Reglerne for momsregistrerede virksomheders adgang til godtgørelse af energiafgifter fremgår af

  • mineralolieafgiftslovens § 11, § 11 a, § 11 b, § 11 c og § 11 d
  • kulafgiftslovens § 8, § 8 a, § 8 b, § 8 c og § 8 d
  • elafgiftslovens § 11, § 11 b, § 11 c, § 11 d og § 11 e 
  • naturgasafgiftslovens § 10, § 10 a, § 10 b, § 10 c og § 10 d.

Reglerne for godtgørelse mv. af CO2-afgift fremgår af CO2-afgiftslovens § 9, § 9 a, § 9 b og § 9 c. 

I F.6.1.1 foretages med henvisning til de relevante lovbestemmelser en kort gennemgang af de væsentligste elementer i reglerne for momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift.

Periodisering

Spørgsmålet om periodisering af godtgørelsessatsen er aktuelt ved satsændringer, så den rigtige godtgørelsessats altid anvendes. Periodiseringen tager udgangspunkt i det varerelaterede "udleveres til forbrug".  

Godtgørelsessatsen vedrørende afgiften på varer i 2010 samt efterfølgende ændringer f.eks. ved et årsskifte periodiseres synkront med periodiseringen af satsændringerne for den pågældende vare, jf. reglerne om denne periodisering af satsændringerne i § 10, stk. 9 - 11, i lov nr. 527 af 12. juni 2009. Der er tale om et generelt princip, der også anvendes ved momsregistrerede virksomheders godtgørelse af energiafgifter.

Godtgørelsesperioder m.v. samt deres anvendelse er beskrevet andre steder i den juridiske vejledning.  Godtgørelsesperioder bruges bl.a. ved opgørelse af godtgørelse af afgift på energi indkøbt til procesformål, herunder også når energiforbrug skal fordeles mellem procesformål og ikke-proces formål med henblik på fradrag via momsangivelsen.

Nedenfor er der eksempler på periodisering. Listen er ikke udtømmende.

Eksempel 1:

Tilbagebetaling af energiafgiften vedrørende en faktura dateret den 4. januar 2010 vedrørende årsregulering for 2009 samt ny aconto betaling for 1. kvartal 2010 for elektricitetsleverancer angives på den første momsangivelse (md.,kvt.,halvår) for 2010.

For årsreguleringen for 2009 skal godtgørelsessatsen for 2009 anvendes. For aconto betalingen for 1. kvartal 2010 skal godtgørelsessatsen for 2010 anvendes.

Eksempel 2:

Tilbagebetalingen af energiafgiften vedrørende en acontoregning for elektricitetsleverancer i 1. kvartal 2010, som er dateret december 2009 med sidste rettidige betalingsdato den 10. januar 2010 angives på den sidste momsangivelse for 2009.

Det er godtgørelsessatsen for 2010, der skal anvendes.

Eksempel 3:

Tilbagebetalingen af energiafgiften vedrørende en olieleverance foretaget den 28. december 2009 og faktureret den 30. december 2009 angives på den sidste momsangivelse for 2009.

Det er godtgørelsessatsen for 2009, der skal anvendes. Det er ikke afgørende, hvornår faktureringen sker. Faktureringstidspunktet kan derimod være afgørende for opgørelse af godtgørelse i en godtgørelsesperiode.

 

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1: Udgangspunktet er, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der forbruges i virksomheden.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk.1, nr. 2: Udgangspunktet er her, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der er medgået til fremstilling af varme, damp mv., der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeleverandør.

I F.6.2 er beskrevet nogle situationer, hvor energien ikke kan anses som forbrugt af virksomheden, hvorfor der ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse. Bl.a. medfører en ændring af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, pr. 1. januar 2010, at virksomheder, der leverer belysningsydelser, ikke kan anses for forbrugere af den medgåede el, og derfor ikke længere har ret til godtgørelse af elafgift, se nærmere F.6.2.1.

I SKAT-meddelelsen SKM2006.211.SKAT præciseres, at energiafgiftslovene ikke hjemler adgang til at foretage en aftalebaseret allokering af varme.

Landsskatteretten har den 18. oktober 2007, jf. SKM2007.895.LSR godkendt, at skattecentret har tilbagekaldt en tilladelse til aftalemæssig allokering af afregning af fjernvarme. Tilladelsen var givet i strid med hidtidige retningslinjer, der fremgik af vejledningen fra 1987 med titlen "Godtgørelse af energiafgifter for varmeleverancer". Afgørelsen var ugyldig og kunne derfor tilbagekaldes med fremtidig virkning.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. punktum, elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. punktum: Godtgørelse af energiafgifter ydes som hovedregel i samme omfang, som virksomhederne har fradragsret for købsmomsen af energiprodukter og varme.

