A-indkomst
Overførselsindkomster er A-indkomst efter KSL bek. § 18, jf. KSL § 43, stk. 2.

AM-bidrag
For personer er princippet i AMBL, at der pålægges et AM-bidrag af deres samlede indkomster med tilknytning til arbejdsmarkedet og af indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMBL, er om indkomsten er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og arbejdsrelaterede forhold.

Modsætningsvis omfatter loven således ikke modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige eller ej. Dette gælder således offentlige overførselsindkomster, herunder folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel m.fl., egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af indkomsttab for skadelidte, der altså ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter AMBL.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder dog, at sådanne overførselsindkomster m.fl. hidtil har indgået  i bidragsgrundlaget i det omfang, indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den selvstændige, jf. AMBL §§ 4 og 5 . I SKM2003.416.ØLR har landsretten imidlertid fastslået, at der ikke skal betales AM-bidrag af sygedagpenge, der udbetales til en selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen. Der er udsendt et genoptagelsescirkulære, (tidligere TSS-cirkulære 2004-23). Der er heri taget stilling til dommens rækkevidde, herunder vedrørende personkreds og andre lignende overførselsindkomster, se nærmere afsnit B.1.2.1.1. Se endvidere SKM2005.18.TSS om fortolkningsbidrag til TSS-cirkulære 2004-23. Se endelig SKM2005.231.TSS om stillingtagen til andre indkomstarter omfattet af genoptagelsescirkulæret.

Skattefri ydelser
Visse ydelser er skattefri med hjemmel i LL § 7, nr. 9. Det drejer sig hovedsagligt om ydelser omfattet af sociallovgivningen og som udbetales af offentlige myndigheder og institutioner til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.

Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning for såvel lønmodtagere som selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, som er private foreninger, der ifølge loven alene har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af arbejdsløshed.

Man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) for at kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Om feriedagpenge se afsnit B.1.2.1.

Både arbejdsløshedsdagpengeydelserne og dagpengegodtgørelsen fra arbejdsgiveren er A-indkomst, jf. KSLbek. § 18 og KSL § 43, stk. 2.

A-dagpenge udbetales ved ledighed på grundlag af den selvstændiges hidtidige arbejdsfortjeneste.

For at kunne få a-dagpenge som selvstændig skal det personlige arbejde i virksomheden være ophørt mere end midlertidigt. Det kan ske ved overdragelse eller lukning samt bortforpagtning eller udlejning.

Beregningen af dagpengesatsen sker med udgangspunkt i gennemsnittet af indtægten af de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for ledigheden.

Det er virksomhedens skattepligtige indkomst, der er udgangspunkt for beregning af dagpengesatsen.

Dagpengeydelserne er A-indkomst efter KSLbek. § 18.

Overgangsydelse
Overgangsydelse kan udbetales til medlemmer af en a-kasse i alderen 50-59 år - ydelsen er dagpengelignende. Tilgangen til ordningen ophørte ved udgangen af 1996 (medlemmer som fyldte 50 år i løbet af 1996) og er fuldt udfaset ved udgangen af 2006. Der henvises til kap. 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Overgangsydelsen er A-indkomst, jf. KSLbek. § 18, jf. KSL § 43, stk. 2. Modtagere af overgangsydelse kan vælge at betale ATP, jf. ATP-lovens § 2 b, nr. 1. ATP indeholder AM-bidrag i ATP-indbetalingen, jf. KSL § 49 D.

Det er muligt at medtage overgangsydelsen til lande inden for EØS-området og til Færøerne og Grønland. Beskatningen af ydelsen følger de regler, som fremgår af de beskatningsoverenskomster, der måtte være indgået med de respektive lande.

Lov om børnepasningsorlov har til formål at tilgodese arbejdsmarkeds- og socialpolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til  børnepasning. Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om børnepasningsorlov, at ordningen er ændret, således at regelsættet som hovedregel ikke gælder i forhold til børn født efter den 31. december 2001. 

 

Mulighederne for at få orlov til uddannelse er ophørt pr. 1. januar 2001. Der er idag mulighed for orlov i forbindelse med barsel og børnepasning. 

Tidligere kunne der opnås orlov til uddannelse. Ordningen er ophørt pr. 1. januar 2001.

Orlov til børnepasning er åben for lønmodtagere og selvstændige, der opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom, samt for ledige, der er berettiget til dagpenge, kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af ledighedsydelse.

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. § 18, nr. 8.

Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 65 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

 

Delpensionen giver ældre, der har bopæl i Danmark, mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

 

Der henvises til Socialministeriets lov om delpension samt bekendtgørelse om delpension.

Delpensionen er A-indkomst efter KSL bek. § 18, nr. 3.

 

Reglerne om efterløn er et tilbud til personer mellem 60 år og 64 år (nye efterlønsordning)/66 år(gamle efterlønsordning) om at forlade arbejdsmarkedet og samtidig være sikret en indtægt frem til folkepensionsalderen. Tilbuddet om efterløn gælder kun, hvis man er medlem af en a-kasse. Efterlønsordningen er en udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne.

Efterløn kan ydes, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller ledighed.

Efterlønnen er A-indkomst efter KSL bek. § 18. Ved fravalg af efterlønsordningen og tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter det fyldte 60. år sker der ligeledes beskatning som A-indkomst, jf. KSL bek. § 18.

Efterlønsmodtagere, der er medlemmer af a-kasser, kan vælge at lade arbejdsløshedskassen foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af KL § 49 D, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

Det er muligt at medtage efterløn til lande inden for EØS-området og til Færøerne og Grønland. Beskatningen følger de regler, som fremgår af de beskatningsoverenskomster, der måtte være indgået med de respektive lande.

Når en person kommer ud for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, giver lov om social service og lov om aktiv socialpolitik mulighed for kontanthjælp, samt rådgivning og vejledning.

Man kan kun få kontanthjælp og særlig støtte, hvis man ikke er berettiget til hjælp efter anden lovgivning. De kommunale sociale myndigheder administrerer hjælpen.

Efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik kan personer efter visse takster modtage hjælp til forsørgelse. Betingelserne for at modtage kontanthjælp beskrives i lovens kap. 4.

Den faste løbende kontanthjælp er skattepligtig indkomst, jf. SL § 4 og A-indkomst efter KSL bek. § 18.

Kontanthjælpsmodtagere er omfattet af ATP-bidragspligten, når betingelserne herfor i § 79 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldte. De pågældende betaler selv 1/3 af bidraget, mens kommunen betaler det resterende. Det følger af KL § 49 D, at ATP indeholder AM-bidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

Hvis en person har særlig vanskelige økonomiske forhold på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan der særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp ydes en særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige støtte gives løbende, hvis boligudgiften overstiger en grænseværdi. Efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes hjælp i særlige tilfælde.

Støtte til enkeltudgifter forudsætter, at der er sket en social begivenhed, og at udgiften ikke kunne være forudset. Eksempler på støtte til enkeltudgifter er beboerindskud og nødvendigt bohave.

Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes af anden lovgivning, og som man ikke selv har midler til at afholde. Det er ikke en betingelse, at der er sket en social begivenhed. Der kan dog kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, jf. § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte og hjælp i særlige tilfælde er skattefrie ydelser efter LL § 7, nr. 9. Der skal ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag i ydelserne.

Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning og omskoling, når det må anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Hjælpen udbetales i form af en revalideringsydelse, jf. §§ 51 og 52 i lov om aktiv socialpolitik.

Udover revalideringsydelsen kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelse eller evt. handicap, jf. §§ 63 og 64 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalideringsydelsen er skattepligtig, jf. SL 4 (LL § 7, nr.9 , modsætningsvis) og A-indkomst efter KSLbek. § 18.

Der betales AM-bidrag af den del af revalideringsydelsen, der indbetales til ATP.

Revalidenderne betaler A-skat og AM-bidrag af praktik-, elev- eller lærlingelønnen, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMBL § 2.

Uddannelses- og handicapbetingede ydelser er skattefri, jf. LL § 7, nr.9.

Når der under aktivering udbetales en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt på samme måde som kontanthjælp efter § 25 eller § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af den særlige støtte efter § 34 er skattefri, jf. LL § 7, nr.9.

De skattepligtige ydelser er A-indkomst, jf. KSL bek. § 18.

Merudgifter pga. handicap
Hvis man i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan man få dækket de ekstraudgifter, der er forbundet hermed. Der kan være tale om merudgifter til særlig kost, medicin, særligt stort slid på tøj og sko mv. samt tabt arbejdsfortjeneste pga. pasning af barnet.

Voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke modtager social pension, kan ligeledes få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, hvor merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, jf. lov om social service § 100.

Godtgørelsen er skattefri i det omfang, at den udbetales til et bestemt formål, jf. LL § 7, nr. 9.

Ydelsen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, nr. 9. Beløbet er A-indkomst, jf. KSL bek. § 18, nr. 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service, jf. AMBL § 2.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn
Forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller arbejde i selvstændig virksomhed.

Godtgørelsen er skattepligtig og A-indkomst, jf. KSL bek. § 18.

Pleje af døende
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er berettiget til plejevederlag som godtgørelse for tabt arbejdsindtægt. Plejevederlaget er skattepligtigt og A-indkomst, jf. KSLbek. § 18, nr. 3. Vederlaget er endvidere bidragspligtigt efter AMBL § 2.

Hjælpemidler

Hvis man på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælpemidler/forbrugsgoder, ændring af boligen og/eller individuel befording, kan der ydes hjælp efter lov om social service uden hensyn til indtægtsforhold. Eksempler på hjælpemidler er ben- og armproteser, ortopædisk fodtøj, kørestole, kropsbårne synshjælpemidler til personer med varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser.

Den ydede hjælp er skattefri, jf. LL § 7, nr. 9.

Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter lov om social service.

Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst, da det ubeskåret skal gå videre til den person eller pasningsordning, forældrene indgår pasningsaftale med, og derfor er omfattet af LL § 7, nr 9. Den person/pasningsordning, som forældrene benytter til børnepasning, er skattepligtig af betalingen herfor. Drejer det sig om pasning i hjemmet, er aflønningen B-indkomst, jf. KSL bek § 19, nr. 2, jf. KSL § 45. Der skal af aflønningen ligeledes betales AM-bidrag, jf. AMBL § 2.

Kommunen orienterer told-og skatteforvaltningen om de indgåede pasningsaftaler og underretter om det beløb, der i det foregående kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte pasningsaftale.