Forord
Energiafgift af naturgas og bygas fremgår af lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011 (naturgasafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Der skal også betales kuldioxidafgift af naturgas og bygas, se F.5

Endvidere er naturgas og bygas omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af svovl. Svovlindholdet i naturgas og bygas er imidlertid som regel så lavt, dvs. under 0,05 pct., at der ikke bliver tale om at betale svovlafgift af naturgas og bygas. Reglerne herom fremgår af E.A.7.11. Der skal endvidere betales afgift af kvælstofoxider (NOx-afgift), se E.A.7.20.

Afgiften af naturgas og bygas blev indført pr. 1. januar 1996 som et led i den grønne afgiftspakke fra juni 1995.

Lovændringer mv.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv. I parantes for de senere love er angivet eventuelle ikrafttrædelsesbekendtgørelser, der er knyttet til den enkelte ændringslov:

 
Lov nr.DatoÆndring

419

14.06.1995Lov om afgift af naturgas og bygas

1101

20.12.1995Tilbagebetaling af afgift for spegepølseproduktion og trætørrestuer

1102

20.12.1995Afgiftstekniske ændringer mv.

887

03.10.1996Lovbekendtgørelse

443

10.06.1997Afgiftsforhøjelser mv.

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften mv.

450

10.06.1997Afgiftsændring

1098

29.12.1997Klagestrukturen

435

26.06.1998Afgiftsgodtgørelse for landbrug

437

26.06.1998Afgiftsforhøjelser mv.

1028

23.12.1998Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme

325

28.05.1999Afgiftsforhøjelser

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999Kraftvarmeværker

945

20.12.1999Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme

960

20.12.1999Afgiftsforhøjelse

963

20.12.1999Tilbagebetaling af afgift af rumvarme for landbrug

165

15.03.2000Opkrævningsloven

1029

22.11.2000Afskaffelse af hæftestraf

1289

20.12.2000Afvikling af skyggeafgiften på naturgas og forlængelse af overgangsordningen for bygas mv.
129720.12.2000Afgiftsforhøjelse
39306.06.2002Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.
96403.12.3003Bekendtgørelse om ikrafttræden af dele af lov nr. 1289 af 20. december 2000
46209.06.2004Gennemførelse af energibeskatningsdirektiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne (§ 1, nr. 19 og 21, § 2, nr. 2,3,4,5,6 og 21, § 3, nr. 2,3,5,19, § 4, 3,4 17 og § 5, nr. 2,3,4, og 14 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004), (§ 1, nr. 21 - proceslistens pkt. 37 - er trådt i kraft ved bek. 372 af 25.5.2005, jf. endvidere bek. nr. 709 af 5. juli 2005), (§ 3, nr. 4 er trådt i kraft ved bek. nr. 708 af 5. juli 2005)
325 18.05.2005 Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
42806.06.2005Kommunalreformen konsekvensændringer
1416 21.12.2005 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme (bekendtgørelse nr. 33 af 15.01.2007) 
1417 21.12.2005 Afgiftslempelser på fjernvarme mv., mikrokraftvarme og justeringer af forbrugsregistrering mv.  (afgiftslempelse på fjernvarme er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007)
29803.04.2006Lovbekendtgørelse
153619.12.2007Indeksering af energiafgifterne 
52417.06.2008Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love - undtagelser til energibeskatningsdirektivet mv. 
52817.06.2008 Implementering af energiaftalen (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009). Bestemmelsen om udvidet adgang til forbrugsregistrering trådte i kraft den 19. juni 2008)
46112.06.2009Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009) 
527 12.06.2009 Skattereformen, Forårspakke 2.0  
1384 21.12.2009 Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.  
72225.06.2010Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v. 
156421.12.2010Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet. Nye satser for afgiftslempelse på fjernvarme trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 504 af 24. maj 2011.
31201.04.2011Lovbekendtgørelse
62514.06.2011Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug
 1385  28.12.2011  Højere afgift på luftforurering fra NOx m.v. 

 

§ 1
Naturgas og bygas, der forbruges her i landet er omfattet af afgiftspligten.

Satser

Afgiftssatserne reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

I perioden 2012-2015 gælder nedenstående satser.

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Satserne er angivet pr. normal m3 (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).  