Delvis momspligtig virksomhed

Landsskatteretten har i overensstemmelse hermed i kendelsen SKM2010.88.LSR afgjort, at en virksomhed, der var delvis momspligtig, kun havde ret til godtgørelse af elafgift af den el, som virksomheden havde delvis momsfradrag for. Andelen af godtgørelsesberettiget afgift skulle opgøres efter den delvise momsfradragsprocent, som fulgte af momslovens § 38, stk. 1. Selvom virksomheden havde foretaget særskilt måling af elforbruget vedrørende momspligtige aktiviteter, kunne dette ikke berettige til 100 procent godtgørelse af denne del af elforbruget, idet fordelingen af elforbruget skulle ske efter elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. punktum., og altså ud fra den momsmæssige fradragsret. Momsfradraget skal beregnes på grundlag af en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38. Virksomheden har indbragt sagen for domstolene. Ny tekst startByretten har truffet afgørelse i sagen. Dommen er offentliggjort i SKM2011.594.BR. Byretten fandt, at der ikke var hjemmel til at foretage fuldt momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, for en del af elforbruget i cafeteriet og kiosken, selvom sagsøgerne havde opstillet målere ved henholdsvis cafeteriet og kiosken, der målte elforbruget ved disse aktiviteter. Elektriciteten skullet anses for at være et samlet indkøb, der blev anvendt til både momsfrie og momspligtige formål. Der er var hovedmåler og en samlet afregning overfor elselskabet.Ny tekst slut

Landsskatteretten har i kendelse offentliggjort i SKM2010.848.LSR afgjort, at et pengeinstitut ikke i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 16, er anset for berettiget til godtgørelse af elafgift i samme omfang, som selskabet har ret til godtgørelse af moms i henhold til momslovens § 45, stk. 4. Virksomheder, der får momsen godtgjort efter momslovens § 45, stk. 4, er ikke momsregistrerede virksomheder i momslovens forstand, og de er dermed ikke omfattet af elafgiftslovens regler om godtgørelse af elafgift.  

Fællesregistrering
Landsretten har den 5. februar 2009, jf. SKM2009.466.VLR, afsagt dom i en sag vedrørende delvis fradragsret i fællesregistrering mv., herunder godtgørelse af elafgift og CO2-afgift. Sagens forhold samt Landsrettens begrundelse og resultat fremgår kort nedenfor:

Selskabet A A/S driver bankvirksomhed, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Selskabet leverer bl.a. finansielle ydelser til aftagere uden for EU og modtager i den forbindelse godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4. Selskabet A A/S er fællesregistreret med selskabet B A/S, hvori A A/S er eneaktionær. Selskabet B A/S leverer momspligtige ydelser i form af hotelophold med kursuslokaler og bespisning, til kursusudbydere, herunder til selskabet A A/S.

Sagen omhandlede blandt andet, om fællesregistreringen var berettiget til afgiftsgodtgørelse efter den dagældende elektricitetsafgiftslov § 11, stk. 15 og CO2-afgiftsloven § 9, stk.1 og 4, nr. 3 for den del af forbruget som vedrørte finansielle aktiviteter i relation til kunder uden for EU. Landsretten udtalte, at selskabet har anvendt elektriciteten i forbindelse med finansiel virksomhed, som ikke er registreringspligtig. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag for moms af udgiften til elektricitet, og man har som følge heraf ikke ret til godtgørelse af elafgift efter den dagældende elafgiftslov § 11, stk. 15.

Bestemmelsen i momsloven har sin baggrund i Rådets 6. direktiv 77/388/EØF artikel 17, stk. 3, hvor det fremgår, at der kan ydes "fradrag for eller tilbagebetaling" af moms i nogle nærmere angivne situationer herunder litra c, som svarer til momslovens § 45, stk. 4. Direktivet stiller således nationalstaterne frit inden for denne ramme, og man har i Danmark valgt at placere bestemmelsen i momslovens kapitel 10, som til foreskel fra kapitel 9 om fradrag, omhandler betingelserne for godtgørelse.

Der er efter det anførte ikke grundlag for at anse begreberne som synonyme med den konsekvens, at momsgodtgørelse efter § 45, stk. 4, uanset ordlyden af tilbagebetalingsreglerne i el- og CO2-afgiftslovgivningen skulle føre til, at der består et krav på tilbagebetaling af el- og CO2-afgifter.

Ved fællesregistrering af selskaber med såvel momspligtige, momsfritagne og godtgørelsesberettigede aktiviteter efter momslovens § 45, stk. 4 er der kun muligt at få godtgjort el- og CO2-afgifter i samme omfang som den momspligtige omsætning. Se også F.6.2.5.

Rumvarme og varmt vand
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum: Med disse bestemmelser sker der en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse i forhold til ovennævnte, idet der ikke ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand.

Bestemmelserne indebærer som anført ovenfor bl.a., at virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, ikke kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv., der leveres fra virksomheden.

Elafgiftslovens § 11, stk. 3: Denne bestemmelse indeholder tilsvarende som de øvrige energiafgiftslove en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse for elektricitet, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt forbrug af elektricitet i el-radiatorer, strålevarmanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde, der leveres til forbrug, har dog ret til delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet, der anvendes til den pågældende produktion.

Reglerne om rumvarme og varmt vand er nærmere beskrevet i F.6.3.

Bemærk: Reglerne om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen), der gælder for momsregistrerede kraftvarmeproducenter, er nærmere beskrevet i bl.a. afsnit F.3.8.1.

Kulde og komfortkøling
Der ydes ikke afgiftsgodtgørelse for varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra en virksomhed.

Der ydes heller ikke afgiftsgodtgørelse for varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.


Procesenergi
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, elafgiftslovens § 11, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5: Med disse bestemmelser sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelser om rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Reglerne om godtgørelse af energiafgifter er nærmere beskrevet i F.6.4 (procesenergi - Energiafgifter).

