I de fleste tilladelser til skattefri aktieombytning stilles vilkår om, at der skal gives meddelelse til told- og skatteforvaltningen, såfremt der indenfor de første 3 år efter ombytningens gennemførelse sker væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen. I vilkåret ligger implicit, at en anmeldelse kan medføre bortfald af den tidligere meddelte tilladelse, således at de oprindelige aktionærer bliver afståelsesbeskattet af de ombyttede aktier.

SKM2002.109.TSS. A ApS anskaffede 23. september 1998 en aktiepost i B A/S, som ved en skattefri aktieombytning pr. 15. november 2000 ombyttedes med aktier i C A/S. Ved tilladelsen til ombytningen var stillet et vilkår om anmeldelse af væsentlige ændringer i koncernstrukturen indenfor 3 år efter ombytningens gennemførelse. Havde A ApS beholdt aktierne i B A/S, kunne disse, som følge af ABL § 4 stk. 1, jf. stk. 6, være solgt skattefrit efter 3 års ejertid, dvs. efter 23. september 2001, hvorfor vilkår om anmeldelse udover dette tidspunkt ikke fandtes at være fornødent. Vilkåret ophævedes derfor.

I SKM2004.283.LSR anførte Landsskatteretten følgende: Tilladelsen er givet på anmeldelsesvilkår inden for de første 3 år efter gennemførelsen heraf, hvorefter der skal anmeldes væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen, dog begrænset til de i ombytningerne involverede selskaber. Herudover er anmeldelsesvilkåret indskrænket vedrørende 16 specifikt opregnede forhold, jf. afgørelsen af 11. april 2002. Ved sagens afgørelse kan der alene tages stilling til vilkåret i relation til den første ombytning af aktier i B A/S med anparter i C ApS, jf. ABL (dagældende) § 13 stk. 1, da det alene er tilladelsen til denne ombytning, som henhører under Landsskatteretten. Ved vurderingen heraf kan der imidlertid ikke bortses fra de øvrige ombytninger, som medfører, at der herefter ejes anparter i koncernens nye moderselskab, E ApS, således som det også må anses at være lagt til grund ved det fælles anmeldelsesvilkår for de 3 ombytninger.

I relation til den første ombytning af aktier i B A/S ses der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at tiltræde synspunktet, at det ud fra sagens konkrete omstændigheder på ansøgningstidspunktet er uberettiget, at tilladelse hertil er givet på anmeldelsesvilkår.

Det må lægges til grund, at tilladelse til skattefri aktieombytning efter ABL (dagældende) § 13 stk. 1 - med baggrund i lovens betingelser samt formålet med kravet om tilladelse - gives ud fra de forudsætninger, som forelå oplyst på tilladelsestidspunktet, og at væsentlige ændringer i forhold hertil som udgangspunkt kan begrunde, at berettigelsen af tilladelsen må vurderes på ny.

Endvidere må det i overensstemmelse med styrelsens opfattelse lægges til grund, at alternativet til skattefri aktieombytning er skattepligtig afståelse af aktierne i B A/S, hvilket heller ikke ses at være bestridt, og at der i øvrigt i ansøgningen er forudsat efterfølgende transaktioner og omstruktureringer.

For så vidt der er henvist til, at tilladelsen omfatter danske direktører, som tilsammen kun bliver ejer af 1,6 pct. af E ApS, med deraf følgende ringe indflydelse på efterfølgende disponering, og at det i øvrigt kun er en beskeden del af aktierne i B A/S, som ombyttes, ses ingen af disse forhold i sig selv at kunne begrunde, at efterfølgende disponering herefter forlods må vurderes som uden betydning i relation til grundlaget for tilladelsen. Det bemærkes herved bl.a., at disse forhold typisk ikke vil adskille sig fra andre tilfælde, hvor der tillades ombytning i forbindelse med salg af et selskab, og ombytningen kun omfatter aktier ejet af medarbejdere, således som der er åbnet op for efter ændringen af ABL (dagældende) § 13, stk. 2, ved lov nr. 313 af 21. maj 2002. I øvrigt bemærkes, at det fortsat er en betingelse for tilladelse til skattefri aktieombytning, at det erhvervende selskab opnår flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, jf. definitionen foran. Ved tilladelsen til skattefri aktieombytning i relation til vurderingen af, om der foreligger skatteunddragelse eller skatteundgåelse, er der således også bl.a. henset til, at der ifølge det oplyste ikke er planer om at afstå aktierne i B A/S.

