Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i lønnen eller ydes særskilt. For naturalier gælder dog særlige regler, se afsnit D.4.

Løn
Som løn anses bl.a.:
  • års-, måneds-, 14-dages-, uge-, dag- og timeløn
  • akkordfortjeneste
  • gratialer
  • honorarer
  • bonus
  • provision
  • tantieme
  • pensionsbidrag
  • ATP-bidrag, både lønmodtager- og arbejdsgiverandel
  • AM-bidrag, lønmodtagerandel
  • bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag)
  • andre former for vederlag.
Tillæg
Som tillæg anses bl.a.:
  • takstregulering
  • anciennitetstillæg
  • skifteholdstillæg
  • feriegodtgørelse og ferietillæg
  • alders- og dyrtidstillæg
  • lignende former for tillæg.

Feriepenge og ret til ferie med løn
Feriepenge og ret til ferie med løn (afsat feriepenge) er en del af virksomhedens lønudgift og skal derfor medregnes til lønsummen, se afsnit D.3.

En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er A-indkomst og hvis modtageren er omfattet af ATP. Det er dog ikke afgørende, om der indeholdes A-skat, hvorfor f.eks. løn, der noteres på frikort, skal medregnes til lønsummen. Der kan endvidere være tilfælde, hvor modtageren ikke er omfattet af ATP, og hvor lønnen skal medregnes til lønsummen, jf. afsnit D.2.

Løn og tillæg opgøres som bruttobeløb.

Momsnævnet har fastslået, at forsikringsselskabers udbetaling af provision til kredsbestyrere og forsikringsagenter skal medregnes til lønsummen, jf. TfS 1993, 313.

AM-bidrag
Arbejdsgiveres egenbetaling af AM-bidrag skal ikke medregnes til lønsummen, idet indbetalingerne ikke kan anses som løn til de ansatte, men derimod er et bidrag til staten. Dog blev arbejdsgiveres egenbetaling af AM-bidrag ophævet med virkning fra 1. januar 2000.

SP-bidrag
Det midlertidige pensionsbidrag, der blev indført pr. 1. januar 1998 og som pr. 1. januar 1999 blev afløst af det særlige pensionsbidrag, anses som løn, idet bidraget på et senere tidspunkt kommer den ansatte til gode.

ATP-bidrag
Arbejdstagers samt arbejdsgivers andel til ATP skal medregnes til afgiftsgrundlaget.

ATP-kompensation, der ydes til private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, kan ikke reducere afgiftsgrundlaget.

Honorarer
Bestyrelseshonorarer og andre honorarer, som udbetales til personer, der modtager vederlag for udført arbejde, men hvor honorarmodtageren hverken kan anses som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, skal ikke medregnes til afgiftsgrundlaget. Se også SKM2001.415.TSS.

I SKM2003.436.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag til den generalforsamlingsvalgte formand og kasserer i et fagforbunds afdeling skulle medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, da de pågældende i lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller sidestilles med ansatte. Se også afsnit D.2.

I SKM2003.507.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at vederlag udbetalt til en (lands)formand og en (lands)næstformand i en fagforening ikke var lønsumsafgiftspligtigt, da vederlaget var ydet for udførelse af egentligt bestyrelsesarbejde. Se også afsnit D.2.

I SKM2008.653.ØLR har Østre Landsret truffet afgørelse om, at vederlag udbetalt til amtskredsformænd og amtskredsnæstformænd i de enkelte kredse af den pågældende fagforening var lønsumsafgiftspligtigt. Landsretten lagde til grund, at det udførte arbejde ikke kunne karakteriseres som egentligt bestyrelsesarbejde. Se også afsnit D.2.

Fratrædelsesgodtgørelse
Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke medregnes til lønsummen, jf. TfS 1993, 565.

I relation til lønsumsafgiften er fratrædelsesgodtgørelse afgrænset til at dække beløb, som en ansat får udover sin løn i opsigelsesperioden. Der vil som regel være tale om et beløb, den ansatte ikke har krav på at modtage, men alene får udbetalt fordi arbejdsgiveren frivilligt har besluttet dette i forlængelse af arbejdsforholdets ophør.

Det er dog ikke i sig selv afgørende, om den ansatte har krav på godtgørelsen. Det afgørende er, at beløbet vedrører tiden efter opsigelsesvarslets eller ansættelsesforholdets ophør. Det er dermed af afgørende betydning, at godtgørelsen har karakter af kompensation for et indtægtstab, som den fratrædende medarbejder vil lide i perioden umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør.

Udbetalingstidspunktet har ingen betydning.

Udbetalinger for tiden indtil opsigelsesperiodens udløb, og som den ansatte har krav på i følge kontrakt eller lovgivning, anses som løn. Sådanne udbetalinger er derfor omfattet af de almindelige regler for løn.

Hvis den pågældende i løbet af den aftalte eller lovfæstede opsigelsesperiode tiltræder et nyt job, betragtes den pågældende ikke længere som ansat i virksomheden. Det overskydende beløb skal derfor ikke betragtes som løn.

Ny tekst startI SKM2009.71.LSR finder Landsskatteretten, at den løn, som virksomheden i opsigelsesperioden har udbetalt til sine opsagte fritstillede medarbejdere er at betragte som løn udbetalt til de pågældende. De udbetalte lønninger skal derfor indgå ved opgørelse af virksomhedens afgiftsgrundlag.Ny tekst slut

Godtgørelse efter regning (udlæg)
Såfremt lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet refunderes af arbejdsgiveren efter regning, holdes udgifterne helt uden for lønsummen.

Det gælder ligeledes for godtgørelse af rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven. 

Andre godtgørelser, f.eks. skattepligtig flyttegodtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes derimod til lønsummen.

"Løn" til indehaver
Indehavere af personligt ejede virksomheder, herunder interessentskaber, betragtes ikke som ansatte, hvorfor der i denne sammenhæng ikke er tale om udbetaling af løn. Beløb hævet af indehavere kan derfor hverken medregnes til lønsummen, eller modregnes i virksomhedens overskud.

Løntilskud fra det offentlige
Generelle løntilskud fra det offentlige kan ikke modregnes i den løn, som virksomheden udbetaler til den ansatte, når der er præsteret en arbejdsydelse. Det er således den samlede løn, som den ansatte modtager, der skal medregnes til lønsummen.

Løntilskud - ansatte i fleksjob
Ny tekst startLandsskatteretten har i SKM2009.147.LSR truffet afgørelse om, at løntilskud, som en virksomhed modtog fra en kommune vedrørende ansatte i fleksjob, kunne medregnes ved beregning af lønsummen. Som følge af Landsskatterettens kendelse har SKAT i SKM2009.33.SKAT ændret praksis på området.Ny tekst slut

Refusioner
Refusioner fra det offentlige til virksomheden i forbindelse med ansattes sygdom og barsel kan modreges i virksomhedens lønsum. Dette skyldes, at virksomheden ikke har modtaget nogen arbejdsydelse fra den ansatte.

Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold og refusion af orlovsydelse i forbindelse med medarbejderes orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat kan ligeledes modregnes ved beregning af lønsummen. Modregning er dog betinget af, at der er udbetalt løn i den pågældende fraværsperiode.

Pensioner
Løbende betalinger til pensionsordninger til ansatte skal medregnes til lønsummen.

Betalinger til kapitalpensioner, pensionsforsikringer, ATP mv., skal medregnes med både arbejdsgiver- og lønmodtagerandelen.

Momsnævnet har fastslået, at pensionsforpligtelser over for tidligere ansatte ikke skal medregnes til lønsummen, når pensionsudbetalingen først sker efter ansættelsesforholdets ophør, jf. TfS 1995, 867. Det gælder selv om pensionsforpligtelsen ydes i forbindelse med et tidligere ansættelsesforhold.

Lån
Yder arbejdsgiveren den ansatte et lån, hvor det ydede lån eftergives successivt under forudsætning af, at ansættelsesforholdet vedvarer, anses eftergivelsesbeløbet som et tillæg til lønnen, således at det skal medregnes til lønsummen.

Moder/datterselskaber
Moder- og datterselskaber inden for samme koncern skal registreres hver for sig, medmindre virksomhederne er fællesregistreret efter momsloven. I så fald skal der også ske fællesregistrering efter lønsumsafgiftsloven med opgørelse af en samlet lønsum. Om fællesregistrering henvises til afsnit B.2.5.2.

Er selskaberne registreret hver for sig, skal lønsummen opgøres særskilt for hvert selskab. Det enkelte selskab skal til lønsummen kun medregne den løn, som selskabet udbetaler til sine ansatte.

Hvis en ansat i datterselskabet også modtager løn fra moderselskabet, skal moderselskabet medregne denne lønudbetaling til selskabets lønsum. Det forudsættes herved, at der er tale om en lønudbetaling, dvs. at der er også eksisterer et lønmodtagerforhold i forhold til moderselskabet. Denne løn skal så ikke medregnes til datterselskabets lønsum.