BKG § 89, stk. 5
For at passagerfartøjer i udenrigsfart kan få en provianteringstilladelse, skal formålet med ruten være at opretholde trafik i sædvanlig forstand.

Der kan derfor ikke provianteres med varer fritaget for told og afgifter til forbrug ombord, når der afholdes særlige arrangementer om bord som f.eks. et underholdningsarrangement, og dette er det overvejende formål med sejladsen.

BKG § 90, stk. 1
Told- og skatteforvaltningen (vedkommende Skattecenter) fastsætter efter et skøn omfanget af provianteringen med told- og afgiftsfri varer til passagerfartøjer i rutetrafik.

Provianteringen fastsættes under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer, dog højst med de i bestemmelsen angivne mængder.

Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor omfanget af provianteringen af told- og afgiftsfri varer er fastsat i Den nordiske Provianteringsoverenskomst, der fortsat gælder for passagerfartøjer i trafik mellem havne i Danmark og Norge.

En rejses varighed
Navnlig fortolkning af ordene "rejsens varighed" har givet anledning til, at beregning og tildeling af uberigtiget proviant på landsplan har været genstand for forskelligheder.

For at opnå en ensartet behandling er der udarbejdet forenklede retningslinier for tildeling af proviant, hvilket giver administrative lettelser for såvel SKAT som for erhvervslivet og samtidig yder sikkerhed for, at proviantering med uberigtigede varer kun sker i et omfang som forudsat i lovgivningen og som tilgodeser smugleripræventive hensyn.

De forenklede retningslinier fastlægger begrebet "en rejses varighed" også for tilfælde, hvor det ved påbegyndelsen af en rejse ikke er muligt umiddelbart at afgøre, hvornår den påbegyndes, og hvornår den sluttes.

Det er derfor nødvendigt at sondre mellem forskellige former for skibsrejser: 

  1. Fast rutefart, hvor skibet besejler et forud fastsat rutenet med anløb af mere eller mindre faste havne,
  2. Enkeltrejse i fri fart, såkaldt trampfart, hvor ledig lastekapacitet udbydes fra de havne, hvortil skibet på forhånd  har last, eller hvor skibet henligger ledigt i havn (efter afsluttet rejse) for slutning af ny søbefragtningskontrakt (certeparti), eller
  3. Enkeltrejse i ballast  (sejlads for ordre), hvor skibet er ledigt og på vej til (under forlægning) til en måske gunstigere udgangsposition for slutning af certeparti. Under forlægningen udbydes ledig lastekapacitet (lastespace) indenfor et geografisk område, som ikke ligger for langt fra "ordreruten" eller "ordrepunktet".

ad. 1. Her beregnes proviantmængden ud fra antallet af døgn, der medgår til besejling af ruten, med andre ord fra afgang i dansk havn via udenlandsk(e) havn(e) på ruten indtil skibet påny ankommer til dansk havn.

ad. 2. Her beregnes proviantmængden ud fra antallet af døgn, der formodes at forløbe indtil anløbet af sidste havn, hvortil skibet på forhånd har last når proviantbegæringen fremsættes, eller hvor skibet efter afsluttet rejse henligger ledigt for slutning af nyt certeparti. I tilfælde, hvor der angives sidst kendte anløbshavn "og videre" tildeles proviant for 14 døgn ud over til sidste anløbshavn. I tilfælde, hvor der angives sidst kendte anløbshavn "og retur nordeuropæisk eller dansk havn" kan rejsens varighed tillægges det antal døgn, der med rimelighed kan forventes at medgå til returrejsen.

ad. 3. Her ansættes rejsens varighed til det antal døgn, der formodes at forløbe fra provianteringshavnen til "ordrepunktet" nås. I nordeuropæisk fart ansættes ofte "Kielerkanalen (Nordostseekanal), Den Engelske Kanal, Landsend eller Finisterre" som "ordrepunkt". I sådanne tilfælde ansættes rejsens varighed til ordrepunkt + 14 døgn. For skibe, der provianteres under begrebet "søen for ordre", kan rejsens varighed maksimalt sættes til 14 døgn. Såfremt der angives særligt "ordrepunkt" på havet, ansættes rejsens varighed til det antal døgn, som det med rimelighed kan forventes vil medgå for at nå ordrepunktet + 24 døgn.

Proviantering ved udenlandske skibsprovianteringsvirksomheder
Det forekommer i et vist omfang, at udenlandske skibe, særligt krydstogtskibe, provianterer i dansk havn med leverancer foretaget fra udenlandske skibshandlere. Varerne kommer her til landet under anvendelse af forsendelsesordninger (fællesskabsforsendelse, fællesforsendelse eller TIR-forsendelse), der afsluttes, hvorefter varerne ombordtages og indgår i proviantbeholdningen.

Herved omgås de gældende regler for proviantering af skibe i det danske toldområde, idet disse kræver særlig tilladelse, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 88, stk. 4, ligesom told- og skatteforvaltningen ikke får lejlighed til i de enkelte tilfælde at afgøre, om de tilførte mængder er passende, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 90, stk. 1.

Der skal derfor også for skibe, der ønsker at indlade proviant hidrørende fra udenlandske skibsprovianteringsvirksomheder indgives en skriftlig rekvisition i form af en proviantangivelse, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 95, stk. 1. Endvidere skal afgiveren kunne godtgøre, at betingelserne for den ønskede proviantering er opfyldt, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 95, stk. 3.