I relation til anmeldelsesvilkåret må det i øvrigt lægges til grund, at vilkåret påhviler den enkelte direktør, som har fået tilladelse til skattefri aktieombytning, og at der - ved anmeldelsen af væsentlige ændringer - sker en konkret vurdering af, om der er grundlag for tilladelsens tilbagekaldelse.

På baggrund heraf, samt da der i øvrigt ikke ses at være fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at anse anmeldelsesvilkåret for uberettiget, kan påstanden om vilkårets bortfald ikke tiltrædes. Vilkåret ifølge styrelsens afgørelse af 20. december 2002 med indskrænkning ved afgørelsen af 11. april 2003 stadfæstes derfor.

Et dansk børsnoteret selskab, der ejede ca. 8 pct. aktier i et engelsk selskab, fik tilladelse til skattefri ombytning af disse til ca. 3 pct. aktier i et japansk børsnoteret selskab. Anmeldelsesvilkåret blev lempet i forhold til hidtidig praksis, jf. SKM2006.447.SKAT.

Det fremgår af SKATs kommentar til afgørelsen, at som anført i afgørelsen stilles der ved skattefri aktieombytninger sædvanligvis et såkaldt anmeldelsesvilkår.

I almindelighed bliver dette vilkår også stillet i situationer, hvor f.eks. en dansk ombyttende aktionær foretager ombytning, hvorved aktionæren som vederlag erhverver aktier i fx et udenlandsk selskab og uagtet, at den ombyttende aktionær alene erhverver en mindre eller minimal aktiepost i det erhvervende selskab.

SKAT har, som det fremgår af den her foreliggende konkrete afgørelse, ikke fundet det påkrævet at stille det sædvanlige anmeldelsesvilkår. Derimod er det fundet både påkrævet og proportionalt at stille vilkår for så vidt angår de ved ombytningen erhvervede aktier, dvs. vederlagsaktierne.

Vilkåret er, som det fremgår af afgørelsen, fastsat til at gælde i de første 6 måneder, hvor selskabet vil have mulighed for at sælge de ombyttede aktier skattefrit. Såfremt selskabet vælger at sælge de ombyttede aktier umiddelbart efter skattefriheden indtræder, vil det kunne være en indikation for at  den skattefri ombytning reelt er valgt som et alternativ til et skattepligtigt salg og, at der således er tale om en skatteundgåelsessituation.

Den lempelse i hidtidig praksis for vilkårsstillelse, som afgørelsen er udtryk for, vil - efter en konkret vurdering af tilsvarende sager - blive praktiseret i fremtidige sager om skattefri aktieombytning.

Der er endnu ikke i praksis taget stilling til eventuelle ændringer i vilkårsstillelse, som følge af harmoniseringen af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv., jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Ansøger kan klage til Landsskatteretten over en afgørelse, hvorved det meddeles, at den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning ikke kan opretholdes, såfremt de anmeldte ændringer gennemføres/er gennemført.

Ifølge det almindeligt anvendte anmeldelsesvilkår, skal der i de første tre år efter ombytningen ske anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen.

I det følgende er angivet eksempler på påtænkte ændringer, der skal anmeldes. Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende:

  • indgåelse af aftaler om afståelse af aktier i datterselskabet, herunder købe- og salgsretter,
  • ændringer i ejer- eller kapitalforholdene i datterselskabet, herunder udstedelse af medarbejderaktier,
  • ændringer i aktieklasser (opdelinger eller sammenlægninger) i datterselskabet eller i aktieklassernes rettigheder,
  • andre former for ændringer i koncernstrukturen i henhold til fusionsbeskatningsdirektivet (fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver),
  • tilbagesalg af de ved ombytningen erhvervede aktier i holdingselskabet,
  • indgåelse eller ophævelse af aktionæroverenskomster af betydning for stemmefordelingen i datterselskabet,
  • ekstraordinære udbytteudlodninger og ordinære udbytteudlodninger i holdingselskabet, der overstiger årets resultat
  • frasalg af enkelte eller alle aktiviteterne i datterselskabet.

I øvrigt skal der ske anmeldelse af indgåelse og ophævelse af øvrige aftaler, der er af betydning for stemmefordelingen, uanset disse ikke har form af en aktionæroverenskomst. Herudover skal der ske anmeldelse af indgåelse af optionsaftaler, hvori holdingselskabet tillægger en tredjemand en køberet til alle eller nogle af de ved ombytningen erhvervede aktier.

Hvis der efter en skattefri aktieombytning ansøges om tilladelse til at gennemføre en ny omstrukturering, f.eks. en skattefri spaltning, anses ansøgningen ikke for anmeldelse af ændringer i forhold til den oprindelige tiladelse til skattefri aktieombytning. Der kan dog i ansøgningen henvises til, at ansøgningen samtidig ønskes behandlet som en anmeldelse.

Der skal ikke ske anmeldelse af forhold, der er oplyst i forbindelse med anmodningen om tilladelse til skattefri aktieombytning, medmindre andet er angivet i selve tilladelsen.

Anmeldelsens form
Anmeldelsen skal være skriftlig, og skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest 3 måneder før, ændringen ønskes gennemført. 

Hvis ændringen skyldes omstændigheder uden for det erhvervende selskabs indflydelse, og det derfor ikke er muligt at oplyse om de ændrede forhold 3 måneder før ændringerne gennemføres, skal ændringen anmeldes til told- og skatteforvaltningen indenfor 1 måned efter, at de ændrede forhold er kommet til den anmeldelsespligtiges kundskab.

Hvis en anmeldelsespligtig ændring gennemføres, uden at der er sket anmeldelse, og dette ikke skyldes uforudsete omstændigheder, vil den manglende anmeldelse som udgangspunkt skabe en formodning for, at den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning skal tilbagekaldes.

I nogle tilfælde er det ikke muligt at anmelde ændringer forud for deres gennemførelse, idet ændringerne skyldes omstændigheder, der er uforudsigelige for adressaten og ligger uden for dennes indflydelse.

Når der som følge af sådanne forhold opstår eller gennemføres ændringer, skal disse ændringer anmeldes inden for en måned. Hvis der er sket væsentlige ændringer, som ikke er blevet anmeldt, vil ombytningen kunne anses for skattepligtig. Dette gælder også i de situationer, hvor fristen i SFL § 26 er udløbet, hvis den manglende anmeldelse kan tilregnes den skattepligtige som groft uagtsom eller forsætlig, idet forholdet i disse tilfælde vil være omfattet af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr.5.

Når der anmeldes ændringer i de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for tilladelsen, foretager told- og skatteforvaltningen en prøvelse af, om ændringerne stemmer overens med den oprindelige tilladelse, eller om ændringerne strider mod de hensyn og overvejelser, der lå til grund for tilladelsen.

Udgangspunktet er, at en tilladelse til skattefri aktieombytning opretholdes, såfremt de ændrede forhold ikke havde været til hinder for en tilladelse, hvis de havde været kendt/aktuelle på tidspunktet for den oprindelige ansøgning. En række dispositioner kan skabe tvivl om opretholdelse af den oprindelige tilladelse.

Hvis det vurderes, at den efterfølgende ændring i sig selv vil medføre en omgåelse af skattelovgivningen, eller at ændringen ikke harmonerer med det oprindelige formål med tilladelsen, vil skatteyderen modtage en afgørelse herom. Når skatteyderen har fået en sådan afgørelse, vil ombytningen blive anset for skattepligtig, hvis ændringen alligevel gennemføres. De momenter der kan indgå i vurderingen er blandt andet følgende:

  • Stemmer ændringen overens med det oprindeligt angivne formål med ombytningen?
  • Hvilke skattemæssige konsekvenser har ændringen set i sammenhæng med ombytningen?
  • Kunne eller burde ændringen have været forudset på tidspunktet for ansøgning om tilladelse til ombytning?
  • Hvad er begrundelsen for den anmeldte ændring?
  • Ville tilladelsen være givet, hvis de ændrede forhold havde været kendt på ansøgningstidspunktet?

I alle tilfælde afhænger det af en konkret vurdering af samtlige relevante omstændigheder om et forhold har en sådan karakter, at det bør medføre, at ombytningen anses for skattepligtig.

I de følgende eksempler fra praksis på området er hovedsageligt taget udgangspunkt i sager om dispensation fra det tidligere anvendte 3-årige ejertidsvilkår. Denne praksis er fortsat vejledende i sager, hvor der er stillet anmeldelsesvilkår.

Salg af driftsselskabsaktierne
Efterfølges en skattefri aktieombytning forholdsvis hurtigt af et salg af de ombyttede aktier (eller nogle af disse), kan dette skabe en formodning for skatteundgåelse eller -unddragelse. En sådan formodning opstår således, hvor der relativt kort tid efter en ombytning realiseres en gevinst ved salg af aktier, der uden den forudgående ombytning ville have medført en ikke ubetydelig beskatning. Det er dog oplagt, at den nærmere baggrund for salget må undergives en konkret vurdering.

SKM2004.240.LSR Frasalg af aktier og indgåelse af en aktiekøbsaftale anses ikke for overtrædelse af et ejertidskrav i forbindelse med tilladelse til skattefri aktieombytning, og tilladelsen var derfor ikke bortfaldet. Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af Told- og Skatteregionens tilladelse til skattefri anpartsombytning, at det ved tilladelsen er tillagt afgørende betydning, at holdingselskabet mindst bevarer 2/3 af anpartskapitalen / 2/3 af stemmerne i A ApS i mindst 3 år. I modsat fald anses tilladelsen for bortfaldet. Vedrørende salget af 1/3 af anpartskapitalen af anparterne i A ApS, må holdingselskabet anset at have opretholdt den i tilladelsen krævede ejerandel på mindst 2/3 af anpartskapitalen i A ApS.

Ligningsrådet har i en enkelt sag refereret i SKM2002.215.LR tilladt frasalg, hvor man ønskede at sælge 25 pct. af driftsselskabsaktierne grundet særlige omstændigheder. Rådet lagde bl.a. vægt på, at der var forløbet ca. 2½ år fra ombytningstidspunktet, at det var en mindre del af aktierne, der ønskedes solgt, samt at der forelå en særdeles god forretningsmæssig begrundelse.

Derudover er der i enkelte sager givet dispensation til frasalg i tilfælde, hvor de oprindelige forretningsmæssige hensigter med omstruktureringen er blevet illusoriske på grund af eneaktionærens alvorlige sygdom. Det har i disse sager ikke alene været afgørende, at aktionæren er blevet syg, men også at der samlet set har været en god forretningsmæssig begrundelse for, at der kunne gives dispensation. Der er således også eksempler på, at (daværende) Ligningsråd og (daværende) Told- og Skattestyrelsen har givet afslag på trods af opstået sygdom.

Indgåelse af køberetsaftaler
Indgåelse af en køberetsaftale vedrørende de ombyttede aktier kan efter omstændigheder indebære, at tilladelse til skattefri aktieombytning bortfalder.

