Lov nr. 963
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 er der sket visse ændringer af proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000. Ændringerne i proceslisten er nærmere beskrevet i F.6.5.3.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Lov nr. 393
Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 er der sket en udvidelse af adgangen til at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift for punkterne 11, 12 og 13 i proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 36 af 22. januar 2003. Ændringerne har virkning fra 1. juli 2002. Ændringerne i proceslisten er nævnt under de pågældende punkter i F.6.5.3.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2002.

Lov nr. 462
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en udvidelse af proceslisten med punkterne 36 og 37. Ændringerne er nærmere beskrevet i F.6.5.3.

Udvidelsen med punkt 36 er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. § 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Udvidelsen med punkt 37 er trådt i kraft den 1. juni 2005, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 25. maj 2005. Ændringen har virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 709 af 5. juli 2005

Lov nr. 520

Afgiftslempelsen/den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift vedrører alene forbrug af el direkte til varmefremstilling ved en elpatron, eldrevet varmepumpe mv., og ikke el anvendt indirekte til varmefremstilling i form af f.eks. el til drift af cirkulationspumper, ventilation, blæsere mv.

Afgiftslempelsen er godkendt af Europa-Kommissionen. Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1326 af 30. november 2007 sat ændringen i kraft. Afgiftslempelsen vil gælde 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter