AM-bidragspligten påhviler efter AMBL § 2, stk.1, nr.1  jf. § 1, personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidserhverv eller erhvervsforhold, uanset om vedkommende er socialt sikret i et andet land eller ej.  

Den pågældende ydelse udgør bidragsgrundlaget, jf. AMBL § 2 stk.1, nr.1  jf. § 1. AM-bidraget opgøres, beregnes og indeholdes af den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, jf. KSL § 49 A.

AMBL § 2,stk.1, nr.1 jf. § 1, omfatter også udbetalinger til pårørende til ansatte, samt løbende ydelser, der udbetales til tidligere ansatte eller efter deres død til disses pårørende, uanset om ydelserne betegnes som pension eller ventepenge. Tilsvarende er løbende ydelser, som en sælger af en virksomhed opnår ret til, omfattet af AMBL § 2, stk. stk.1, nr.1 jf. § 1. Der behøver heller ikke at have foreligget et ansættelsesforhold. Det gælder fx tidligere bestyrelsesmedlemmer, borgmestre m.fl., som også anses for omfattet af bidragspligten, hvis de efterfølgende modtager ydelser, som har sammenhæng med et tidligere hverv.

Det er ikke afgørende for bidragspligten, om der er tale om A- eller B-indkomst.

Efter KSLbek. § 18, nr. 2 henregnes pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser til A-indkomst, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

I TfS 1997, 450 har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene truffet afgørelse om, at tidligere ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt erhvervsdrivende håndværksmestre m.fl. var bidragspligtige af de pensionslignende ydelser de modtog fra et håndværkslaug. Der skal ligeledes indeholdes . Ydelser fra PBL § 52-fonde er ikke omfattet af bidragspligten, men arbejdsgiveren skal indeholde og indbetale AM-bidrag ved indbetalingen, jf. AMBL § 2, stk. 3. For så vidt angår udbetaling af pensionslignende ydelser fra en tidligere arbejdsgiver til den tidligere ansatte eller dennes efterlevende ægtefælle og/eller børn i henhold til et uafdækket pensionstilsagn, se nedenfor under afsnit B.3.5.

Rådighedsløn og ventepenge kan gives, hvis en tjenestemandsstilling af den ene eller anden årsag nedlægges, og det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, vedkommende er pligtig til at overtage. Rådighedsløn kan udbetales i indtil 3 år tjenestemandslovens § 32. 

Rådighedsløn og ventepenge er A-indkomst, jf. KLSbek. § 18, nr. 2. Den udbetalende myndighed skal endvidere indeholde AM-bidrag KSL § 49 A. Se afsnit B.1.11.

Reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse er beskrevet i C.A.3.5

Fratrædelsesgodtgørelse omfatter både en frivillig godtgørelse samt en godtgørelse, der udbetales efter funktionærlovens § 2 a. Hvis godtgørelsen træder i stedet for løn mv. i lønmodtagerens opsigelsesperiode, skal godtgørelsen medregnes fuldt ud som egentlig løn. Godtgørelsen skal på forhånd være fastlagt til et bestemt beløb. Udredes beløbet afdragsvis sker der beskatning ved hver udbetaling. Efter 6 måneder skal der som følge af retserhvervelsesreglen i KSL § 46, stk. 2, ske indeholdelse af skatten i restbeløbet på dette tidspunkt. Se om undtagelse hertil i TfS 1998, 66. Den skattepligtige del af godtgørelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1 eller efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18, nr. 24. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, følger godtgørelsens status som A-indkomst af KSL § 43, stk. 1, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995, 756.

Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvis i naturalier, må man skelne imellem, om der reelt er tale om, at arbejdsgiveren konverterer en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse til en naturalieydelse eller ej. I førstnævnte tilfælde fremstår den skattepligtige del som vederlag i penge og er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. I sidstnævnte situation er den skattepligtige del A-indkomst i medfør af KSLbek. § 18, nr. 24.

Modtageren af godtgørelsen er AM-bidragspligtig af  godtgørelsen efter AMBL § 2, stk. 1, nr. 1 se afsnit B.1.11.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag af den del af godtgørelsen, der ydes som tingsgave/naturalie, idet denne del ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget jf. AMBL § 2, stk. 1, jf. stk. 2.

Fratrædelsesgodtgørelser mv. kan som hidtil indbetales på en pensionsordning med bortseelsesvirkning efter PBL § 19, jf. afsnit B.1.10.1. Modtageren kan vælge kun at lade den skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den skattefri del udbetalt uden skattetræk.

Den A-skat og AM-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde, skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

For så vidt angår fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som tingsgave/naturalie gælder, at der skal indeholdes A-skat den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr. Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag af tingsgaven/naturalieydelsen.

Begrænset skattepligtIfølge LV D.A.2.1 er fratrædelsesgodtgørelser som udgangspunkt omfattet af den begrænsede skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Den begrænsede skattepligt for fratrædelsesgodtgørelser omfatter dog kun den del af ydelsen, der kan henføres til den tid, medarbejderen har arbejdet i Danmark. Arbejdet skal endvidere være udført for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 8.

Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Danmark vil som udgangspunkt have beskatningsretten til fratrædelsesgodtgørelser omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Hvis beskatningsretten tilkommer bopælslandet, kan dobbeltbeskatningsoverenskomst, i hvilket tilfælde den tidligere arbejdsgiver eventuelt fritages for at indeholde A-skat.

Skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse er omfattet af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. AMBL § 2, nr. 1. Arbejdsmarkedsbidraget er en almindelig indkomstskat, som er omfattet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, og kan derfor kun opkræves, når Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst. Arbejdsmarkedsbidraget indgår som en skat ved beregningen af lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter lempelsesreglerne i LL.

Efterbetalinger er omfattet af bidragsgrundlaget jf. AMBL 2, nr. 1,. Ydelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1, eller efter KSLbek. § 18, nr. 2. AM-bidrag opgøres og indeholdes af arbejdsgiveren/den udbetalende virksomhed efter, AMBL § 2, stk. 1, nr. 1. Statsunderstøttelser samt supplerende ydelser til ikke-pensionssikrede ansatte i staten som supplement til den sociale pension er omfattet af bestemmelsen i AMBL § 2, stk. 1, nr .1. Det samme gælder tilsvarende ydelser, der udbetales af kommunerne.   

En tidligere arbejdsgiver kan foretage indbetalinger til en af PBL kapitel 1 omfattet ordning for en tidligere arbejdstager eller efter dennes død til en ordning omfattet af PBL § 2, nr. 4, til sikring af ægtefælle- eller børnepension. Indbetalingen medregnes hverken i den tidligere arbejdstagers eller efter dennes død ægtefællens, børnenes eller afdødes bos skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19.

Den tidligere arbejdsgiver kan derfor se bort fra indbetalingen ved opgørelsen af de pågældende personers A-indkomst og ved beregningen af A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne AM-bidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet som udgangspunkt opgør beregningsgrundlaget, jf. AMBL § 2, stk.1, nr. 4, og KSL § 49 A, stk 3, nr. 1 og § 49 D, stk, 1-2.

AM-bidragsgrundlaget omfatter den nuværende arbejdsgivers indbetaling samt indbetalinger som en arbejdsgiver foretager for tidligere ansatte. Opgørelsen sker på grundlag af arbejdgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb. 

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af den tidligere arbejdsgiver, anses efter praksis som almindelig personlig indkomst og som A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. Der skal betales AM-bidrag af erstatningsbeløbet efter AMBL § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, AM-bidrag i fuldt omfang, selv om der gøres modregningskrav gældende mod A-indkomsten fra arbejdsgiverens side. Dette gælder, selv om sådanne krav efter modregningsreglerne opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten. Selv om arbejdsgiveren således eksempelvis vil kunne modregne personalelån, krav opstået som følge af et retsstridigt forhold fra den ansattes side, erstatning for overtrædelse af en konkurrenceklausul mv., skal modregningen ske med respekt af skattevæsenets krav, jf. KSL § 46, stk. 3. Modregningen kan derfor først foretages efter, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat af A-indkomsten.

Se afsnit B.1.5.3 om erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste.

Når en ansat medarbejder dør, overgår den afdødes tilgodehavende hos virksomheden enten til den efterlevende eller til dødsboet.       

Udbetales der løn, som en afdød har erhvervet endelig ret til inden dødsfaldet, skal der - uanset til hvem udbetalingen sker - indeholdes A-skat og AM-bidrag på grundlag af den afdødes skattekort. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

På tidspunktet for dødsfaldet skal den afdødes tilgodehavende feriegodtgørelse opgøres, herunder løn under ferie optjent inden dødsfaldet. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag inden beløbet udbetales til boet.

Ved funktionærens dødsfald ophører arbejdsgiverens lønforpligtelse. Dør funktionæren i ansættelsestiden, tilkommer der dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, en efterløn svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. FUL § 8.

Efterindtægt udbetales til en ægtefælle efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar løn eller pension. Dør tjenestemanden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder. Dør vedkommende inden retten til ægtefællepension er opnået, udbetales efterindtægten i 9 måneder. I andre situationer udbetales efterindtægten i 3 måneder.

Efterlønnen og efterindtægten er A-indkomst, jf. KSLbek.§ 18, nr. 2. A-skatten indeholdes af den tidligere arbejdsgiver efter modtagerens skattekort. Tilsvarende gælder AM-bidrag, der i øvrigt beregnes og indeholdes/betales efter de retningslinier, der er beskrevet indledningsvis i afsnit B.1.11. Det gør ingen forskel, at ydelsen udbetales til den berettigede efter en DIS-sømand.

Efterindtægt mv., der erhverves af et dødsbo, er ikke A-indkomst.

Hvis virksomheden ved en fejl fortsat har udbetalt løn mv., som en afdød ikke har optjent ret til, og i den forbindelse har indeholdt A-skat og AM-bidrag, skal virksomheden - hvis den har indbetalt de indeholdte beløb til SKAT - nedsætte den følgende indbetaling efter de almindelige regler, se afsnit G.5.2.

Opdages fejlen først efter kalenderårets udløb, skal bruttobeløbet imidlertid tilbagebetales til virksomheden. Herefter kan A-skat og AM-bidrag udbetales af SKAT til boet under forudsætning af, at A-skatten ikke allerede er godskrevet i en årsopgørelse. Tilbagebetaler boet nettobeløbet til udbetaleren og giver denne transport i A-skatten og AM-bidraget, anses dette for tilbagebetaling af bruttobeløbet.