SKM2004.240.LSR. Frasalg af aktier og indgåelse af en aktiekøbsaftale ansås ikke for overtrædelse af et ejertidskrav i forbindelse med tilladelse til skattefri aktieombytning, og tilladelsen var derfor ikke bortfaldet. Landsskatteretten bemærker følgende: "Vedrørende den pr. 1. marts 2001 indgåede aftale om F K/S's køberet til de resterende 2/3 af anpartskapitalen i A ApS kan anparterne ud fra en samlet bedømmelse af sagens forhold ikke anses for overdraget på tidspunktet for indgåelse af køberetsaftalen, idet der herved særligt er henset til, at der alene forelå en ret, men ikke en pligt til at købe den resterende del af anparterne samt risikoen i forbindelse dermed."

Skatteministeriet har - efter en konkret bevisbedømmelse - ved retsforlig i landsretten anerkendt, at indgåelsen af en optionsaftale i den konkrete situation ikke gav grundlag for tilbagekaldelse af den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. SKM2003.399.DEP. Ligningsrådet havde fundet, at en aftale, hvori et holdingselskab fik ret til at sælge aktierne i driftselskabet til et selskab, der omvendt fik ret til at købe, kunne betragtes som en omgåelse af et ejertidsvilkår, jf. SKM2001.524.LR. Hverken retsforliget i sig selv eller Skatteministeriets tilkendegivelser om gældende ret under skriftvekslingen i retssagen er udtryk for en ændring af administrativ praksis på området. Bevisbedømmelsen var anderledes end den, som Ligningsrådet havde foretaget, idet der var fremkommet væsentlige nye oplysninger og dokumenter under retssagen. Det grundlag, der forelå for Skatteministeriet ved indgåelsen af retsforliget, var således ikke det samme som det, der havde foreligget for Ligningsrådet.

I sagen refereret i SKM2002.546.TSS anmeldtes et påtænkt salg af 10 pct. af de ombyttede aktier til en nyansat ledende medarbejder i driftsselskabet. Afståelsen påtænktes at skulle ske ét år efter gennemførelsen af den skattefri aktieombytning. Som et alternativ til et salg havde man indgået en køberetsaftale med medarbejderen, hvorefter denne skulle tillægges en ret til at købe 10 pct. af aktierne i driftsselskabet. Aftalen kunne udnyttes dagen efter udløbet af det ved tilladelsen til skattefri aktieombytning stillede anmeldelsesvilkår. Told- og Skattestyrelsen fandt, at en afståelse af de ombyttede aktier kun ét år efter ombytningen ville være i strid med tilladelsen til skattefri aktieombytning. Styrelsen fandt endvidere, at den indgåede køberetsaftale ville være i strid med tilladelsen til skattefri aktieombytning. Der var bl.a. lagt vægt på, at aktieoptionen kunne udnyttes straks efter udløbet af anmeldelsesperioden, samt at retningslinjerne for fastsættelse af købesummen - herunder fastsættelse af et maksimeret beløb - allerede var fastsat på aftaletidspunktet. Selskabet fandtes på den baggrund at måtte anses for at have forpligtet sig til afståelse af de omhandlede aktier.

I sagen refereret i SKM2002.216.TSS havde A A/S foretaget en skattefri ombytning af samtlige sine aktier i B A/S med aktier i C A/S. I forbindelse med ombytningen blev der mellem aktionærerne i C A/S indgået en overenskomst, hvori det bl.a. var anført, at A A/S havde en tilbagekøbsret til aktierne i B A/S, såfremt en påtænkt børsintroduktion af B A/S ikke fandt sted inden et nærmere fastsat tidspunkt. Aktiebesiddelserne ville således blive tilbageført til forholdet før aktieombytningen. Told- og Skattestyrelsen kunne i den konkrete sag bekræfte, at indgåelse af køberetsaftalerne ikke ville medføre tilbagekaldelse af den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning.

Frasalg af aktivitet
Hvor der sker en tilførsel af aktiver, forstået som frasalg af driftsselskabets virksomhed eller en del af denne mod vederlag i aktier, er dette som udgangspunkt ikke til hinder for, at den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning kan opretholdes.

Transaktionen sidestilles således ikke med salg af driftselskabsaktierne. Dette hænger sammen med at driftselskabet ved frasalget af aktivitet ikke mister værdi, idet driftselskabet modtager aktier som vederlag for den frasolgte aktivitet. Aktiernes værdi formodes at tilsvare værdien af det frasolgte.

En anmeldelse af salg af aktiviteten i driftselskabet - eller en del af denne - kan dog være i strid med den forretningsmæssige begrundelse, der blev angivet i forbindelse med ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - begrundelsen vil formentlig sjældent harmonere med (i hvert fald) et fuldstændigt salg af aktiviteten i driftsselskabet.

Kapitaludvidelse
Som hovedregel vil anmeldelse af kapitaludvidelse i driftsselskabet foretaget af eksterne investorer eller medarbejdere ikke blive anset for stridende mod den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning, såfremt holdingselskabet bibeholder kapital- og stemmemajoriteten.

I nogle tilfælde vil kapitaludvidelsen dog være et alternativ til et hurtigt salg af driftsselskabsaktierne. Dette kan være tilfældet, hvor kapitaludvidelsen efterfølges af en kapitalnedsættelse med udlodning eller hvis driftsselskabet ændrer sin udbyttepolitik, således at moderselskabet får hele eller en forholdsmæssig større del af udbyttet. Situationen må herefter sidestilles med salg - se herom ovenfor. I sagen refereret i SKM2002.683.TSS meddelte Told- og Skattestyrelsen, at en påtænkt kapitaludvidelse med begrænset udbytteret til den nye ejer ikke ville være i strid med den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning.

Kapitalnedsættelse
I SKM2001.414.TSS fandt Told- og Skattestyrelsen ikke, at der kunne meddeles dispensation fra et ejertidsvilkår, der var stillet i forbindelse med en tilladelse til skattefri aktieombytning. Ved den i 1998 gennemførte aktieombytning var der etableret en koncernstruktur, hvor X ejede holdingselskabet H 100 pct. H ejede 53 pct. af stemmerne i A ApS, mens de resterende 47 pct. ejedes af X's søn, Y. Da der var opstået uenighed mellem X og Y ønskede X at indløse H's aktier i A ApS i forbindelse med en kapitalnedsættelse. Herefter skulle de aktiver, der udgjorde den del af virksomheden i A ApS, som X primært varetog sælges til H. Da H og Y netop varetog hvert deres arbejdsområde i A ApS, fandtes den opståede uenighed mellem X og Y ikke at påvirke driften i A ApS i negativ retning. Da der ikke i øvrigt sås at være nogen forretningsmæssig begrundelse for tilbagesalget (indløsningen), blev der meddelt afslag på anmodningen.

Konkurs
I SKM2005.45.LSR blev et selskabs konkurs og nye regnskab, der afveg væsentligt fra halvårsregnskabet, anset for at være sådanne forhold, der skulle anmeldes. Den manglende anmeldelse heraf medførte, at tilladelsen til aktieombytning blev tilbagekaldt.

Fusion og spaltning
En fusion mellem moder- og datterselskab (det erhvervende og det erhvervede selskab) vil ifølge praksis, som udgangspunkt, ikke være i strid med den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning. Transaktionen kan dog være i strid med den tidligere anførte begrundelse for ønsket om at gennemføre en skattefri aktieombytning. Der må foretages en samlet, konkret vurdering i den enkelte sag.

Ønsker man at gennemføre en fusion af datterselskabet med et tredje selskab, kan det give problemer i forhold til den tidligere aktieombytning, hvis der er tale om, at fusionen sker med et meget stort selskab. Moderselskabets majoritet i datterselskabet vil herved blive elimineret. Også her må der foretages en konkret bedømmelse af samtlige forhold i sagen.