CO2-afgift
CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1: I medfør af denne bestemmelse ydes der ikke godtgørelse af CO2-afgift.

CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2: Bestemmelsen giver adgang til delvis godtgørelse af energispareafgiften på el, der anvendes til formål, som er omfattet af bilaget/proceslisten til CO2-afgiftsloven (tung proces).

CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4: Bestemmelsen giver adgang til delvis godtgørelse af energispareafgiften på el, der anvendes som vækstlys i væksthuse. I vejledningen omtales dette forbrug også som tung proces.

CO2-afgiftslovens § 9 a: Med denne bestemmelse kan kvoteomfattede virksomheder opnå fuld godtgørelse af CO2-afgift af brændselsforbrug herunder varme til procesformål.

CO2-afgiftslovens § 9 b: Med denne bestemmelse kan momsregistrerede virksomheder opnå fuld godtgørelse af CO2-afgift af kvoteomfattede varmeleverancer til procesformål.

CO2-afgiftslovens § 9 c: Med denne bestemmelse kan ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces opnå et bundfradrag i CO2-afgiften af energiforbrug til procesformål.

Reglerne om godtgørelse af CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.6.5 (procesenergi - CO2-afgift).

Bilag til elafgiftsloven
Elafgiftslovens § 11, stk. 2: I medfør af denne bestemmelse er der optrykt et bilag (bilag 1), der indeholder en liste over virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift.

De nærmere regler i relation bilaget er beskrevet i F.6.6.

Eldistributionsbidrag
Elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 15: Af disse bestemmelser fremgår reglerne for godtgørelse af eldistributionsbidrag.

De nærmere regler om godtgørelse af eldistributionsbidrag er beskrevet i F.6.7.

Motorbrændstof
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum: Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof, jf. dog mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., dvs. ved aktiviteter indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.

Efter ordlyden af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., er der ikke hjemmel til at give godtgørelse af mineralolieafgift, når olien påfyldes en registreret lastbil, hvis motor driver en gyllepumpe påmonteret en anhænger til lastbilen, uanset at gyllepumpen anvendes til en godtgørelsesberettiget landbrugsaktivitet efter lovens § 11, stk. 3, 1.pkt. Se SKM2009.263.VLR. Se F.6.10.1.

Naturgas - afprøvning af motorer

Derudover er der en undtagelse i naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 3. punktum, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse.

Reglerne om motorbrændstof er nærmere beskrevet i F.6.10.

Anden godtgørelse
Endelig giver afgiftslovene adgang til afgiftsgodtgørelse for forbrug i visse andre tilfælde.

Bestemmelsen om godtgørelse af afgiften ved rutekørsel er ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.

Ny tekst startOlie- og elafgift godtgøres af energiprodukter, der anvendes til togdrift. Dette følger af elafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Efter administrativ praksis godtgøres også momsen af energiafgiften. Praksis er begrundet i, at forudsætningen for at opkræve momsen ikke er tilstede, når afgiftsbeløbet godtgøres. En godtgørelse stiller virksomheden på samme måde, som hvis reglen havde været udformet som en fritagelse.Ny tekst slut

Folketinget vedtog i 1995 en række love (grønne afgifter), der tog sigte på at forbedre miljøet ved bl.a. at tilskynde virksomhederne at spare på forbruget af energi og bruge mere miljøvenlige energiprodukter.

Disse regler, som trådte i kraft den 1. januar 1996, betød bl.a., at godtgørelse af energiafgift af energi til rumvarme og varmt vand blev reduceret - for helt at falde bort pr. 1. januar 1998.

Der skete også betydelige ændringer i CO2-afgiftsloven, bl.a. en opdeling af procesenergi i let proces og tung proces.

Nedenstående skema viser i hovedtræk momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i pct. eller brøk for perioden fra 1. januar 1996 til 31. december 2007:

Afgift for  Proces-formål1)  Rumvarme/ varmt vand
  19961997199819992000- 2004 3)

2005- 2007 4)

19961997

1998-2007 

Olie, elektricitet2), kul og LPG-gas 100100 100 100 100 100 7035 0
Naturgas og bygas 100100100 100 100 100000
CO2-afgift - let proces 50403020 10 0 0 00
CO2-afgift - tung proces 9590 8580 75 13/18 0 00

Noter:

  1. Motorbrændstof, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., betragtes som procesformål, se F.6.10.2.
  2. Der er kun 75 pct. fradrag for eldistributionsbidraget, der blev indført pr. 1. juli 1999. Se F.6.7.
  3. Gælder for årene 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004.
  4. Gælder for årene 2005, 2006 og 2007.

Godtgørelsessatser 2008 og 2009
Nedenstående oversigt viser i hovedtræk godtgørelsessatserne, som har været gældende fra 1. januar 2008 til 31. december 2009.

 Afgift

Procesformål (let proces) 

Procesformål(tung proces) 

Rumvarme/varmt vand 

Energiafgift af olie, petroleum, LPG-gas og raffinaderigas 

 100 pct. 1)

 100 pct.

0 pct. 

Energiafgift af kulprodukter og affaldsvarme 

 100 pct.

 100 pct.

0 pct. 

Energiafgift af elektricitet 

 100 pct. 2) 3)

 100 pct. 2)3)

0 pct. 

Energiafgift af naturgas og bygas 

 100 pct. 1)

 100 pct.

0 pct. 

CO2-afgift af elektricitet

 0 pct.