Afgift af naturgas:

Afgiftssatser for naturgas og bygas, der anvendes til andet end motorbrændstof (gasafgiftslovens § 1, stk. 2):

  

1. jan. - 31. dec. 2012

1. jan. - 31. dec. 2013

1. jan. - 31. dec. 2014

1. jan. - 31. dec. 2015

Sats for naturgas og bygas

øre/Nm3

235,3

239,5

243,8

248,2

Afgift af bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret, jf. lovens § 3. I praksis omfatter bestemmelsen om bygas leverancer af bygas, som afsættes i København, Frederiksberg og enkelte omegnskommuner, samt bygas i Aalborg, Svendborg og Kolding, som beskrevet i bemærkningerne til L 217 (forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas (afgiftsforhøjelser mv.), der blev fremsat den 8. april 1997, og som blev gennemført ved lov nr. 443 af 10. juni 1997.

Afgiftssatser for naturgas, der anvendes eller er bestemt til at blive anvendt som motorbrændstof (gasafgiftslovens § 1, stk. 3):

  

1. jan. - 30. juni 2012

 1. juli - 31. dec. 2012  

 1. jan. - 31. dec. 2013  1. jan. - 31. dec. 2014 

 1. jan. - 31. dec. 2015 

Sats for gas til motorbrændstof  *) 

øre/Nm3

293,1

282,1 

287,2

292,3

297,6

 *) Afgiftssatsen er ændret ved lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om afgift af naturgas (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.). Den ændrede sats som følge af denne lov har første gang virkning fra 1. juli 2012.  

§ 1, stk. 3, 2. pkt.

Indtil 1. januar 2006:

Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, udgør afgiften 204,2 øre pr. Nm3 gas. Af gas, der anvendes til at fremstille elektricitet, hvoraf der ikke betales afgift efter elafgiftsloven, skal der betales afgift efter satsen for motorbrændstof (284,4 øre pr. Nm3). 

Fra 1. januar 2006:

§ 1, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved lov nr. 1417 af 21. december 2005. Af gas, der anvendes til el- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, skal der herefter betales afgift efter fyringssatsen (satsen for gas, der anvendes til andet end som motorbrændstof) af hele forbruget. 

§ 1, stk. 4
Ved en lavere eller højere brændværdi end den nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgifterne.

Gasselskabet kan i stedet for regulering af afgifterne vælge at regulere/korrigere den leverede/fakturerede mængde gas til brændværdien på 39,6 MJ pr. Nm3.

Gasselskabet skal kunne redegøre for foretagne reguleringer/korrektioner.

Omregning fra øvre til nedre brændværdi
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 er gasafgiftsloven som ny § 1, stk. 5 (og CO2-afgiftsloven) forsynet med en fast faktor på 12,157 kWhø/m3 til omregning fra øvre brændværdi i kWh til afregningskubikmeter.

Baggrunden for ændringen er, at EU-landene i forbindelse med markedsåbningen for gas har besluttet at anvende en fælles enhed, der er fastsat til 1 kWh baseret på øvre brændværdi. Ifølge gasbranchen er gasforbrug siden den fulde markedsåbning i Danmark den 1. januar 2004 blevet opgjort og meddelt markedets gasaktører (gasselskaber mv.) i kWh på grundlag af gassens øvre brændværdi. 

I gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven) anvendes nedre brændværdi (39,6 MJ pr. normal m3) som grundlag for beregning af afgiften. Gasselskaberne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af gasleverancen til slutbrugerne, men i alle andre sammenhænge anvender gasselskaberne øvre brændværdi.  

Faktoren på 12,157 er den øvre brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/m3n - på samme måde som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i MJ/m3n. Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/m3n.

Eksempel på gasselskabernes anvendelse af faktoren til bestemmelse af afregningskubikmeter:

Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m3

Brændværdi for gasleverancer i den pågældende måned er: 12,181 kWhø /m3n.

Antallet af afregningskubikmeter beregnes således til: 3.219 m3 * (12,181/12,157) = 3.225 m3

Det er det beregnede og fakturerede antal afregningskubikmeter (3.225 m3ifølge eksemplet), der skal anvendes ved opgørelse/beregning af afgift efter gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven). Dette gælder for alle gasafgiftsregistrerede virksomheder.

Løbende leverancer - afgiftsforhøjelser
Hvis afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, bruges de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

SKAT kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

Tidligere afgiftsatser
Tidligere afgiftssatser, se F.4 Bilag.

Virksomheder skal registreres som oplagshaver efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i E.A.1.4. Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.020. Registreringsanmeldelsen omfatter tillige registrering for CO2-afgift. Blanketten kan hentes på www.virk.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 3, stk. 1
Virksomheder, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilag 1 til loven og som anvender naturgas, skal anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Centrale kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven er følgende:

  • H. C. Ørstedsværket
  • Svanemølleværket
  • Amagerværket
  • Avedøreværket
  • Kyndbyværket
  • Asnæsværket
  • Stigsnæsværket
  • Masnedøværket
  • Fynsværket
  • Enstedværket, inkl. Blok 3
  • Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne
  • Midtkraft, Studstrup- og Ârhusværkerne
  • Randersværket
  • Nordjyllandsværket
  • Vendsysselværket
  • Skærbækværket
  • Østkraft, Rønneværket

§ 3, stk. 2
Ved virksomheder, der leverer afgiftspligtig gas, jf. § 3, stk. 1, forstås distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.

§ 4
Registrerede virksomheder har ret til at modtage gas uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet.

Varemodtagere
Der er ingen registreringsbestemmelse for varemodtagere.

Der er endvidere ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af naturgas og bygas til en privat køber i Danmark. Men ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtig gas fra udlandet skal betale afgift ved modtagelsen af gassen, jf. § 13, stk. 1.

Forbrugsregistrering for gas og varme og registrering for mellemhandel af varme
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive registreret for forbrug af gas, el og varme. Endvidere kan varmeleverandører - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.

Betingelser for forbrugsregistrering for gas:

1. Forbrugs- og godtgørelsesgrænser

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af gas målt pr. afregningsmåler være over 75.000 m3 og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift af gas skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af afgiften efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.

Endvidere skal gassen leveres direkte af en virksomhed, der er registreret efter gasafgiftsloven hos SKAT som leverandør af gas. Ved en leverandør af gas forstås en distributionsvirksomhed eller transmissionsvirksomhed, som transporterer gassen frem til forbrugeren, og som er ansvarlig for aflæsning af afregningsmåleren hos forbrugeren.

2. Restancer:

Virksomheden må ikke være i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering.

Betingelser for forbrugsregistrering for varme:

1. Forbrugs- og godtgørelsesgrænser

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af varme målt pr. afregningsmåler være over 4.000 GJ og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af energiafgiften og CO2-afgiften, der er indeholdt i varmeleverancen.

Endvidere skal varmen leveres direkte af et afgiftsregistreret centralt kraftvarmeværk eller af en varmeleverandør, der er registreret hos SKAT for mellemhandel af varme.

Ved et centralt kraftvarmeværk forstås de værker, der er omfattet af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven, fx Fynsværket og Nordjyllandsværket.

Ved en mellemhandler af varme forstås en virksomhed, der transporterer varme fra et centralt kraftvarmeværk til en forbrugsregistreret virksomhed.

2. Restancer:

Virksomheden må ikke være i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering.

 

Betingelser for registrering for mellemhandel af varme: 

1. Leveringsgrænser:

Det er en betingelse for at blive registreret som mellemhandler af varme, at virksomheden transporterer varme leveret direkte fra et afgiftsregistreret centralt kraftvarmeværk, og at mindst 50 pct. af varmen transporteres til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Mellemhandleren skal ved anmeldelse til registrering kunne dokumentere overfor SKAT, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme - eller kunne sandsynliggøre, at den indenfor de kommende 12 måneder leverer mindst 50 pct. af varmen til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme. Ved opgørelsen anvendes mellemhandlerens egne målinger af varme leveret til virksomhederne. 

2. Sikkerhedsstillelse:

Mellemhandlere af varme skal stille sikkerhed overfor SKAT for afgiften af den varme, som transporteres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven).

3. Restancer:

Virksomheden må ikke være i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering.

Ikrafttræden mv.: 

Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Ordningerne om forbrugsregistrering for varme og mellemhandel af varme er nærmere beskrevet i følgende 2 nyhedsbreve:

1) Nyhedsbrev af juli 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering for gas, el og varme (nettoafregning af afgift) og mellemhandlerregistrering for varme).

2) Nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Forbrugsregistrering - Justeringer mv. pr. 1. januar 2006
 

Der er i hovedtræk tale om følgendende justeringer mv. af ordningen:

1. "Afregningsmålerprincippet" er ændret til et "virksomhedsprincip":

Efter de hidtil gældende regler er det det årlige forbrug pr. afregningsmåler (Gas: 75.000 m3) og (Varme: 4.000 GJ), og godtgørelsens størrelse på 90 pct. af den samlede energi- og CO2-afgiftsbelastning, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.

"Afregningsmålerprincippet" er blevet ændret til et "virksomhedsprincip", dvs. at de hidtidige krav til forbrugets størrelse og godtgørelsens størrelse for at blive forbrugsregistreret er ændret fra at gælde for hver afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling.  

Ved lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.

   

2. Adgangen til forbrugsregistrering for varme er udvidet til også at omfatte virksomheder, der aftager varme fra et decentralt/industrielt gasfyret kraftvarmeværk, der registreres efter gasafgiftsloven, jf. punkt 3 nedenfor:

Betingelserne mv. for forbrugsregistrering for varme fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker er de samme som for øvrige forbrugsreregistrerede virksomheder.

 

3. Decentrale/industrielle gasfyrede kraftvarmeværker, der overvejende leverer varme til virksomheder, som er omfattet af punkt 2 ovenfor, kan registreres efter gasafgiftsloven:

1. Leveringsgrænser:

Det er en betingelse for at blive registreret efter gasafgiftsloven, at mindst 50 pct. af varmen leveres til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Værket skal ved anmeldelse til registrering kunne dokumentere over for SKAT, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme, eller kunne sandsynliggøre, at det inden for de kommende 12 måneder leverer mindst 50 pct. af varmen til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.  

2. Sikkerhedsstillelse:

Værket skal stille sikkerhed over for SKAT for afgiften indeholdt i den varme, som leveres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven).

3. Restancer:

Værket må ikke være i restance med skatter og afgifter, når den ansøger om registrering.

------

Justeringerne og udvidelsen er nærmere beskrevet i Nyhedsbrev af december 2005 (Forbrugsregistrering for gas, el og varme - justeringer mv. af afgiftsreglerne).

Nyhedsbrevet indeholder endvidere et afsnit, hvori der er redegjort nærmere om identifikation af afregningsmålere herunder brug af målestedsidentifikation/aftagenummer (EAN-nummer) for afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

 

Forbrugsregistrering - justeringer juni 2008
Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 er der sket en præcisering af reglerne for decentrale/industrielle gasfyrede kraftvarmeværker. Varme fra et værks varmeproduktionsanlæg, som bruger andet afgiftspligtigt brændsel end gas (dvs. olie eller kul), kan leveres uden afgift til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme, efter de samme regler, som gælder for gasbaseret varme fra kraftvarmeværket.

Det er en betingelse, at varmeproduktionsanlægget ligger indenfor samme lokalitet som kraftvarmeværket. Ved lokalitet forstås værkets geografiske beliggenhed/adresse. Det er herved også en forudsætning, at varmen fra kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget leveres via samme forsyningsnet. Det forudsættes endvidere, at værket er registreret/registres efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven samt CO2-afgiftsloven.

Decentrale/industrielle gasfyrede kraftvarmeværker, der er registreret for at levere varme uden afgift til virksomheder, som er forbrugsregistreret for varme, kan således på nævnte betingelser også levere varme uden afgift fra rene varmeproduktionsanlæg til forbrugsregistrerede virksomheder.

§§ 5 og 6
Registrerede virksomheder skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned.

Der gælder følgende supplerende regler for virksomheder, der er registreret efter naturgasafgiftsloven:

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for naturgas og bygas bestemt til motordrift og bestemt til anden anvendelse.

I den afgiftspligtige mængde fradrages naturgas og bygas, der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.4.4.

Forbrugsregistrerede virksomheder og registrerede mellemhandlere af varme
Ordningen om forbrugsregistrering for gas og varme og mellemhandel af varme trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Eget forbrug § 6, stk. 1
Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes virksomhedens eget forbrug af naturgas og bygas, herunder gas der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes afgiftspligtige varer, der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 10. Det gælder fx naturgas, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 10, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Endelig skal naturgas og bygas, der er anvendt til motorbrændstof i virksomheden, medregnes i den afgiftspligtige mængde.

Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i relation til gasselskabets afregning af gasafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som forsyningsselskaber almindeligvis anvender over for kunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret; dette fremgår af Momsvejledningen.

Månedsafregnende kunder
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved månedsafregnende kunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel:

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for februar, hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til SKAT er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiode
For udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til kunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende kunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for marts.

Betaling via PBS
Ved betaling for leverancer via BetalingsService (PBS) anvender forsyningsselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer:
  1. Kunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
  2. Kunden får tilsendt en slutafregning fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1
Hvis selskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2
Hvis selskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsætter endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede kunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævninger
Forsyningsselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret, skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, så selskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at selskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede gaskunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

Ordningen om bundfradrag blev indført ved lov nr. 443 af 10. juni 1997. Ordningen var gældende til  den 31. december 2000.

De nærmere regler om ordningen er beskrevet i Punktafgiftsvejledningen til og med version 2009-2.

 

§ 7
 Stk. 1: Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for:
  • naturgas og bygas eller varme fremstillet af gas, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 4,
  • naturgas og bygas, der leveres til udlandet,
  • naturgas og bygas, der fritages for afgift efter § 8.

Reglerne for punkterne 1 og 2 fremgår af E.A.1.7.

Stk. 2: Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

--

Bestemmelsen "eller varme fremstillet af gas" og "stk. 2" er indsat ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.   

§ 8, stk. 1 Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af

  • gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
  • naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner,
  • gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2
Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til SKAT få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2
Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte gas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen. Dette gælder for elektricitet, der fremstilles på elproduktionsanlæg uden samproduktion med varme. Hvis elektriciteten produceres på stationære motorer i kraftvarmeværker, skal der betales afgift efter fyringssatsen af hele forbruget, se F.4.1.  

REGLER FRA OG MED 1. JANUAR 2010

Lov nr. 527 af 12. juni 2009

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love) er der bl.a. sket en afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme. Loven er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0).

Den afgiftsmæssige ligestilling af central og decentral kraftvarme indebærer, at centrale kraftvarmeværker skal anvende de samme regler for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling som decentrale kraftvarmeværker. Fordelingen af brændsel til el- og varmefremstilling skal enten baseres på en fast varmevirkningsgrad (v-formel 1,25) eller en fast el-virkningsgrad (e-formel 0,65). I forbindelse med V-formel 1,25 kan værket dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35.

Fra 1. januar 2010 må centrale kraftvarmeværker således ikke længere anvende det hidtidige grundlag/de hidtidige regler for fordeling af brændsel mellem el- og varmeproduktion. Værker, som havde en varmekontrakt pr. 1. juli 1998, må således ikke længere lægge denne kontrakt til grund. Andre centrale værker må ikke længere anvende varmevirkningsgraderne 2,0 eller 1,19. Endelig må værker, der har fået tilladelse til at anvende et referenceværk, ikke længere lægge dette til grund.

Ophævet er endvidere den såkaldte pro rata-metode (forholdsmæssig fordeling af brændsel på baggrund af el- og varmeproduktionen) og elvirkningsgrad 0,90 (e-formel 0,90). Pro rata-metoden og e-formel 0,90 har kun kunnet anvendes af decentrale kraftvarmeværker.   

Endvidere er følgende indsat i lovbestemmelsen:

  • Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet, der er nævnt i fx gasafgiftslovens § 8, stk. 2. Værker, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal kunne dokumentere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT.
  • Den producerede varme skal måles.
  • Den producerede el skal måles.

Grundlæggende er der således fortsat afgiftsfrihed for afgiftspligtige brændsler, der medgår til fremstilling af el, når der betales afgift af den producerede el efter elafgiftsloven.

Uændret er endvidere, at den opgørelsesmetode (v-formel 1,25 eller e-formel 0,65), som værkerne vælger, skal anvendes i hele kalenderåret. Det vil sige, at metoden skal vælges forud for begyndelsen af det pågældende kalenderår. I praksis vil det sige, at virksomhederne skal vælge metode senest ved fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling for januar måned.

I afsnittet Gældende ret, 2.4.1.4, i lovforslag nr. L 207, der lå til grund for lov nr. 527, er der en omtale af kraftvarmeværkers eget forbrug af el med eksempler på den afgiftsmæssige stilling for enkelte typer af el-forbrug. Det er bl.a. anført, at der er afgiftsfrihed for el, der direkte anvendes ved fremstilling og distribution af el. Der er derudover elforbrug, som ikke kan henføres fuldt ud til hverken el-fremstilling eller varmefremstilling (fælles el-forbrug). Endvidere beskrives, at der ved fordeling af fælles el-forbrug anvendes samme fordelingsnøgle som ved fordeling af brændsel mellem el- og varmeproduktion.

Nyhedsbrev

Den 21. december 2009 er der offentliggjort et nyhedsbrev med titlen Kraftvarme - ens afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

Nyhedsbrevet indeholder en overordnet samlet beskrivelse af afgiftsreglerne pr. 1. januar 2010 for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

Begrebet kraftvarmeværker dækker i nyhedsbrevet både over kraft- og kraftvarmeværker.

Nyhedsbrevet beskriver bl.a. reglerne om fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling (opgørelse af afgiftsgrundlaget) og dermed reglerne for, hvor stor en del af brændselsforbruget, som medgår henholdsvis til el- og til varmefremstilling.

Derudover beskrives afgiftsreglerne for eget forbrug af varme og el i kraftvarmeværker.

Der henvises i øvrigt til nyhedsbrevet.

Kraftvarme - fordeling af brændsel til el- og varmeproduktion (lovgrundlag)

Nedenfor er gengivet lovgrundlaget i gasafgiftsloven for fordeling af brændsel til el- og varmeproduktion (gasafgiftslovens § 8, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011):
"Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25 *), idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 *) og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:

 

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

23,3 MJ/Nm3**)

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

Energiindholdet i slam og gødning udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen

 

MJ = megajoule

 

GJ = gigajoule."

*)   Brændselsfordelingsnøglerne V-formel 1,25 er ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67 ved lov nr. 1564 af 21. december 2010, se nedenfor.
**) Ændret fra 19,7 MJ/Nm3 til 23,3 MJ/Nm3 ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, der trådte i kraft den 27. juni 2010.  

Tilsvarende bestemmelser findes i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 og i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2.

Lov nr. 1564 af 21. december 2010 - nye brændselsfordelingsnøgler pr. 1. juli 2011

Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010  skete der en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 blev ændret til 1,20 og E-formel 0,65 blev ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme og tilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der produceres på et kraftvarmeanlæg, betales afgift af en brændselsmængde på i størrelsesordenen 0,833 GJ ved brug af V-formel 1,20.

For at opretholde balancen i forhold til afgiften på kraftvarme skete der også en ændring af beregningen af afgiften på affaldsbaseret varme, beløbsgrænsen for afgiftslempelse på fjernvarme og reguleringssatserne for nyttiggjort overskudsvarme fra varme produceret på en industrivirksomheds eget kraftvarmeanlæg.

De nye brændselsfordelingsnøgler er trådt i kraft og skal anvendes fra den 1. juli 2011.

Bemærk: Reglen i tilknytning til V-formlen om, at der maksimalt kan opnås afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35, er ikke ændret.

Landsskatteretskendelse og Østre Landsrets dom vedr. eget forbrug af varme

Landsskatteretten har, jf. SKM2008.665.LSR, truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af energiafgift af energi forbrugt til stilstandsvarme og tankopvarmning. Energiforbruget blev anvendt i spids- og reservelastvarmecentraler, der supplerer den fjernvarme, der tilføres fjernvarmenettet. Energiforbruget blev anset for at indgå som et integreret og væsentligt led i selskabets produktion og levering af fjernvarme. Selskabet kunne derfor ikke få godtgjort energiafgifterne.

Sagen blev indbragt til Landsretten, hvor Østre Landsret i sin dom af 21. september 2010 fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Landsretten anså dermed energiforbruget for anvendt til procesformål. Virksomheden havde således krav på tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven. Dommen er offentliggjort på SKM2010.705.ØLR.

 Der er den 6. juli 2011 offentliggjort et styresignal (SKM2011.474.SKAT) med titlen Energiafgifter - godtgørelse af afgift af varme til stilstandsvarme og tankopvarmning, der beskriver ændret praksis på området og regler om genoptagelse. 

 Der blev samme dato også offentliggjort et nyhedsbrev med titlen Energiafgifter - godtgørelse af afgift af varme til stilstandsvarme og opvarmning af olietanke, som mere uddybende beskriver reglerne om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift for forbrug af varme til stilstandsvarme og tankopvarmning i varmeproduktionsanlæg og kraftvarmeanlæg som følge af landsretsdommen. 

REGLER INDTIL 1. JANUAR 2010

Indtil 1. januar 2010 var der forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Centrale kraftvarmeværker

Reglerne for centrale kraftvarmeværker er senest ændret ved lov nr. 390 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Ændringerne ved lov nr. 390 blev gennemført for at sikre hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen.

Den 20. august 1998 blev der - på baggrund af den dagældende lovgivning - udstedt et TSS cirkulære 1998-20 (Cirkulære nr. 148 af 20. august 1998) om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. I cirkulæret skete bl.a. en præcisering af placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende. Endvidere blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i en situation, hvor den producerede elektricitet blev afsat til udefra givne priser, - bl.a. om muligheden for at anvende et referenceværk.

Cirkulærets ordlyd er gengivet i F.2.5.

Landsretten - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen

Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2002, jf. SKM2002.335.VLR, dom i en sag vedrørende den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen. Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret. Der henvises i øvrigt til F.2.5.

Højesteret - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen

Højesteret afsagde den 19. februar 2004, jf. SKM2004.144.HR, dom i ovennævnte sag vedrørende de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen. Der henvises i øvrigt til F.2.5.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker

Naturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Pro rata-reglen

Den ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.

Elvirkningsgrad 0,90

Med den anden metode kan de decentrale og industrielle kraftvarmeværker beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Lov nr. 393 - kraftvarme

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) skete der med virkning fra 1. juli 2002 en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Der blev herved indført nedenstående 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling baseret på varmevirkningsgrad 1,25 og elvirkningsgrad 0,65.

Varmevirkningsgrad 1,25

Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.

Elvirkningsgrad 0,65

Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.

Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.

Samtidig med indførelsen af denne metode bortfaldt den daværende regel i gasafgiftslovens § 31, stk. 5, hvorefter værkerne kunne anvende den fordeling, der følger af kontrakten indgået mellem gasleverandøren og værket.

Valg af metode

Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.

Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke skiftes opgørelsesmetode i løbet af kalenderåret.

For perioden fra 1. juli 2002 og til 31. december 2002 kunne værkerne vælge en af metoderne, der skulle anvendes resten af 2002.

AFGIFTSFRI LEVERANCER AF NATURGAS TIL ELPRODUKTION

Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 3, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter gasafgiftsloven til kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven.

Bestemmelsen indebærer grundlæggende også, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til varmefremstilling til kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven, skal ske med afgift.

Ordningen om afgiftsfri levering af naturgas til elfremstilling forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket. Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.

Kraft- og kraftvarmeværker/elproducenter, der er registreret efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, kan få gassen leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift, CO2-afgift og afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift). Det samme gælder øvrige virksomheder, der er registreret efter de pågældende love (forbrugsregistrerede virksomheder, der anvender gas til procesformål).

Kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, kan få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift og CO2-afgift.

Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, kan få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift. Elproducenten/værket kan derimod ikke få gassen leveret naturgas til elfremstilling uden CO2-afgift. Det bemærkes, at adgangen til at få leveret gas uden CO2-afgift ophørte pr. 1. januar 2010 som en konsekvens af, at de ikke-kvoteomfattede elproducenter ikke længere har adgang til afgiftsfrihed for gas, der anvendes til elfremstilling.

Kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, kan ikke få leveret gas til elfremstilling uden metanafgift.

LSR-KENDELSE - DECENTRALT KRAFTVARMEVÆRK - HJÆLPEDAMPKEDEL

Landsskatteretten har den 24. marts 2006 afsagt kendelse i en sag om afgift af naturgas anvendt til stilstandsvarme i hjælpedampkedel i forbindelse med produktion af elektricitet. Kendelsen er offentliggjort i SKM2006.298.LSR. Landsskatteretten fastslog, at kraftvarmeværket var berettiget til godtgørelse af energiafgifterne vedrørende energiforbruget anvendt til stilstandsvarme i forbindelse med produktion af elektricitet. Ved beregningen af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtig gas i hjælpedampkedlen, som er medgået til fremstilling af elektricitet, skal selskabet anvende en pro rata fordeling, jfr. gasafgiftslovens § 8, stk. 2 og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2

INDFØRSEL I BRÆNDSTOFTANKE, § 13, STK. 2

Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten

Momsregistrerede
virksomheder
§ 10 mv.
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af naturgas og bygas, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift, se F.6.

Godtgørelse - § 8, stk. 4
Afgiften godtgøres af

  • varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og
  • varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.

Rutekørsel
Der ydes ikke længere godtgørelse af afgift (og CO2-afgift) af gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne for afgiftsgodtgørelse er de samme som for svovlfattig diesel, der anvendes til rutekørsel. Disse regler er beskrevet i F.6.11.

Bestemmelsen om godtgørelse af afgiften ved rutekørsel er ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der som ny § 8, stk. 4 og 5, i gasafgiftsloven indsat bestemmelser om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme trådte i kraft den 1. januar 2008. 

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme har været beskrevet i et nyhedsbrev af 20. december 2007 med titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme.

Bestemmelserne om afgiftslempelse er efterfølgende ændret i flere omgange, bl.a. ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 625 af 14. juni 2011. Der henvises i øvrigt til ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011.

 Ovennævnte nyhedsbrev fra december 2007 er erstattet af nyhedsbrev af 14. december 2011 med titlen Energiafgifter - ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen.) 

 I nyhedsbrevet beskrives ændringerne om afgiftslempelse for fjernvarme (kapitel 1), se afsnittet nedenfor Ændringer i relation til bl.a. lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derudover indeholder nyhedsbrevets kapitel 2 en generel og opdateret beskrivelse af betingelser, afgrænsning, satser for afgiftslempelse og regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen i forhold til nyhedsbrevet af 20. december 2007. 

 Der henvises i øvrigt til afsnit F.3.8.1. 

 

§ 14
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10, gælder følgende:

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige afgiftssater for naturgas og bygas.

Centrale kraftvarmeværker skal derudover kunne redegøre for fordelingen af gasforbruget til henholdsvis elfremstilling og varmefremstilling.

Faktura
Fakturaer skal foruden oplysning om vareart mv. oplyse om leveringsstedet og den leverede mængde i kubikmeter.

Hvis udleveringen finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed.

Oplysningspligt § 12, stk. 8
Virksomheder, der leverer naturgas, bygas, varme eller kulde skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6.

Afregning
§§ 15 og 17
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11. Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.022.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 19 - 20), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se Den juridiske vejledning afsnit A.C.2, straffebestemmelser (§§ 21 - 22), se Den juridiske vejledning afsnit A.C.3, og klagevejledning se Den juridiske vejledning afsnit A.A.10.

§ 28, stk. 1
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt, fx hvis naturgas afgiftsberigtiget som "Gas til anden anvendelse" sælges eller anvendes som motorbrændstof, kan SKAT kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift.

§ 28, stk. 3
Hvis gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan SKAT foretage bevillingsinddragelse, d.v.s. inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas.

Tidligere afgiftssatser
Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

Til anvendelse som motorbrændstof

Periode

Sats

1.1.1996-31.5.1999

231 øre pr. Nm3

1.6.1999-31.12.1999

236 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.3.2001

262 øre pr. Nm3

1.4.2002-31.12.2004

 282 øre pr. Nm3

1.1.2005-31.12.2007 

 284,2 øre pr. Nm3

1.1.2008-31.12.2008 

289,3 øre pr. Nm3

1.1.2009 -31.12.2009

294,5 øre pr. Nm3

1.1.2010 -31.12.2010

282,8 øre pr. Nm3

1.1.2011- 31.12.2011

288,0 øre pr. Nm3

 

Til anden anvendelse

Periode

Sats

1.1.1996-30.6.1998

1 øre pr. Nm3

1.7.1998-31.8.1998

25 øre pr. Nm3

1.9.1998-31.12.1999

147 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000

160 øre pr. Nm3

1.1.2001-31.12.2001

196 øre pr. Nm3

1.1.2002-31.12.2004 

 202 øre pr. Nm3

1.1.2005-31.12.2007 

204,2 øre pr. Nm3

 1.1.2008-31.12.2008

207,9 øre pr. Nm3

1.1.2009 -31.12.2009

211,6 øre pr. Nm3

1.1.2010 -31.12.2010

227,0 øre pr. Nm3

1.1.2011- 31.12.2011

231,1 øre pr. Nm3

Til varmefremstilling på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket

Periode

Sats

1.9.1998-31.12.1999

53 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000 *)

66 øre pr. Nm3

*) Fra 1.1.2001 gælder samme sats som for Til anden anvendelse.

Bygas

Periode
Sats
1.9.1998-31.12.1999

25 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000

38 øre pr. Nm3

1.1.2001-31.12.2001

68 øre pr. Nm3

1.1.2002-31.12.2002

99 øre pr. Nm3

1.1.2003-31.12.2003

125 øre pr. Nm3

1.1.2004-31.12.2004

150 øre pr. Nm

1.1.2005-31.12.2005 *)

177,2 øre pr. Nm3

*) Fra 1.1.2006 gælder samme sats som for gas Til anden anvendelse.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter