Reglerne vedrørende overskudsvarmeafgift fremgår af

  • mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9-13 og 15, § 11 b, stk. 3 og 4, § 11 c, stk. 3 og 4, § 11 d, stk. 7 og 8 samt § 7, stk. 13-16 
  • kulafgiftslovens § 8, stk. 8-12 og 14, § 8 b, stk. 3 og 4, § 8 c, stk. 3 og 4, § 8 d, stk. 7 og 8.  
  • elafgiftslovens § 11, stk. 9-14, § 11 d, stk. 3, § 11 e, stk. 5  
  • gasafgiftslovens § 10, stk. 9-12, § 10 b, stk. 3 og 4, § 10 c, stk. 3 og 4 og § 10 d, stk. 7 og 8 samt § 8, stk. 10 og 11.

Virksomheder skal ikke betale afgift af varme fra procesformål, fx produktionsprocessen, motorer eller køleanlæg, der umiddelbart bidrager til opvarmning af det samme rum, som varmen dannes i.

Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål
Hvis varme eller varmt vand fra procesformål derimod udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt vand.

Der skal endvidere betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Reglerne for betaling af afgift af overskudsvarme for varm luft er beskrevet i F.6.9.3.

Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor varmen nyttiggøres, ydes der ikke godtgørelse af afgift, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.

Energiafgifter
Godtgørelsen af energiafgifter skal nedsættes med et beløb i kr. pr. gigajoule (GJ) overskudsvarme, der anvendes i virksomheden til rumopvarmning eller varmt vand. For varme, der afsættes fx til et varmeforsyningsselskab, nedsættes godtgørelsen dog højst med en procentdel af det samlede vederlag forvarmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel det vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har i 1999 udarbejdet et notat om overskudsvarme, der afsættes, seF.6.9.5.

Lov nr. 1564 af 21. december 2010
Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 skete der en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 blev ændret til 1,20 og E-formel 0,65 blev ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme, som produceres på kraftvarmeværker.

For at opretholde balancen i forhold til afgiften på kraftvarme er reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg forhøjet tilsvarende som virkningen af de nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker. 

Ovennævnte ændringer ved lov nr. 1564 trådte i kraft den 1. juli 2011. De nye reguleringssatser skal dermed anvendes fra og med den 1. juli 2011.

De nye reguleringssatser er indarbejdet i nedenstående to oversigter under overskriften Sats for overskudsvarme fra eget kraftvarmevarmeanlæg.  

Lov nr. 625 af 14. juni 2011
Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der samlet set sket en lempelse af godtgørelsen af energiafgifter på erhverv i forhold til ændringerne ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0).

Afgiftslempelsen i lov nr. 625 er trådt i kraft den 1. januar 2012.

Da procesafgiften (den nedsatte afgiftsgodtgørelse) ved Forårspakke 2.0 blev indført den 1. januar 2010, skete der samtidig en nedsættelse af overskudsvarmeafgiften. Der gennemførtes således både en ny afgift (procesafgift) og lavere overskudsvarmeafgift.

Lov nr. 625 af 14. juni 2011 indeholder, som tidligere nævnt, samlet set en lempelse af godtgørelsen af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder.

For at opretholde en uændret afgiftsmæssig stilling for overskudvarme efter lov nr. 625 er overskudsvarmesatsen blevet hævet. Forhøjelsen svarer til den skete lempelse af virksomhedernes betaling af procesafgift.

Dette gælder både for den generelle sats for overskudsvarme fra procesformål og for satsen for overskudsvarme fra procesformål, der hidrører fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg.

Der er derimod ikke sket ændringer af satserne for overskudsvarme fra landbrug, gartneri og lignende, fra virksomhed med mineralogiske processer mv. og fra raffinaderier.

Det samme gælder for overskudsvarme, der afsættes, hvor overskudsvarmesatsen uændret er 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Der er den 25. november 2011 offentliggjort et nyhedsbrev om ændringerne på SKATs hjemmeside med titlen Energiafgifter - ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter fra 2012.

Overskudsvarme fra procesformål med almindelig procesgodtgørelse

Generel sats
For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer omfattet af den almindelige ret til afgiftsgodtgørelse for energiforbrug til procesformål, udgør overskudsvarmeafgiften (nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen) følgende:

 

01.01.1996 - 31.12.199842,50 kr./GJ
01.01.1999 - 31.12.199947,50 kr./GJ
01.01.2000 - 31.12.200150,00 kr./GJ
01.01.2002 - 31.12.200752,50 kr./GJ
01.01.2008 - 31.12.200853,45 kr./GJ
01.01.2009 - 31.12.200954,41 kr./GJ
01.01.2010 - 31.12.201052,80 kr./GJ
01.01.2011 - 31.12.201153,90 kr./GJ
01.01.2012 - 31.12.201251,60 kr./GJ
01.01.2013 - 31.12.201351,50 kr./GJ 
01.01.2014 - 31.12.201452,50 kr./GJ
01.01.2015 - 31.12.201553,40 kr./GJ

Reguleringsatsen er den samme for energiafgiften af olie, gas, kul og el.

Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Sats for overskudsvarme fra eget kraftvarmeanlæg
For nyttiggjort overskudsvarme, der hidrører fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, udgør overskudsvarmesatsen (nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen) følgende: 

Bemærk: Anvendelse af satsen for overskudsvarme fra eget kraftvarmeanlæg er betinget af, at der er tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.

Nedsættelsen af godtgørelsen (reguleringssatsen) udgør følgende:

 

01.07.2002 - 31.12.200742,00 kr./GJ
01.01.2008 - 31.12.200842,76 kr./GJ
01.01.2009 - 31.12.200943,53 kr./GJ
01.01.2010 - 31.12.201042,30 kr./GJ
01.01.2011 - 30.06.201143,10 kr./GJ
01.07.2011 - 31.12.201144,90 kr./GJ
01.01.2012 - 31.12.201243,00 kr./GJ
01.01.2013 - 31.12.201342,90 kr./GJ
01.01.2014 - 31.12.201443,70 kr./GJ
01.01.2015 - 31.12.201544,50 kr./GJ

Satsen gælder for overskudsvarme baseret på olie, gas og kul.

Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Overskudsvarme fra landbrug, gartneri og lign., mineralogiske processer mv. samt fra raffinaderier

Generel sats
For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, fra virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug, og pelsdyravl og fra virksomhed med mineralogiske processer mv. og overskudsvarme fra raffinaderier udgør nedsættelsen af godtgørelsen (reguleringssatsen) følgende:

 

01.01.2010 - 31.12.201057,30 kr./GJ
01.01.2011 - 31.12.201158,40 kr./GJ
01.01.2012 - 31.12.201259,40 kr./GJ
01.01.2013 - 31.12.201360,50 kr./GJ
01.01.2014 - 31.12.201461,60 kr/GJ
01.01.2015 - 31.12.201562,70 kr./GJ

Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, gas, kul og el.

Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Sats for overskudsvarme fra eget kraftvarmeanlæg
Nedsættelsen af godtgørelsen (reguleringssatsen) udgør følgende: 

 

01.01.2010 - 31.12.201045,80 kr./GJ
01.01.2011 - 30.06.201146,70 kr./GJ
01.07.2011 - 31.12.201148,60 kr./GJ
01.01.2012 - 31.12.201249,50 kr./GJ
01.01.2013 - 31.12.201350,40 kr./GJ
01.01.2014 - 31.12.201451,30 kr./GJ
01.01.2015 - 31.12.201552,20 kr./GJ

Satsen gælder for overskudsvarme baseret på olie, gas og kul.

Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Overskudsvarme, der afsættes
For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidereF.6.9.5.

Oversigt over pct.-satsen for overskudsvarme, der afsættes:

01.01.1996 - 31.12.199842,5 pct. af vederlaget
01.01.1999 - 31.12.200145,0 pct. af vederlaget
01.01.2002 - 31.01.200747,5 pct. af vederlaget
01.02.2007 og fremover32,5 pct. af vederlaget *)


*) Nedsættelsen af pct.-satsen for overskudsvarme, der afsættes, skete ved lov nr. 1416 af 21. december 2005, der trådte i kraft den 1. februar 2007, jf. bekendtgørelse nr. 33 af 15. januar 2007.

Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, gas, kul og el.

Måling af overskudsvarme
Der skal ske måling af den mængde overskudsvarme, som der skal svares afgift af efter ovennævnte regler.

CO2-afgift (Ophævet pr. 31.12.2010)

Bestemmelserne i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4 om nedsættelse af godtgørelsen af CO2-afgift ved nyttiggørelse af overskudsvarme fratung proces er ophævet med virkning fra 1. januar 2010. Dette indebærer, at der fra 1. januar 2010 ikke længere skal "betales CO2-afgift" af overskudsvarme, der nyttiggøres af kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder. 

Regler før 1. januar 2010

Efter samme regler som for energiafgiften nedsættes godtgørelsen af CO2-afgift af procesenergi, når der er tale om nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces, jf.CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.

Oversigt over satsen for overskudsvarme udtrykt i kr. pr. GJ:

01.01.1996 - 31.12.20077,50 kr./GJ
01.01.2008 - 31.12.20087,64 kr./GJ
01.01.2009 - 31.12.20097,77 kr./GJ

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der med virkning fra 1. juli 2002 en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skalreduceres. Nedsættelsen var fra 7,50 kr. pr. GJ varme til 6,00 kr. pr. GJ varme. Bemærk: Nedsættelsen er betinget af, at der er tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, hvorvarmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.

Oversigt over satsen for overskudsvarme udtrykt i kr. pr. GJ:

01.07.2002 - 31.12.20076,00 kr./GJ
01.01.2008 - 31.12.20086,11 kr./GJ
01.01.2009 - 31.12.20096,22 kr./GJ

For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidereF.6.9.5.

Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.

Der skal alene beregnes/betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme/varmt vand. Der skal således ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til procesformål, som der ydes godtgørelse af energiafgiften for.

Virksomheden skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. oktober - 31. marts, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts. Det samme gælder for internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme. Denne bestemmelse blev indsat i afgiftslovene ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året.

Kvadrameterafgift- eget forbrug af overskudsvarme
I stedet for at betale afgift af overskudsvarme baseret på en måling kan virksomheden vælge i stedet at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats pr. m2 pr. måned efter areal (kvadratmeterafgift), seF.6.8.4. Ovennævnte lempelse for betaling af overskudsvarmeafgift gælder også her. Kvadratmeterafgiften skal dermed kun betales i vinterhalvåret.

Standardsatsen udgør 10 kr. pr. m2 pr. måned. I perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001 udgjorde satsen 9 kr. pr. m2. Før 1. januar 1999 udgjorde satsen 8 kr. pr. m2.

Kvadratmeterafgiften omfatter ikke internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme.

Eldrevne varmepumper
Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke kan få godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, elafgiftslovens § 11, stk. 9, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 9 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.

Eksempel

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Elforbrug i varmepumpe:1.000 kWh
3 * 1.000 kWh =3.000 kWh
  
Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ): 
  
3.000 kWh : 1.000 = 3 MWh * 3,6 GJ =10,8 GJ
  
Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe:15,0 GJ
- Elforbrug * 3 =10,8 GJ
Reduktion i godtgørelsen for:4,2 GJ

Overskudsvarme baseret på flere brændsler
I det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig el, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.

Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.

Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 10, kulafgiftslovens § 8, stk. 9, elafgiftslovens § 11, stk. 10 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10.

Er der fx indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med 2.000 GJ/4.000 GJ * 1.000 GJ * 51,60 kr./GJ (sats for 2012) = 25.800 kr.

Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der ske en tilsvarende fordeling ved opgørelse af, hvad der skal betales i CO2-afgift af overskudsvarmen.

Særlig for naturgas og bygas (ophævet pr. 31.12.2007)
Indtil 1. januar 2008 var der særlige beregningsregler for overskudsvarme af naturgas og bygas, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 11.

Bestemmelsen er bortfaldet ved § 3, nr. 9 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne), der trådte i kraft den 1. januar 2008.

Reglerne i gasafgiftslovens § 10, stk. 11 indtil 1. januar 2008 er beskrevet nedenfor. 

For nyttiggjort overskudsvarme, der stammer fra anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgjorde nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgiften følgende, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 11:

Periode

1.1.20001.1.20011.1.2002 1.2.2007 til 31.12.2007 
Overskudsvarme-
afgift pr. Gj i kr.
160x50,00
202
196x50,00
202
 52,5052,50
Overskudsvarme-
afgift max i pct. af
vederlag (overskudsvarme, der afsættes
160x45%
202
196x45%
202
 47,5%32,5%

 

For bygas, omfattet af de særlige regler, beregnes overskudsvarmeafgiften efter dette skema:

Periode

1.1.20001.1.20011.1.20021.1.20031.1.20041.1.20051.1.2006 1.2.2007 til 31.12.2007
Overskuds-
varme-afgift
pr. Gj i kr.
38x50,00
202
68x50,00
202
99x52,50
202
125x52,50
202
150x52,50
202
177,2x52,50
202
52,50 52,50
Overskuds-
varmeafgift max i pct. af
vederlag (overskudsvarme, der afsættes) 
38x45%
202
68x45%
202
99x47,5%
202
125x47,5%
202
150x47,5%
202
177,2x47,5%
202
 47,5%32,5%

 

Vælger virksomheden at betale afgift af overskudsvarme på basis af kvadratmeterafgiften udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned for naturgas:

1. januar år200020012002 og fremover
Kvadratmeterafgift pr. måned i kr.160x9
202
196x9
202
10

For bygas udgør den tilsvarende afgift pr. m2 følgende pr. måned:

1. januar år2000200120022003200420052006 og fremover
Kvadratmeter-
afgift pr. måned i kr.
38x9
202
68x9
202
99x10
202
125x10
202
150x10
202
177,2x10
202
10

 

I perioder, hvor der er anvendt flere eller andre brændsler end naturgas i ét anlæg, skal der betales afgift af overskudsvarme efter de almindelige overskudsvarmeregler.

For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas, gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører fra det eller de naturgasbaserede anlæg.

 

Overskudsvarmereglerne for udnyttelse af varm procesluft fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 11 og 12, kulafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, elafgiftslovens § 11, stk. 11 og 12 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 11 og 12.

Opvarmning af samme rum
Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra.

Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er endvidere uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme.

Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret.

Opvarmning af andre rum
Er der gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme af den luftbaserede overskudsvarme.

Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes fx en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Elforbrug i ventilator: 
Overskudsvarme: 2 * 3.000 kWh =6.000 kWh
Omregnet til GJ (1 kWh = 0,0036 GJ): 
6.000 kWh * 0,0036 GJ/kWh =21,6 GJ
Afgift af overskudsvarme: 
21,6 GJ * 51,60 kr./GJ (sats for 2012) =1.114,56 kr.

Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft.

Udnyttes procesluften ved en varmeveksler, så der er én ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det alene elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Når beregningen sker ved at anvende metoden for 2 gange energiforbruget, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker i rør- og radiatorsystemer som nyttiggjort varme efter de almindelige regler for nyttiggørelse af overskudsvarme. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.

Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af reglerne om nyttiggjort overskudsvarme, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft omfattet af overskudsvarmereglerne, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Forbrug af leveret overskudsvarme
Virksomheder, der får leveret overskudsvarme fra en anden virksomhed, kan opnå godtgørelse af afgiften på overskudsvarmen efter samme regler som for den indirekte afgiftsbelastning for almindelig fjernvarme, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 15, kulafgiftslovens § 8, stk. 14, elafgiftslovens § 11, stk. 14 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 15.

Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af overskudsvarmereglerne, idet det typisk må antages, at der er betalt rumvarmeafgift af selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder.

Er rummet også opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i den afgift af overskudsvarme, der beregnes af den genindvundne varme. Varmen pålægges dermed ikke rumvarmeafgift to gange.

Princippet for den nævnte behandling af indvunden rumvarme kan illustreres ved følgende eksempel:

I et støberi er der i forbindelse med udluftningen monteret et anlæg til genindvinding af varme i form af en varmeveksler, hvor den varme procesluft opvarmer frisk luft. Varmen forbruges i administrationsbygningen.


Til at sende luften gennem anlægget og over til administrationsbygningen bruger ventilatoren 250 GJ årligt. Virksomheden har valgt ikke at måle opvarmningen af luften direkte og fastsætter derfor den udnyttede varme til 500 GJ (2 x ventilatorens elforbrug).


Støbelokalet opvarmes også med et oliefyr. Varmeforbruget i radiatorerne er årligt 100 GJ. Denne mængde varme kan modregnes i den energimængde, som ligger til grund for beregningen af nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen. Grundlaget for nedsættelsen bliver i det aktuelle tilfælde dermed 400 GJ. Havde varmeforbruget i radiatorerne været over 500 GJ, var grundlaget blevet 0.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har i 1999 udarbejdet et notat om bl.a. grundlaget for beregning af afgift af overskudsvarme, der afsættes. Notatet har følgende indhold:

"1. Overskudsvarme skal i denne sammenhæng forstås som varme, som udnyttes fra en produktionsproces. Det er således en ubetinget forudsætning for anvendelsen af de særlige regler, at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et forøget brændselsforbrug.

2. Overskudsvarmereglerne er sammenfaldende for de forskellige brændsler. Den særlige ordning for olie, kul og elektricitet for anlæg, hvor etableringen er påbegyndt før 6. april 1995, og hvortil der er søgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen inden samme dato, finder dog ikke anvendelse for naturgas.

De udstedte tilladelser gælder kun så længe, der ikke er sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold, som forelå ved udstedelsen af tilladelse til afgiftsgodtgørelse af varmeleverancen.

Det er derudover ikke fundet relevant at beskrive disse regler nærmere i dette notat.

3. Afgiften af overskudsvarmen beregnes ud fra den målte varmemængde. Denne mængde skal måles i forbindelse med nyttiggørelsen, dog senest når varmen forlader virksomhedens bygninger.

4. Afgiften af overskudsvarme betales ved, at virksomhedens adgang til afgiftsgodtgørelse nedsættes. Afgiften udgør (i 1999) 47,50 kr. pr. Gigajoule (GJ). For varme, der afsættes til eksempelvis et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højest 45 pct. (1999-sats) af vederlaget for varmen.

For naturgas reduceres afgiften og procentsatsen dog ud fra forholdet mellem afgiftssatsen i øre pr. Nm³ og 202, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10. Brøken fremgår af Nyhedsbrev til alle momsregistrerede virksomheder, udsendt august 1999.

Hvis varmen udnyttes fra en proces omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten), udgør afgiften af overskudsvarme 7,50 kr. pr. GJ. For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af vederlaget.

Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.

Dette skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden.

Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift.

I nogle tilfælde betales der et fast bidrag, fx til administration eller til vedligeholdelse af anlægget. Dette bidrag skal fordeles på den årlige varmemængde, sådan at vederlaget kommer til at omfatte alle udgifter for varmeværket, ved at få varmen leveret til det sted, hvor leverancen anses for at ske. Dette følger af bemærkningerne til L 210 af 6. april 1995, vedtaget som lov nr. 418 af 14. juni 1995.

5. Hvis investeringen i (og evt. driften af) anlægget til udnyttelsen af overskudsvarmen betales af varmeværket, og altså ikke af virksomheden, vil det vil typisk modsvares af, at der vil kunne aftales en lavere pris for varmen. De samlede omkostninger forbundet med, at der sker nyttiggørelse, er imidlertid de samme.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeværket på et sted uden for virksomhedens produktionsbygninger, vil skulle indregnes i vederlaget. Begrundelsen for dette er, at i modsat fald ville fastlæggelsen af vederlaget for varmen blive afhængig af den kontraktmæssige fordeling mellem virksomheden og varmeværket af udgiften til nyttiggørelsen af varmen og ikke, som forudsat i lovgivningen, af den reelle pris, som varmeværket betaler for varmen i leveret stand."

Skatterådet har truffet afgørelse i en sag om overskudsvarme, der foræres bort uden modydelse. Skatterådet bekræfter, at spørger kan forære 25 grader vand til en anden virksomhed, uden at det har afgiftsmæssige konsekvenser for spørger. Se SKM2010.737.SR.

 

For virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter reglerne i den daværende lovgivning (mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, eller elafgiftslovens § 11, stk. 5), skal der ikke ske nogen nedsættelse af tilbagebetalingen/betaling af afgift af overskudsvarme, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Dette fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, kulafgiftslovens § 8, stk. 12 og elafgiftslovens § 11, stk. 13.

Der er ingen lignende bestemmelse i naturgasafgiftsloven, idet der ikke var afgift på naturgas før den 1. januar 1996. Virksomheder, der afsætter overskudsvarme på basis af naturgas, skal derfor under alle omstændigheder betale afgift af overskudsvarmen.

Det bemærkes dog, at hvis der er sket ændringer i de forhold, der forelå før den 6. april 1995 og dermed lå til grund for behandlingen af dispensationsansøgningen, så bortfalder tilladelsen, og dermed også virksomhedens adgang til at levere overskudsvarme uden afgift. Dette kan blive aktuelt, hvis der fx sker ændringer af overskudsvarmeanlæggets tekniske installationer mv., eller sker væsentlige produktionsomlægninger/-udvidelser mv. Almindelig nødvendig reparation af anlæg mv. kan dog udføres uden konsekvenser.

Endvidere kan ændringer af kontraktmæssige forhold mellem leverandøren af overskudsvarme og varmeaftageren bevirke, at en tilladelse til afgiftsgodtgørelse bortfalder. Det gælder fx, hvis en virksomhed forpligter sig til at levere en vis mængde varme enten generelt eller i bestemte perioder uden hensyn til virksomhedens vareproduktion. Et konstateret merforbrug af energi, der ikke kan begrundes i vareproduktionen, har også betydning for muligheden for at opretholde en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.

Virksomheder, der ikke har den nævnte tilladelse, er omfattet af reglerne for betaling af overskudsvarmeafgift. Det bemærkes i øvrigt, at der skal betales afgift af et internt forbrug af overskudsvarme i virksomheden, selv om den har tilladelse til afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af overskudsvarme.