberettigede underskud skal nedsættes i det omfang, selskabet i et indkomstår får nedsat sin gæld ved en frivillig akkord.

Ifølge ligningslovens § 15, stk. 2, 6. og 7. pkt., sidestilles gældskonvertering med gældsnedsættelse. Nedsættelsen af underskuddet udgør i disse tilfælde det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Da Ds gæld til moderselskabet repræsenterer 80% af selskabets samlede usikrede gæld, vil den påtænkte gældskonvertering medføre underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 2 og 3.

Underskudsbegrænsningen skal dog formindskes i det omfang, selskabet er skattepligtig af gevinst på gæld, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 3 vil D være skattepligtig af gevinst på gæld ved en gældskonvertering fra M

Spørgsmål 4 bør derfor besvares således

, at den påtænkte gældskonvertering ikke vil medføre underskudsbegrænsning for D, da underskudsbegrænsningen efter ligningslovens § 15, stk. 2, 6. og 7. pkt., samtidig skal formindskes tilsvarende, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt, jf. stk. 3.Ligningsrådets afgørelse 

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter