Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans for en række afgørelser vedrørende told, skat, moms, afgifter og arbejdsgiverkontrol. Landsskatteretten er organisatorisk placeret som en del af Skatteministeriet, men er uafhængig i sin sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag. Landsskatteretten er et nævn, og altså ikke en domstol.

Landsskatterettens forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 563 af 2. juli 1999, indeholder regler om Landsskatterettens organisation, afvisning af klager, sagsforberedelsen, rettens afgørelser, retsmøder, udfærdigelse af kendelser, tilbagekaldelse, genoptagelsessager, repræsentation, klageafgifter og offentliggørelse af rettens afgørelser. Om klagesagsbehandlingen i Landsskatteretten henvises til afsnit H.7.4.

Sammensætning
Retten er et kollegialt organ, der består af en retspræsident, et antal retsformænd, et antal retsmedlemmer samt 30 ordinære medlemmer, hvoraf Folketinget vælger 11 og skatteministeren beskikker 19 medlemmer, jf. SSL § 20, stk. 2 og § 1, stk. 1 i forretningsorden for Landsskatteretten. To af retsmedlemmerne, der beskikkes af skatteministeren, er alene beskikket til at deltage i afgørelsen af klager, der efter lov om registrering af motorkøretøjer mv., kan indbringes for Landsskatteretten. Retspræsidenten og mindst 9 af de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer, jf. SSL § 20, stk. 4.

Landsskatterettens medlemmer skal herudover opfylde de almindelige habilitetsregler i FVL § 3.

Møder og afstemning
Landsskatterettens afgørelse træffes på grundlag af en skriftlig votering eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde. I en afgørelse skal som udgangspunkt deltage mindst 3 retsmedlemmer, heraf mindst en retsformand, jf. SSL § 20, stk. 5. I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens (eller ældste retsformands) stemme afgørende.

Protokol
Der føres protokol over retsmøder i Landsskatteretten, jf. forretningsordenens § 16. Protokollen skal indeholde følgende:
  • dato og klokkeslet for mødets begyndelse og afslutning
  • identifikation af sagen
  • afgørelsen af sagen
  • oplysning om hvem der var til stede under behandlingen af sagen
  • evt. mindretalsvota og begrundelserne herfor
  • evt. afgørelser vedrørende et retsmedlems inhabilitet
Landsskatterettens opgaver
Landsskatterettens virksomhed er opregnet i SSL § 23, stk. 1, nr. 1-9. Herudover er Landsskatteretten tillagt kompetence til at afgøre klager som nævnt i sagsudlægningsbekendtgørelsens § 25. SSL § 23, stk. 2, indeholder en regel om, at en lovhjemlet adgang til at klage til en anden administrativ myndighed på området skal være udnyttet, for at Landsskatteretten kan behandle sagen. Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. SKM2002.231.HR. Både klager og skattemyndighederne har adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelse ved domstolene, jf. SSL §§ 31-33 og afsnit I. Om klagevejene henvises i øvrigt til afsnit H.

Genoptagelseskompetence
Landsskatteretten kan genoptage sin egen afgørelse efter anmodning fra klageren, jf. SSL § 29. Dette kræver dog, at der forelægges oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Efter SSL § 29, stk. 2 kan Landsskatteretten, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, se bort fra genoptagelseskriterierne i § 29, stk. 1. Se herom SKM2004.17.VLR og SKM2004.27.ØLR. Som eksempel kan også nævnes, at Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der vedrører et spørgsmål, som samtidig verserer for domstolene, og hvor domstolsafgørelsen en tilsidesætter hidtidig landsskatteretspraksis. Det forudsættes, at bestemmelsen administreres restriktivt, idet retsmidlet mod Landsskatterettens kendelser fortsat må være indbringelse for domstolene. Forfølger en klager ikke sin opfattelse gennem indbringelse for domstolene, skal der foreligge særlige omstændigheder, der taler afgørende for at tillade genoptagelse, se fx TfS 2000, 816 LSR.

Det antages, at SSL § 29, stk. 2 giver hjemmel til, at Landskatteretten i et meget begrænset omfang kan give forhåndstilsagn om genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser, nemlig i tilfælde hvor klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene, således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten.

SKM2004.266VLR drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til genoptagelse af en sag for Landsskatteretten i henhold til et genoptagelsestilsagn. Da den retssag, som genoptagelsestilsagnet var betinget af, blev hævet af skatteyderen inden sagen blev domsforhandlet, fandt landsretten, at betingelsen for at genoptage sagssøgerens sag ikke var opfyldt, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. 

Anvendelse af SSL § 29, stk. 2 i toldsager vil formentlig ikke være mulig på grund af 3-årsfristen i toldkodeksens art. 221 og 236, se afsnit G.7.

Påkendelseskompetence/Skat
Landsskatteretten er sidste administrative klageinstans i ligningssystemet. Kompetenceområdet omfatter efter SSL § 24:
  • spørgsmål om skattepligt efter lovgivningens regler om indkomstskat til staten,
  • spørgsmålet om en skatteansættelse er ugyldig som følge af formelle fejl,
  • spørgsmål om indkomst er ansat eller skatten beregnet forkert, og
  • spørgsmål om at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse
Uden for kompetenceområdet falder spørgsmål om forældelse af skattekrav, der opstår i forbindelse med de statslige eller kommunale myndigheders inddrivelse af skattekrav, da den administrative prøvelse heraf tilkommer de statslige told- og skattemyndigheder. Den kompetence, der er tillagt Landsskatteretten i SSL § 24, stk. 1, nr. 5, er alene en kompetence til at afgøre spørgsmål om, hvorvidt der forelå forældelse på tidspunktet, hvor den påklagede skatteansættelse blev foretaget. Spørgsmål om strafansvar for urigtig selvangivelse, opkrævningsspørgsmål, spørgsmål om afgivelse af kontroloplysninger, spørgsmål om henstand og eftergivelse, spørgsmål om dispensation fra skattelovgivningen og bevillingsspørgsmål falder ligeledes som udgangspunkt uden for Landsskatterettens kompetenceområde. Som konsekvens heraf tager Landsskatteretten heller ikke spørgsmål om beregning og opkrævning af morarenter under påkendelse. I afgørelsen SKM2001.146.LSR tog Landsskatteretten ikke stilling til spørgsmål om opkrævning af procenttillæg efter kildeskattelovens § 61, idet spørgsmålet ikke hører under Landsskatterettens kompetenceområde, jf. SSL § 23. . Landsskatteretten kan alene ændre de forhold i en skatteansættelse, der er klaget over, og sådanne andre forhold i skatteansættelsen, der er en følge af en ændring af det forhold, der er klaget over. Landsskatteretten er ikke bundet af ansættelsesfristerne i SSL § 34 og § 35. Ønsker skattemyndighederne andre forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af den skattemyndighed, der har ansættelseskompetencen i første instans, jf. SSL § 3, stk. 3, § 35, stk. 4 og § 36. Endvidere gælder der frister for klage, se afsnit H.

Ejendomsvurdering
Landsskatteretten påkender klager over vurderingsankenævnenes afgørelser, herunder afgørelser i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1, og § 33, stk. 12-15, samt fordelinger i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 2-11. Landsskatteretten påkender desuden klager over Ligningsrådets ejendomsvurderinger, jf. SSL § 23, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten er berettiget til at foretage sådanne ændringer af vurderingen, der er en følge af klagen, jf. SSL § 28.

Af bekendtgørelse af forretningsorden for Landsskatteretten af 2. juli 1999 fremgår det, at hvis Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med en klage over en vurdering af fast ejendom oplyser, at der er iværksat en revision omfattende den påklagede vurdering, stiller Landsskatteretten klagesagen i bero, indtil revisionssagen er tilendebragt. Landsskatteretten underretter i så fald klageren skriftligt om berostillelsen, jf. foretningsordenens § 5, stk. 2.

Herudover er Landsskatteretten sidste administrative instans for en række afgørelser efter bla. kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven. Der henvises til bilag 4, som opremser de bestemmelser i de forskellige love, der giver klageadgang til Landsskatteretten. Listen er udtømmende, hvilket medfører, at afgørelser ikke kan påklages til Landsskatteretten, hvis de ikke er nævnt i bilaget. Sådanne afgørelser kan som hovedregel påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Landsskatteretten kan alene ændre de forhold, der er klaget over, og de forhold, der er en følge af en ændring af det forhold, der er klaget over.

SSL § 24, stk. 1, nr. 5 om forældelse gælder også her, således at Landsskatteretten har kompetence til at afgøre spørgsmål om, hvorvidt der forelå forældelse på tidspunktet, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet.

SSL § 24, stk. 1, nr. 2 om ugyldighed på grund af formelle fejl må også antages at gælde her, således at Landsskatteretten også her har kompetence til at afgøre spørgsmål om ugyldighed.

Moms, told, lønsumsafgift og andre afgifter
Landsskatteretten er endvidere sidste administrative instans for en række afgørelser efter bla. momsloven, toldloven, lønsumsafgiftsloven og punktafgiftslovene. Der henvises til bilag 4, som opremser de bestemmelser i de forskellige love, der giver klageadgang til Landsskatteretten.

Listen er udtømmende, hvilket medfører, at afgørelser ikke kan påklages til Landsskatteretten, hvis de ikke er nævnt i bilaget. Sådanne afgørelser kan som hovedregel påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Landsskatteretten kan alene ændre de forhold, der er klaget over, og de forhold, der er en følge af en ændring af det forhold, der er klaget over. Landsskatteretten er på toldområdet bundet af fristerne i Toldkodeksens art. 236-239, jf. afsnit G.7.  

Ifølge TfS 1999, 445 LSR omfattede Landsskatterettens kompetence i spørgsmål om afgiftsberegning efter registreringsafgiftsloven, også spørgsmål om overgangsreglerne i en ændringslov til registreringsafgiftsloven. Derimod havde Landsskatteretten ikke kompetence til at tage stilling til, om en told- og skatteregion havde handlet ansvarspådragende. 

Efter SSL § 24, stk. 1, nr. 5, om forældelse har Landsskatteretten kompetence til at afgøre spørgsmål om, hvorvidt der forelå forældelse på tidspunktet, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet.

Efter SSL § 24, stk. 1, nr. 2, om ugyldighed på grund af formelle fejl har Landsskatteretten kompetence til at afgøre spørgsmål om ugyldighed.