Forord
Afgift af kuldioxid (CO2-afgift) fremgår af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011 (CO2-afgiftsloven). CO2-afgiften blev indført i 1992 med det formål at nedbringe udledningen af CO2 til luften. Afgiftens størrelse blev fastsat efter de forskellige energiprodukters udledning af kuldioxid til luften således, at afgiften pr. enhed energi svarede til 100 kr. pr. ton udledt CO2

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en nedsættelse af afgiftsbelastningen til 90 kr. pr. ton udledt CO2. Energiafgifterne hæves samtidig med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med. Afgiftsjusteringerne har virkning fra 1. januar 2005.  

Ved lov 1391 af 20. december 2004 blev der som fodnote til lovens titel indsat følgende: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-tidende 2003, nr. L 283 s 51) samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s 42). 

Den 1. januar 2010 skete en omlægning af CO2-afgift og energiafgiften, der bl.a. indebar, at CO2-afgiften på afgiftspligtige brændsler blev forhøjet til 150 kr. pr. ton udledt CO2 (2008-niveau). 

Der skal også betales energiafgift af de energiprodukter, hvoraf der skal betales CO2-afgift. Der henvises til kapitlerne om de enkelte energiafgifter.

Der kan endvidere blive tale om at betale svovlafgift af de pågældende energiprodukter, hvis svovlindholdet overstiger 0,05 pct. Reglerne herom fremgår af E.A.7.11. Der skal endvidere betales afgift af kvælstofoxider, se E.A.7.20.

Lovændringer
mv.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv. I parantes for de senere love er angivet eventuelle ikrafttrædelsesbekendtgørelser, der er knyttet til den enkelte ændringslov:

Lov nr.DatoÆndring

856

24.09.1996Lovbekendtgørelse

1220

27.12.1996Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften mv.

1098

29.12.1997Klagestrukturen

435

26.06.1998Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

437

26.06.1998Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

643

27.08.1998Lovbekendtgørelse

325

28.05.1999Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

380

02.06.1999Myndigheders adgang til til privat ejendom uden retskendelse

389

02.06.1999Indførelse af eldistrubutionsbidrag mv. (§ 1, nr. 5, 7 og 12 og § 3 er trådt i kraft ved bek 807 af 12.7.2004)

963

20.12.1999Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

165

15.03.2000Opkrævningsloven

1029

22.11.2000Afskaffelse af hæftestraf
129720.12.2000Ændringer vedrørende afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
39306.06.2002Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.
46209.06.2004Gennemførelse af Rådets Direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 og forenklinger af energiafgifterne (§ 1, nr. 19 og 21, § 2, nr. 2,3,4,5,6 og 21, § 3, nr. 2,3,5,19, § 4, 3,4 17 og § 5, nr. 2,3,4, og 14 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004), (§ 1, nr. 21 - proceslistens pkt. 37 - er trådt i kraft ved bek. nr. 372 af 25.5.2005, jf. endvidere bek. nr. 709 af 5. juli 2005), (§ 3, nr. 4 er trådt i kraft ved bek. nr. 708 af 5. juli 2005)
 464 09.06.2004Tilpasning af CO2-afgiften for det CO2-kvoteomfattede brændselsforbrug
1391 20.12.2004 Nedsættelse af visse afgifter mm 
32518.05.2005 Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
42806.06.2005Kommunalreformen konsekvensændringer
1416 21.12.2005 

Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme 

141721.12.2005 Afgiftslempelser på fjernvarme mv., mikrokraftvarme og justeringer af forbrugsregistrering mv. 
520 7.6.2006 Afgiftslempelse for el til fremstilling af varme til formål omfattet af proceslistens punkt 1-14
889 17.08.2006 Lovbekendtgørelse 
1327  30.11.2007Bekendtgørelse om ikrafttræden af afgiftslempelser på fjernvarme mv.
1536 19.12.2007 Indeksering af energiafgifterne 
52417.06.2008 Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love - undtagelser til energibeskatningsdirektivet mv. 
528 17.06.2008Implementering af energiaftalen (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009). Bestemmelsen om udvidet adgang til forbrugsregistrering trådte i kraft den 19. juni 2008)
46112.06.2009 Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009)
527   12.06.2009Skattereformen, Forårspakke 2.0 
1384 21.12.2009 Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.
72225.6.2010Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v. 
1564 21.12.2010Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet. Nye satser for afgiftslempelse på fjernvarme trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 504 af 24. maj 2011
32104.04.2011Lovbekendtgørelse
62514.06.2011Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug

 

 

Afgiftssatserne har tidligere udgjort:

  Afgift af kulprodukter efter energiindhold   2010  2011
5. Stenkul (inkl. stenkulsbriketter) koks, cinders og koksgrus kr./GJ

14,8

15,0

6. Jordoliekoks *) kr./GJ

14,3

14,6

7. Brunkulsbriketter og brunkul kr./GJ

14,8

15,0

13.

Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur

a. med et vandindhold på mindst 27 pct. kr./GJ

12,4

12,7

b. med et vandindhold på mindre end 27 pct. kr./GJ

12,4

12,7

 

  Vare Sats til og med 31.12.2004 Sats i perioden 1.1.2005 til 31.12.2007 Sats i perioden 1.1.2008 - 31.12.2008 Sats i 2009 Sats i 2010  Sats
i 2011 
1.

Gas- og dieselolie

 

Gas- og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer

27 øre/l 24,3 øre/l 24,7 øre/l 25,2 øre/l

41,3 øre/l

 

38,5 øre/l

42,0 øre/l

 

39,1 øre/l

2. Fuelolie 32 øre/kg 28,8 øre/kg 29,3 øre/kg 29,8 øre/kg 49,3 øre/kg 50,2 øre/kg
3. Fyringstjære 28 øre/kg 25,2 øre/kg 25,7 øre/kg 26,1 øre/kg 44,4 øre/kg 45,2 øre/kg
4. Petroleum 27 øre/l 24,3 øre/l 24,7 øre/l 25,2 øre/l 41,3 øre/l 42,0 øre/l
5. Stenkul (inkl. stenkulsbriketter) koks, cinders og koksgrus 242 kr./t 217,8 kr./t 221,7 kr./t 225,7 kr./t 413,5 kr./t

420,9 kr./t

 

6. Jordoliekoks 323 kr./t 290,7 kr./t 295,9 kr./t 301,3 kr./t 471,9 kr./t 480,4 kr./t
7. Brunkulsbriketter og brunkul 178 kr./t 160,2 kr./t 163,1 kr./t 166,0 kr./t 280,6 kr./t 285,6 kr./t
8. Elektricitet 10 øre/kWh 9,0 øre/kWh 8,8 øre/kWh 8,9 øre/kWh 6,2 øre/kWh 6,3 øre/kWh
9. Autogas (LPG) 16 øre/l 14,4 øre/l 14,7 øre/l 14,9 øre/l 25,1 øre/l 25,6 øre/l
10. Anden flaskegas (LPG) 30 øre/kg 27,0 øre/kg 27,5 øre/kg 28,0 øre/kg 46,5 øre/kg 47,3 øre/kg
11. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 29 øre/kg 26,1 øre/kg 26,6 øre/kg 27,0 øre/kg 46,1 øre/kg

46,9 øre/kg

 

 

12. Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3) 22 øre/Nm3 19,8 øre/Nm3 20,2 øre/Nm3 20,5 øre/Nm3 35,1 øre/Nm3

35,7 øre/Nm3

 

 

13.

Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur -

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

 

 

 

 

224 kr./t

 

311 kr./t

 

 

 

 

201,6 kr./t

 

279,9 kr./t

 

 

 

 

205,2 kr./t

 

284,9 kr./t

 

 

 

 

208,9 kr./t

 

290,1 kr./t

 

 

 

 

355,7 kr./t

 

467,6 kr./t

 

 

 

 

362,1 kr./t

 

476,0 kr./t

14.

Benzin

Benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer

22 øre/l 22,4 øre/l 22,8 øre/l

37,3 øre/l

35,5 øre/l

37,9 øre/l

36,1 øre/l

15. Ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, afgift kr. pr. ton udledt CO2 155,4 kr./t

158,2 kr./t

 

 

16.

Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU´s KN, undtaget pos. 27.10.19.85 og offsetprocesolier, omfattet af pos. 27.10.19.99 

 

 

41,3 øre/l

42,0 øre/l

 

 

 

 

I det følgende gennemgås, hvad der er afgiftspligtigt vareområde samt afgiftens størrelse.

§ 1 Afgiftspligten omfatter varer, der er afgiftspligtige efter

  • lov om energiafgift af mineralolieprodukter, se F.1,
  • lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, se F.2,
  • lov om af afgift af elektricitet, se F.3, og  
  • lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4.

§ 2 - afgiftssatser

Afgiftssatserne reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

I perioden 2012-2015 gælder nedenstående satser, jf.

lov nr. 527 af 12. juni 2009. Det bemærkes, at tillægsafgiften for naturgas nævnt i pkt. 12 og metanafgiften nævnt i pkt. 17 blev indsat ved lov nr. 722 af 25. juni 2010

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Afgiftssatser (ved dagtemperatur):

 

 

 

 

 

 

1. jan. -
31. dec. 2012

1. jan. -
31. dec. 2013

1. jan. -
31. dec. 2014

1. jan. -
31. dec. 2015

1.

Gas- og dieselolie

Gas- og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer

øre/l

øre/l

42,8

39,9

43,5

40,5

44,3

41,3

45,1

42,0

2.

Fuelolie

øre/kg

51,1

52,0

52,9

53,9

3.

Fyringstjære

øre/kg

46,0

46,8

47,6

48,5

4.

Petroleum

øre/l

42,8

43,5

44,3

45,1

5.

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter) koks, cinders og koksgrus

kr./GJ

15,3

15,6

15,9

16,1

6.

Jordoliekoks *)

kr./GJ

14,8

15,1

15,4

15,6

7.

Brunkulsbriketter og brunkul

kr./GJ

15,3

15,6

15,9

16,1

8.

Elektricitet **)

øre/kWh

6,4

6,5

6,6

6,7

9.

Autogas (LPG)

øre/l

26,0

26,5

27,0

27,4

10.

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

øre/kg

48,2

49,0

49,9

50,8

11.

Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas

øre/kg

47,7

´48,6

49,5

50,4

12.

Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3
(Nm3)

Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt. 

øre/Nm3

 

 

Øre/Nm3

36,4

 

 

6,2

 

 

 

37,0

 

 

6,3

37,7

 

 

6,5

38,4

 

 

6,6

13.

Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur

a.

med et vandindhold på mindst 27 pct. *)

kr./GJ

12,9

13,1

13,4

13,6

b.

med et vandindhold på mindre end 27 pct. *)

kr./GJ

12,9

13,1

13,4

13,6

14.

Benzin

Benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer

øre/l

øre/l

38,6

36,7

39,3

37,4

40,0

38,1

40,8

38,8

15.

Ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, afgift kr. pr. ton udledt CO2

kr./t

161,1

164,0

166,9

170,0

16.

Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU´s KN, undtaget pos. 27.10.19.85 og offsetprocesolier, omfattet af pos. 27.10.19.99 

øre/l

42,8

43,5

44,3

45,1

17.

Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW

kr./GJ

1,1

1,1

1,1

1,2

*) Fra 1. januar 2010 kan afgiftsregistrerede virksomheder opgøre og betale CO2-afgift af varer omfattet af pkt. 5 - 7 og 13 (stenkul, brunkul og bitumen mv.) efter varens energiindhold (kr./GJ). Afgiftsregistrerede virksomheder, der vælger at opgøre og betale afgift efter energiindholdet (brændværdien) , skal anvende den samme afgiftspligtige mængde som for opgørelse af kulafgiften. Der henvises i øvrigt til reglerne for opgørelse af afgiften efter brændværdi for kulprodukter, der er beskrevet i afsnit F.2.4.3.

**) Fra 1. januar 2010 er benævnelsen CO2-afgift af el ændret til energispareafgift.

Afgiftssatser efter vægt for kulprodukter:

   

1. jan. - 31. dec. 2012

1. jan. - 31. dec. 2013

1. jan. - 31. dec. 2014

1. jan. - 31. dec. 2015

Stenkul (inkl. stenkulsbriketter) koks, cinders og koksgrus kr./t

428,5

436,2

444,1

452,1

Jordoliekoks kr./t

489,1

497,9

506,9

516,0

Brunkulsbriketter og brunkul kr./t

290,8

296,0

301,3

306,8

Bitumen mv. med et vandindhold på mindst 27 pct. kr./t

368,6

375,2

382,0

388,8

Bitumen mv. med et vandindhold på mindre end 27 pct. kr./t

484,6

493,3

502,2

511,2

Der betales ikke CO2-afgift af tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, selv om de pågældende produkter er omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Endvidere betales der ikke CO2-afgift af karburatorvæske.

§ 2, stk. 2

For gas- og dieselolie og petroleum, hvor afgiftssatsen er angivet i liter, betales afgiften her i landet ud fra varens rumfang ved dagtemperatur. CO2-afgiftsloven indeholder endvidere en afgiftssats ved 15 grader C, som er en EU-referencesats, der svarer til dagtemperatursatserne ud fra den danske gennemsnitstemperatur på 8 grader C.

Afgiftssatser ved 15 grader C:

   

1. jan. - 31. dec. 2012

1. jan. - 31. dec. 2013

1. jan. - 31. dec. 2014

1. jan. - 31. dec. 2015

Gas- og dieselolie og petroleum øre/l

42,5

43,3

44,1

44,8

Gas- og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer *) øre/l

39,6

40,4

41,1

41,8

Benzin øre/l

38,3

39,0

39,4

40,4

Benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer *) øre/l

36,5

37,1

37,8

38,5

For naturgas og bygas foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ/Nm3.

Blandinger - § 2, stk. 3
Af blandinger af afgiftspligtige varer eller af disse produkter og andre varer, betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter loven, hvis blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof. Der skal ikke betales afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.

Spildolie - § 2, stk. 4
For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, skal der ved betaling af CO2-afgift tages hensyn til vandindhold i olien.

Afgiften udgør følgende procentdel af afgiftssatsen for fuelolie:

Vandindhold: Pct.-del af afgiften:
65 pct. og derover 35 pct.
mindst 30 pct. og under 65 pct. 70 pct.
mindst 5 pct. og under 30 pct. 95 pct.
under 5 pct. 100 pct.

Omregning fra øvre til nedre brændværdi Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev CO2-afgiftsloven som ny § 2, stk. 5 (og gasafgiftsloven) forsynet med en fast faktor på 12,157 kWhø/m3 til omregning fra øvre brændværdi i kWh til afregningskubikmeter. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af den tilsvarende bestemmelse for energiafgiften af gas, se F.4.1.

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se Bilag

§ 3
Der skal ske registrering af følgende virksomheder efter CO2-afgiftsloven:
  • Virksomheder, der registreres efter mineralolieafgiftsloven.
  • Virksomheder, der registreres efter kulafgiftsloven.
  • Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven.
  • Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven.

Der henvises til registreringsbestemmelserne i de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4.(naturgas og bygas).

Virksomheder, der er registreret efter kulafgiftsloven for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, skal ligeledes være registreret efter CO2-afgiftsloven.

Ved anmeldelse til registrering bruges den registreringsanmeldelsesblanket, som anvendes til registrering for den tilhørende energiafgift. Blanketten kan fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 11
Der gælder tilsvarende bestemmelser for varemodtagere og fjernsalg som for de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 (naturgas og bygas).

§§ 4 og 5
Virksomheder skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale afgift af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige vareområder. Opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal ske efter reglerne i de tilhørende energiafgiftslove, se F.1 (mineralolieprodukter), F.2 (kul), F.3 (elektricitet) og F.4 (naturgas og bygas).

Eget forbrug § 5, stk. 5
Bortset fra elselskabers eget forbrug af elektricitet, der direkte er medgået til fremstilling og distribution af elektricitet, kan der ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Der henvises til F.6.4.6 om transformerstationers elforbrug.

Eget forbrug § 13, stk. 3
Registrerede virksomheder skal ikke betale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter reglerne om godtgørelse af CO2-afgift eller tilskud efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der henvises til godtgørelsesreglerne i F.6 og tilskudsreglerne i F.8.

§ 6
I den afgiftspligtige mængde fradrages energiprodukter, der er udleveret uden afgift, se F.5.4.

Afgiftspligtigt vareområde
Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel, er med virkning fra 1. janaur 2010 pålagt CO2-afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15.

Ved ikke-bionedbrydeligt affald forstås affald fra fossile kilder, bl.a. plast.

Definitionen på affald er i øvrigt den samme som i kulafgiftsloven, se F.2.4.4 

Afgiftsfritagelser (§ 7 a)

Bagatelgrænse på 1 pct. for ikke-bionedbrydeligt affald
Fritaget for CO2-afgift er affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på under 1 pct. Eksempler på sådan affald kan være husdyrgødning og spildevandsslam. 

Det er virksomheden, som skal dokumentere, at der er tale om affald med et ikke-bionedbrydeligt indhold på under 1 pct.

Det bemærkes, at i modsætning til ovennævnte affaldstyper skal der regnes med, at almindeligt husholdningsaffald, industriaffald o.lign. altid har et indhold af ikke bionedbrydeligt indhold af affald på 1 pct. og derover.

Biomasseaffald mv.
Følgende affaldstyper er på de anførte betingelser fritaget for CO2-afgift:

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald.  
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
  3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
  4. Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald. Afgiftsfritagelsen for farligt affald ophører ved udgangen af 2014. Det vil sige, at der skal betales tillægsafgift (samt endvidere CO2-afgift) fra og med den 1. januar 2015.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (afgiftsgrundlaget for CO2-afgiften) fremgår af CO2-afgiftsloven § 5, stk. 2 og 3.

På samme måde som for tillægsafgiften på affald anvendt som brændsel gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde afhængig af, om der er tale om virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, eller virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2.

Affaldsforbrændingsvirksomheder (affaldsvarmeværker og affaldskraftvarmeværker), hvis hovedformål er at forbrænde eller bortskaffe affald (produktionsenheder omfattet af CO2-kvotelovens § 5, stk. 2), skal anvende reglerne i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3. Det vil sige, at virksomheder, der skal anvende reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder ved opgørelse af tillægsafgiften, også skal anvende reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder ved opgørelse af CO2-afgiften.

Andre virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt ikke-bionedbrydeligt affald, og som ikke er omfattet af kvotelovens § 5, stk. 2, skal derimod anvende reglerne i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2.

CO2-kvoteomfattede virksomheder (CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2)
§ 5, stk. 2, der omfatter de kvoteomfattede virksomheder (som hovedregel centrale kraftvarmeværker og kvoteomfattede industrivirksomheder), har følgende ordlyd:

"Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke-bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikkebionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85."

Virksomheder skal opgøre udledningen af CO2 for de brændsler, de anvender, og skal derfor også opgøre udledningen af CO2 for ikke-bionedbrydeligt affald, som de forbrænder. CO2-kvoteomfattede virksomheder skal dog ikke betale CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til fremstilling af el.

Virksomhederne skal opgøre den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke-bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ).

Afgiftsgrundlaget er grundlæggende det samme, som indgår i virksomhedens overvågning af CO2-udledningen i henhold til CO2-kvotelovens § 28, som skal verificeres årligt af en godkendt verifikator, jf. kvotelovens § 29.

Afgiftssystemet indebærer, at virksomhederne skal opgøre afgiftsgrundlaget for hver kalendermåned.

I beregningen indgår følgende elementer:

1) Forbruget af ikke-bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme

2) Affaldets brændværdi

3) Affaldet faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ).

Centrale kraftvarmeværker skal opgøre energiindholdet efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 5.

Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder skal opgøre energiindholdet efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 6.

Virksomhederne kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke-bionedbrydelige affald fradrage mængden af varme fra affaldet, som opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter CO2-afgiftslovens § 9 a. Det vil sige varme, som den kvoteomfattede virksomhed bruger til procesformål. Forbruget beregnes som varmen til procesformål divideret med 0,85.

Anvendelse af CO2-kvoteordningens emissionsfaktor
Kvoteomfattede virksomheder foretager i henhold til CO2-kvoteordningen en opgørelse af brændværdien, energiindholdet og emissionsfaktoren i anvendt afgiftspligtigt affald i de kvoteomfattede produktionsenheder.

Virksomheden (driftslederen) skal løbende overvåge CO2-udledningen, der fremgår af en overvågningsplan. I overvågningsplanen er der bl.a. opstillet regler for opgørelse af forbruget af affald, af brændværdien og af emissionsfaktoren.

CO2-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, medens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

Energiindholdet i affald, der skal indgå i beregningen af CO2-afgiften, er som udgangspunkt det samme som for tillægsafgiften. Det bemærkes dog, at kvoteomfattede virksomheder ikke skal betale CO2-afgift af affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Hvis emissionsfaktoren ifølge CO2-overvågningsplanen bestemmes og anvendes for et helt kalenderår, er det denne emissionsfaktor, som lægges til grund for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for beregning af CO2-afgiften for det samme kalenderår.

Hvis emissionsfaktoren derimod bestemmes og anvendes for en kortere periode end et kalenderår, anvendes denne emissionsfaktor for de samme perioder ved opgørelse af CO2-afgiften.

Da der i et løbende kalenderår er en forskydning mellem tidspunktet for verifikationen af emissionsfaktoren i henhold til CO2-kvoteordningen, og den månedsvise opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2, anvendes der en a conto emissionsfaktor for at opgøre CO2-afgiften - indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor for hele året.

Seneste års verificerede emissionsfaktor anvendes som a conto emissionsfaktor, indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor.

Årlig regulering
Der skal en årlig regulering af CO2-afgiften, der er betalt a conto i løbet af et kalenderår.

Det tillades efter omstændighederne, at regulering kan undlades, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem emissionsfaktoren, der har ligget til grund for den betalte CO2-afgift i løbet af kalenderåret, og den verificerede emissionsfaktor, der gælder for det samme kalenderår. 

Henvendelse til SKAT
Da opgørelsen af CO2-udledningenn grundlæggende baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, opfordres den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed til at kontakte SKAT med henblik på at aftale de nærmere retningslinier for opgørelse af CO2-afgiften samt for regulering af a conto opgørelser.

Henvendelse til SKAT kan rettes på en af følgende adresser:

  • SKAT Syddanmark, Punktafgifter Middelfart, Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart
  • SKAT Midtjylland, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa
  • SKAT Nordjylland, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive
  • SKAT København, Punktafgifter København, Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
  • SKAT Midt- og Sydsjælland, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge
  • SKAT Nordsjælland, Punktafgifter Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.  

Ikke-kvoteomfattede virksomheder/produktionsenheder (CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3)

§ 5, stk. 3, der omfatter de ikke-kvoteomfattede virksomheder, havde ved ikrafftræden af CO2-afgift på ikke bionedbrydeligt affald den 1. januar 2010 følgende ordlyd: 

"Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt. og stk. 13 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt."

§ 5, stk. 3 er ændret ved lov nr. 625 af 14. juni 2011. Ved ændringen er ovennævnte henvisning til kulafgiftslovens § 5, stk. 13 udgået. Ændringen er trådt i kraft den 16. juni 2011.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder skal opgøre udledningen ved forbrænding af ikke bionedbrydeligt affald som energiindholdet i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan ikke opnå afgiftsfrihed efter CO2-afgiftsloven for fremstilling af el. Dette indebærer, at varme, der anvendes til fremstilling af el, skal indgå i opgørelsesgrundlaget.

Derimod er affald, der er fritaget for tillægsafgift efter kulafgiftslovens § 7 a, også fritaget for CO2-afgift.

Endelig skal der ikke betales CO2-afgift af affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Eksempler på opgørelse af afgiftspligtig CO2 
Nedenfor vises to eksempler på opgørelse af den afgiftspligtige mængde og den umiddelbare CO2-afgift herpå. Eksemplerne vedrører hhv. et CO2-kvoteomfattet anlæg og et ikke-kvoteomfattet anlæg.

Eksempel - kvoteomfattet anlæg (lovens § 5, stk. 2) 
Der er tale om et centralt værk, som bruger kul og ikke-bionedbrydeligt affald i form af plast som brændsler. Værket producerer fjernvarme og elektricitet. Værket kender energiindhold og CO2 for brændslerne.

Forudsætninger:

 Produceret mængde el

 33,6 GJ

 Produceret mængde varme

50 GJ 

 Energiindhold i indfyret affald

10 GJ

 Energiindhold i indfyret kul

90 GJ

 Verificeret CO2-emissionsfaktor ifølge CO2-kvoteordningen

70 kg CO2/GJ 

Energiindholdet på 10 GJ affald fordeles mellem produceret mængde el og varme.

Affaldets andel udgør 10 pct. af den samlede indfyrede energi.

Affaldets andel af fremstillet varme udgør: 10 pct. af 50 GJ = 5 GJ.

Det forudsættes, at værket anvender v-formel 1,20 ved fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling, jf. kraftvarmebestemmelserne i bl.a. kulafgiftslovens § 7, stk. 1. (Bemærk: Brændselsfordelingsnøglen (V-formel 1,25) er ændret til 1,20 med virkning fra den 1. juli 2011).

CO2-afgift af ikke bionedbrydeligt affald til varmeproduktion: 5 GJ/1,20 = 4,17 GJ (affald, som der skal betales afgift af efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1). 

CO2-afgiften udgør 4,17 GJ * 0,070 ton CO2/GJ * 155,4 kr./ton = 45,36 kr.

Bemærk: I eksemplet er anvendt afgiftssatsen for 2010. 

Eksempel - ikke-kvoteomfattet anlæg (lovens § 5, stk. 3)
Affaldsforbrændingsanlægget opgør ikke den faktiske brændværdi i det indfyrede affald. Det fyrer alene med affald og fremstiller el og varme i kombination. Der er ikke installeret røggaskondensatorer.

Forudsætninger:

 Produceret mængde el

20 GJ 

 Produceret mængde varme

65 GJ 

 Produceret mængde el og varme i alt

85 GJ 

Det er affaldets samlede brændselsenergimængde, som indgår i beregningen af CO2-afgiften,.

Brændselsenergimængde = (fremstillet mængde el og varme/0,85) = (20 GJ + 65 GJ)/0,85 = 100 GJ (brændselsenergimængden)

Standardemissionsfaktor ifølge CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3: 28,34 kg CO2/GJ fra affaldsbrændslet.

Udledt mængde CO2: 100 GJ * 28,34 kg/GJ = 2.834 kg CO2 (2,834 ton CO2)

CO2-afgiften udgør: 2,834 ton CO* 155,4 kr./ton = 440,40 kr. 

Bemærk: I eksemplet er anvendt afgiftssatsen for 2010. 

Bemærk: Det er forudsat, at affaldsbrændslet har et ikke-bionedbrydeligt indhold på mindst 1 %.

Røggasmetode - ikke-kvoteomfattede virksomheder
Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der sket en ændring af CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3, hvori der er indsat en ny bestemmelse med en henvisning til § 5 a i kulafgiftsloven. Kulafgiftslovens § 5 a indeholder en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10 i kulafgiftsloven.

CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3 har herefter følgende ordlyd:

Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, og stk. 11, 1. pkt. eller § 5 a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt.

Hvis virksomhederne vælger røggasmetoden til opgørelse af tillægsafgiften i medfør af kulafgiftsloven, skal de også anvende metoden i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse med nærmere regler om røggasmetoden.

Der henvises i øvrigt til afsnit F.2.4.4, - under overskriften Røggasmetoden.

Ordningen er ikke trådt i kraft ved afslutningen af redaktionen af Punkafgiftsvejledningen 2011-2.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om ordningens ikrafttræden.

Der vil endvidere blive offentliggjort et nyhedsbrev om røggasmetoden på SKATs hjemmeside.

§ 6, stk. 1
Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende:
  1. energiprodukter, der leveres til en anden virksomhed, der registreret efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven eller naturgasafgiftsloven for fremstilling, oplægning og afsætning mv. af samme energiprodukt.
  2. energiprodukter, der leveres til udlandet,
  3. energiprodukter, der er fritaget for afgift efter § 7.

Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af E.A.1.7.

§ 6, stk. 2
Registrerede virksomheder, der opgør den afgiftspligtige mængde olie eller gas efter forbrugsmetoden, jf. mineralolieafgiftsloven, se F.1.3.2, kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand, lækage e.l.

Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse og - godtgørelse i lovens § 7:

Skibe og luftfartøjer, § 7, stk. 1, nr. 1
Registrerede virksomheder kan levere varer, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11, uden afgift til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, se F.1.5.2, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, se F.1.5.1.

Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er reglerne om afgiftsfritagelse for varer anvendt i luftfartøjer ændret til at omfatte jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. oktober 2008.

Diplomater, § 7, stk. 1, nr. 4
Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i E.A.1.7.

Ordningen med fritagelse for CO2-afgift af energiprodukter til diplomater og internationale organisationer administreres på samme måde som for den tilhørende energiafgift. Reglerne herom fremgår af E.A.1.7.

Derudover henvises til F.1.5.4 om særlige regler for olie, som diplomater mv. køber på tankstationer, og for fjernvarme, der leveres til diplomater mv.

Fremstilling af elektricitet, § 7, stk. 1, nr. 2 og 3
Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af olieprodukter, kul og naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven. Fra 1. januar 2010 er det dog en betingelse, at der er tale om kvoteomfattet elproduktion, se nedenfor.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfatter af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker. Reglerne herom fremgår af

  • mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, se F.1.5.5 
  • kulafgiftslovens § 7, stk. 1, se F.2.5, og 
  • naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, se F.4.5.

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 er der sket en ændring vedr. adgangen til tilbagebetaling af CO2-afgift af brændsel, der anvendes til fremstilling af el.

Indtil 1. januar 2010 har der været overensstemmelse mellem de såkaldte "kraftvarmeregler" i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven.

Det har bl.a. betydet, at kraftvarmeværkerne har haft fuld CO2-afgiftsfrihed for brændsel til elproduktion, jf. CO2-afgiftslovens 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i samme omfang som afgiftsfrihed for energiafgiften af brændslet, jf. reglerne i bl.a. gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Ved § 4, nr. 3 og 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 (Implementering af energiaftalen) ændres CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, således at afgiftsfriheden for brændsel til elproduktion kun omfatter kvoteomfattet elproduktion, det vil sige el, der produceres på værker, der har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i CO2-kvoteloven.

Herved ophæves afgiftsfriheden for CO2-afgift af brændsler for ikke-kvoteomfattet af el-produktion.

Ved § 8 i lov nr. 528 indføres der en kompensationsordning for CO2-afgiften af brændselsforbruget til elfremstilling på ikke-kvoteomfattede værker. Ordningen administreres af Energinet.dk. på baggrund af bekendtgørelse nr. 277 af 26. marts 2010 (bekendtgørelse om kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion).

Dampskibsfart og jernbanedrift, § 7, stk. 1, nr. 3
Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af stenkul, brunkul og koks mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

Elektricitet, § 7, stk. 2
Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra afgiftspligten efter elafgiftslovens § 2.

Olieraffinaderier mv., § 7, stk. 3
Fritaget for afgift er et brændsel omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. En forholdsmæssig del af brændslerne kan henregnes under 1. pkt., i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Biobrændstoffer, § 7, stk. 4
Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på baggrund af biomasse.

§ 7, stk. 5, nr. 1
Virksomheder kan opnå godtgørelse for hele CO2-afgiften af mineralolie, kul og gas (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1. nr. 1-7 og 9-13), der anvendes til følgende formål:

  • til erhvervsmæssig sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der er berettiget til at få leveret de pågældende produkter afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. 
  • på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme
  • til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for CO2-afgift efter § 7, stk. 2. Der henvises i øvrigt til afsnittet Fremstilling af elektricitet § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, hvoraf det fremgår, at afgiftsfriheden er betinget af, at der er tale om kvoteomfattet elproduktion.

Færgedrift, § 7, stk. 5, nr. 2
Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolieprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11), der anvendes til færgedrift. De nærmere regler fremgår af F.1.6.3.

Rutekørsel
Der ydes ikke længere godtgørelse af hele CO2-afgiften af svovlfri og -fattig dieselolie, LPG-gas og elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. De nærmere regler fremgår af F.6.11.

Bestemmelsen om godtgørelse af afgiften ved rutekørsel er ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.

El til elfremstilling, § 7, stk. 5, nr. 3
Der ydes godtgørelse for CO2-afgiften af el anvendt direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5, stk. 5. 

Benzin, § 7, stk. 5, nr. 4
Der ydes godtgørelse af CO2-afgiften for benzin - § 2, stk. 1, nr. 14 - i det omfang, der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter mv. for disse varer.

Luftfartøjer, § 7, stk. 5, nr. 5
Afgiften godtgøres af andre varer end jetfuel, der anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, se lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. oktober 2008.

Afgiftslempelse for fjernvarme
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der som ny § 7, stk. 7 og 8 i CO2-afgiftsloven indsat bestemmelser om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme trådte i kraft den 1. januar 2008. 

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme har været beskrevet i et nyhedsbrev af 20. december 2007 med titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme.

Bestemmelserne om afgiftslempelse er efterfølgende ændret i flere omgange, bl.a. ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 625 af 14. juni 2011. Der henvises i øvrigt til ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011.

 Ovennævnte nyhedsbrev fra december 2007 er erstattet af nyhedsbrev af 14. december 2011 med titlen Energiafgifter - ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen.) 

 I nyhedsbrevet beskrives ændringerne om afgiftslempelse for fjernvarme (kapitel 1), se afsnittet nedenfor Ændringer i relation til bl.a. lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derudover indeholder nyhedsbrevets kapitel 2 en generel og opdateret beskrivelse af betingelser, afgrænsning, satser for afgiftslempelse og regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen i forhold til nyhedsbrevet af 20. december 2007. 

 Der henvises i øvrigt til afsnit F.3.8.1. 

Jernbanedrift, § 9, stk. 19
Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005.

Indtil 1. januar 2005 blev der ydet godtgørelse af CO2-afgift af energi, der vedrører personbefordring med jernbane. Godtgørelsen blev ydet efter reglerne for let proces. 

Godtgørelse iøvrigt
Se F.5.6 om afgiftsgodtgørelsesregler iøvrigt.

§ 8
Virksomheder, der ikke er registreret efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven, kan få bevilling til godtgørelse af CO2-afgift af olie og kul mv., som leveres til:
  • virksomheder, der er registreret efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven for fremstilling, afsætning mv. af samme varer, herunder kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter de nævnte love
  • brug i luftfartøjer
  • brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BT og derover eller 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer
  • diplomater og internationale organisationer.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.

Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Når registrerede oplagshavere køber olie og kul mv. uden CO2-afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden CO2-afgift.

Registrerede oplagshavere skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af olie og kul mv. uden afgift.

Momsregistrerede
virksomheder
§ 9
Reglerne for godtgørelse af CO2-afgift af energiprodukter, som momsregistrerede virksomheder anvender i forbindelse med let proces og tung proces fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6

Fra 1. janaur 2005 ydes der ikke godtgørelse af CO2-afgift til let proces, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004. 

Ingen godtgørelse
af CO2-afgift
Der ydes ikke godtgørelse af CO2-afgift af olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer, hvor der ydes godtgørelse af olieafgiften.

Oplysningspligt
§ 10, stk. 5
Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt give oplysning om CO2-afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6.

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 er der med virkning fra 1. januar indført en afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift) på naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i kraftvarmeværker og i andre stationære stempelmotoranlæg.

Metan er en kraftig virkende klimagas, der regnes for at være 21 gange kraftigere end CO2. Afgiften er derfor indført som et incitament til at udlede mindre uforbrændt metan.

Naturgas og biogas, der anvendes som brændstof i gasturbineanlæg, er ikke berørt af afgiften. Det samme gælder naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i ikke-stationære stempelmotorer, for eksempel i motorkøretøjer og ikke-stationære motorredskaber. Der skal heller ikke betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes til at fremstille varme i et kedelanlæg (varmeproduktionsanlæg).

Skatteministeriet har i december 2010 offentliggjort et nyhedsbrev om metanafgift med titlen Metanafgift på naturgas og biogas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.

Naturgas
Metanafgift på naturgas er indsat som et tillæg til CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12 om CO2-afgift på naturgas og bygas. Bestemmelsen lyder som følger: Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt., 6,6 øre pr. Nm3.

De nævnte satser er satserne for 2015.

Der skal betales både CO2-afgift og metanafgift af naturgas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg - uanset stempelmotoranlæggets størrelse.

Biogas
Ved biogas forstås en gas, der dannes ved en gæringsproces i organisk materiale.

Afgiftspligten for metanafgift på biogas fremgår af CO2-afgiftslovens  § 1, stk. 2. Bestemmelsen lyder som følger: Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Satsen for metanafgift er indsat som nr. 17 i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen lyder som følger: Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, 1,2 kr./GJ.

Den nævnte sats er satsen for 2015.

Grundlag for beregning af metanafgiften
Afgiftssatserne er beregnet på grundlag af udledningen af uforbrændt metan fra et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning og den forventede pris på CO2-kvoter.

Ifølge undersøgelser udført af Danmarks Miljø Undersøgelser er den gennemsnitlige udledning af uforbrændt metan fra stationære stempelmotorer i størrelsesordenen 465 g/GJ naturgas.

For biogas er den tilsvarende gennemsnitlige udledning af uforbrændt metan fra stempelmotorer i størrelsesordenen 323 g/GJ biogas.

Afgiftens størrelse
Afgiftssatserne for perioden 2012-2015 fremgår af F.5.1.

Blandinger af naturgas og biogas
CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at der ikke skal betales CO2-afgift af andelen af biobrændstoffer, som blandes med varer, der er afgiftspligtige efter CO2-afgiftsloven, når blandingen anvendes som motorbrændstof.

Denne afgiftsfritagelse for biobrændstof gælder dog ikke for metanafgiften på biogas, der blandes med naturgas, når blandingen anvendes som motorbrændstof til drift af stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Dette indebærer blandt andet, at kraftvarmeværker, der anvender både naturgas og biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, skal betale metanafgift af forbruget af både naturgas og biogas.

Naturgas
Der gælder de samme registreringsbestemmelser for metanafgift på naturgas som for CO2-afgift på naturgas. Dette indebærer følgende:

Pligtig registrering
Registreringspligtige for metanafgiften er virksomheder, der indvinder, fremstiller eller leverer naturgas, det vil sige distributionsselskaber og transmissionsselskaber omfattet af gasforsyningslovens § 10 (gasnetvirksomheder) samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven (centrale kraftvarmeværker).

Frivillig registrering
Virksomheder, der er forbrugsregistreret for energiafgift og CO2-afgift på naturgas (forbrugsvirksomheder), kan registreres for metanafgiften. Dette gælder for eksempel væksthusgartnerier og andre momsregistrerede virksomheder med et årligt forbrug på samme lokalitet på over 75.000 m3 gas. Registrering for metanafgift er dog kun aktuel for forbrugsvirksomheder, som forbruger naturgas i et stationært stempelmotoranlæg (industrielt naturgasbaseret motordrevet kraftvarmeværk, hvor der produceres el og varme til procesformål).

Biogas
Virksomheder, der forbruger biogas i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW), skal registreres.

Virksomheder med for eksempel 2 stationære stempelmotoranlæg på tilsammen over 1.000 kW, men som hver især er under 1.000 kW, skal ikke registreres for metanafgift.

Registrering for metanafgift på biogas omfatter ikke registrering for energiafgift, CO2-afgift og metanafgift på naturgas.

Anmeldelse til registrering
Registrering skal ske ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Naturgas:

  • Registreringspligtige virksomheder skal anvende blanket nr. 23.020
  • Frivilligt registrerede virksomheder (forbrugsvirksomheder) skal anvende blanket 23.032.

Biogas:

  • Registreringspligtige virksomheder skal anvende blanket nr. 23.020.

Blanketterne 23.020 og 23.032 kan hentes på www.virk.dk eller på www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter.

Ny tekst startRegistrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for metanafgiften for hver afgiftsperiode (kalendermåned).Ny tekst slut

Ny tekst startNaturgasNy tekst slut

Ny tekst startLeverandører af naturgas (gasnetvirksomheder)
Ny tekst slut
Den afgiftspligtige mængde i afgiftsperioden opgøres som den udleverede mængde naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

Det vil for eksempel sige, at en gasnetvirksomhed ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, skal medregne alle leverancer af naturgas til ikke-registrerede kraftvarmeværker med stationære stempelmotoranlæg.

Dette indebærer endvidere, at gasnetvirksomheder, der leverer naturgas til et kraftvarmeværk, som både forbruger naturgas som motorbrændstof i et stationært motordrevet el- og varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeanlæg) og som brændsel i et kedelanlæg (rent varmeproduktionsanlæg), skal registrere (måle) henholdsvis den mængde naturgas, der leveres som motorbrændstof i motoranlægget og som brændsel i kedelanlægget.

Leverancer af naturgas til andre virksomheder, der er registreret for metanafgift på naturgas, skal ikke medregnes ved opgørelse af afgiftspligtige leverancer i afgiftsperioden.

Ny tekst startAndre registrerede virksomheder (f.eks. centrale kraftvarmeværker og forbrugsregistrerede virksomheder)
Ny tekst slut

Andre registrerede virksomheder skal opgøre forbruget af naturgas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

For registrerede virksomheder, der forbruger al den leverede mængde naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, er den afgiftspligtige mængde den mængde naturgas, som leverandøren (gasnetvirksomheden) har leveret uden afgift i den pågældende afgiftsperiode. Det forudsættes grundlæggende, at gasnetvirksomheden sender en faktura/opgørelse af forbruget, som den forbrugsregistrerede virksomhed kan anvende ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde og afgiftstilsvaret for metanafgiften.  

Registrerede virksomheder, der anvender naturgas både som motorbrændstof i et stationært stempelmotoranlæg, for eksempel i et motordrevet el- og varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeanlæg) og som brændsel i et kedelanlæg (rent varmeproduktionsanlæg), skal kun betale metanafgift af forbruget af naturgas i stempelmotoranlægget.

Hvis al den leverede gas til virksomheden registreres (måles) på én afregningsmåler, skal virksomheden enten måle den naturgas, der anvendes som motorbrændstof til drift af stempelmotoranlægget, eller den naturgas, der anvendes som brændsel i kedelanlægget.

Hvis virksomheden vælger at måle forbruget af gas i kedelanlægget, udgør den afgiftspligtige mængde forskellen mellem den leverede og fakturerede mængde gas fra gasnetvirksomheden og det målte forbrug af gas i kedlen.

Målerne skal have en kvalitet mv., der gælder for en afregningsmåler.

Ny tekst startElproducenter
Ny tekst slut

Elproducenter skal betale metanafgift af naturgas, der anvendes til at fremstille elektricitet ved hjælp af et stationært stempelmotoranlæg.

Dette gælder uanset, om elproducenten er kvoteomfattet og dermed fritaget for at betale CO2-afgift af naturgassen til at fremstille el, eller om der er tale om en ikke-kvoteomfattet elproducent.

Ny tekst startBiogas
Ny tekst slut

Den afgiftspligtige mængde i afgiftsperioden opgøres som forbruget af biogas i stationære stempelmotoranlæg på over 1.000 kW.

Hvis en virksomhed for eksempel har et stationært stempelmotoranlæg på over 1.000 kW og et anlæg på under 1.000 kW, skal der kun betales metanafgift af forbruget af biogas i anlægget over 1.000 kW.

Virksomhederne skal dokumentere energiindholdet i biogassen enten

  • på basis af en måling af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen (metode 1), eller
  • ved en omregning af den producerede elektricitet fra stempelmotoren til det indfyrede energiindhold i biogassen (metode 2).

Ny tekst startMetode 1 (kontinuerlig måling)
Ny tekst slut

Denne metode kan anvendes, når virksomheden kan dokumentere, at

  • der sker kontinuerlig måling af den forbrugte mængde biogas og en kontinuerlig måling af brændværdien i biogassen, eller
  • der sker kontinuerlig måling af den forbrugte mængde biogas, og biogassens brændværdi er konstant.

Der skal anvendes typegodkendte gasmålere, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer.

Målere, der kontinuerligt måler brændværdien i biogassen, skal grundlæggende have en nøjagtighed, som kræves for andre målere til energimåling.

Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres ved måling, eller er brændværdien ikke konstant, anvendes et energiindhold på 23,3 MJ/Nm3.

Virksomhedens regnskab skal oplyse om den målemetode, som anvendes. SKAT kan forlange, at et laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger bekræfter, at den anvendte metode, herunder kvalitetssikringen med mere, opfylder de krav, der stilles til målingen og den anvendte måler. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte målinger af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen og føre regnskab herover.

Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere målemetoden for den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen og den beregnede afgift.

I tilfælde af defekte målere i opgørelsesperioden (afgiftsperioden) skal virksomheden anvende metode 2.

Virksomheder, der dokumenterer den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen på basis af en måling, skal føre journal over samtlige målinger, herunder henvisning til måleudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Regnskabet skal oplyse om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der er af betydning for målingen. Der skal endvidere føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på opgørelsen af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode dokumentere, hvorledes den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen er beregnet samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at SKAT kan føre kontrol med afgiftens opgørelse og betaling.

SKAT kan som led i kontrollen forlange, at måleprocedure og måleudstyr verificeres af et eksternt laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2.

Eksempel - metode 1 (kontinuerlig måling af biogasmængde og af brændværdi):

Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011.

Målt mængde biogas i m3

 

 

20.000 m3

Målt brændværdi

 

 

22,5 MJ/Nm3

Beregning af energiindhold i biogas

20.000 m3 * 22,5 MJ/Nm3/1000

450 GJ

Beregning af metanafgift

450 GJ * 1,1 kr./GJ

495 kr.

Eksempel - metode 1 (kontinuerlig måling af biogasmængde):

Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011. Der sker ingen måling af brændværdi og brændværdien er ikke konstant.

Målt mængde biogas i m3

 

 

20.000 m3

Brændværdi ifølge loven

 

 

23,3 MJ/Nm3

Beregning af energiindhold i biogas

20.000 m3 * 23,3 MJ/Nm3/1000

466 GJ

Beregning af metanafgift

466 GJ * 1,1 kr./GJ

512,60 kr.

Ny tekst startMetode 2 (Omregning af produceret mængde elektricitet)
Ny tekst slut

Denne metode kan anvendes for elproducerende stationære stempelmotoranlæg, når den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen ikke måles som nævnt i metode 1.

For stationære stempelmotoranlæg på over 1.000 kW, hvor der kun anvendes biogas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen som elproduktionen i afgiftsperioden fra stempelmotoren divideret med en virkningsgrad på 37,5.

For stationære stempelmotoranlæg, hvor der anvendes biogas og naturgas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen som elproduktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5 reduceret med energiindholdet i det målte forbrug af naturgas.

Hvis resultatet af beregningen for afgiftsperioden er negativt eller 0, skal der ikke betales metanafgift af biogassen. Endvidere må et eventuelt negativt resultat ikke modregnes i metanafgiften på naturgas.

Eksempel - metode 2 (biogas som motorbrændstof):

Nedenstående eksempel viser en beregning af indfyret mængde biogas og beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011:

Elproduktion

 

 

100.000 kWh

Beregning af energiindhold i GJ i biogas anvendt til elproduktion

100.000 kWh/0,375 * 3,6/1000

960 GJ

Beregning af metanafgift

960 GJ * 1,1 kr./GJ

1.056 kr.

Eksempel - metode 2 (biogas og naturgas som motorbrændstof):

Nedenstående eksempel viser en beregning af indfyret mængde biogas og beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011. Det forudsættes derudover, at virksomheden får leveret og faktureret naturgas inklusive afgift fra en registreret gasnetvirksomhed.

1.

Elproduktion

 

 

100.000 kWh

2.

Beregning af energiindhold i GJ gas anvendt til elproduktion

100.000 kWh/0,375 * 3,6/1000

960 GJ

3.

Forbrug af naturgas i GJ

5.000 Nm3 * 39,6 MJ pr. Nm3/1000

198 GJ

4.

Forbrug af biogas i GJ

(2. - 3.)

762 GJ

5.

Beregning af metanafgift

762 GJ * 1,1 kr./GJ

838,20 kr.

Nedenstående viser beregning af metanafgiften på den leverede mængde naturgas for samme periode:

Leveret og forbrugt naturgas i et stationært stempelmotoranlæg

 

 

5.000 Nm3

Beregnet/faktureret metanafgift

5.000 Nm3 * 6,1 øre/Nm3

305 kr.

Virksomheder, der reducerer udledningen af uforbrændt metan

For nye eller for eksisterende stationære stempelmotoranlæg i virksomheder (virksomheder, der er registreret for metanafgift efter CO2-afgiftsloven), der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af uforbrændt metan til luften begrænses, kan der ydes godtgørelse af metanafgiften.

Med lov nr. 625 af 14. juni 2011 blev det præciseret, at godtgørelsen ydes til såvel registrerede som ikke-registrerede virksomheder.

Bekendtgørelse nr. 1462 af 15. december 2010 om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde af biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2 er i forbindelse med ovennævnte lovændring blevet tilpasset ved en ændringsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 753 af 24. juni 2011. Der henvises i den forbindelse til Nyhedsbrev Metanafgift - afgiftsgodtgørelsen kan ydes til både registrerede og ikke-registrerede virksomheder, med sagsnr. 2011-232-0016.

Godtgørelsen svarer til den mængde af uforbrændt metan, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. Godtgørelsen beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt metan på

  • 465 g/GJ indfyret naturgas, eller
  • 323 g/GJ indfyret biogas.

Afgiftsgodtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg.

Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg, fordeles den mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg i afgiftsperioden.

Det er en betingelse for godtgørelse, at anlæggets faktiske emissionsfaktor måles.

Den procentvise godtgørelse (reduktionsfaktoren) beregnes som differencen mellem på den ene side emissionsfaktoren for naturgas og biogas og på den anden side anlæggets dokumenterede emissionsfaktor for det pågældende indfyrede brændstof sat i forhold til brændstoffets emissionsfaktor og herefter multipliceret med den samlede afgiftsbetaling for det indfyrede brændstof for den periode, som der anmodes om godtgørelse for.

Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen.

Registrerede virksomheder kan for hver afgiftsperiode - uanset beløbets størrelse - anmode om godtgørelse ved at anføre beløbet på den månedlige afgiftsangivelse til SKAT.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2.

Eksempel på beregning af afgiftsgodtgørelse
I eksemplet tages der udgangspunkt i ovennævnte eksempel - Metode 2 (biogas som motorbrændstof).

Forudsætninger for beregning af afgiftsgodtgørelse:

  • Anlægget har fået målt den faktiske emissionsfaktor til 291 g/GJ indfyret biogas
  • Emissionsfaktor for biogas: 323 g/GJ indfyret biogas
  • Metanafgift af virksomhedens forbrug af biogas i afgiftsperioden ifølge ovennævnte eksempel: 1.056 kr.

Reduktionsfaktor beregnes således:
Reduktionsfaktor = (Emissionsfaktor for biogas - anlæggets faktiske emissionsfaktor)/emissionsfaktor for biogas = (323 - 291) g pr. GJ / 323 g pr. GJ = 0,0991.

Beregning af afgiftsgodtgørelse: 0,0991 * 1.056 kr. = 104,65 kr.

Godtgørelsen svarer til en procentvis reduktion i udledningen af uforbrændt metan på 9,91 pct.

Eksempel på beregning af afgiftsgodtgørelse for naturgas (ikke-registreret virksomhed)

Forudsætninger for beregning af afgiftsgodtgørelse:

  • Virksomheden er et decentralt kraftvarmeværk med et stationært stempelmotoranlæg
  • Virksomheden er ikke registreret efter CO2-afgiftsloven for metanafgift
  • Anlægget har fået målt den faktiske emissionsfaktor til 400 g/GJ indfyret naturgas
  • Emissionsfaktor for naturgas: 465 g/GJ indfyret naturgas
  • Metanafgift af virksomhedens forbrug af naturgas i kvartalet (januar kvartal): 100.000 Nm3
  • Metanafgift af værkets forbrug af naturgas: 100.000 Nm3 * 6,2 øre/Nm3 (sats for 2012) = 6.200 kr.  

Reduktionsfaktor beregnes således:
Reduktionsfaktor = (Emissionsfaktor for naturgas - anlæggets faktiske emissionsfaktor)/emissionsfaktor for naturgas = (465 - 400) g pr. GJ / 465 g pr. GJ = 0,1398

Beregning af afgiftsgodtgørelse: 0,1398 * 6.200 kr. = 866,76 kr.

Godtgørelsen svarer til en procentvis reduktion i udledningen af uforbrændt metan på 13,98 pct. Afgiftsgodtgørelse for januar kvartal 2012:

866,76 kr. - 500 kr. (årligt mindstebeløb) = 366,76 kr.

Bemærk: Ikke-registrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for beløb, der overstiger 500 kr. på årsbasis. Det vil sige, at 500 kr. kun skal fradrages en gang i kalenderåret.

Opgørelsen af godtgørelsesbeløbet sker kvartalsvis baseret på metanafgiften på indfyret gas i det forudgående kvartal.

Ikke-registrerede virksomheder kan anmode om den årlige godtgørelse på blanket 23.039, som kan hentes på www.SKAT.dk > virksomhed > blanketter > 23 Punktafgift;energiafgifter

Dokumentation mv.
Virksomheder med anlæg, hvor udledningen af uforbrændt metan til luften begrænses, skal dokumentere, at udledningen af uforbrændt metan til luften er begrænset som nævnt ovenfor.

Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere beregningsmetoden.

Dokumentationen for måling af anlæggets faktiske emissionsfaktor kan bestå af en eller flere af følgende former for dokumentation:

  1. Målinger med miljømæssigt formål foretaget ved afleveringen af det pågældende anlæg, reduktionsudstyr eller serviceydelse, som begrænser udledningen af uforbrændt metan.
  2. Målinger med periodisk interval, der ikke overstiger 2 år.

SKAT kan forlange, at begrænsningen af udledningen af uforbrændt metan til luften dokumenteres ved en stikprøvemåling foretaget under driftsforhold, der svarer til de, som var gældende for den afgiftsperiode for hvilken, der anmodes om godtgørelse. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

§ 12
De generelle regler for regnskab for registrerede virksomheder fremgår af A.10.

Der gælder derudover de samme regnskabsregler for CO2-afgift som for de tilhørende energiafgifter af de samme energiprodukter, jf. mineralolieafgiftsloven, se F.1, kulafgiftsloven, se F.2, elafgiftsloven, se F.3 og naturgasafgiftsloven, se F.4.

Metanafgift
Registrerede gasnetvirksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for den månedlige opgørelse af naturgas, der er leveret til virksomheder med videre, som anvender naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

Andre registrerede virksomheder, der har fået leveret naturgas uden afgift, og som anvender den leverede naturgas som motorbrændstof i et stationært stempelmotoranlæg, skal føre regnskab over forbruget af naturgas til nævnte formål.

Virksomheder, der er registreret for forbrug af biogas i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, og som anvender metode 1 ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, skal føre regnskab over dette forbrug. Virksomheder, der anvender metode 2 skal føre regnskab over produktionen af elektricitet. Se endvidere de regnskabsbestemmelser, som er beskrevet i forbindelse med opgørelse af den afgiftspligtige mængde for biogas.

Virksomheder, der begrænser udledningen af uforbrændt metan til luften, skal føre et regnskab, der opfylder dokumentationskravene for at opnå godtgørelse af afgiften.

§ 7, stk. 5
Bestemmelserne i mineraloliefgiftslovens § 9, stk. 6-9 finder tilsvarende anvendelse for CO2-afgiften. Se F.1.5.6 og F.1.6.3.

§ 12, stk. 2
Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive mængden af biobrændstoffer.

Afregning mv.
§ 13 og § 18
Reglerne for afregning af afgift (§ 13) og hæftelse (§ 18) følger reglerne for de tilhørende energiafgifter og fremgår af A.11. Ved angivelse anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket. For mineralolieprodukter er det blanket nr. 24.008. For kul mv. er det blanket nr. 24.016.

For elektricitet er angivelsen fælles for energiafgiften og CO2-afgiften, nemlig blanket nr. 23.011. Dette gælder også for naturgas og bygas, hvor det er blanket nr. 23.022. Metanafgiften angives på blanket 23.022. 

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§ 14), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se Den juridiske vejledning A.C.2, straffebestemmelser (§§ 15 - 16), se Den juridiske vejledning afsnit A.C.3, og klagevejledning (§§ 17 - 17a), se Den juridiske vejledning afsnit A.A.10.

§ 19, stk. 1
Hvis energi, der er fritaget for afgift efter § 7, stk. 1, nr. 1 (leverancer af olie til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage (BT) på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage (BRT) på 5 t og derover, samt i luftfartøjer), anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan SKAT inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe energiproduktet afgiftsfrit (d.v.s. foretage bevillingsinddragelse).