 61/86 4) 5)

 0 pct.

CO2-afgift af andet energiforbrug

 0 pct.

 13/18 6)

0 pct. 

Noter:

1. Motorbrændstof, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., betragtes som procesformål, se F.6.10.2.

2. Der ydes ikke afgiftsgodtgørelse for elforbrug til ydelser omfattet af bilaget til elafgiftsloven, se F.6.6.

3. Der ydes dog ikke godtgørelse for 1 øre pr. kWh af eldistributionsbidraget. Virksomheder med et samlet årligt forbrug på over 15 mio. kWh kan få 100 pct. godtgørelse af eldistributionsbidraget for forbrug af elektricitet, der overstiger 15 mio. kWh. Se F.6.7.

4. Der ydes kun afgiftsgodtgørelse for visse typer af elforbrug til formål nævnt i proceslistens nr. 1 - 14, se F.6.5.3.   

5. Godtgørelse af elektricitet til vækstlys, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 9, er ligeledes 61/86 af CO2-afgiften, se F.6.5.5

6. Godtgørelsen på 13/18 svarer til 72,22 pct.

I nedenstående oversigt er nævnt de love, hvor der er sket ændringer i godtgørelsesreglerne efter 1. januar 1996:

  • Lov nr. 1220 af 27. december 1996 (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.)
  • Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften)
  • Lov nr. 389 af 2. juni 1999 (eldistributionsbidrag mv.)
  • Lov nr. 963 af 20. december 1999 (Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)
  • Lov nr. 393 af 6. juni 2002 (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)
  • Lov nr. 462 af 9. juni 2004 (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)
  • Lov nr. 464 af 9. juni 2004 (Tilpasninger af CO2-afgiften for det CO2-kvoteomfattede energiforbrug)
  • Lov nr. 1391 af 20. december 2004 (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)
  • Lov nr. 1416 af 21. december 2005 (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme ....)
  • Lov nr. 1417 af 21. december 2005 (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelse ...)
  • Lov nr. 520 af 7. juni 2006 (ændring af bl.a. CO2-afgiftsloven)
  • Lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove mv. (indeksering af energiafgifterne)
  • Lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love (.. undtagelser til energibeskatningsdirektivet)
  • Lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) 
  • Lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion (omlægning af affaldsforbrændingsafgiften)
  • Lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften)
  • Lov nr. 1384 af 21. december 2009 om ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.
  • Lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.
  • Lov nr. 1564 af 21. december 2010 (Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet
  • Lov nr. 625 af 14. juni 2011 (Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug)

 

Lov nr. 462
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 skete der bl.a. en forenkling af administrationen for momsregistrerede virksomheder, der bruger energi til lette procesformål. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005.

Der er i hovedræk tale om følgende ændringer:

  • CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
  • Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til lette procesformål ophæves.
  • Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.

Adgangen til godtgørelse af energiafgifter til procesformål er ikke ændret.

Godtgørelse af CO2-afgift for energi til tung proces nedsættes fra 75 pct. af CO2-afgiften til 13/18, svarende til 72,22 pct. af CO2-afgiften. Denne ændring har kun betydning for virksomheder med energiforbrug til tung proces.

Selv om godtgørelsesandelen nedsættes, så er virksomhedernes betaling af CO2-afgift den samme.

Oversigt over godtgørelsesprocenter for CO2-afgift:

CO2-afgift - procesformålGodtgørelse indtil 1. januar 2005 Godtgørelse pr. 1. januar 2005   
Let proces10 pct.0 pct.
Tung proces75 pct.13/18

For virksomheder, der har en procesaftale eller promsaftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, ændres satsen for tilskud til CO2-afgift fra 22 pct. af CO2-afgiften til 11/45 af CO2-afgiften.

Tilskuddet for energiforbrug, der er omfattet af rumvarmeaftaler, er uændret 22 pct. af energi- og CO2-afgiften.

Lov nr. 464
 Der er ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 sket en tilpasning af CO2-afgiftsloven - som følge af indførelse af en CO2-kvoteordning, der omfatter visse, almindeligvis større momsregistrerede virksomheder, jf. lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter.

Ændringerne i CO2-afgiftsloven for de kvoteomfattede virksomheder er indsat som ny § 9a i CO2-afgiftsloven.

lov nr. 1391
Der er ved lov nr. 1391 af 20. december 2004 bl.a. sket en justering af CO2-afgiftslovens § 9a, stk. 1, der blev indsat ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 (se ovenfor), således at virksomheder med et kraftvarmeværk/kedelcentral, der er udlagt som en selvstændig juridisk person/enhed, på visse betingelser kan opnå fuld godtgørelse af CO2-afgiften af forbruget af damp/varme, der leveres direkte fra den CO2-kvoteomfattede produktionsenhed (kraftvarmeværket/kedelcentralen).

Lov nr. 1417

  • Energiafgiften af elektricitet forhøjes med 0,1 øre pr. kWh  
  • CO2-afgiften af elektricitet nedsættes med 0,4 øre pr. kWh
  • Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til tung proces ændres fra 13/18 til 61/86
  • Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys ændres fra 75 pct. til 61/86
  • Tilskud til CO2-afgift af elektricitet omfattet af en procesaftale og promsaftale ændres fra 11/45 til 11/43.

Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007 sat ændringerne i kraft den 1. januar 2008. Reglerne er godkendt af Europa-kommissionen. Der er sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for ændringerne.

Lov nr. 520
 Ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 er der sket en ændring af CO2-afgiftslovens godtgørelsesregler i § 9, stk. 2 vedrørende forbrug af el til tung proces. Lovændringen indebærer, at virksomheder omfattet af proceslistens nr. 1-14 kan få godtgjort 61/86 af CO2-afgiften af el, som bruges tilfremstilling af varme - til tung proces. 

Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1326 af 30. november 2007 sat ændringen i kraft den 1. januar 2008. Ændringen er godkendt af Europa-Kommissionen. Der er sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for ændringen.

 Ved lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove mv. (Indeksering af energiafgifterne) er energiafgifterne blevet reguleret/opskrevet frem til 2015.

Lov nr. 528
 Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) er der bl.a. sket følgende ændringer af energiafgiftslovgivningen:

  • CO2-afgiften på brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO2 (90 kr. pr. ton CO2 i 2007) til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede energiafgift inklusive CO2-afgift blive den samme som før afgiftsomlægningen.
  • For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO2-afgifter, er omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto.  Der kan betales afgift efter energiindholdet.
  • For brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive afgift til 150 kr. pr. ton. Herved bliver incitamentet til at reducere CO2 uden for og inden for kvotesektoren ens.
  • Proceslisten for brændsler til procesformål ophæves, men opretholdes for elforbrug.
  • Der indføres et bundfradrag for brændsler for virksomheder med tung proces uden for kvotesytemet. Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift vedrørende procesformål. Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug og afgiftsbetaling i en basisperiode.
  • Der indføres en fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der aftager fjernvarme fra kvoteomfattede virksomheder til procesformål.
  • CO2-afgiften på elektricitet nedsættes med 1,8 øre pr. kWh.
  • Bestemmelserne i CO2-afgiftsloven om overskudsvarmeafgift udgår.
  • Elproducenterne, der ikke er kvoteomfattede, opnår kompensation for betaling af CO2-afgift af brændselsforbruget.

 

Lov nr. 461 af 12. juni 2009
Lov nr. 461 af 12. juni 2009 omhandler en omlægning af affaldsforbrændingsafgiften.

Forbrændingsafgiften af affald omlægges til en almindelig afgift på energi og CO2. Omlægningen gennemføres samlet ved følgende initiativer:

  • Afskaffelse af affaldsforbrændingsafgiften
  • Forhøjelse af affaldsvarmeafgiften
  • Der indføres CO2-afgift ved affaldsforbrænding
  • Statstilskuddet til decentral affaldsbaseret elproduktion afskaffes.

De typer affald, som i dag er fritaget for forbrændingsafgiften, berøres ikke af omlægningen, jf. dog lov nr. 527 af 12. juni 2009 vedrørende farligt affald.

Lov nr. 527 af 12. juni 2009
Lov nr. 527 af 12. juni 2009 omhandler en forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften.

 

Loven er en udmøntning af Skattereformen, Forårspakke 2.0 på følgende aftalepunkter:

  • Forhøjelse af energiafgifterne på brændsler og el med hhv. 15 pct. og 5 pct. 
  • Forhøjelse af grøn energiafgift på el i husholdninger og erhverv med 6 øre pr. kWh. (Ikrafttræden: 1. januar 2011) For erhvervenes fremstilling udgør afgiften lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri.
  • Indførelse af energiafgift på brændsler anvendt til fremstilling i erhverv med 15 kr. pr. GJ. Afgiften udgør lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri. 
  • Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer friholdes for afgift i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv 2003/96 af 27. oktober 2003. 
  • Med aftalen Lavere skat på arbejde fra 2007 blev energiafgifterne indekseret frem til 2015. Med Forårspakke 2.0 indekseres energiafgifterne også efter 2015.
  • Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme.  
  • Energiafgift på el til belysning. 
  • Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer mv. præciseres, således at der betales afgift heraf. 
  • Afgift på køling som ligestiller energi til opvarmning og nedkøling. 
  • Forhøjelse af affaldsafgiften via en forhøjelse af deponeringssatsen, indeksering af forbrændingsafgiften og afgift på farligt affald. 
  • Der indføres afgift på smøreolier, hydraulikolier mv.Skatteministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 om ikrafttrædelse af lov nr. 464, lov nr. 1391, lov 528, lov nr. 461 og lov nr. 527.
  • Skatteministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 om ikrafttrædelse af lov nr. 464, lov nr. 1391, lov 528, lov nr. 461 og lov nr. 527.

     

Lov nr. 1384 af 21. december 2009
Lov nr. 1384 af 21. december 2009 omhandler overvejende ændringer som følge af EU-Kommissionens afgørelse i statsstøttesag mm., det vil sige ændringer i relation til lov nr. 464 af 9. juni 2004 og lov nr. 1391 af 20. december 2004.

 

Lov nr. 722 af 25. juni 2010
Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 er der bl.a sket følgende ændringer m.v.:

  • Elpatronordningen ændres
  • Solcelleordningen i elafgiftsloven udvides
  • Der indføres en afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift)
  • Ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften ændres.

Lov nr. 1564 af 21. december 2010
Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 er brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet blevet ændret.

 

 

Lov nr. 625 af 14. juni 2011

Ved lov nr. 625 14. juni 2011 er der samlet set sket en lempelse af energiafgifterne på erhverv i forhold til afgifterne, som erhvervene blev pålagt ved Forårspakke 2.0. Ikrafttræden: 1. janaur 2012. Der er derudover bl.a. indført en valgfri metode til at opgøre tillægsafgift og CO2-afgift for affaldsforbrændingsanlæg (røggasmetode).

 

Generelle regler før 1. januar 2010

Momsregistrerede virksomheder kunne få fuld godtgørelse af energiafgifter på brændsler til proces i forbindelse med momspligtige aktiviteter.

Virksomhederne kan ikke få godtgørelse af afgift på brændsler, som anvendes til rumvarme og varmt vand.

Momsregistrerede virksomheder, bortset fra liberale erhverv, kunne få godtgørelse af elafgift på elektricitet til processer i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Der ydes dog ikke godtgørelse af 1 øre pr. kWh for forbrug til og med 15 mio. kWh pr. år.

Virksomhederne kan ikke få godtgørelse af elafgift på elektricitet til brug i elektriske radiatorer og vandvarmere mv. (rumvarme og varmt vand).

Godtgørelsessatser mv. fra 1. januar 2010

Lov nr. 527 af 12. juni 2009
Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev adgangen til godtgørelse af afgift af brændsler og elektricitet nedsat med virkning fra og med den 1. januar 2010.

Nedsættelsen af godtgørelsen skulle ifølge lov nr. 527 være indfaset i 2013.

Lov nr. 625 af 14. juni 2011
Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der samlet set sket en lempelse af godtgørelsen af energiafgifter på erhverv i forhold til ændringerne ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 (forårspakke 2.0)., som indebar en væsentlig stigning af virksomhedernes betaling af energiafgifter (procesafgift) fra 1. januar 2013.

Denne stigning af virksomhedernes betaling af energiafgifter er nedsat proportionalt ved lov nr. 625, men til gengæld indfases afgiftsstigningen fra 2012 i stedet for fra 2013.

Dette indebærer, at satserne, som momsregistrerede virksomheder skal anvende for at beregne den nedsatte godtgørelse af energiafgifter (virksomhedernes betaling af procesafgift), er ændret for 2012 og efterfølgende år.

Bemærk: Der gælder andre godtgørelsessatser for landbrug, gartneri og lignende samt for mineralogiske processer. Disse satser er ikke ændret ved lov nr. 625. Se nedenfor under overskriften Landbrug, gartneri og lignende og Mineralogiske processer mv.

Nedsat godtgørelse af energiafgifter til procesformål i 2010 og 2011
Godtgørelsen nedsættes med følgende satser/beløb i 2010 og 2011 (lov nr. 527 af 12. juni 2009):

Mineralolie mv., kul mv., naturgas og bygas

2010: 7,8 pct.

2011: 7,7 pct.

Elektricitet

2010: 1,6 øre/kWh

2011: 1,6 øre/kWh

Virksomhederne skal derudover betale 1 øre/kWh for forbrug til og med 15 mio. kWh pr. år.

Nedsat godtgørelse af energiafgifter til procesformål i 2012 og efterfølgende år
Godtgørelsen nedsættes med følgende satser/beløb i 2012 og efterfølgende år (lov nr. 625 af 14. juni 2011):

Mineralolie mv., kul mv., naturgas og bygas

2012: 13,1 pct.

2013: 14,8 pct.

For efterfølgende år udgør nedsættelsen af godtgørelsen 14,8 pct.

Elektricitet

2012: 3,0 øre/kWh

2013: 3,5 øre/kWh

2014: 3,5 øre/kWh

2015: 3,6 øre/kWh

Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Virksomhederne skal derudover betale 1 øre/kWh (eldistributionsbidrag) for forbrug til og med 15 mio. kWh pr. år.

Delvis godtgørelse af elafgift af elforbrug til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling
Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der sket en nedsættelse af elafgiften for momsregistrerede virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme mv., herunder komfortkøling. Nedsættelsen gælder også for momsregistrerede virksomheder (liberale erhverv mv.) omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven.

Afgiftsnedsættelsen er udmøntet som en delvis godtgørelse af elafgiften på det pågældende elforbrug.

Disse ændringer er trådt i kraft den 1. januar 2012.

Der gælder følgende satser for godtgørelse af elafgift til rumvarme mv. i perioden 2012-2015:

2012: 11,8 øre/kWh

2013: 12,0 øre/kWh

2014: 12,2 øre/kWh

2015: 12,5 øre/kWh

Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Se i øvrigt afsnit F.6.2.6, F.6.4.1 og F.6.8.2.

 Nyhedsbrev om ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter fra 2012 
 Der er den 25. november 2011 offentliggjort et nyhedsbrev om ændringerne på SKATs hjemmeside med titlen Energiafgifter - ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter fra 2012.

Punkt 6.1. i nyhedsbrevet indeholder et eksempel på beregning af godtgørelse af elafgift for en periode i 2012.

Punkt 6.2. i nyhedsbrevet indeholder et eksempel på beregning af godtgørelse af elafgift og gasafgift for en periode i 2012. 

Punkterne 6.3. og 6.4. i nyhedsbrevet indeholder 2 eksempler på beregning af delvis godtgørelse af elafgift for en periode i 2012. 

Landbrug, gartneri og lignende
For mineralolie mv., kul mv., naturgas og bygas anvendt til virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl udgør nedsættelsen af godtgørelsen 1,8 pct. fra 1. januar 2010 og frem.

For disse erhverv sker der ikke nogen nedsættelse af godtgørelsen vedrørende elektricitet.

Mineralogiske processer mv.
For brændsler og elektricitet direkte anvendt til følgende formål gælder der særlige regler for godtgørelse af energiafgift:

  • Varer, der anvendes til kemisk reduktion
  • Varer, der anvendes i elektrolyse
  • Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
  • Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

For brændsler og elektricitet direkte anvendt til disse processer finder nedsættelsen af godtgørelsen ikke anvendelse. Der henvises til afsnit F.6.1.5.

CO2-afgift - kvoteomfattede virksomheder
Kvotevirksomheder kan fra 1. januar 2010 få tilbagebetalt CO2-afgiften af kvoteomfattet brændselsforbrug (olie, gas og kul) herunder CO2-afgift af egen produceret varme, damp og varmt vand, der anvendes til procesformål.  

Reglerne for tilbagebetaling af CO2-afgift af el (benævnt energispareafgift fra 1. januar 2010) er ikke blevet ændret den 1. januar 2010. Kvotevirksomheder kan dermed som hidtil få delvis tilbagebetaling af energispareafgift af el til tung proces.

Fra 1. januar 2010 er satsen for tilbagebetaling dog ændret til 57,3 pct. af afgiften.

De nærmere regler herom er beskrevet i nyhedsbrevet CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder, regler om særligt bundfradrag i svovlafgiften, tilbagebetaling af CO2-afgift mv. for 2005-2009.

CO2-afgift - ikke-kvoteomfattede virksomheder
For ikke-kvoteomfattede virksomheder er der fra 1. januar 2010 indført et bundfradrag i CO2-afgiften af virksomhedens energiforbrug til procesformål.

De nærmere regler herom er beskrevet i nyhedsbrevet CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU´s minimumsafgifter mv.

Tilbagebetaling af CO2-afgift og svovlafgift for perioden 2005-2009
Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der givet adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift for perioden 2005 - 2009 for kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv.

Der er endvidere givet adgang til, at momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv. kan få tilbagebetalt svovlafgift af kulprodukter og fuelolie for perioden 2005 - 2009. Der henvises til afsnit G.11.4.8.

De nærmere regler herom er beskrevet i nyhedsbrevet CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder, regler om særligt bundfradrag i svovlafgiften, tilbagebetaling af CO2-afgift mv. for 2005-2009.

 

Med virkning fra den 1. januar 2010 er reglerne for momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse for afgift af brændsler og elektricitet blevet ændret. Godtgørelsesadgangen er blevet nedsat. Nedsættelsen af godtgørelsen indfases over en årrække og vil være fuldt indfaset i 2013. Nedsættelsen af godtgørelsen er beskrevet i nyhedsbrevet Nedsat godtgørelse af energiafgift.

For brændsler (olie, gas og kul) og elektricitet direkte anvendt til følgende formål finder nedsættelsen af godtgørelsen ikke anvendelse:

  • Elektricitet og varer, der anvendes til kemisk reduktion.
  • Elektricitet, varme og varer, der anvendes i elektrolyse.
  • Elektricitet, varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
  • Elektricitet, varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

    For energi anvendt direkte til disse processer ydes der fuld godtgørelse af energiafgiften. Der ydes dog fortsat ikke godtgørelse af 1 øre pr. kWh for forbrug af elektricitet til og med 15 mio kWh pr. år.

    Nedenfor er det beskrevet mere detaljeret hvilken energianvendelse der omfattes af disse processer, og hvilke krav der skal være opfyldt med henblik på at opnå den fulde godtgørelse af afgiften.

    Generelt

    Bilag 1 til CO2-afgiftsloven (proceslisten)

    Det er en betingelse for at opnå fritagelse for nedsættelse af godtgørelsen, at elektricitet eller brændsler anvendes direkte til de energikrævende processer, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven (kuldioxidafgiftsloven). Det er dog ikke et krav, at virksomhedens årlige produktion skal udgøre mindst 10 tons, som det er tilfældet i relation til CO2-afgiftsgodtgørelse.

    Energiprodukterne skal være anvendt direkte til nævnte processer

    Det er alene energiforbrug, som direkte medgår til de nævnte processer, som omfattes af den fulde godtgørelse. Andet energiforbrug, herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af den fulde godtgørelse. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til drift af ventilatorer, pumper, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og formaling af materialer eller til tørring af materialer inden brænding.

    Måling

    Det er en betingelse for at opnå den fulde godtgørelse, at der sker måling af det energiforbrug der medgår til de nævnte processer.

    I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg forsyner såvel anvendelse omfattet af disse processer som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de regler, som allerede anvendes for fordeling mellem proces og rumvarme. Det er således en forudsætning, at der sker måling af den mængde energi der anvendes til fuldt godtgørelsesberettigede formål og opgørelse/måling af den samlede mængde energi der er anvendt/produceret på det pågældende anlæg.

    For en mere deltaljeret beskrivelse af krav til målere henvises der til SKATs Punktafgiftsvejledning, afsnit F.6.13

    Kemisk reduktion og elektrolyse

    Elektrolyse er en måde at udskille et stof, f.eks. aluminium, ved hjælp af elektricitet.

    Kemisk reduktion betyder elektronoptagelse, dvs. at et atom, molekyle eller en ion optager elektroner, som led i en produktionsproces. Til kemisk reduktion anvendes afgiftspligtige brændsler såsom kulprodukter, idet brændslet anvendes som reduktionsmiddel (særligt formål). Det er alene i disse situationer, at brændslerne omfattes af fritagelsen. Elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion, omfattes ligeledes af fritagelsen. Ifølge de foreliggende oplysninger, er det forholdsvis sjældent, at der bruges elektricitet til kemisk reduktion.

    Det vurderes, at kemisk reduktion og elektrolyse kan foregå i forbindelse med processer, som er nævnt under punkt 23 på proceslisten. Dette punkt omhandler fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, di-nitrogenmonoxyd, ozon og oxygen.

    For så vidt angår processer med kemisk reduktion og elektrolyse er afgiftsfritagelse ikke betinget af, at der sker opvarmning i et anlæg.

    Metallurgiske processer

    Omfattet af dette punkt er elektricitet, varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

    Metallurgiske processer kan f.eks. omfatte smeltning af metal i en ovn, hvor metallets indre fysiske struktur forandres.

    Det vurderes, at metallurgiske processer umiddelbart er relevant i forhold til nr. 30 på proceslisten. Dette punkt omhandler smeltning af metaller og varmholdelse af smeltede metaller samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v.

    Energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af fritagelsen for metallurgiske processer. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til mekanisk drift af en valsemaskine.

    Mineralogiske processer

    Omfattet af dette punkt er elektricitet, varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

    Det vurderes, at følgende processer på tung proces listen er relevante i forhold til mineralogiske processer:

    Nr. 10 og nr. 30

    Fremstilling af glas

    Nr. 11, litra a

    Fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur

    Nr. 11, litra b

    Fremstilling af glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur, jf. nr. 11, litra b, på proceslisten.

    Nr. 12

    Keramisk brænding

    Nr. 13

    Opvarmning af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonat produkter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calcium-oxid

    Nr. 29

    Fremstilling af cement

    Hvis der mod forventning er andre punkter i proceslisten, der er relevante i forhold til mineralogiske processer, er det et krav at disse er omfattet af NACE-nomenklaturen, afdeling DI, "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter", jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990, som senest ændret ved EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002.

    Nyhedsbrev af 11. januar 2010
    Der henvises endvidere til nyhedsbrev med titlen Tilbagebetaling af energiafgifter af energiforbrug til kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer (mineralogiske proceser mv.), der er offentliggjort den 11. januar 2010. 

    MINERALOGISKE PROCESSER MV. - TILBAGEBETALING AF SVOVLAFGIFT FOR PERIODEN 2005 - 2009

    Momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv.

    Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der i § 15, stk. 6 - 13 indført bestemmelser, hvorefter der ydes tilbagebetaling af svovlafgift af kulprodukter og fuelolie, som er medgået ved mineralogiske processer mv. i perioden 2005-2009.

    Regler for opgørelse tilbagebetalingsberettiget svovlafgift for perioden 2005-2009

    Adgangen til tilbagebetaling gælder både for svovlafgiftsregistrerede og ikke-svovlafgiftsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv.

    Den grundlæggende bestemmelse for tilbagebetalingen har følgende ordlyd:

    "Stk. 7. Der ydes tilbagebetaling af svovlafgift for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, i lov om afgift af svovl, der anvendes af momsregistrerede virksomheder. Tilbagebetalingen af svovlafgiften opgøres ligesom det særlige bundfradrag i svovlafgiften, som opgøres efter reglerne for beregning i § 33, stk. 1-6, i lov om afgift af svovl, som var gældende i perioden 2005-2009, dog uden de betingelser og tidsfrister som her gælder for bundfradraget. Tilbagebetalingen reduceres i det omfang, at virksomheden har fået eller får dette særlige bundfradrag for det samme forbrug af en brændselstype. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 8-13."

    Betingelserne i § 33, stk. 1 og 2 om, at kedlen/ovnen er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1976 - 1.4.1995 for at der kan ydes et særligt bundfradrag for kulprodukter, gælder ikke for at få tilbagebetalt betalt svovlafgift af kul til mineralogiske processer mv.

    Ligeledes gælder tidsfristen "til 31. december 2005" i § 33, stk. 3 ikke for at der kan ydes et særligt bundfradrag for fuelolie.

    Tilbagebetalingen af svovlafgift omfatter dermed både kulprodukter og fuelolie, der er forbrugt til mineralogiske processer i perioden 2005 - 2009.

    Med ordningen stilles virksomhederne beløbsmæssigt (nominelt) svarende til, at de har fået særligt bundfradrag efter svovlafgiftsloven for fuelolie eller kul til mineralogiske processer mv. for perioden 2005-2009.

    Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

    Det særlige bundfradrag for kulprodukter er følgende:

  • stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 0,28 pct.
  • jordoliekoks: 0,32 pct.
  • brunkul og brunkulsbriketter: 0,20 pct.
  • Det særlige bundfradrag for fuelolie er 0,55 pct.

    Nyhedsbrev

    Reglerne for tilbagebetaling af svovlafgift for perioden 2005-2009 er beskrevet i nyhedsbrev af 28. januar 2010 med titlen CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder, regler om særligt bundfradrag i svovlafgiften, tilbagebetaling af CO2-afgift mv. for 2005-2009.  

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter