Forord
Energiafgift af el fremgår af lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 (elafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Der skal også betales CO2-afgift af elektricitet, se F.5.

Elvarmeafgift
Reglerne om elvarmeafgift findes i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Særlig svovlafgift af el
For leverancer og forbrug af el indtil 31. december 1999 skulle der endvidere betales en særlig svovlafgift af el. Reglerne herom fremgår af lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006 om afgift af svovl. Fra 1. januar 2000 er varer, der er brugt til fremstilling af el i kraftværker og kraftvarmeværker, omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler. Disse fremgår af G.11.

Lovændringer mv.
Der er de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

885

03.10.1996Lovbekendtgørelse

1211

27.12.1996Elsparebidrag

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften

445

10.06.1997Afgiftspligtige mængder kan fortsat opgøres efter forfaldsdatoen

1098

29.12.1997Klagestrukturen

437

26.06.1998Solcelleanlæg undtaget fra afgiftspligten og afgiftsforhøjelser

689

17.09.1998Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

389

02.09.1999Indførelse af eldistributionsbidrag mv. (§ 1, nr. 5,7 og 12 og § 3 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004)

963

20.12.1999Afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrug

165

15.03.2000Opkrævningsloven
102922.11.2000Afskaffelse af hæftestraf
46209.06.2004Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne (§ 1, nr. 19 og 21, § 2, nr. 2,3,4,5,6 og 21, § 3, nr. 2,3,5,19, § 4, 3,4 17 og § 5, nr. 2,3,4, og 14 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004), (§ 1, nr. 21 - proceslistens pkt. 37 - er trådt i kraft ved bek. nr. 372 af 25.5.2005, jf. endvidere bek. nr. 709 af 5. juli 2005), (§ 3, nr. 4 er trådt i kraft ved bek. nr. 708 af 5. juli 2005)
139120.12.2004§ 3, ændring af elvarmesats (trådt i kraft ved bek. nr. 941 af 12.10.2005)  
32518.05.2005Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
42806.06.2005 Kommunalreformen konsekvensændringer 
1416 21.12.2005 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme (bekendtgørelse nr. 33 af 15.01.2007) 
1417 21.12.2005 Afgiftslempelser på fjernvarme mv., mikrokraftvarme og justeringer af forbrugsregistrering. (afgiftslempelse på fjernvarme er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 1327
af 30. november 2007
421 03.05.2006Lovbekendtgørelse
1536 19.12.2007Indeksering af energiafgifterne
52817.06.2008Implementering af energiaftalen (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009)  
527  12.06.2009Skattereformen, Forårspakke 2.0 
1384  21.12.2009Ændringer som følge af statsstøttesag m.m.
1516 27.12.2009 Oprettelse af center for energibesparelser m.v. (§ 3 vedrører ændring af elafgiftsloven) 
722 25.06.2010 Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v. 
156421.12.2010Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet. Nye satser for afgiftslempelse på fjernvarme trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 504 af 24. maj 2011
31001.04.2011Lovbekendtgørelse
62524.06.2011Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug

§ 1
Afgiftspligten omfatter el, der forbruges her i landet.

Undtagelser
§ 2, stk. 1
Undtaget fra afgiftspligten er el, som

  • Fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW.
  • Fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler.
  • Fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten.
  • Fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elforsyning svigter.
  • Fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikke-erhvervsmæssigt bebyggelse sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand. Ny tekst startMed en installeret effekt på højst 6 kW menes, at anlæggets maksimale effekt højst er på 6 kW.Ny tekst slut

VE-anlæg
Mindre anlæg, der producerer vedvarende energi (VE-anlæg), er fritaget for elafgift på visse betingelser. Det er solcelleordningen, der er udvidet til at omfatte VE-anlæg. Ved VE-anlæg forstås her blandt andet vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi samt bølge- tidevandsenergi.

Anlægget skal være tilsluttet elinstallationen i boliger herunder fritidsboliger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Boligforeningers fællesarealer anses ikke for at være erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.

Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse betyder her private og offentlige børneinstitutioner, skoler og lignende. For deres vedkommende sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand. Ved bebygget areal forstås etagemeter. I tvivlstilfælde er det Energinet.dk, der afgør, om der er tale om ikke-erhvervsmæssig benyttelse efter bestemmelserne i nettoafregningsbekendtgørelsen. 

Eksempler på ikke-erhvervsmæssig bebyggelse er endvidere: Kirker og tilhørende menighedslokaler, rensningsanlæg og vandværker, kommunalt ejede idrætsfaciliteter, selvejende idrætsfaciliteter, foreningsejede bygninger som f.eks. spejderhytter og missionshuse, rådhuse.

Bygninger med flere husstande kan blive fritaget for elafgift, selv om anlæggets samlede effekt er større end 6 kW, når blot effekten per bolig ikke overstiger 6 kW. Der skal installeres en afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion. Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed.

Et boligforening med fællesarealer kan således installere et anlæg med en samlet effekt på 6 kW gange antallet af boliger tillagt 6 kW pr. 100 m2 fællesarealer.

I bygninger med flere husstande kan beboerne tilslutte et eller flere VE-anlæg med en samlet effekt på 6 kW eller derunder til egen elinstallation i den enkelte bolig. I så fald skal der installeres en afregningsmåler i boligenheden.

Ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse og en fælles afregningsmåler kan blive fri for at betale elafgift på betingelse af, at der sker en fordeling af elforbruget på årsbasis. Ny tekst startAnlæggets størrelse kan dog ikke overstige 6 kW. Ny tekst slutOm skattepligt for erhvervsdelen af ejendommen se Den juridiske Vejledning C.C.4.4.

I ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse eller med blandet offentlig og erhvervsmæssig anvendelse med en fælles måling af det samlede nettoelforbrug (NF) fastlægges VE-anlæggets produktion (VE) enten på grundlag af en særskilt måling eller efter en beregning med følgende årlige produktion pr. kW installeret effekt:

Solcelleanlæg: 800 kWh, vindmøller: 1.500 kWh og øvrige anlæg 4.000 kWh.

Det samlede elforbrug, bruttoforbruget (BF), er summen af nettoforbruget af VE-anlæggets produktion (BF = NF + VE).

Det private elforbrug (PF) fastsættes som summen af elforbruget til varmt vand (3.000 - 3.600 kWh) for varmt vand til 1- 4 personer, rumopvarmning (80 kWh/m2 boligareal) samt lys og husholdningsforbrug (2.000 kWh/lejlighed og 4.000 kWh/parcel- og stuehuse).

Det erhvervsmæssige elforbrug (EF), som ikke er afgiftsfritaget, opgøres forholdsmæssigt på grundlag af nettoforbrug og bruttoforbrug således:

Visning af billede: Lign_1

Et eksempel:

Vindmølle 6 kW:

  • Nettokøb, målt

6.000 kWh/år

 
  • VE-produktion, beregnet

9.000 kWh/år

(6 * 1.500)

  • Bruttoforbrug, beregnet

15.000 kWh/år

(6.000+9.000)

  • Husholdning, beregnet

4.000 kWh/år

(husholdning, parcelhus)

  • Erhverv, bruttoforbrug

11.000 kWh/år

(15.000 - 4.000)

  • Nettoforbrug, erhverv

4.400 kWh/år

11.000*6.000

     15.000

Det beregnede nettoforbrug i erhvervsdelen er grundlag for afgiftsberegningen.

En bolig kan have tilsluttet flere VE-anlæg, når blot den samlede effekt af anlæggene ikke overstiger 6 kW.

Afgiftsfriheden omfatter ikke anlæg som den fysiske person alene ejer en andel i som for eksempel vindmøllelaug og lignende. 

Betingelser for afgifts-fritagelsen
Elektricitet fremstillet på et VE-anlæg er under visse betingelser fritaget for elafgift af hele den producerede mængde elektricitet.

Når produktionen er mindre end forbruget leveres den manglende elektricitet fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, sendes overskudsproduktionen ud på nettet. Ejere af et eller flere VE-anlæg med en samlet installeret effekt på højst 6 kW får mulighed for populært sagt at "lagre" elektricitet på elnettet i lighed med ordningen for små solcelleanlæg.

Det opgøres en gang om året eller ved skift af elleverandør, hvor meget der netto er leveret fra eller til nettet svarende til den normale forbrugsaflæsningsperiode. Den årlige opgørelse sker enten ved at bruge en elmåler, der kan "løbe baglæns", når der er overskudsproduktion, eller ved separat at måle af den elektricitet, som leveres fra nettet og tilsvarende separat at måle den elektricitet, som leveres til nettet. Nettoforbruget er da forskellen mellem de to målte værdier. Når boligens elforbrug er større end elproduktionen, betales der kun afgift af nettoforbruget. Hvis elforbruget er mindre end elproduktionen afregnes den leverede elektricitet af Energinet.dk efter VE-lovens afregningsregler for miljøvenlig elproduktion.

Betingelserne er i hovedtræk, at anlægget eller anlæggene

  • er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen forbrugsinstallation
  • er 100 pct. ejet af forbrugeren
  • ligger på forbrugsstedet
  • alene anvender vedvarende energikilder i et eller flere elproduktionsanlæg, som har en samlet nominel effekt på eller under 6 kW pr. husstand
  • forsyner boliger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og elektricitet. For ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m2 bebygget areal til en husstand
  • er registreret i stamdataregisteret.

En lejer af en bolig eller en ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan opnå nettoafregning.

De nærmere betingelser for at nettoafregne på årsbasis vil fremgå af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, nettoafregningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010. For at få afgiftsfritagelsen, skal der afregnes efter reglerne i nettoafregningsbekendtgørelsen. Afgørelse om nettoafregning træffes af Energinet.dk.

Det er en betingelse for at slippe for afgift, at anlægget er registreret i stamdataregisteret hos Energinet.dk.

Bestemmelserne om afgiftsfrihed for små private VE-anlæg træder i kraft den 1. juli 2010. Netvirksomhederne vil inden 30. september 2010 indberette de solcelleanlæg, som de kender til, til stamdataregisteret og samtidig oplyse anlægsejeren om, at denne skal anmode Energinet.dk om nettoafregning.

Når nye VE-anlæg skal installeres skal anlægsejeren henvende sig til netvirksomheden og bede om at blive registreret i stamdataregisteret samt anmode Energinet.dk om nettoafregning. 

Information om vilkårene og retningslinjer for nettoafregning, opgørelse og afregning ved salg af elektricitet, udførelse af målinger, ansøgningsskemaer til registrering i stamdataregisteret med videre findes hos Energinet.dk på www.energinet.dk.

Den hidtidige tidsbegrænsning for afgiftsfritagelsesordningen er blevet ophævet ved lov nr. 1417 af 21. december 2005

Skatterådet har, jf. SKM2008.516.SR bekræftet, at afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, på de vilkår, der i øvrigt er nævnt i bestemmelsen, også vil omfatte et solcelleanlæg, der tilsluttes en elinstallation (afregningsmåler for ejendommen) i en ejendom, der består af flere lejligheder (husstande), uanset den samlede effekt er større end 6 kW, hvis effekten opgjort pr. lejlighed (husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW. Det var forudsat, at der ikke for nogen af lejlighederne (husstandene) var tale om nettoproduktion af el fra solcelleanlægget.

Anlæg lig med eller
over 150 kW
El, som fremstilles på produktionsanlæg med en kapacitet på 150 kW eller derover, er omfattet af afgiftspligten, selv om hele anlæggets kapacitet kun udnyttes lejlighedsvis.

Ved et produktionsanlægs kapacitet forstås det antal kW, som anlægget maksimalt kan yde vedvarende til drift af installationer, hvortil der kræves det omhandlede antal kW.

Anlæg mindre end 150 kW
§ 2, stk. 2
SKAT kan efter anmodning bestemme, at el, der fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af el, er afgiftspligtig. Afgiftspligten er betinget af, at den fremstillede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se F.6.

Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder med anlæg til at fremstille el udelukkende til eget brug, fx grusgrave med eget elproduktionsanlæg.

Endvidere tager bestemmelsen sigte på virksomheder med et kraftvarmeanlæg med en kontinuerlig produktion af el - uden at der stilles krav til anlæggets kapacitet. I begge tilfælde er det som anført ovenfor en betingelse, at den producerede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift.

Den afgiftsmæssige behandling af landbrugsdiesel, der anvendes til produktion af el og varme i minikraftvarmeanlæg er præciseret i SKM2005.475.SKAT.

Elafgiftsloven giver mulighed for, at minikraftvarmeanlæg kan blive registreret efter elafgiftsloven.

Bestemmelsen indebærer, at virksomheder med et elproduktionsanlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW med en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, og virksomheder, der har et stationært anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet, efter anmodning kan blive omfattet af afgiftspligten efter elafgiftsloven, når afgiften af den fremstillede elektricitet helt eller delvist er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne om tilbagebetaling af elafgift.

Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder, der har anlæg til fremstilling af elektricitet til eget brug, fx grusgrave med eget el-produktionsanlæg og landbrugets minikraftvarmeanlæg.

Forbrug af olie i minikraftvarmeværker, der er registreret efter elafgiftsloven er omfattet af bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2. Der skal således ikke betales afgift af den del af forbruget, der går til fremstilling af elektricitet for registrerede anlæg, idet den producerede elektricitet omfattes af afgiftspligten efter elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven. Virksomheden kan få afgiften godtgjort af olieforbruget til elfremstilling, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 3.

Det er derfor kun den del af energiforbruget, der kan henregnes til varmefremstilling, der skal betales afgift af. Der betales afgift efter den sats, der gælder for olie til fyringsformål.

Landbruget kan anvende farvet olie i minikraftvarmeanlægget. Det farvede produkt skal ikke afgiftsmæssigt behandles som landbrugsdiesel, idet anvendelsen i minikraftvarmeanlægget til produktion af elektricitet og varme ikke er en primæraktivitet i landbruget. Fordelingen af olieforbruget til minikraftvarmeanlægget og til landbrugsformål dvs. landbrugets primæraktiviteter jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, skal være baseret på en måling af olien, der anvendes i minikraftvarmeanlægget.

Reglerne for regnskab og opbevaring, der gælder for henholdsvis kraftvarmeværker og motorbrændstof til maskiner, der anvendes til landbrugets primæraktiviteter, skal følges, selv om det er den samme farvede diesel, der anvendes. Hvis samme tankanlæg anvendes til opbevaring af olie til fyringsformål og landbrugsformål, skal olien indkøbes med motorbrændstofafgift. Via regnskaberne styres omfanget af tilbagebetalingen.

Hvis anlægget ikke er registreret efter elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven, betales der ikke afgift af den producerede elektricitet, og der gives ikke godtgørelse af afgiften af olie, der medgår til fremstilling af elektricitet.

Egen-produceret el på vindmøller
Den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for egenproduceret vindkraft, som en vindkraftproducent anvender til at fremstille varme er præciseret i SKM2007.541.SKAT.

Det følger af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, at vindkraft, som vindkraftproducenten forbruger til drift af varmepumper, er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c og er fritaget for afgift på betingelse af, at der er tale om et direkte eget forbrug. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal dermed være koblet på samme interne net, dvs. de skal være internt forbundne via det interne net. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal tilhøre samme juridiske enhed.

Hvis vindkraftproducentens interne net, som vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget er tilsluttet, også er forbundet til det kollektive elforsyningsnet - den afgiftsregistrerede netvirksomheds el-net - er der afgiftsmæssigt ikke noget til hinder for, at en overskydende del af vindkraftproduktionen leveres til det kollektive elforsyningsnet. Denne leverance af vindkraft til det kollektive elforsyningsnet kan ske uden betaling af afgift.

Hvis vindkraftproducenten både leverer vindkraft til det kollektive elforsyningsnet, og får leveret el fra det kollektive elforsyningsnet til drift af varmepumpeanlægget, kan vindkraften fortsat leveres uden afgift til det kollektive elforsyningsnet. Den afgiftsregistrerede el-netvirksomhed opkræver el-afgift og kuldioxidafgift ved levering til forbrug her i landet. Dette gælder også for el, der leveres til vindkraftproducenten uanset størrelsen af den mængde el, der leveres til det kollektive elforsyningsnet. Der skal ske særskilt måling af vindkraft, der leveres til det kollektive elforsyningsnet og af den el, der leveres fra det kollektive net til vindkraftproducenten, dvs. begge leverancer/retninger skal måles.

Hvis vindkraftproducenten samtidig også bruger el til andre formål end i varmepumpeanlægget ved anvendelse af samme interne net, giver loven ikke mulighed for på forhånd at allokere - f.eks. afgiftsfri vindkraft til varmepumpeanlægget og afgiftsbelagt el til de andre formål. Afgiftsbelastningen for alle typer af elforbrug hos vindkraftproducenten bliver dermed den samme. Der skal i praksis ske måling af de forskellige typer af elforbrug.

Stationære anlæg og kontinuerlig fremstilling
Landsskatteretten har den 21. marts 2001 afsagt kendelse i en sag vedrørende et grusværk med 3 dieselmotordrevne el-generatorer med en elproduktionskapacitet på henholdsvis 64, 38 og 80 kW, som ikke er forbundne, jf. SKM2001.598.LSR.

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt den fremstillede elektricitet på de pågældende elproduktionsanlæg opfylder betingelserne i elafgiftslovens § 2, stk. 2, for at blive omfattet af afgiftspligten - og dermed hvorvidt grusværket kan opnå afgiftsgodtgørelse for den forbrugte olie til elproduktion.

Der er tale om anlæg monteret i trailere på hjul. Virksomheden har bl.a. overfor Landsskatteretten anført, at anlæggene aldrig er flyttet og heller ikke er opbygget med henblik herpå. At anlæggene står på hjul skyldes alene, at de er monteret i billigt indkøbte containere.

Kendelse: Retten fandt, at virksomheden er berettiget til at være registreret efter elafgiftsloven - og som følge deraf også efter CO2-afgiftsloven - som elproducent.

Retten har herved fundet, at anlæggene må anses for stationære, samt at der foreligger en kontinuerlig fremstilling af el. Det er tillagt vægt, at de pågældende anlæg ikke uden afholdelse af væsentlige omkostninger kan flyttes, samt at disse udgør den eneste tilgængelige energikilde og således anvendes i et omfang, der produktionsmæssigt er behov herfor.

Det fremgår endvidere af kendelsen, at retten finder, at elafgiftsloven ikke indeholder hjemmel til at opgøre elproduktionskapaciteten på grundlag af den samlede kapacitet af virksomhedens enkelte anlæg (lovens § 2, stk. 1, litra a).

Afgiftssatser
Afgiftssatserne er senest ændret ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, der er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.).

Afgiftssatserne (energiafgiften) reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

I perioden 2012-2015 gælder nedenstående satser.

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Tillægsafgift på elektricitet fra 1. januar 2011

Der er indført en tillægsafgift på elektricitet med virkning fra 1. januar 2011. Tillægsafgiften er en del af elafgiften (elafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 4 og § 6, stk. 2, nr. 4).

Elafgiften består af følgende elementer:

  1. Energiafgift
  2. Energisparebidrag
  3. Eldistributionsbiddrag
  4. Tillægsafgift

Elsparebidrag ændret til energisparebidrag

Ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.), § 3, blev "elsparebidrag" ændret til "energisparebidrag" med virkning fra den 1. marts 2010. 

Elvarmeafgift 

Nedenstående oversigt viser afgiftssatser for perioden 2012-2015 for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet (elafgiftslovens § 6, stk. 1):   

 

 

2012

2013

2014

2015

Energiafgift

 øre/kWh

51,7

52,6

53,6

54,6

Energisparebidrag

 øre/kWh

0,6

0,6

0,6

0,6

Eldistribu-
tionsbidrag

 øre/kWh

4,0

4,0

4,0

4,0

Tillægsafgift

 øre/kWh

6,1

6,2

6,3

6,4

Afgift i alt efter elafgiftsloven

 øre/kWh

62,4

63,4

64,5

65,6

Afgift af andet forbrug af elektricitet

Nedenstående oversigt viser elementerne og satserne for andet forbrug af elektricitet end til opvarmning af helårsboliger for perioden 2012-2015 (elafgiftslovens § 6, stk. 2)

 

 

2012

2013

2014

2015

Energiafgift

 øre/kWh

63,5

64,7

65,8

67,0

Energisparebidrag

 øre/kWh

0,6

0,6

0,6

0,6

Eldistribu-
tionsbidrag

 øre/kWh

4,0

4,0

4,0

4,0

Tillægsafgift

 øre/kWh

6,1

6,2

6,3

6,4

Afgift i alt efter elafgiftsloven

 øre/kWh

74,2

75,5

76,7

78,0

Tidligere afgiftssatser 
Tidligere afgiftssatser, se F.3 Bilag.

Løbende leverancer - afgiftsfor-
højelser
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, anvendes de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

SKAT kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

Afgiften svares af

§ 3, stk. 1, nr. 1
Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.  

Grundlæggende er der tale om de virksomheder, der driver elforsyningsnettet og varetager "transporten" af elektricitet til forbrugeren, og som er ansvarlig for måling af aftag fra elforsyningsnettet. Disse virksomheder er ofte benævnt "netvirksomheder".

§ 3, stk. 1, nr. 2
Den, der til eget brug fremstiller elektricitet, fx visse kraftvarmeanlæg, industrivirksomheder, grusgrave og omrejsende tivolier med et elproduktionsanlæg, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, når der skal betales afgift af den fremstillede elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt elproducenter.

Ved den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2, menes elproducenter, som direkte forbruger af den producerede elektricitet. Der er tale om tilfælde, hvor al eller en del af den producerede elektricitet direkte via elproducentens eget interne elnet forsyner elproducentens egne elforbrugende aggregater mv.

Elproducenter, der leverer al den producerede elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, skal ikke registreres efter § 4, stk. 1.

Reglerne i CO2-afgiftsloven er parallelle med bestemmelserne i elafgiftsloven.

§ 4, stk. 2
Den, der uden at være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 (elselskaber), leverer elektricitet til forbrug her i landet, dvs. elproducerende anlæg, som leverer el direkte til forbrug uden om transmissions- og distributionsnettet.

 

 

 

 

 

Landsretten har den 1. april 1998 afsagt dom i en sag vedrørende spørgsmålet om den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for et mobilt nedknusningsanlæg, der er forsynet med en dieselgenerator.

Om anlægget er nærmere oplyst, at det har en bredde, højde og længde på henholdsvis 3 m, 4 m og 13,98 m og er forsynet med larvebånd. Anlægget, der anvendes til knusning af beton til grus, består af et knuseri og et transportbånd, der fører det knuste materiale fra knuseren. Knuseriet og transportbåndet drives af elmotorer, der forsynes med strøm fra en dieselgenerator. Denne har en kapacitet på 330 kW og er placeret i en kasse på 3 m x 1,5 m x 2,1 m, der er monteret på nedknusningsanlægget. Anlægget er forsynet med 380 V og 220 V eludtag. Nedknusningsanlægget kan flyttes ved hjælp af larvebånd eller ved hjælp af en blokvogn. Anlæggets elproduktion er på årsbasis opgjort til ca. 250.000 kWh.

Sagsøgeren gjorde under sagens behandling bl.a. gældende, at der er tale om et industrielt kraftværk - og ikke i afgiftsmæssig henseende en entreprenørmaskine, og at den olie, der medgår til fremstilling af elektricitet, ikke kan sidestilles med motorbrændstof. Elstikkene benyttes bl.a. til et svejseværk, når anlæget repareres, og til belysningen i forbindelse med anlæggets drift. Endvidere blev det oplyst, at der ikke findes andre maskiner end den omhandlede med sådanne eludtag, og at en almindelig gravemaskine ikke har eludtag med en spænding på over 24 V.

Dom
Landsretten fandt, at der efter ordlyden af elafgiftslovens § 3, stk. 2, sammenholdt med lovens §§ 1 og 2a, skal svares afgift af den producerede elektricitet. Dette indebærer, at der er tale om et registreringspligtigt elproduktionsanlæg, jf. elafgiftslovens § 4.

Skatteministeriets bemærkninger
Skatteministeriet finder, at ovennævnte dom fastslår, at andre virksomheder med lignende mobile elproduktionsanlæg, vil være omfattet af afgiftspligten efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, under forudsætning af, at elproduktionsanlægget har en selvstændig opbygning og funktion, og dermed kan sidestilles med et almindeligt stationært dieseldrevet elproduktionsanlæg. Udover, at elproduktionsanlægget uden væsentlige problemer kan afmonteres og fungere som et stationært anlæg, skal anlægget have udtag til 220/380 volt.
Der henvises til F.6.4.6 om transformerstationers elforbrug.

Skatteministeriets departement har den 9. februar 1998 bl.a. skrevet således i relation til den afgiftsmæssige stilling for virksomheder, fx en supermarkedskæde, der har etableret et internt forsyningsselskab:

"Efter elafgiftsloven påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Afgiftspligtige skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Det er Departementets opfattelse, at det forhold, at et selskab eller en virksomhed indgår aftale med f.eks. butikker i samme koncern om levering af elektricitet, og at selskabet tager sig af fakturaer fra elforsyningsselskaberne vedrørende leverancer til butikkerne, ikke gør selskabet til en elleverandør efter elafgiftsloven. Der er reelt tale om, at en storforbruger har besluttet at koordinere forhold vedrørende fakturaer og betaling i et særligt selskab."

§ 4
Virksomheder nævnt i F.3.3, skal anmelde sig til registrering, se i øvrigt de generelle regler for registrering i E.A.1.4.

Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven.
Ved anmeldelse til registrering anvendes blanket nr. 23.013, Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af elektricitet.  Blanketten kan hentes på www.virk.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forbrugsregistrering for elektricitet og varme og registrering for mellemhandel af varme
 Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive registreret for forbrug af gas, el og varme. Endvidere kan varmeleverandører - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.

Betingelser for forbrugsregistrering for elektricitet:

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af el målt pr. afregningsmåler være over 100.000 kWh og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift af el skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af afgiften efter elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.

Endvidere skal elektriciteten leveres direkte af en virksomhed, der er registreret efter elafgiftsloven hos SKAT som leverandør af el. Ved en leverandør af el forstås en distributionsvirksomhed eller transmissionsvirksomhed, som "transporterer" elektriciteten frem til forbrugeren, og som er ansvarlig for aflæsning af afregningsmåleren hos forbrugeren.

Betingelser for forbrugsregistrering af varme: Se F.4.2.

Betingelser for registrering for mellemhandel af varme: Se F.4.2

Ikrafttræden mv.: 

Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Ordningerne om forbrugsregistrering for varme og mellemhandel af varme er nærmere beskrevet i følgende 2 nyhedsbreve:

1) Nyhedsbrev af juli 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering for gas, el og varme (nettoafregning af afgift) og mellemhandlerregistrering for varme).

2) Nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Forbrugsregistrering - Justeringer mv. pr. 1 januar 2006
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 er der pr. 1 januar 2006 sket enkelte justeringer og en udvidelse af ordningen om forbrugsregistrering for gas, el og varme.

Efter de hidtil gældende regler er det det årlige forbrug pr. afregningsmåler (El: 100.000 kWh) og (Varme: 4.000 GJ) og godtgørelsens størrelse på 90 pct. af den samlede energi- og CO2-afgiftsbelastning, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.

"Afregningsmålerprincippet" er blevet ændret til et "virksomhedsprincip", dvs. at de hidtidige krav til forbrugets størrelse og godtgørelsens størrelse for at blive forbrugsregistreret er ændret fra at gælde for hver afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling.  

Ved lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.

-----

Justeringerne mv. er nærmere beskrevet i Nyhedsbrev af december 2005 (Forbrugsregistrering for gas, el og varme - justeringer mv. af afgiftsreglerne).

Nyhedsbrevet indeholder endvidere et afsnit, hvori der er redegjort nærmere om identifikation af afregningsmålere herunder brug af målestedsidentifikation/aftagenummer (EAN-nummer) for afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

 

 

§ 8, stk. 1
Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode (kalendermåned) , dvs. den mængde, som virksomheden skal betale elafgift (og CO2-afgift) af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for leverancer af el til opvarmning af helårsboliger og anden el.

Forbrugsregistrerede virksomheder og registrerede mellemhandlere af varme
Ordningen om forbrugsregistrering for elektricitet og varme og mellemhandel af varme trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Fradrag
I den afgiftspligtige mængde fradrages el, der er leveret uden afgift, se F.3.7.

Eget forbrug
Ved opgørelsen skal medregnes el, der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (el til funktionærboliger, indehaverens privatforbrug mv.), samt til afsætning af ydelser, der ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, fx forlystelser. Endvidere medregnes el, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx el, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 1 og 4. Der kan dog ikke ske fradrag for el, der anvendes til formål omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. lovens § 11, stk. 2. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Egenproduceret el - opgørelse efter elafgiftslovens § 8, stk. 2
Landsretten afgjorde i SKM2006.37.VLR, at en elforsyningsvirksomhed i sin opgørelse af afgiftspligtig mængde ikke skulle medregne eget forbrug, som var omfattet af rumvarmereglerne i lovens § 11, stk. 3. Dette var begrundet i en ordlydsfortolkning af dagældende § 8, stk. 2, som ikke henviste til § 11, stk. 3. Sagen vedrørte elforbrug i elvandvarmere, fast installerede radiatorer og elvarmeblæsere i transformerstationer (rumvarme). SKAT udtalte sig i SKM2007.61.SKAT om konsekvenserne af dommen. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at dommen indebærer en ændring af praksis efter elafgiftsloven på følgende områder:

  • Forbrug af elektricitet til formål omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, der direkte knytter sig til driften af registrerede el-netvirksomheder, dvs. virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 (elnetvirksomheder og eltransmissionsvirksomheder).
  • Forbrug af elektricitet til opvarmning mv. af administrationslokaler, lagerlokaler og værkstedsanlæg, der anvendes af den afgiftsregistrerede virksomhed til formål, der knytter sig direkte til den bevillingspligtige, afgiftsregistrerede virksomhed (ydelser i relation til net-/transmissionsvirksomhedens leverancer af el).

Omfattet af dommen er endvidere andre elafgiftsregistrerede virksomheder end netvirksomheder, f.eks. virksomheder med eget kraftvarmeanlæg, der anvender en del af den producerede elektricitet til at fremstille varme i aggregater nævnt i elafgiftslovens § 11, stk. 3. Se endvidere nedenstående SKM2009.273.LSR

Retstilstanden som følge af landsretsdommen er nu ændret. Med virkning fra 1. januar 2010 er elafgiftslovens § 8, stk. 2 ændret således, at eget forbrug, som er omfattet af rumvarmereglerne, herunder i transformerstationer, nu skal medregnes i den afgiftspligtige mængde. Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 er elafgiftslovens § 8, stk. 2 således ændret fra "§ 11, stk. 1, 2 og 15" til "§ 11 og § 11 c".

For en redegørelse for den tidligere retstilstand vedrørende eget forbrug af el til rumvarme, henvises til tidligere udgaver af Punktafgiftsvejledningen, senest Punktafgiftsvejledningen 2009-2.

På basis af den tidligere retstilstand i SKM2006.37.VLR om transformerstationer, har Landsskatteretten ved kendelsen SKM2009.273.LSR, truffet afgørelse i en sag om afgiftspligt af egenproduceret elektricitet. Under henvisning til SKM2006.37.VLR fandt landsskatteretten således, at virksomheden efter § 8, stk. 2 ikke var afgiftspligtig af egenproduceret el, der var anvendt til rumvarme mv., omfattet af lovens § 11, stk. 3. Dette var begrundet i, at det hverken efter ordlyden af dagældende § 8, stk. 2, eller andre relevante bestemmelser i elafgiftsloven, jf. § 3, nr. 2 (senere stk. 1, nr. 2) og § 4, stk. 1, eller forarbejderne hertil, kunne antages, at den fortolkning, som var anlagt af landsretten i SKM2006.37.VLR af § 8, stk. 2, ikke skulle omfatte virksomheder, som den i sagen omhandlede. 

§ 8, stk. 2
Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde el i relation til elselskabets afregning af elafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som elselskaberne almindeligvis anvender over for elkunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Månedsafregnende elkunder
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el ved månedsafregnende elkunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel:

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for februar - hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til SKAT er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiode
For udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til elkunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende elkunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for marts.

Betaling via PBS
Ved betaling for leverancer af el via BetalingsService (PBS) anvender elselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer:

  1. Elkunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
  2. Elkunden får tilsendt en slutafregning fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1
Hvis elselskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2
Hvis elselskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede elkunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævninger
Elselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, således at elselskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at elselskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede elkunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

§ 8, stk. 3
Elselskaber, der årligt afsætter mindre end 100 GWh, kan efter ansøgning til SKAT få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de fakturerede leverancer af el fra kraftværker mv.

Virksomheder, der opgør de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de tilfakturerede leverancer fra kraftværker mv., kan foretage et fradrag i disse leverancer på 4  pct. for ledningstab.

Tilladelsen gives på betingelse af, at endelig afregning af elafgiften over for SKAT finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer på grundlag af en aflæsning af forbruget hos samtlige forbrugere.

Elproducenter skal opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af et produktionsregnskab over den mængde el, som virksomheden har produceret til forbrug i månedens løb.

I den afgiftspligtige mængde fradrages eget forbrug af el, der er godtgørelsesberettiget efter lovens § 11, se dog nærmere F.3.5 og F.6.

Elafgiftsloven indeholder i § 6, stk. 1, nr. 1 en nedsat afgiftssats, som finder anvendelse ved forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet. De nærmere regler om anvendelse af den særlige lavere afgiftssats for elvarme findes i bek. nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger udstedt i medfør af lovens § 6, stk. 2.

Bek. §1
Den særlige elvarmesats kan anvendes for el, der leveres til boligenheder, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.

Den særlige elvarmesats kan kun anvendes over for boligenheder og ikke for fx fjernvarmeværker, der installerer en eldrevet varmepumpe, selv om varmepumpen producerer varme til boligopvarmning i konkurrence med andre opvarmningssystemer, herunder eldrevne parcelhusvarmepumper.

Sommerhuse
Elvarmesatsen kan også anvendes for leverancer til sommerhuse (registreret i BBR som sommerhus), som ejeren lovligt kan anvende til helårsbeboelse efter de almindelige regler herom i Planlovens § 40 og 41. Sommerhuse skal altid registreres med anvendelseskode 510, og denne anvendelseskode skal altid bibeholdes indtil der, via en byggetilladelse, er givet tilladelse til ændret anvendelse. Hvis tilladelsen til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse er personlig og/eller af midlertidig karakter, giver dette ikke anledning til at ændre benyttelseskoden i BBRs felt 203 og 307.

Registrering af elinstallationer
Boligens elinstallation skal være registreret hos elselskabet som anvendt til opvarmning.

Bek. § 2
Elselskabet registrerer elvarmeinstallationen efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af leverancen. Kommunen skal attestere, at installationen er i en bolig, der er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig, eller i et sommerhus,som ejeren lovligt anvender til helårsbeboelse, jf. ovenfor.

Der anmodes om registrering i et skema, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen, eller i en skrivelse, der indeholder samme oplysninger som skemaet. Skemaet er udformet sådan, at der anmodes både om registrering hos elselskabet og i BBR.

Bek. § 3, stk. 2
Elselskabet skal over for kommunen entydigt identificere den eller de boliger, der ønskes registreret. Elselskabet skal samtidig oplyse, hvor meget el, der er leveret til installationen i de seneste 12 måneder.

Elvarmesatsens anvendelse
Elvarmesatsen anvendes for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed. Satsen anvendes også for el, som bruges i erhvervslokaler, der har installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Dette gælder fx en helårsbolig, hvorfra der også drives et erhverv.

Satsen kan anvendes fra det tidspunkt, hvor elselskabet har registreret installationen, jf. bek. § 5.

Elselskabet kan dog afregne efter elvarmesatsen fra det tidspunkt, hvor anmodning om registrering modtages, eller fra det tidspunkt, hvor elinstallatøren oplyser selskabet om, at der i boligen er installeret elvarme. Det er herved en betingelse, at boligen registreres som elopvarmet bolig i BBR inden 2 måneder.

Opgørelse af elvarmeleverancer
Kun den del af elforbruget i registrerede boliger, som overstiger 4.000 kWh årligt, kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, jf. bek. § 1, stk. 2.

Hvis afregningsperioden er en anden end året, reguleres forbrugsgrænsen på 4.000 kWh forholdsmæssigt så meget, som afregningsperioden udgør af året, jf. bek. § 6.

Den del af leverancen, der i disse tilfælde kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats, opgøres ved fra den samlede leverance at fradrage et antal kWh, der pr. dag udgør 4.000 kWh : 365 eller pr. måned 4.000 kWh : 12.

Opgørelsesmetoden skal også anvendes for løbende leverancer til en boligenhed, hvis elinstallation registreres eller slettes fra registrering hos elselskabet, eller når der inden udgangen af en ordinær årsafregningsperiode endeligt afregnes med en elvarmeforbruger, fx ved ejerskifte.

Underretning af elvarmeforbrugere
Ifølge bek. § 8, stk. 2, skal elselskaberne mindst en gang årligt gøre elvarmeforbrugerne opmærksom på
  • at de straks skal underrette elselskabet, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, og
  • at de kan pådrage sig strafansvar, hvis de undlader at underrette elselskabet herom.

Afgiftsfri udlevering - § 5

Elafgiftsregistrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende:

  1. elektricitet, der leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4, jf. § 5, litra a,
  2. elektricitet, der leveres til virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 3-5, jf. § 5, litra b (Bestemmelsen indsat ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, der trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004). 
  3. elektrciitet, der udføres (leveres) til udlandet, jf. § 5, litra c.

Virksomheder, der er registreret efter elafgiftslovens § 4, kan levere elektricitet uden afgift til andre virksomheder, der er registreret efter § 4, når de pågældende virksomheder erhvervsmæssigt afsætter elektricitet.

Dette indebærer bl.a., at en registreret el-netvirksomhed kan levere elektricitet uden afgift til andre el-netvirksomheder, samt til elproducenter, der er registreret efter lovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, når de pågældende elproducenter erhvervsmæssigt afsætter elektricitet. Se endvidere F.3.3.

Reglerne vedrørende punkt 1, 2 og 3 fremgår af E.A.1.7.

Diplomater - § 11 b, stk. 1

Elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer og internationale institutioner mv., er fritaget for afgift.

Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for el, der leveres til diplomater mv., som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører elselskabernes opkrævning af elafgift mv.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til SKAT få godtgjort elafgift (og CO2-afgift). Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos SKAT.

GODTGØRELSE AF ENERGIAFGIFTER - § 11 MV.

Reglerne for godtgørelse af elafgift, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift. F.6.

Reglerne for godtgørelse er på visse punkter ændret med virkning fra 1. januar 2010. Det betyder bl.a., at virksomheder, der leverer ydelser i form af belysning, ikke længere kan få godtgørelse af elforbrug til dette formål. De nye regler er nærmere omtalt i afsnit F.6.

SÆRLIG SVOVLAFGIFT AF EL

El var indtil udgangen af 1999 pålagt en særlig svovlafgift af el. Momsregistrerede virksomheder har ikke haft adgang til fradrag af denne afgift.

§ 11, STK. 14 - ELPRODUCENTER 

Virksomheder, som producerer elektricitet, og som er berettiget til at tilbagebetaling af afgift af elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der medgår direkte til fremstilling af elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.

AFGIFTSLEMPELSE FOR FJERNVARME (ELPATRONORDNINGEN)  

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der som ny § 11, stk. 17 og 18 i elafgiftsloven indsat bestemmelser om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme trådte i kraft den 1. januar 2008. 

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme har været beskrevet i et nyhedsbrev af 20. december 2007 med titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme.

Bestemmelserne om afgiftslempelse er efterfølgende ændret i flere omgange, bl.a. ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 625 af 14. juni 2011. Der henvises i øvrigt til ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011.

 Ovennævnte nyhedsbrev fra december 2007 er erstattet af nyhedsbrev af 14. december 2011 med titlen Energiafgifter - ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen.) 

 I nyhedsbrevet beskrives ændringerne om afgiftslempelse for fjernvarme (kapitel 1), se afsnittet nedenfor Ændringer i relation til bl.a. lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derudover indeholder nyhedsbrevets kapitel 2 en generel og opdateret beskrivelse af betingelser, afgrænsning, satser for afgiftslempelse og regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen i forhold til nyhedsbrevet af 20. december 2007. 

Lovbestemmelser i relation til elpatronordningen
Nedenfor er gengivet lovbestemmelserne i elafgiftslovens § 11, der direkte knytter sig til elpatronordningen:
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 18. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Lignende bestemmelser om elpatronordningen findes i gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, kulafgiftslovens § 7, stk. 4 og 5, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk,. 7 og 8.

Endvidere indeholder elafgiftslovens § 11, stk. 18 og 19 følgende bestemmelser om godtgørelse af elafgift vedrørende elbaseret varme omfattet af elpatronordningen:

Stk. 19. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 14,8 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt., eller stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 20. Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.

Derudover er indsat følgende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 f vedrørende elpatronordningen:   

§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.

Tilsvarende bestemmelser findes i gasafgiftslovens § 8 a, kulafgiftslovens § 7 b, mineralolieafgiftslovens § 9 a og CO2-afgiftslovens § 7 b.

Bemærk: Elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 2. pkt. og § 11 f, stk. 3, der er indsat ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, indeholder en udvidelse af ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme, som momsregistrerede fjernvarmeproducenter uden kraftvarmeanlæg, leverer til fjernvarmenettet. Denne udvidelse af ordningen afventer EU-Kommissionens stillingtagen og er derfor ikke trådt i kraft. Det samme gælder de tilsvarende ændringer i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.

Satser for afgiftslempelse for perioden 2012-2015
Beløbsgrænserne for afgiftslempelse (grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter) for perioden 2012-2015 fremgår af nedenstående oversigter vedrørende energiafgifter og CO2-afgift.

Energiafgiftslovene:

   

2012

2013

2014

2015

Grænser for tilbagebetaling til momsre-
gistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjern-
varme ab værk 

49,5 

50,4 

51,3 

52,2 

Grænser for tilbagebetaling til momsre-
gistrerede varmeproducenter 
øre/kWh fjern-
varme ab værk  
(kun i elafgiftsloven)

17,8 

18,1 

18,5 

18,8

Satserne reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

Efter 2015 reguleres satserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset. jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

CO2-afgiftsloven:

   

2012

2013

2014

2015

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter
kr./GJ fjern-
varme ab værk 

12,8 

13,0 

13,2 

13,5

 

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter 
øre/kWh fjern-
varme ab værk  

4,6 

4,7 

4,8 

4,8

 

Satserne reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

Efter 2015 reguleres satserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset. jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Tidligere satser for afgiftslempelse

Energiafgiftslovene:

   

2008

2009 

2010 

1. jan. -
30. juni 2011 

1. juli -
31. dec. 2011

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter
kr./GJ fjern-
varme ab værk 

45,8

46,6

45,9

46,7

48,6

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter 
øre/kWh fjern-
varme ab værk
(kun i elafgiftsloven)  

16,5

16,8

16,5

16,8

17,5

CO2-afgiftsloven:

   

2008

2009 

2010

1. jan. -
30. juni 2011

1. juli -
31. dec. 2011 

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter
kr./GJ fjern-
varme ab værk 

5,1

5,2

11,8

12,0

12,5

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter 
øre/kWh fjern-
varme ab værk  

1,8

1,9

4,3

4,3

4,5

Ændring af brændselsfordelingsregler ved lov nr. 1564 af 21. december 2010
Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010  skete der bl.a. en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 blev ændret til 1,20 og E-formel 0,65 blev ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme, som produceres på kraftvarmeværker.

For at opretholde balancen i forhold til afgiften på kraftvarme blev satserne for at opnå afgiftslempelse for fjernvarme (grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter) forhøjet tilsvarende.

Ovennævnte ændringer ved lov nr. 1564 trådte i kraft den 1. juli 2011, jf. bekendtgørelse nr. 504 af 24. maj 2011.

 Ændringer i relation til bl.a. lov nr. 722 af 25. juni 2010 

 Der er i hovedtræk tale om følgende ændringer: 

  1. Ordningen gøres permanent for varme produceret på basis af elektricitet
  2. Ordningen udvides til at gælde for leverancer af fjernvarme til andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet
  3. Ordningen udvides til at gælde for kraftvarmeproducenters eget forbrug af varme via interne varmesystemer
  4. Afgiftslempelsen skal opgøres samlet for energiafgifter og CO2-afgift
  5. Momsregistrerede virksomheder, der anvender elbaseret fjernvarme omfattet af elpatronordningen til procesformål, kan vælge at opgøre godtgørelsen af afgiften på fjernvarme efter satserne for procesgodtgørelse, som gælder for fjernvarme produceret af afgiftspligtige brændsler (Ændringerne vedrørende opgørelse af godtgørelsesberettiget elbaseret fjernvarme, der anvendes til procesformål, havde virkning fra 1. januar 2010)
  6. Ordningen om afgiftsgodtgørelse for energispareafgift af elektricitet, der anvendes direkte til produktion af varme, som anvendes til tung proces, gøres permanent
  7. PSO-fritagelsen for elektricitet til produktion af varme, der er omfattet af elpatronordningen, gøres permanent.

 Ad 1. Ordningen gøres permanent for elbaseret fjernvarme 

Afgiftslempelsen for elbaseret fjernvarme blev oprindeligt begrænset til en periode på 4 år.

Denne tidsbegrænsning er ophævet. Det vil sige, at ordningen er gjort permanent for elbaseret fjernvarme.

 Ad 2. Ordningen udvides til andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet 

Det har hidtil været en betingelse for afgiftslempelse, at varmen leveres til kollektive fjernvarmenet.

Ordningen er udvidet til også at gælde for momsregistrerede kraftvarmeproducenter, der leverer varme til andre lignende fjernvarmenet. Det gælder fx separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som ligner kollektive fjernvarmenet.

Det er en betingelse for afgiftslempelse, at de pågældende kraftvarmeproducenter opfylder kriteriet for kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Bemærk: Landsskatteretten traf den 15. marts 2011 (SKM2011.640.LSR) afgørelse om, at et almennyttigt boligselskab med et kraftvarmeværk, der producerer og leverer varme via et internt varmenet til de tilknyttede lejligheder, ikke kan anses for en varmeleverance til et kollektivt fjernvarmenet. Den lovbestemte forskel mellem varme, der leveres til kollektive fjernvarmenet og til andre fjernvarmenet, og som ligger til grund for Landsskatterettens afgørelse er dermed ophørt den 31. oktober 2011.

 Ad 3. Eget forbrug af varme via interne varmesystemer 

Retten til afgiftslempelse efter elpatronordningen blev udvidet til at omfatte varme, som momsregistrerede kraftvarmeproducenter forbruger fra det interne varmesystem.

Det er en betingelse for afgiftslempelse, at den momsregistrerede kraftvarmeproducent opfylder kriteriet for kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005, eller at der er tale om et centralt kraftvarmeværk (værk omfattet af bl.a. bilag 1 i mineralolieafgiftsloven).

Der kan fx være tale om varme, som kraftvarmeproducenten anvender som rumvarme eller til procesformål (godtgørelsesberettigede formål). For varme, der anvendes til godtgørelsesberettigede formål, fx til stilstandsvarme i varmeproduktionsanlæg, henvises til reglerne i styresignal (SKM2011.474.SKAT) offentliggjort den 6. juli 2011 med titlen Energiafgifter - godtgørelse af afgift af varme til stilstandsvarme og tankopvarmning og nyhedsbrev offentliggjort samme dato med titlen Energiafgifter - godtgørelse af afgift af varme til stilstandsvarme og opvarmning af olie i tanke.

Det er en betingelse for at få afgiftslempelse efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, at virksomheden også udnytter muligheden for at få afgiftslempelse efter CO2-afgiftsloven. Se punkt 4 nedenfor Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgift og CO2-afgift.

For eget forbrug af elbaseret varme fra det interne varmesystem, som kraftvarmeproducenten anvender til procesformål (godtgørelsesberettigede formål), kan der vælges opgørelsesmetode. Se punkt 5 nedenfor Godtgørelse af elafgift af elbaseret fjernvarme til procesformål, samt endvidere F.6.4.4.

Eget forbrug af varme fra det interne varmesystem, sidestilles derved med varme, som leveres direkte til fjernvarmenettet eller leveres til en varmeakkumuleringstank.

Det vil sige, at den momsregistrerede varmeproducent ved beregning af afgiftslempelsen kan medtage de anvendte afgiftspligtige brændsler ved opgørelse af energiafgiften og CO2-afgiften. Det er bl.a. en betingelse, at eget forbrug til procesformål af varme fra det interne varmesystem måles.

 Ad 4. Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgift og CO2-afgift 
Det er fra og med den 1. november 2011 en betingelse for afgiftslempelse efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, at kraftvarmeproducenten også udnytter muligheden for at få afgiftslempelse efter CO2-afgiftsloven. Betingelsen fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 17, sidste pkt.

Det vil sige, at der skal udarbejdes en samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO2-afgift. Bestemmelsen indebærer, at hvis grænsen for tilbagebetaling af CO2-afgift til momsregistrerede varmeproducenter (maksimumsafgiften for CO2-afgift for varme ab anlæg/værk) er større end CO2-afgiften på de anvendte afgiftspligtige brændsler, så skal denne forskel i CO2-afgiften modregnes i afgiftslempelsen for energiafgiften.

Bemærk: Maksimumsafgiften (beløbsgrænsen) for afgiftslempelse for CO2-afgift følger CO2-afgiftsafgiftsbelastningen på kulbaseret kraftvarme. Da CO2-emissionen er højere for kul end for fx naturgas, er CO2-afgiften tilsvarende højere for kul end for naturgas.

Ovenstående situation med modregning af CO2-afgiften i energiafgiften ved beregning af afgiftslempelsen kommer dermed normalt på tale, når der anvendes naturgas til varmeproduktion.

Nedenfor er opstillet et metodeeksempel for beregning af afgiftslempelsen, når der skal ske modregning af CO2-afgift i energiafgiften.

Metodeeksempel på beregning af afgiftslempelse (modregning af CO2-afgift i afgiftslempelse for energiafgift)
Eksemplet viser et varmeproduktionsanlæg, fx et spidslast- eller reservekedel, hvori der anvendes naturgas som brændsel.

Det er forbruget af afgiftspligtigt brændsel, der er anvendt til produktion af varme, og den producerede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

I eksemplet er anvendt afgiftssatserne for naturgas i 2011 og beløbsgrænserne (maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk), der gælder for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2011.

Forudsætninger - afgifter: 

Energiafgift (sats i 2011)

2,311 kr./Nm3

CO2-afgift (sats i 2011)

0,357 kr./Nm3

Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)

48,60 kr./GJ

Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)

12,50 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder: 

Energimængde - målt gasforbrug

27 Nm3

Varmeproduktion ab anlæg/værk  

1 GJ

 Eksempel på samlet beregning af afgiftslempelse for energiafgift og CO2-afgift

 

Afgift

Beregning

Beløb

1.

Energiafgift på gasforbrug

27 * 2,311 kr./Nm3

62,40 kr.

2.

Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk

1 GJ * 48,6 kr./GJ

48,60 kr.

3.

Afgiftslempelse for energiafgift (1. - 2.)

62,40 kr. - 48,60 kr.

13,80 kr.

4.

CO2-afgift på gasforbrug

27 * 0,357 kr./Nm3

9,64 kr.

5.

Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk

1 GJ * 12,50 kr./GJ

12,50 kr.

6.

Afgiftslempelse for CO2-afgift (4. - 5.)

9,64 kr. - 12,50 kr.

- 2,86 kr.

7.

Afgiftslempelse i alt (3.+ 6.)

13,80 kr. - 2,86 kr.

10,94 kr.

Ovennævnte beregning af samlet afgiftslempelse for energiafgift og CO2-afgift kan alternativt foretages på følgende måde:

 

Afgift

Beregning

Beløb

1.

Energiafgift på gasforbrug

27 * 2,311 kr./Nm3

62,40 kr.

2.

CO2-afgift på gasforbrug

27 * 0,375 kr./Nm3

9,64 kr.

3.

Afgiftsbelastning i alt (1. + 2.)

62,40 kr. + 9,64 kr.

72,04 kr.

4.

Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk

1 GJ * 48,60 kr./GJ

48,60 kr.

5.

Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk

1 GJ * 12,50 kr./GJ

12,50 kr.

6.

Maks. afgift for varme ab anlæg/værk (4. + 5.)

48,60 kr. + 12,50 kr.

61,10 kr.

7.

Afgiftslempelse (3. - 6.)

72,04 kr. - 61,10 kr.

10,94 kr.

 Ad 5. Godtgørelse af elafgift for elbaseret fjernvarme til procesformål 
Momsregistrerede virksomheder, der anvender el-baseret fjernvarme til godtgørelsesberettiget procesformål i virksomheden kan vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelsen el-afgiften på varmen. Det forudsættes, at varmen er omfattet af elpatronordningen. Se elafgiftslovens § 11, stk. 19 og 20.

Forholdet er beskrevet i F.6.4.4.

 Ad 6. Godtgørelse af energispareafgift på elektricitet til produktion af varme til tung proces 
Virksomheder, der anvender elektricitet direkte til produktion af varme, som indgår i en produktionsproces omfattet af bilag 1 til CO2-afgiftsloven (tung proces), har ret til at få godtgjort 57,3 pct. af energispareafgiften (CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2).

I lighed med ordningen om afgiftslempelse for elbaseret varme (elpatronordningen), blev retten til delvis godtgørelse af energispareafgiften oprindeligt begrænset til en periode på 4 år.

Denne tidsbegrænsning er ophævet. Det vil sige, at ordningen er gjort permanent.

 Ad 7. PSO-fritagelse for elektricitet til produktion af varme 
I lighed med ordningen om afgiftslempelse for elbaseret varme (elpatronordningen), blev PSO-fritagelsen for forbrug af elektricitet til produktion af varme oprindeligt begrænset til en periode på 4 år.

Denne tidsbegrænsning er ophævet.

Ved ændringen af elforsyningsloven i lov nr. 625 af 14. juni 2011 er det endvidere blevet præciseret, at der alene gives fritagelse for PSO-betaling vedrørende varme omfattet af elpatronordningen.

Klima- og Energiministeriet har i medfør af elforsyningsloven udstedt en bekendtgørelse om reglerne for PSO-fritagelse (bekendtgørelse om kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion).

 

§ 11 b, stk. 2
Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift mv. af el, der anvendes som kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring.

Godtgørelse af afgift af elektricitet, der anvendes af eltog til godstransport er omfattet af godtgørelsesreglerne for momsregistrerede virksomheder i lovens § 11, se F.6.4.1 og F.6.7.

Ny tekst startEfter administrativ praksis godtgøres også momsen af energiafgiften.Ny tekst slut

§ 7
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10, gælder følgende:

Elafgiften skal kunne opgøres særskilt for leverancer til opvarmning af helårsboliger og anden el.

Faktura
Fakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst.

Fakturaen skal indeholde oplysning om, at eldistributionsbidraget udgør 4 øre pr. kWh.

Endvidere skal fakturaen oplyse om leveringsperiodens længde og leverancens omfang i kWh.

§ 11 a, stk. 8
Elselskaber skal mindst én gang om året give momsregistrerede elkunder oplysning om afgiftens størrelse, særskilt for elafgift og CO2-afgift.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af el i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer elforbruget til de enkelte lejere mv.

Afregning mv.
§ 8
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11. Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.011 for både oplagshavere og varemodtagere.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 12 og 13), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se Den juridiske vejledning afsnit A.C.2, straffebestemmelser (§§ 15 og 16), se Den juridiske vejledning afsnit A.C.3, og klagevejledning se Den juridiske vejledning afsnit A.A.10.

Elvarme
Ifølge § 10 i bek. om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger straffes med bøde endvidere den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregning af den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 10, stk. 1, punkt a.

Elforsyningsselskaber kan også straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt b, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt

  • undlader at registrere boliger, der opfylder betingelserne for at få leveret el til den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 2, stk. 1.
  • undlader på fakturaen at give oplysning om, hvor stor en del af leverancen der er afgiftsberigtiget efter henholdsvis den særlige elvarmesats og satsen for anden el, jf. bek. § 8, stk. 1.
  • undlader at gøre elvarmeforbrugeren opmærksom på bestemmelsen om at give besked til forsyningsselskabet, hvis betingelserne for at anvende elvarmesatsen ikke længere er til stede, jf. bek. § 8, stk. 2.
Endvidere kan elvarmeforbrugere straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt c, hvis de undlader at give elforsyningsselskabet meddelelse, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, jf. § 4.

Tidligere afgiftssatser
Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

 

Periode

Forbrug af el, der
overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger, 
der opvarmes ved el. 

Anden el              

01.01.1996-31.12.1996  

32,5 øre pr. kWh

36,0 øre pr. kWh

01.01.1997-31.12.1997

36,5 øre pr. kWh

40,0 øre pr. kWh

01.01.1998-31.12.1998

40,1 øre pr. kWh

46,6 øre pr. kWh

01.01.1999-30.06.1999

41,6 øre pr. kWh

48,1 øre pr. kWh

01.07.1999-31.12.1999

45,6 øre pr. kWh

52,1 øre pr. kWh

01.01.2000-31.12.2000

47,1 øre pr. kWh

53,6 øre pr. kWh

01.01.2001-31.12.200148,6 øre pr. kWh55,1 øre pr. kWh
01.01.2002-31.12.200450,1 øre pr. kWh 56,6 øre pr. kWh 
01.01.2005-31.12.2007 51,1 øre pr. kWh 57,6 øre pr. kWh 
01.01.2008-31.12.2008 52,0 øre pr. kWh58,7 øre pr. kWh 
01.01.2009-31.12.2009 52,9 øre pr. kWh 59,6 øre pr. kWh
01.01.2010-31.12.2010 54,5 øre pr. kWh65,9 øre pr. kWh
01.01.2011-31.12.201161,4 øre pr. kWh73,0 øre pr. kWh

Særlig svovlafgift
Særlig svovlafgift af elektricitet, jf. svovlafgiftslovens § 34, stk. 4, har tidligere udgjort:

 

 

Periode

Sats
01.01.1996-31.12.19960,9 øre pr. kWh
01.01.1997-31.12.19970,9 øre pr. kWh
01.01.1998-31.12.19980,9 øre pr. kWh
01.01.1999-31.12.1999 *)1,3 øre pr. kWh

Fra 1. januar 2000 er varer til fremstilling af elektricitet omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler.