Forord
Energiafgift af kul mv. fremgår af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010 (kulafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Der skal også betales kuldioxidafgift af de fleste kulprodukter, se F.5.

Der skal endvidere betales svovlafgift af kul mv., hvis indholdet af svovl overstiger 0,05 pct., se E.A.7.11. Der skal endvidere betales afgift af kvælstofoxioder, se E.A.7.20.

For affald, der anvendes til fremstilling af affaldsbaseret varme, skal der betales affaldsvarmeafgift og tillægsafgift af affald, der anvendes som brændsel.

Lovændringer mv.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv. I parantes for de senere love er angivet eventuelle ikrafttrædelsesbekendtgørelser, der er knyttet til den enkelte ændringslov:

Lov nr.DatoÆndring

886

03.10.1996Lovbekendtgørelse

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften mv.

1098

29.12.1997Klagestrukturen

437

26.06.1998Afgiftsforhøjelse og afgift af varme produceret ved affaldsforbrænding mv.

702

28.09.1998Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999Kraftvarmeværker

945

20.12.1999Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme

963

20.12.1999Afgiftsgodtgørelse for landbrug mv.

165

15.03.2000Opkrævningsloven
102922.11.2000Afskaffelse af hæftestraf

393

06.06.2002Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.
46209.06.2004Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne (§ 1, nr. 19 og 21, § 2, nr. 2,3,4,5,6 og 21, § 3, nr. 2,3,5,19, § 4, 3,4 17 og § 5, nr. 2,3,4, og 14 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004), (§ 1, nr. 21 - proceslistens pkt. 37 - er trådt i kraft ved bek. 372 af 25.5.2005, jf. endvidere bek. nr. 709 af 5. juli 2005), (§ 3, nr. 4 er trådt i kraft ved bek. nr. 708 af 5. juli 2005)
32518.05.2005 Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
42806.06.2005Kommunalreformen konsekvensændringer
1416 21.12.2005 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme (bekendtgørelse nr. 33 af 15. januar 2007) 
1417 21.12.2005 Afgiftslempelser på fjernvarme mv., mikrokraftvarme og justeringer af forbrugsregistrering mv.  (afgiftslempelse på fjernvarme er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007)  
512 07.06.2006 Forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning (bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2007)
1068 30.10.2006 Lovbekendtgørelse
153619.12.2007 Indeksering af energiafgifterne 
52817.06.2008Implementering af energiaftalen (Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009).  Bestemmelsen om udvidet adgang til forbrugsregistrering trådte i kraft den 19. juni 2008)  
46112.06.2009 Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften (er sat i kraft ved bek. nr. 1125 af 1. december 2009)
527 12.06.2009 Skattereformen, Forårspakke 2.0 
138421.12.2009Ændringer som følge af statsstøttesag m.m. 
72225.06.2010Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.
129227.11.2010Lovbekendtgørelse
156421.12.2010 Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet. Nye satser for afgiftslempelse på fjernvarme trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 504 af 24. maj 2011
62514.06.2011Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug

 

Afgiftspligt
§ 1, stk. 1
Følgende varer omfattes af afgiftspligten:
  1. Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.   
  2. Jordoliekoks.
  3. Brunkulsbriketter og brunkul.
  4. Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
  5. Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur (bitumen), som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
  6. Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse
  7. Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse. 

Jordoliekoks
Jordoliekoks er et restprodukt fra raffinering af råolie og fremstilles ved, at den resterende del af olien efter den egentlige raffinering opvarmes til ca. 500o C, hvorefter de faste bestanddele udskæres. Jordoliekoks markedsføres under flere forskellige benævnelser, fx energikoks, kokssingles, industrikoks og petroleumskoks.

Til tekniske formål
Forædlede kulprodukter mv., der udelukkende anvendes til tekniske formål (fx opkulningsmidler, der tilsættes støbejern i en smelteproces, og stenkul, der anvendes i rensefiltre i vandværker mv.), er fritaget for afgift. Det er herved en forudsætning, at de pågældende produkter ikke kan anvendes som erstatning for almindelige afgiftspligtige varer.

Afgiftens størrelse

I det følgende redegøres for afgiftssatserne på kulprodukter mv.

Afgiftssatserne reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

I perioden 2012-2015 gælder nedenstående satser.

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Efter brændværdi § 1, stk. 2, nr. 1

Afgiftssatser efter brændværdi for kul mv.

  

1. jan. - 31. dec. 2012

1. jan. - 31. dec. 2013

1. jan. - 31. dec. 2014

1. jan. - 31. dec. 2015

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 - 5kr./GJ

59,4

60,5

61,6

62,7

Efter vægt § 1, stk. 4

Afgiftssatser efter vægt for kul mv.

Hvis virksomheden ikke foretager opgørelse af den faktiske brændværdi i kul mv., betales afgiften efter vægt.

Energiafgift efter vægt:

  

1. jan. - 31. dec. 2012

1. jan. - 31. dec. 2013

1. jan. - 31. dec. 2014

1. jan. - 31. dec. 2015

Stenkul, inkl. stenkulsbriketter samt koks, cinders og koksgruskr./t

1.663

1.693

1.724

1.755

Jordoliekokskr./t

1.960

1.996

2.032

2.068

Brunkulsbriketter og brunkulkr./t

1.129

1.149

1.170

1.191

Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg mv.kr./t

2.287

2.328

2.370

2.413

Bitumen mv. med et vandindhold på mindst 27 pct.kr./t

1.699

1.730

1.761

1.792

Bitumen mv. med et vandindhold på mindre end 27 pct.kr./t

2.234

2.274

2.315

2.357

Da koks nævnt under punkt 1 i et vist omfang sælges i hl, tillades det virksomheder, der fakturerer koks i hl, at beregne og anføre afgiften med anvendelse af en beregningsteknisk afgiftssats. Denne sats er beregnet efter et gennemsnit, hvor 1 hl svarer til 50 kg = 0,05 ton.

Virksomhedens valg mellem betaling af afgift efter brændværdi eller efter vægt gælder for en periode på mindst ét år, jf. § 1, stk. 7.

Affaldsvarme mv. § 1, stk. 2, nr. 2 og 3

Afgiftssatser for affaldsvarme og for tillægsafgiften på affald

Lov nr. 1564 af 21. december 2010
Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 er der sket en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 er ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme og tilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.

For at opretholde balancen mellem afgiftsbelastning på kraftvarme baseret på gas, olie og kul og afgiftsbelastningen på affaldsbaseret varme er der sket en tilsvarende omlægning af beregningsgrundlaget for tillægsafgiften mv.

Derudover er tillægsafgiften nedsat fra 33,125 kr./GJ til 31,8 kr./GJ. Tillægsafgiften på produceret varme er i praksis dermed uændret 26,5 kr./GJ (31,8 kr. pr. GJ/1,20 = 26,5 kr. pr. GJ).

Hele forhøjelsen af afgiften på kraftvarme er dermed pålagt affaldsvarmeafgiften.

De nye satser for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift fremgår af nedenstående oversigt under overskriften afgiftens størrelse.

De nye brændselsfordelingsnøgler havde virkning fra den 1. juli 2011.

Uover ovennævnte ændringer, der har betydning for afgiftssatsen på affaldsvarmeafgift, blev satsen for affaldsvarmeafgift ændret, så den indekseres i overensstemmelse med aftalen i forårspakke 2.0.

Afgiftens størrelse
Nedenstående oversigt viser afgiftssatserne for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015:

    1. jan. - 31. dec. 20121. jan. - 31. dec. 20131. jan. - 31. dec. 20141. jan. - 31. dec. 2015

Affaldsvarmeafgift (§ 1, stk. 1. nr. 6) *)

Sats - anført på afgiftsangivelsen *) 

kr./GJ


kr./GJ

49,5


23,0

50,4


23,9

51,3


24,8

52,2


25,7

Tillægafgift (§ 1, stk. 1. nr. 7) - Afgift på energiindholdet i affald, der anvendes som brændselkr./GJ31,831,831,831,8

*) Kulafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., indeholder følgende bestemmelse om beregning af afgift på affaldsvarme (affaldsvarmeafgift) omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6: "Der foretages et fradrag i afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 3, divideret med 1,2."

Afgiftssatsen for perioden 1. januar - 31. december 2012 er beregnet således: 49,5 kr. pr. GJ - 31,8 kr. pr. GJ/1,20 = 23,0 kr. pr. GJ.

Afgiftssatsen for affaldsvarmeafgift i perioden 2013-2015 beregnes på samme måde.

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se F.2 Bilag 1.

Virksomheder skal eller kan registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som oplagshaver eller som varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i E.A.1.4.

Der er ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af kul mv. til en privat køber i Danmark, se E.A.1.4. Dette indebærer, at afgiften af kul mv. påhviler køber.

En person, der drev virksomhed med forretningssted i Tyskland, er af Landsskatteretten anset for at være afgifts- og momspligtig her i landet af koksleverancer til private danske forbrugere, jf. SKM2002.357.LSR, idet virksomheden i alt væsentlig har været beliggende og udøvet her i landet.

Skal registreres
§ 2, stk. 1
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer, skal anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som oplagshavere.

Virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald, skal registreres efter kulafgiftsloven (affaldsvarmeafgift og tillægsafgift) og anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Dette gælder også virksomheder, der forbrænder farligt affald, og virksomheder, som medforbrænder affald.

Derimod skal virksomheder, der alene forbrænder affald, som er fritaget for afgift, for eksempel biomasseaffald, ikke registreres.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.007.

Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af kul - herunder også registrering af CO2-afgift ved forbrænding af ikke-bionedbrydeligt affald.

Blanketten kan hentes på www.virk.dk eller www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter.

Virksomheder der registreres som affaldsvarmeproducent, er ikke omfattet af registreringen for de øvrige vareområder i loven.

Kan registreres
§ 2, stk. 2
Virksomheder der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer (varer omfattet af punkterne 1-5, se F.2.1), og som råder over lagerplads med en kapacitet på mindst 1.000 tons, kan anmelde sig til registrering, men sådanne virksomheder har ikke pligt til at være registreret.

Til lagerkapaciteten medregnes udover importlagre mv. også virksomhedernes lokale depoter, mens detailsalgssteder ikke kan medregnes.

I tilfælde, hvor flere virksomheder har lejet sig ind på samme lagerplads, hæftes der forholdsmæssigt for afgiften udfra, hvor stor en andel af lagerpladsen den enkelte virksomhed råder over. Hæftelsen deles forholdsmæssigt mellem dem, der på tidspunktet for tvisten i praksis råder over lagerkapaciteten, dvs. mellem dem, der på pågældende tidspunkt har varer på lagerpladsen.

Virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), vil normalt blive serviceret af det punktafgiftscenter, der ligger nærmest hovedvirksomheden. Virksomheden skal for hvert depot give oplysning om depotets beliggenhed, lagerkapacitet mv. Virksomheden skal anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forbrugsregistrering for varme og registrering for mellemhandel af varme
 Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive registreret for forbrug af gas, el og varme. Endvidere kan varmeleverandører - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.

Betingelser for forbrugsregistrering af varme: Se F.4.2.

 

Betingelser for registrering for mellemhandel af varme: Se F.4.2.

 

Ikrafttræden mv.:

Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Ordningerne om forbrugsregistrering for varme og mellemhandel af varme er nærmere beskrevet i følgende 2 nyhedsbreve:

1) Nyhedsbrev af juli 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering for gas, el og varme (nettoafregning af afgift) og mellemhandlerregistrering for varme).

2) Nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

 

Forbrugsregistrering - Justeringer mv. pr. 1. januar 2006

Efter de hidtil gældende regler er det det årlige forbrug pr. afregningsmåler for varme på 4.000 GJ og godtgørelsens størrelse på 90 pct. af den samlede energi- og CO2-afgiftsbelastning, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.

"Afregningsmålerprincippet" er blevet ændret til et "virksomhedsprincip", dvs. at de hidtidige krav til forbrugets størrelse og godtgørelsens størrelse for at blive forbrugsregistreret er ændret fra at gælde for hver afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling.  

Ved lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.

-----

Justeringerne mv. er nærmere beskrevet i Nyhedsbrev af december 2005 (Forbrugsregistrering for gas, el og varme - justeringer mv. af afgiftsreglerne).

Nyhedsbrevet indeholder endvidere et afsnit, hvori der er redegjort nærmere om identifikation af afregningsmålere herunder brug af målestedsidentifikation/aftagenummer (EAN-nummer) for afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

 

Forbrugsregistrering - Justeringer juni 2008
 Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 er der sket udvidelse af adgangen til forbrugsregistrering. Forbrugsregistreringen omfatter herefter også virksomheder, der aftager varme fra et decentralt/industrielt kulfyret kraftvarmeværk.

Forbrugsvirksomheden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive forbrugsregistreret, dvs. at det årlige forbrug af varme skal være over 4.000 GJ inden for samme lokalitet, godtgørelsen af energiafgift og CO2-afgift skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af afgiften efter kulafgiftsloven og CO2-afgiftsafgiftsloven, og virksomheden må ikke være i restance for skatter og afgifter. Det gælder endvidere de samme regler om angivelse og betaling af nettoafgift som for øvrige virksomheder, der forbrugsregistres for varme.

Decentrale/industrielle kulfyrede kraftvarmeværker kan registreres efter kulafgiftsloven og CO2-afgiftsloven og levere varme uden afgift til forbrugsvirksomheder, der registreres for varme. Der er hermed skabt afgiftsmæssig ligestilling mellem varme fra hhv. gasfyrede og kulfyrede decentrale/industrielle kraftvarmeværker, der leverer varme til virksomheder, som er forbrugsregistreret for varme.

Værket skal stille sikkerhed overfor SKAT for afgiften indeholdt i den varme, som leveres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Hvis kraftvarmeværket allerede er registreret efter kulafgiftslovens § 2, stk. 2, fordi værket råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 tons, skal værket ikke stille sikkerhed for afgift.

 

Afgiftsfri indkøb § 3
Registrerede oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er betalt, at købe afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere.

§ 10 a, stk. 1
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se E.A.1.4.

Afgiftsperiode, § 4
Virksomheden skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale energiafgift af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder.

Registrerede oplagshavere kan benytte én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.

Forbrugs-
registrerede virksomheder
og registrerede mellemhandlere af varme

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Forbrugs-
registrering -
Justering juni 2008 (decentralt/
industrielt kulfyret kraftvarmeværk)
Værket kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage kul, som er anvendt til at fremstille varme, der er leveret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Eksempel på opgørelse af den samlede afgiftsbelastning (2009-satser anvendt) for værkets produktion af varme. Værket har valgt at betale kulafgift efter vægt i stedet for efter brændværdi:

Forbrug af kul til at fremstille varme opgjort efter "kraftvarmereglerne", der gælder for decentrale/industrielle kraftvarmeværker

 

180 t                    

Energiafgift af kulforbrug til varmefremstilling

180 t x 1501,8 kr.

 

270.324 kr.

CO2-afgift af kulforbrug til varmefremstilling

180 t x 225,7 kr.

40.626 kr.

 

Afgiftsindholdet i varmeleverancerne fra værket skal fordeles forholdsmæssigt/lineært på alle varmeaftagere, der er tilsluttet forsyningsnettet. Fordelingen skal ske på grundlag af størrelsen af varmegrundlaget. Værket skal mindst en gang årligt foretage en endelig opgørelse af afgiftsindholdet for varmeleverancer indenfor forsyningsnettet herunder regulere for nettabet, der også skal fordeles lineært.

Grundlaget for at opgøre afgiften, som værket selv skal angive og betale, er afgiftsbelastningen for den varme, som værket har fremstillet i afgiftsperioden. I opgørelsen kan fradrages afgiften af leverancer af varme, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

Nettabet i forsyningsnettet skal fordeles forholdsmæssigt mellem varmeaftagerne. Dette gælder uanset, om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget af varme hos forbrugeren i varmeenergienheder, fx i GJ (varmeenergimålere), eller om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget i m3 (volumenmålere).

Som nettab skal regnes med det lavest konstaterede nettab i de seneste 3 varmeår. Ved udgangen af et varmeår, hvor der er sket aflæsning af varmeforbruget hos samtlige varmekunder, der er tilsluttet varmeforsyningsnettet, opgøres det faktiske nettab i varmeåret.

Værket kan ud fra administrative og forenklingsmæssige hensyn vælge at undlade at regulere, når der kun er tale om mindre differencer mellem den anvendte faktor og det endeligt opgjorte nettab for hele varmeåret. Afvigelser på op til ca. 1 procentpoint kan umiddelbart anses for en mindre difference.

Eksempel på afgiftsopgørelse for en afgiftsperiode ved varmeenergimåling:

 Varmeleverance ab værk 

5.700 GJ

- Nettab: fx 4 pct.

4 pct. af 5.700 GJ 

228 GJ

Varmeleverance i alt
efter fradrag af nettab

(5.700 - 228) GJ

5.472 GJ 

- Varmeleverancer til
forbrugsregistrerede
virksomheder ifølge måling
 

4.000 GJ

Varmeleverancer til ikke-
afgiftsregistrerede varmeaftagere

(5.472 - 4.000) GJ

1.472 GJ

Energi-/gasafgiftsbelastning

 

265.554 kr.

CO2-afgiftsbelastning

 

39.906 kr.

Energi-/gasafgiftsbelast-
ning pr. GJ varme

270.324 kr./5.472 GJ

49,40 kr./GJ

CO2-afgiftsbelasning
pr. GJ varme

40.626 kr./5.472 GJ 

7,42 kr./GJ

§ 5, stk. 1
Metoden gælder for registrerede oplagshavere, som hovedsagelig sælger afgiftspligtige varer.

Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens anlæg.

Med udlevering sidestilles som hovedregel fakturering, så den afgiftspligtige mængde er de i måneden fakturerede afgiftspligtige varer. Det er en forudsætning, at faktureringen sker umiddelbart efter leverancen, i praksis 1-2 dage efter.

Ved opgørelsen medregnes varer, der er udvundet eller fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet, fra andre registrerede virksomheder samt fra ikke-registrerede virksomheder, som har bevilling fra SKAT til at foretage sådanne leverancer mod godtgørelse af kulafgift.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige varer.

Det gælder, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.

§ 5, stk. 7
Hvis afgiftspligtige varer, der ikke udleveres uden afgift efter § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan SKAT bestemme, at udleveringen finder sted, når varerne modtages i de normale oplagringsanlæg.

§ 6
I den afgiftspligtige mængde fradrages kul mv., der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.2.5.

Denne bestemmelse finder fx anvendelse i tilfælde af, at en virksomhed inden en afgiftsforhøjelse hos en registreret oplagshaver indkøber store mængder kul mv., som derfor ikke leveres til virksomhedens egne anlæg, men evt. opbevares midlertidigt hos leverandøren. I dette tilfælde kan SKAT bestemme, at udleveringen fra den registrerede virksomhed og dermed tidspunktet for afgiftsberigtigelsen, dvs. tidspunktet for fastsættelse af afgiftens størrelse, først anses for at være sket, når kullene fysisk leveres til virksomhedens egne anlæg.

Eget forbrug
I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af kul mv. Det gælder fx kul, der er anvendt til fremstilling af varme til rumvarmeformål i virksomheden og kul mv., der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 8. Det gælder fx kul mv., der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 8, stk. 4. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Forbrug § 5, stk. 2
Metoden gælder for registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger afgiftspligtige varer.

Den afgiftspligtige mængde for en måned skal opgøres som den mængde afgiftspligtige kul mv., der er forbrugt i virksomheden med tillæg af eventuel udlevering fra virksomheden.

I den afgiftspligtige mængde fradrages kul mv., der er udleveret uden afgift eller anvendt til elfremstilling efter bestemmelsen i F.2.5.

Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes kul mv., der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

§ 6, stk. 2.
Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 8. Det gælder fx kul, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 8, stk. 4. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Brændværdi
§ 5, stk. 4 og 5
Registrerede oplagshavere, der vælger at betale afgift efter brændværdien, skal opgøre den afgiftspligtige mængde særskilt for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i GJ i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.  

Brændværdien i GJ kan enten opgøres ved udtagning af prøver i hver enkelt udlevering fra eller udtagning til forbrug i virksomheden, eller efter en gennemsnitsberegning, se afsnittet om lagerbalancesystem. Brændværdien kan således opgøres samtidig med opgørelse af svovlindholdet i kul mv.  

Leverandørens fakturerede brændværdi kan normalt lægges til grund for opgørelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om to uafhængige virksomheder, og at brændværdien har betydning for prisfastsættelsen for varerne.

Lagerbalancesystem
Brændværdien i GJ skal som hovedregel opgøres for hvert enkelt parti kul mv., der udleveres fra eller forbruges i virksomheden.  

Virksomheden kan imidlertid vælge at beregne brændværdien efter et lagerbalancesystem. Lagerbalancesystemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 1 år.  

Virksomheden skal først foretage en måling af brændværdien i GJ pr. ton for hver varekategori samt mængden af hver varekategori i lagerbeholdningen ved begyndelsen af en afgiftsperiode.

Herefter beregnes den samlede brændværdi i lageret i GJ.  

For kul mv., der tilføres lageret, opgøres den samlede brændværdi i GJ efter måling eller efter sælgerens lagerbalancesystem (den registrerede leverandørs fakturerede brændværdi). Det samme gælder, hvis varerne modtages fra udlandet.  

For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at gange den opgjorte aktuelle brændværdi i GJ pr. ton med mængden af kul mv., der fraføres lageret.  

Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter måling.  

Hver gang der tilføres lageret kul mv., skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og den samlede brændværdi i GJ.  

Eksempel (2009-satser anvendt)
Nedenstående illustrerer metoden for opgørelse af afgift efter brændværdi:

En virksomhed har ved begyndelsen af en afgiftsperiode et lager på 10 t kul med en brændværdi på 20 GJ/t. Virksomheden får tilført 5 t kul med en brændværdi på 35 GJ/t og frafører/forbruger i perioden 8 t kul.

Brændværdi i lager primo10 t x 20 GJ/t =200 GJ
Brændværdi i kul tilført lager5 t x 35 GJ/t =175 GJ
Samlet lager10 t + 5 t =15 t
Samlet brændværdi200 GJ + 175 GJ =375 GJ
Brændværdi pr. ton375 GJ : 15 t =25 GJ/t
Brændværdi i kul fraført lager8 t à 25 GJ/t =200 GJ
Beregning af afgift  
Energiafgift200 GJ x 53,8 kr./GJ =10.760 kr.
CO2-afgift (pr. ton)8 t x 225,70 kr./t =1.805,60 kr.

REGLER INDTIL 1. JANUAR 2010

Affaldsvarmeafgift

§ 5, stk. 3
De nærmere regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde varme er reguleret i kulafgiftslovens § 5.

Opgørelse af den fremstillede mængde varme skal ske ved måling, som skal foretages i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget.

I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af den producerede mængde varme i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering. Hvis virksomheden tillige anvender affaldsvarmen til rumvarme i virksomheden, skal der endvidere ske opgørelse af eget forbrug af varme.

Kun varme-
produktion
For virksomheder og anlæg, der udelukkende producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme i GJ, der leveres ab værk.   

Affald og andre brændsler
For virksomheder og anlæg, der også benytter andre brændsler end affald, opgøres den afgiftspligtige mængde efter fradrag for energiindholdet i de andre brændsler. Disse virksomheder skal derfor først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra trækkes summen af energiindholdet i de andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler.

El- og varme-
produktion
Virksomheder og anlæg, der producerer både varme og elektricitet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde varme på samme måde som ovenfor, men der kan kun fradrages energiindhold i andre brændsler i det omfang, disse brændsler ikke er medgået til produktionen af elektricitet.

Disse virksomheder skal først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i varmen og på den anden side summen af energiindholdet i varmen og energiindholdet i elekticiteten.   

Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler 0,8.

Eksempler
Virksomheden kan ved beregning af den mængde varme, der skal betales afgift af, benytte følgende eksempler:

  • En virksomhed producerer varme ved anvendelse af både gasolie og affald. Virksomheden benytter 1.000 l gasolie udover affald til at producere 100 GJ varme. Den afgiftspligtige mængde beregnes således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85) = 69,5 GJ.
  • En virksomhed producerer både varme og elektricitet ved anvendelse af såvel gasolie som affald. Der produceres 100 GJ varme, og virksomheden benytter udover affald 1.000 l gasolie. Andelen af brændsler, der ikke er medgået til produktionen af elektricitet, beregnes som følger: Varmeandel = energiindhold i varme / (energiindhold i varme + energiindhold i elektricitet). Virksomheden har beregnet sin varmeandel til 0,3. Den afgiftspligtige mængde beregnes herefter således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85 x 0,3) = 90,8 GJ.

REGLER FRA 1. JANUAR 2010

Kort gennemgang af ændringerne pr. 1. januar 2010
Grundlæggende skete der den 1. januar 2010 følgende ændringer vedr. affaldsbaseret varme og afgift på affald, der anvendes som brændsel:

Affaldsvarmeafgiften
Den hidtidige affaldsvarmeafgift, som blev indført den 1. januar 1999, blev forhøjet som en del af den generelle forhøjelse af energiafgifterne, der skete pr. 1. januar 2010 som følge af Forårspakke 2.0

Tillægsafgift på affald, der anvendes som brændsel
Der blev indført en tillægsafgift på affald, der anvendes som brændsel. Tillægsafgiften erstattede den daværende affaldsforbrændingsafgift på affald. 

Tillægsafgiften er en afgift pr. GJ brændværdi i affald, som forbrændes.

CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel
Der er indført en CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.

Affaldsvarmeafgift af varme baseret på farligt affald
Der skal betales affaldsvarmeafgift af varme, der er produceret af farligt affald.

Papirslam
Papirslam, der anvendes som brændsel i den industrielle produktion, og som har været fritaget for affaldsforbrændingsafgiften, har fra 1. januar 2010 været omfattet af både affaldsvarmeafgiften og den nye tillægsafgift.

Varme baseret på papirslam, som forbrændingsvirksomheden anvender til procesformål i virksomheden, er omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler for energi til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8 og § 8 a.

Betaling af affaldsvarmeafgift efter vægt er ophævet
Indtil 1. januar 2010 kunne virksomhederne vælge at opgøre affaldsvarmeafgiften på baggrund af den målte leverede mængde varme inkl. eget forbrug af varme eller på baggrund af vægten af affald differentieret for træaffald og andet affald.

Muligheden for at opgøre affaldsvarmeafgiften efter affaldets vægt blev ophævet fra 1. januar 2010. Baggrunden for denne ændring er, at det anses som et basalt krav, at virksomhederne installerer energimålere. 

Lov nr. 1564 af 21. december 2010
Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 er der sket en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 er ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme og tilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.

For at opretholde balancen mellem afgiftsbelastning på kraftvarme baseret på gas, olie og kul og afgiftsbelastningen på affaldsbaseret varme er der sket en tilsvarende omlægning af beregningsgrundlaget for tillægsafgiften mv.

Derudover er tillægsafgiften nedsat fra 33,125 kr./GJ til 31,8 kr./GJ. Tillægsafgiften på produceret varme er i praksis dermed uændret 26,5 kr./GJ (31,8 kr. pr. GJ/1,20 = 26,5 kr. pr. GJ).

Hele forhøjelsen af afgiften på kraftvarme er dermed pålagt affaldsvarmeafgiften.

De nye brændselsfordelingsnøgler skal anvendes fra den 1. juli 2011.

Afgiftspligtigt vareområde vedr. affaldsvarmeafgift og tillægsafgift af affald anvendt som brændsel
Det afgiftspligtige vareområde vedr. affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften er som følger:

"Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:

1) Stenkul....

..

6) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

7) Affald anvendt som brændsel i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse."

Definition på affald
Affald, som anvendes til at fremstille affaldsvarme nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, og affald nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, er omfattet af den definition, som gælder i miljølovgivningen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011 (affaldsbekendtgørelsen).

Dette indebærer, at det ikke er afgørende i forhold til afgiftspligten vedr. forbrænding af affald, om affaldet er omfattet af kommunernes anvisningspligt.

Al affaldsvarme og alt affald anvendt som brændsel er dermed som udgangspunkt omfattet af afgiftspligten.

Dette affald er efterfølgende benævnt "afgiftspligtigt affald" i relation til affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Der gælder dog visse fritagelser for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, som fremgår henholdsvis af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2 og § 7 a, stk. 3, se nedenfor.

Afgiftsfritagelser

Fritaget for affaldsvarmeafgift (§ 7 a, stk. 2)
Følgende affaldstyper er på de anførte betingelser fritaget for affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2:

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald.
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.

Fritaget for tillægsafgift (§ 7 a, stk. 3)
Følgende affaldstyper er på de anførte betingelser fritaget for tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3:

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald.
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
  3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bemærk, at der skal betales tillægsafgift ved forbrænding af gødning.
  4. Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald. Afgiftsfritagelsen for farligt affald ophører ved udgangen af 2014. Dette indebærer, at værker, der forbrænder farligt affald, fra og med den 1. januar 2015 skal betale tillægsafgift af farligt affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde (generelle regler)
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde fremgår af kulafgiftslovens § 5. Der gælder forskellige regler for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Reglerne følger det almindelige princip i energiafgiftslovene om, at der ikke skal betales afgift af affaldsvarme/affald, der anvendes til at fremstille elektricitet.

Derudover er affaldsvarmeafgift og tillægsafgift af affald anvendt som brændsel, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler i kulafgiftslovens § 8 og § 8 a.

Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften på affald til fremstilling af varme, der anvendes til procesformål, er samtidig omfattet af den nedsatte tilbagebetaling af energiafgifter, jf. bl.a. kulafgiftslovens § 8 a. Der blev den 30. november 2009 offentliggjort et særskilt nyhedsbrev herom med titlen Nedsat godtgørelse af energiafgift.

I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften tages der hensyn til, om der er tale om

  • ren affaldsvarmeproduktion,
  • kombineret produktion, dvs. kombineret el- og varmefremstilling alene på basis af afgiftspligtigt affald,
  • varmeproduktion på basis af en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel, eller
  • kombineret el- og varmefremstilling på basis af en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel.

Reglerne om tillægsafgiften er derudover splittet op afhængig af, om der er tale om kvoteomfattede eller ikke-kvoteomfattede virksomheder. Der er nedenfor redegjort nærmere om afgrænsningen mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder, der forbrænder affald.

Afgiftsperioden for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift er kalendermåneden. Det vil sige, at det er forbruget af afgiftspligtigt affald/produktion af affaldsvarme for hver måned, der er grundlaget for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

For affaldskraftvarmeværker indebærer dette bl.a., at både forbruget af brændsel og værkets produktion af el og varme skal opgøres for hver kalendermåned, herunder at der skal ske en fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling for hver måned. 

Endvidere gælder det bl.a., at hvis der i en hel måned alene produceres el, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent kraftværk i den pågældende måned.

Hvis et kraftvarmeværk i en måned udelukkende producerer varme, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent varmeværk.

Afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder
I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde i kulafgiftslovens § 5 skelnes der mellem virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. CO2-kvotelovens § 9, og virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2.

Det bemærkes, at det afgørende er, hvorvidt produktionsenheden er omfattet af CO2-kvotelovens § 5, stk. 1, nr. 1 eller om enheden henføres under kvotelovens § 5, stk. 2.

CO2-kvotelovens § 5, stk. 1, og 2 har følgende ordlyd:

"§ 5. Loven omfatter følgende energirelaterede aktiviteter:

1) Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på 20 MW eller derover samt afbrænding af kulbrinter (flaring) uden energiudnyttelse på anlæg, som indgår i sådanne enheder.

2) Raffinering på mineralolieraffinaderier.

3) Produktion på koksværker.

Stk. 2. Loven omfatter ikke produktionsenheder eller dele heraf, som har som hovedformål at forbrænde eller på anden måde behandle affald. Sådanne produktionsenheder, der også anvender andre brændsler end affald, og hvor indfyringseffekten herfor er over 20 MW, er dog omfattet med den del af produktionsenheden, der ikke indfyrer affald."

Affaldsforbrændingsvirksomheder (affaldsvarmeværker og affaldskraftvarmeværker), hvis hovedformål er at forbrænde eller bortskaffe affald, jf. kvotelovens § 5, stk. 2), skal dermed uanset indfyringseffektens størrelse anvende reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde affald, som gælder for virksomheder, der ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO2.

Enkelte affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af kvotelovens § 5, stk. 2, har installeret støttebrændere med en effekt på over 20 MW til indfyring af afgiftspligtigt brændsel, f.eks. gas, enten som støttebrændsel ved afbrænding af affaldet eller som støttebrændsel ved opstart af anlægget. Også i dette tilfælde anvendes reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde affald, der gælder for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

En virksomhed kan f.eks. bestå af både et gasfyret kraftvarmeanlæg på over 20 MW og et affaldsforbrændingsanlæg, som har til hovedformål at forbrænde eller bortskaffe affald. Også i dette tilfælde anvendes reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde affald, der gælder for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Affaldsforbrændingsanlæg med flere affaldslinjer
Hvis et anlæg består af flere affaldslinjer, skal den afgiftspligtige mængde opgøres for hver linje.

For anlæg med flere affaldslinjer, hvor al den fremstillede damp fra forbrændingen af affald i den enkelte linje leveres til en fælles dampskinne for produktion af både varme og el, skal den afgiftspligtige mængde som hovedregel opgøres samlet for de linjer, der er tilsluttet dampskinnen. 

Affaldsvarmeafgift - Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften) fremgår af kulafgiftslovens § 5, stk. 2 og 3.

Derudover er bestemmelserne i stk. 4 relevante.

Nedenstående skema indeholder en oversigt over de pågældende bestemmelser og hvem, der er omfattet af de pågældende bestemmelser.

Kulafgiftslovens § 5Brændsel Hvem er omfattet? Andre relevante 
bestem-
melser i § 5
 
§ 5, stk. 2 Affald Alle afgiftspligtige affaldsfor-
brændings-
virksomheder 
§ 5, stk. 4 
§ 5, stk. 3 Affald og andre brændsler Alle afgiftspligtige affaldsfor-
brændings-
virksomheder 
§ 5, stk. 4 

Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmefgiften er den varme, der produceret ved afgiftspligtigt affald. Ved produceret varme forstås den mængde varme, der leveres ab værk med tillæg af eventuelt eget forbrug. Til eget forbrug skal endvidere medregnes et evt. forbrug til rumvarmeformål. Eventuelt bortkølet varme skal ikke medregnes til den afgiftspligtigtig mængde.

Stk. 2, der omfatter ren affaldsbaseret varme, har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald. Den producerede varme skal måles."

Beregningseksempel

Nedenfor vises et eksempel på beregning af affaldsvarmeafgiften baseret på § 5, stk. 2.

§ 5, stk. 2 Virksomheder, der forbrænder affald
Brændsel:Affald
Producerer:Varme
Afgiftsgrundlag=Produceret varme ekskl. bortkølet varme  (leveret varme)
Målinger:Leveret varme 450 GJ
Afgiftsgrundlag=450 GJ

Stk. 3, der omfatter varme, der er fremstillet af både affald og andre brændsler har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige varme som den producerede varme. Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Virksomheder, som er omfattet af bilag 1 til denne lov, og som producerer både varme og elektricitet, opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som medgår til produktionen af elektricitet. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov. Hvis energiindholdet i de andre brændsler, jf. 1. og 3. pkt., ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå i beregningen efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Beregningseksempler
Nedenfor vises 3 eksempler på beregning af affaldsvarmeafgiften efter § 5, stk. 3.

§ 5, stk. 3 Virksomheder, der forbrænder affald og andre brændsler
Brændsel:Affald + Andre brændsler
Producerer:Varme
Afgiftsgrundlag=Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85)
MålingerAndre brændsler 300 GJ, Leveret varme 450 GJ
Afgiftsgrundlag=450 GJ - (300 GJ * 0,85) = 195 GJ
   
§ 5, stk. 3 Virksomheder, der forbrænder affald og andre brændsler
Brændsel:Affald + Andre brændsler
Producerer:El + Varme
Afgiftsgrundlag=Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85 * leveret varme/(produceret el + leveret varme))
MålingerAndet brændsel 300 GJ, Leveret varme 450 GJ, Produceret el 200 GJ
Afgiftsgrundlag=450 GJ - (300 GJ * 0,85) * 450 GJ/(200 GJ + 450 GJ) = 274 GJ
   
§ 5, stk. 3 

Kraftvarmeværker omfattet af bilag 1, der forbrænder affald og andre brændsler

Brændsel:Affald + Andre brændsler
Producerer:El + Varme
Målinger

Andre brændsler 1000 GJ, Affald 100 GJ, Leveret varme 500 GJ, Produceret varme 500 GJ, Produceret el 250 GJ

Det er forudsat, at værket kender energiindholdet i affaldet

   
V-formel 1,20   
Produceret varme på affald=Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret varme på affald=500 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) =45 GJ
Afgiftsgrundlag V-formel 1,20 =45 GJ/1,20 = 38 GJ
   
eller  
   
E-formel 0,67  
Produceret el på affald=Produceret el *  Affald/(Affald + Andet Brændsel)
Produceret el på affald=250 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) =23 GJ
Afgiftsgrundlag E formel 0,67 =100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ

Affaldsvarme, der anvendes til procesformål (§ 5, stk. 4)
Ifølge § 5, stk. 4, skal varme, der anvendes til procesformål, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling af afgift efter kulafgiftslovens § 8 og 8 a, ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde.

Bemærk, at der pr. 1. januar 2010 som udgangspunkt ikke længere kan opnås fuld tilbagebetaling af afgift af varme m.v., der anvendes til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8 a. 

Dette indebærer bl.a., at affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender affaldsvarme til procesformål, skal betale affaldsvarmeafgift af den andel af affaldsvarmen, som der ikke kan ydes tilbagebetaling for. I 2010 udgør denne andel 7,8 pct. af affaldsvarmen, der anvendes som procesenergi. Det vil sige, at virksomheden skal medregne 7,8 pct. af forbruget affaldsvarme ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, medens de resterende 92,2 pct. ikke skal medregnes. I 2011 udgør denne andel 7,7 pct.

Et evt. forbrug af affaldvarme til rumvarmeformål skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Måling af varme og el
Det fremgår af § 5, stk. 2 og 3, at den producerede varme skal måles. 

Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Vedr. måling af varme og el på kraftvarmeværker henvises i øvrigt til de retningslinier, som er beskrevet i nyhedsbrevet fra december 2009 med titlen Kraftvarme - ens afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

For anlæg, der udelukkende producerer og leverer varme ved hjælp af forbrænding af affald, gælder endvidere, at varmen skal måles i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget. I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af varmen i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering.

Derudover skal et eventuelt forbrug af varme, der er anvendt til tilbagebetalingsberettigede formål efter kulafgiftslovens §§ 8 og 8 a, måles. Derudover anvendes de almindelige regler for opgørelse og fordeling af energi til henholdsvis procesformål og rumvarmeformål.

Tillægsafgift - Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (Afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften) fremgår af kulafgiftslovens § 5, stk. 5-10.

Derudover er bestemmelserne i stk. 11-13 og stk. 16 relevante.

Nedenstående skema indeholder en oversigt over de pågældende bestemmelser og hvem, der er omfattet af de pågældende bestemmelser.

Kulafgiftslovens § 5 Brændsel Hvem er omfattet? Andre relevante  bestemmelser i § 5
§ 5, stk. 5 Affald og andre brændsler Kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker § 5, stk. 12 og 16 
§ 5, stk. 6 Affald og andre brændsler Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder § 5, stk. 12 og 16 
§ 5, stk. 7 Affald Ikke-kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder § 5, stk. 11, 12 og 13 
§ 5, stk. 8  Affald og andre brændsler Ikke-kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder § 5, stk. 11, 12 og 13 
§ 5, stk. 9 Affald Ikke-kvoteomffattede affaldsforbrændingsvirksomheder med røggaskondensator § 5, stk. 11, 12 og 13 
§ 5, stk. 10 Affald og andre brændsler Ikke-kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder med røggaskondensator § 5, stk. 11, 12 og 13 

 

Kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker (§ 5, stk. 5)
Reglerne for centrale kraftvarmeværker fremgår af § 5, stk. 5, der har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov."

Kvoteomfattede virksomheder foretager i henhold til CO2-kvoteordningen en opgørelse af brændværdien og energiindholdet i anvendt afgiftspligtigt affald i de kvoteomfattede produktionsenheder.

Virksomheden (driftslederen) skal ifølge en overvågningsplan løbende overvåge CO2-udledningen. I overvågningsplanen er der bl.a. opstillet regler for opgørelse af forbruget af affald og brændværdien. Opgørelsen skal almindeligvis ske for hver affalds-/brændselskategori.

CO2-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, medens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

Hvis brændværdien ifølge CO2-overvågningsplanen således bestemmes og anvendes for et helt kalenderår, er det denne brændværdi, som skal lægges til grund for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften for det samme kalenderår. Det samme gælder i øvrigt også for opgørelse af CO2-afgiften.

Hvis brændværdien bestemmes for en kortere periode end et kalenderår, anvendes de pågældende brændværdier for de samme perioder for opgørelse af tillægsafgiften (og CO2-afgiften).

Da der i et løbende kalenderår er en forskydning mellem tidspunktet for verifikation af brændværdien i henhold til CO2-kvoteordningen, og den månedsvise opgørelse af den afgiftspligtige mængde, anvendes der en a conto brændværdi for at opgøre den afgiftspligtige mængde, indtil der foreligger en verificeret brændværdi for hele året.

Sidste års verificerede brændværdi anvendes som a conto brændværdi, indtil der foreligger en verificeret brændværdi for det pågældende kalenderår.

Hvis den kvoteomfattede virksomhed løbende, for eksempel månedsvis, bestemmer brændværdien for det afgiftspligtige affald, tillades det, at denne brændværdi anvendes a conto.

Der skal ske en årlig regulering af den afgiftspligtige mængde på baggrund af den verificerede brændværdi.

Det forudsættes, at den kvoteomfattede virksomhed bestemmer (vejer) mængden af indfyret afgiftspligtigt affald i den enkelte afgiftsperiode.

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå i beregningen efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Årlig regulering
Der skal ske en årlig regulering af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften (og for CO2-afgiften).

Det tillades efter omstændighederne, at regulering kan undlades, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem de indfyrede mængder og brændværdien, der har ligget til grund for afgiftsafregningen i løbet af kalenderåret, og brændværdien og forbruget af afgiftspligtigt affald ifølge den verificerede CO2-udledning, der gælder for det samme kalenderår.

Henvendelse til SKAT
Da opgørelsen af CO2-udledningenn grundlæggende baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, opfordres den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed til at kontakte SKAT med henblik på at aftale de nærmere retningslinier for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for både tillægsafgiften og for CO2-afgiften samt for regulering af a conto opgørelser.

Henvendelse til SKAT kan rettes på en af følgende adresser:

  • SKAT Syddanmark, Punktafgifter Middelfart, Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart
  • SKAT Midtjylland, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa
  • SKAT Nordjylland, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive
  • SKAT København, Punktafgifter København, Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
  • SKAT Midt- og Sydsjælland, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge
  • SKAT Nordsjælland, Punktafgifter Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg   

Beregningsseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 5.

§ 5, stk. 5 Kvoteomfattede kraftvarmeværker omfattet af bilag 1, der forbrænder affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :Varme
Afgiftsgrundlag =Energiindhold i indfyret mængde afgiftspligtigt affald 
Målinger :Affald 100 GJ
Afgiftsgrundlag =100 GJ
   
§ 5, stk. 5 Kvoteomfattede kraftvarmeværker omfattet af bilag 1, der forbrænder affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :El + Varme
Målinger =Affald 100 GJ, Andre brændsler 1000 GJ, Produceret varme 500 GJ, Produceret el 250 GJ 
   
V-formel 1,20   
Produceret varme på affald =Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret varme på affald =500 GJ * 100 GJ/(100 + 1000)GJ = 45 GJ
Afgiftsgrundlag efter V-foreml 1,20  =45 GJ/1,20 = 38 GJ
   
Eller  
   
E-formel 0,67  
Produceret el på affald = Produceret el * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret el på affald =250 GJ *100 GJ/(100+1000)GJ = 23 GJ
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67  =100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ

 

Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder (§ 5, stk. 6)
Reglerne for andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder end centrale kraftvarmeværker (værker, der ikke er omfattet af bilag 1) fremgår af § 5, stk. 6, der har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå i beregningen efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 6.

§ 5, stk. 6 Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder (værker ikke omfattet af bilag 1), der forbrænder affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :Varme
Afgiftsgrundlag =Energiindhold i indfyret mængde afgiftspligtigt affald 
Målinger :Affald 100 GJ
Afgiftsgrundlag =100 GJ
   
§ 5, stk. 6 Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder (værker ikke omfattet af bilag 1), der forbrænder affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :El + Varme
Målinger =Affald 100 GJ, Andre brændsler 1000 GJ,  Produceret varme 500 GJ, Produceret el 250 GJ 
   
V-formel 1,20   
Produceret varme på affald =Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret varme på affald =500 GJ *100 GJ/(100 + 1000)GJ = 45 GJ
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20  =45 GJ/1,20 = 38 GJ
   
Eller  
   
E-formel 0,67  
Produceret el på affald = Produceret el * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret el på affald =250 GJ *100 GJ/(100 + 1000)GJ = 23 GJ
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 =100 GJ - 23 GJ/0,65 = 66 GJ

 

Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald (§ 5, stk. 7)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der kun fyrer med afgiftspligtigt affald, fremgår af § 5, stk. 7, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,85. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 8 og § 7, stk. 1. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7.

§ 5, stk. 7 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald 
Brændsel :Affald
Producerer :Varme
Afgiftsgrundlag =Det forudsættes, at virksomheden opgør tillægsafgiften efter reglerne i § 5, stk. 13. Afgiftsgrundlag for tillægsafgift: Afgiftsgrundlag for affaldsvarmeafgift tillagt bortkølet varme 
Målinger :Leveret varme 400 GJ, bortkølet varme 100 GJ
Afgiftsgrundlag =500 GJ
Afgiftsgrundlag efter reduktion  =500 GJ/1,20 = 417 GJ
   
§ 5, stk. 7 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald 
Brændsel :Affald
Producerer :El + Varme
Målinger  =Produceret varme, Produceret el 100 GJ
   
V-formel 1,20  
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20   =Produceret varme/1,20 
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20  =500 GJ/1,20 = 417 GJ
   
Eller  
   
E-formel 0,67   
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 =((Produceret el + Produceret varme)/0,85) - (Produceret el/0,67)
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 =((100GJ + 500 GJ)/0,85) - (100 GJ/0,67) = 557 GJ

 

Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som fyrer både med affald og andre brændsler (§ 5, stk. 8)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der fyrer både med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, fremgår af § 5, stk. 8, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7 og § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 8.

§ 5, stk. 8 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som fyrer både med affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :Varme
Afgiftsgrundlag =(Produceret varme/0,85) - energiindhold i andre brændsler
Målinger Andre brændsler 300 GJ, Produceret Varme 650 GJ, Leveret varme 450 GJ
Afgiftsgrundlag = 650 GJ/0,85 - 300 GJ = 465 GJ
Efter stk. 13 reduceres afgftsgrundlaget for tillægsafgiften =Afgiftsgrundlag/1,20 
Afgiftsgrundlag efter reduktion =465 GJ/1,20 = 388 GJ
   
§ 5, stk. 8 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som fyrer både med affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :El + Varme
Målinger Andre brændsler 300 GJ, Produceret varme 650 GJ, Leveret Varme 450 GJ, Produceret el 100 GJ
   
V-formel 1,20  
Indfyret affald = (Produceret varme + Produceret el)/0,85 - Andre brændsler
Indfyret affald = (650 GJ + 100 GJ)/0,85 - 300 GJ = 582 GJ
Produceret varme på affald = Produceret varme * affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret varme på affald = 650 GJ * 582 GJ/(582 GJ + 300 GJ) = 429 GJ
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20  =Produceret varme på affald/1,20 
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20  = 429 GJ/1,20 = 358 GJ
   
Eller  
   
E-formel 0,67   
Indfyret affald = (Produceret varme + Produceret el)/0,85 - Andre brændsler
Indfyret affald = (650 GJ + 100 GJ)/0,85 - 300 GJ = 582 GJ
Produceret varme på affald = Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret varme på affald = 650 GJ * 582 GJ/(582 GJ + 300 GJ) = 429 GJ
Produceret el på affald = Produceret el * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret el på affald = 100 GJ * 582 GJ/(582 GJ + 300 GJ) = 66 GJ
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 =((Prod. varme på affald + produceret el på affald)/0,85) - (produceret el på affald/0,67)
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67  =((429 GJ + 66 GJ)/0,85 - 66 GJ/0,67) = 484 GJ

 

Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som kun fyrer med affald (§ 5, stk. 9)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, og som kun fyrer med afgiftspligtigt affald, fremgår af § 5, stk. 9, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,95. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 9.

§ 5, stk. 9 Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som kun fyrer med affald  
Brændsel :Affald
Producerer :Varme
Afgiftsgrundlag =Det forudsættes, at virksomheden opgør tillægsafgiften efter reglerne i § 5, stk. 13. Afgiftsgrundlag for tillægsafgift: Afgiftsgrundlag for affaldsvarmeafgift tillagt bortkølet varme
Målinger :Leveret varme, inkl. varmeleverance fra røggaskondensator 400 GJ, bortkølet varme 100 GJ
Afgiftsgrundlag = 500 GJ 
Afgiftsgrundlag efter reduktion  =500 GJ/1,20 = 417 GJ
   
§ 5, stk. 9 Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som kun fyrer med affald  
Brændsel :Affald
Producerer :El + Varme
Målinger Produceret varme 500 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Produceret el 100 GJ
Kontrol (røggaskondensator) = Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elproduktion og stk. 9 kan dermed anvendes.
   
V-formel 1,20     
Afgiftsgrundlag efter V-foremel 1,20 = (Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator - 0,1 * (Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + Produceret el))/1,20
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20  = (500 GJ + 50 GJ - 0,1 * (500 GJ + 50 GJ + 100 GJ))/1,20 = 404 GJ
   
Eller  
   
E-formel 0,67  
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67=(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + Produceret el)/0,95 - Produceret el/0,67
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67=(500 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 100 GJ/0,67 = 535 GJ

 

Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som fyrer både med affald og andre brændsler (§ 5, stk. 10)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der fyrer både med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, fremgår af § 5, stk. 10, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 10.

§ 5, stk. 10 Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som fyrer både med affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :Varme
Afgiftsgrundlag =(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator)/0,95) - Andre brændsler
Målinger : Produceret varme 500 GJ, produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Andre brændsler 300 GJ
Kontrol (røggaskondensator) = Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elproduktion og stk. 9 kan dermed anvendes.
Afgiftsgrundlag =(500 GJ + 50 GJ)/0,95) - 300 GJ = 279 GJ
Efter stk. 13 reduceres afgftsgrundlaget for tillægsafgiften =Afgiftsgrundlag/1,20
Afgiftsgrundlag efter reduktion  =279 GJ/1,20 = 233 GJ
   
§ 5, stk. 10 Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som fyrer både med affald og andre brændsler
Brændsel :Affald + Andre brændsler
Producerer :El + Varme
Målinger : Produceret varme inkl. bortkøling, jf. stk. 11, 650 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Produceret el 100 GJ, Andre brændsler 300 GJ
Kontrol (røggaskondensator) = Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elproduktion og stk. 9 kan dermed anvendes.
   
V-formel 1,20   
Indfyret affald = Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + produceret el/0,95 - Andre brændsler
Indfyret affald = (650 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 300 GJ = 542 GJ
Produceret varme på affald = (Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret varme på affald = (650 GJ + 50 GJ) * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 451 GJ
Produceret el på affald = Produceret el * Affald/(Affald + Andre brændsler)
Produceret el på affald = 100 GJ * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 64 GJ
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20  = (Produceret varme på affald - 0,1 * (Produceret varme på affald + Produceret el på affald))/1,20
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20 = (451 - 0,1 * (451 GJ + 64 GJ))/1,20 = 333 GJ
   
Eller  
   
E-formel 0,67   
Indfyret affald  =Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + produceret el/0,95 - Andre brændsler 
Indfyret affald  =(650 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 300 GJ = 542 GJ 
Produceret varme på affald  =(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator * Affald/(Affald + Andre brændsler) 
Produceret varme på affald  =(650 GJ + 50 GJ) * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 451 GJ 
Produceret el på affald  =Produceret el * Affald/(Affald + Andre brændsler) 
Produceret el på affald  =100 GJ * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 64 GJ
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 =(Produceret varme på affald + Produceret el på affald)/0,95 - Produceret el på affald/0,67
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 =(451 GJ + 64 GJ)/0,95 - 64 GJ/0,67 = 447 GJ

Bortkølet varme (§ 5, stk. 11)
Ifølge § 5, stk. 11, skal affaldsforbrændingsvirksomheder, som ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO2, medregne bortkølet varme ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Virksomheder, der tidligere har bortkølet varme, kan dog på visse betingelser opnå et fradrag i den producerede mængde varme.

Den pågældende bestemmelse har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal ved opgørelse og varmemålinger medtage bortkølet varme til den producerede varme. Virksomheder, som producerede både elektricitet og varme i 2008, og som bortkølede produceret varme i 2008, kan opnå et fradrag i den producerede varme, jf. 1. pkt., for efterfølgende kalenderår. Dette fradrag opgøres som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den producerede varme kan dog ikke overstige to gange produktionen af elektricitet i 2008. Endvidere kan fradraget ikke overstige mængden af bortkølet varme i et kalenderår, hvori fradraget udnyttes. Uudnyttet fradrag udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år. Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af fradraget og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.

"Eget forbrug af affaldsvarme til procesformål (§ 5, stk. 12)
Ifølge § 5, stk. 12, kan registrerede virksomheder, i det omfang den afgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug, og dette eget forbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling af afgift efter § 8 og § 8 a, reducere den afgiftspligtige mængde.

Bemærk, at der pr. 1. januar 2010 som udgangspunkt ikke længere kan opnås fuld tilbagebetaling af afgift af varme m.v., der anvendes til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8 a. 

Dette indebærer bl.a., at affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender affaldsvarme til procesformål, skal betale tillægsafgift af den andel af affaldet medgået til fremstilling af varme, som der ikke kan ydes tilbagebetaling for. I 2010 udgør denne andel 7,8 pct. af affaldet, der anvendes som procesenergi. Det vil sige, at virksomheden skal medregne 7,8 pct. af forbruget affald ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften, medens de resterende 92,2 pct. ikke skal medregnes. I 2011 udgør denne andel 7,7 pct.

Et evt. forbrug af affaldvarme til rumvarmeformål skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Ifølge kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., ydes der ikke tilbagebetaling af tillægsafgift af affald til fremstilling af varme, der direkte eller indirekte bortkøles.

Affaldsbaseret varme reduceres med faktor for V-formel (§ 5, stk. 13)
Ifølge § 5, stk. 13, kan den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales tillægsafgift, divideres med 1,20, når der ikke foretages opgørelse af den faktiske brændværdi i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og der ikke produceres både varme og el.

Bemærk: Brændselsfordelingsnøglen (V-formel 1,25) er ændret til 1,20 med virkning fra den 1. juli 2011.

Lov nr. 625 af 14. juni 2011

Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er det blevet præciseret, at den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften i denne sammenhæng er den samme som for affaldsvarmeafgiften. Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde og varmemålinger skal værket dog medtage bortkølet varme.

Den nævnte præcisering har virkning fra den 1. januar 2010.

Opgørelse efter brændværdi (§ 5, stk. 16)
Ifølge § 5, stk. 16, skal virksomheder, der opgør brændværdien, konstatere eller verificere brændværdien for den enkelte varekategori. Virksomheden skal på forlangende kunne dokumentere dette overfor SKAT.

Måling af varme og el
Det fremgår af § 5, stk. 7, 8, 9, 10 og 11, at den producerede varme skal måles. Hvis bortkølet varme er ledt bort før måling af produceret varme, skal den bortkølede varme måles særskilt. 

Ifølge § 5, stk. 9 og 10 skal den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme måles hver for sig.

Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Vedr. måling af varme og el på kraftvarmeværker henvises i øvrigt til de retningslinier, som er beskrevet i nyhedsbrevet fra december 2009 med titlen Kraftvarme - ens afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

For anlæg, der udelukkende producerer og leverer varme ved hjælp af forbrænding af affald, gælder endvidere, at varmen skal måles i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget. I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af den producerede mængde varme i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering.

Derudover skal et eventuelt forbrug af varme, der er anvendt til tilbagebetalingsberettigede formål efter kulafgiftslovens §§ 8 og 8 a, måles. Derudover anvendes de almindelige regler for opgørelse og fordeling af energi til henholdsvis procesformål og rumvarmeformål.

 

Røggasmetode til opgørelse af tillægsafgiften (§ 5 a)

Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der indsat en ny § 5 a i kulafgiftsloven, der indeholder en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10 i kulafgiftsloven.

Bestemmelsen indebærer, at anlæggene kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm3 tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel.

Røggasmetoden kræver kendskab til størrelserne: Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m3 pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader Celsius og 1,013 bar absolut tryk), vandindholdet og iltindholdet ved tør tilstand i røggassen.

Virksomheder, der ønsker at anvende røggasmetoden, skal anmelde dette overfor SKAT.

Virksomheden skal benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.

Hvis røggasmetoden vælges til opgørelsen af tillægsafgiften, skal den også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse med regler for målere og måling mv. vedrørende opgørelsen af røggasmængden, herunder regler om at røggasmålernes usikkerhed.

Ordningen er ikke trådt i kraft ved afslutningen af redaktionen af Punktafgiftsvejledningen.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om ordningens ikrafttræden.

Der vil endvidere blive offentliggjort et nyhedsbrev om røggasmetoden på SKATs hjemmeside.

 

§ 10 a, stk. 2
Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb, se A.7.2.

§ 6
Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for følgende:

  1. Varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, dog med undtagelse af affaldsvarme.
  2. Varer, der leveres til udlandet.
  3. Varer, der fritages for afgift efter § 7.

Reglerne for punkt 1 og 2 fremgår af E.A.1.7.

Elfremstilling § 7, stk. 1
Der ydes afgiftsfrihed for kul mv., der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

REGLER FRA OG MED 1. JANUAR 2010

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love) skete der bl.a. en afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme. Loven er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0).

Reglerne pr. 1. januar 2010 er beskrevet i afsnit F.4.5.

 

REGLER INDTIL 1. JANUAR 2010

Indtil 1. januar 2010 var der forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle med reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Centrale kraftvarmeværker
Reglerne for centrale kraftvarmeværker blev ændret ved lov nr. 390 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Ændringerne ved lov nr. 390 blev gennemført for at sikre hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen.

Den 20. august 1998 blev der - på baggrund af den dagældende lovgivning - udstedt et TSS cirkulære 1998-20 (Cirkulære nr. 148 af 20. august 1998) om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. I cirkulæret skete bl.a. en præcisering af placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende. Endvidere blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i en situation, hvor den producerede elektricitet blev afsat til udefra givne priser, - bl.a. om muligheden for at anvende et referenceværk.

Cirkulærets ordlyd er gengivet nedenfor:

"Det er konstateret, at centrale kraftvarmeværkers opgørelse af mængden af brændsel, der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som der kan opnås afgiftsfritagelse for, ikke sker ensartet og i overensstemmelse med i afgiftslovgivningen og i visse tilfælde heller ikke med forudsætningerne for denne lovgivning.

I den anledning skal reglerne for afgiftsberegning præciseres i nærværende cirkulære.

Reglerne for centrale kraftvarmeværker, der er defineret i bilaget til mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og naturgasafgiftsloven, fremgår af:

- § 9, stk. 2, 1. og 2. punktum i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 444 af 10. juni 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 437 af 26. juni 1998.

- § 7, stk. 1, 1. og 2. punktum i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 444 af 10. juni 1997 og senest ved § 5 i lov nr. 437 af 26. juni 1998 .

- § 8, stk. 2, 1. og 2. punktum i lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997 og senest ved § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998.

- § 34, stk. 1 i lov om afgift af svovl, jf. lov nr. 421 af 14. juni 1995 (svovlafgiftsloven), som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 444 af 10. juni 1997 og senest ved § 7 i lov nr. 437 af 26. juni 1998.

Bestemmelserne, der er ens i de nævnte afgiftslove, er sålydende:

1. punktum:

"Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet."

2. punktum:

"Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen."

Centrale kraftvarmeværker kan således bruge afgiftspligtigt brændsel uden at skulle betale afgift hvis:

1. Brændslerne medgår til fremstilling af elektricitet, og

2. Forbruget af brændslerne indregnes i elpriserne.

Dette indebærer, at hvis den del af forbruget af brændsel, der kan opgøres som medgået til produktion af elektricitet er større end den del af forbruget af brændslet, der er indregnet i elprisen, vil afgiftsfritagelsen alene omfatte den del af forbruget af brændslet, der er indregnet i elprisen.

Endvidere gælder det, at hvis den del af forbruget af brændsel, der kan opgøres som medgået til produktion af elektricitet, er mindre end den del af brændslet, der er indregnet i elprisen, vil afgiftsfritagelsen alene omfatte den del af forbruget af brændsel, der er medgået til produktion af elektricitet.

Reglerne i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.856 af 24. september 1996 (CO2-afgiftsloven), som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. nr. 1220 af 27. december 1996 og senest ved § 6 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, er parallelle med ovennævnte bestemmelser.

1.1.Kraft- og kraftvarmeværker omfattet af bilag til ovennævnte afgiftslove

Følgende kraftværker og kraftvarmeværker er omfattet af bilaget:

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

2. Afgiftsmæssig fordeling af brændselsforbrug for værker, der indregner forbrug af brændsel i elprisen

Fordelingen af brændselsforbrug mellem el- og varmefremstilling skal ske efter følgende retningslinier for værker, der indregner forbrug af brændsel i elprisen:

2.1. Opgørelse af brændselsforbrug til varmefremstilling, samt indregning af kraftvarmefordelen ved opgørelse af brændselsforbruget

De centrale kraftvarmeværker er fritaget for at betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtigt brændsel, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elprisen ifølge værkernes kalkulationer, der anmeldes overfor ElprisUdvalget. Afgiftsreglerne giver dog højst mulighed for fritagelse for den del af forbruget af brændsel, der netto er indregnet i elprisen.

Dette indebærer, at kraftvarmeværker ikke kan opnå afgiftsfrihed for forbruget af brændsel, der tilfaktureres varmesiden.

Der skal derfor betales afgift af brændsel, som et driftsfællesskab tilfakturerer et kraftvarmeværk som anvendt til fremstilling af varme, samt af en evt. andel af den såkaldte kraftvarmefordel, der beregnes som forskellen mellem brændselsmængden, som et driftsfællesskab får betaling for, og den brændselsmængde, der skulle have været anvendt, hvis den leverede varme havde været fremstillet på et almindeligt varmeværk.

2.1.1. Eksempel, hvori indgår en andel af kraftvarmefordelen i opgørelsen

Hvis driftsfællesskabet f.eks. får betaling for 30 brændselsenergienheder anvendt til varmefremstilling og kraftvarmefordelen beregnes til 70 brændsels

energienheder, hvoraf kraftvarmeværket får betaling for halvdelen fra varmeforsyningen, vil i alt 65 (30 + 35) brændselsenergienheder ikke kunne indregnes i elprisen med mulighed for afgiftsfritagelse.

Der skal dermed betales afgift af de nævnte 65 brændselsenergienheder. Det resterende forbrug af brændsel er fritaget for afgift under forudsætning af, at det rent faktisk er indregnet i elprisen, og at der mindst er medgået dette forbrug af brændsel til produktion af elektricitet.

2.2. Direkte metode til opgørelse af brændselsforbrug til varme

Som udgangspunkt skal den del af brændslet, hvoraf der skal betales afgift opgøres som den samlede mængde brændsel fratrukket den mængde, der er indregnet i elprisen (indirekte metode), jf. punkt 2.1. ovenfor.

Hvis hele brændselsforbruget indregnes i el- og varmeprisen, kan beregningen af den del af brændselsforbruget, hvoraf der skal betales afgift, dog ske direkte som den del, der tilfaktureres varmeforsyningen.

Kraftvarmeværker, der opfylder dette, kan dermed beregne afgiften på baggrund af brændsel, der er indregnet i varmeprisen. Det er dog en betingelse, at der ved denne beregning ikke vil blive betalt mindre i afgift, end hvis afgiften var beregnet efter den indirekte metode.

3. Særligt for værker, der ikke direkte kan anvende afgiftslovgivningens bestemmelser for afgiftsfritagelse

Værker - omfattet af bilaget over centrale kraftvarmeværker - der ikke direkte kan anvende afgiftslovgivningens bestemmelser for afgiftsfritagelse, f.eks. fordi elektriciteten sælges til udefra givne priser uafhængigt af værkets omkostninger ved fremstillingen af elektriciteten, eller den foretagne fordeling af brændslet til henholdsvis elfremstilling og varmefremstilling ikke har nogen betydning for hverken elprisen eller varmeprisen, kan opnå afgiftsfritagelse efter samme principper som værker nævnt under punkt 2.

Der skal herved henses til det brændselsforbrug, som må antages at være forbrugt af et tilsvarende værk omfattet af punkt 2. Et tilsvarende værk kan enten være et konkret referenceværk eller et stipuleret referenceværk.

Ved bedømmelsen af, om der er tale om et tilsvarende værk, indgår bl.a. forhold som virkningsgrad for fremstilling af el, værkets alder og udbygningstakt for kraftvarmeproduktion herunder kraftvarmenettet. Endvidere indgår kontraktmæssige forhold for både el- og varmeproduktionen.

Anvendelse af et konkret referenceværk eller stipuleret referenceværk som afgiftsgrundlag skal godkendes af værkets skattecenter. Godkendelsen gælder for et kalenderår ad gangen.

Godkendelse til at anvende et konkret referenceværk meddeles under forudsætning af, at referenceværket foretager fordelingen af brændselsforbruget efter reglerne i cirkulærets punkt 2.

4. Afgift af svovl

Brændselsmængden, der skal lægges til grund for betaling af svovlafgift, er den samme brændselsmængde, hvoraf der skal betales energiafgift og CO2-afgift.

Udgangspunktet er dermed også her det faktiske brændselsforbrug ved det enkelte kraftvarmeværk. Det er således det faktiske svovlindhold i de anvendte brændsler ved det enkelte værk, som er afgørende for betalingen af svovlafgift.

Det er ikke tilladt at overføre uudnyttede bundfradrag mellem de enkelte værker i et driftsfællesskab, eller på anden måde at udligne betaling af svovlafgift mellem værkerne i fællesskabet.

5. Ikrafttræden mv.

Retningslinierne i cirkulærets punkt 2 og 3 har virkning for den afgiftsperiode, som begynder den 1. september 1998."

Landsretten - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen
Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2002, jf. SKM2002.335.VLR, dom i en sag vedrørende spørgsmålet om den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen.

Landsretten udtalte, at der med hjemmel i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, 2. punkt, og de tilsvarende bestemmelser i anden afgiftslovgivning kun kunne give sagsøgeren afgiftsfritagelse for den del af det samlede brændselsforbrug, som sagsøgeren efter egne kalkulationer havde indregnet i elprisen. Da der i sagsøgerens kalkulationer, som indeholdt en deling af kraftvarmefordelen, og som var indberettet til Elprisudvalget, var henført brændselsomkostninger til varmesiden, som lå ud over merbrændselsforbruget, og da disse brændselsomkostninger herefter ikke kunne henregnes til elsiden og indgå i elprisen, havde told- og skatteregionen haft det fornødne grundlag for at opkræve yderligere afgift som sket.

Landsretten udtalte endvidere, at allerede fordi ministeriets praksis efter gennemførelsen af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998 havde haft hjemmel i de respektive afgiftslove, kunne sagsøgerens anbringender om, at der var etableret en for myndighederne bindende administrativ praksis og i anden række en egentlig retssædvane ikke føre til et andet resultat. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret.

Højesteret -  centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen
Højesteret afsagde den 19. februar 2004, jf. SKM2004.144.HR, dom i ovennævnte sag vedrørerende de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen.

Højesteret udtalte, at efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, skal kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven (de centrale kraftvarmeværker), ikke betale afgift af den del af det samlede brændselsforbrug, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. I den affattelse, der var gældende i september 1998, indeholdt bestemmelsen ikke nærmere regler om, hvilken del af brændselsforbruget der anses som indregnet i elektricitetsprisen. Som anført af landsretten har bestemmelsen til formål at sikre, at der ikke sker en dobbeltbeskatning af det brændsel, der anvendes til elproduktion.

Højesteret bemærkede videre, at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at de kalkulationer, som kraftvarmeværkerne anvender ved fordelingen af brændselsforbruget på el- og varmeproduktionen, og som danner grundlag for prisfastsættelsen, også skal anvendes ved beregningen af afgiftsfritagelsen for elproduktionen og ved afgiften på varmeproduktionen.

Efter en gennemgang af sagens faktuelle forhold fandt Højesteret, at delingen af kraftvarmefordelen indebærer, at ikke kun merbrændselsforbruget, men også en brændselsmængde, der modsvarer halvdelen af kraftvarmefordelen, henføres til og betales af varmesiden med den virkning, at denne brændselsmængde ikke længere henføres til elsiden og indregnes i elpriserne. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, om den halve kraftvarmefordel i anmeldelserne til Elprisudvalget er indeholdt i posten "Brændsel til fjernvarme", eller om den er udskilt i en selvstændig post.

Ved en sådan fordeling af det samlede brændselsforbrug sker der ikke en dobbeltbeskatning af nogen del af elproduktionen, idet kun den del af brændselsmængden, der henføres til varmeproduktionen, pålægges kulafgift. Det er herved uden betydning, at det samlede provenu af kul- og elafgifter ved den skete deling af kraftvarmefordelen forøges, selvom kraftvarmeværkets totale brændselsforbrug er uændret.

Højesteret tiltrådte herefter, at told- og skatteregionen har haft hjemmel og grundlag for at opkræve yderligere afgift for september 1998 som sket, og stadfæstede derfor dommen.

Landsretten afsagde den 22. september 2006 dom i en sag, jf. SKM2006.735.VLR, om et centralt kraftvarmeværk, der solgte den fremstillede el til en forud aftalt pris, der var uafhængig af værkets omkostninger ved elfremstillingen. ToldSkat havde truffet afgørelse om, at værkets opgørelse og betaling af afgift skulle ske på baggrund af et stipuleret værk i henhold til punkt 3 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 148 af 20. august 1998 om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. Ifølge ToldSkats afgørelse skulle det stipulerede referenceværk baseres på en række nærmere angivne virkningsgrader og på, at der skulle ske en ligedeling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden.

Der var efter et afholdt syn og skøn opnået enighed om, at der ved opstillingen af et stipuleret referenceværk skulle anvendes en varmevirkningsgrad ved kombineret produktion på 236 pct. og en elvirkningsgrad på 31 pct. Sagen angik herefter, hvorvidt der skulle ske en deling af kraftvarmefordelen, samt hvilken varmevirkningsgrad for et varmeværk, der skulle anvendes.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at prisen for el fra Randersværket på noget tidspunkt var blevet kalkuleret på baggrund af værkets omkostninger ved elproduktionen, og betingelsen "indregnet i elprisen" i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Landsretten anførte, at der ikke i forarbejderne til lov nr. 418 af 14. juni 1995 er konkrete holdepunkter for en udvidende fortolkning af kulafgiftslovens § 7, stk. 1, 2. punktum, således at værker, der ved loven er blevet nævnt i bilaget, kan opnå afgiftsfritagelse, selv om den producerede el afsættes til en pris, der er uafhængig af de omkostninger, der er forbundet med fremstillingen. Efter bevisførelsen, og da de tilsvarende regler i kuldioxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven skal forstås på samme måde som kulafgiftslovens § 7, stk. 1, kunne sagsøgeren herefter alene støtte sit krav om afgiftsfritagelse på cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, pkt. 3, jf. pkt. 2.

Med hensyn til cirkulærets pkt. 3 anfører landsretten, at det er forudsat, at et værk, der er omfattet af pkt. 3, ligestilles med et tilsvarende - konkret eller stipuleret - værk, der er omfattet af pkt. 2, og at det af hensyn hertil ikke i det foreliggende tilfælde er afgørende for spørgsmålet om deling af kraftvarmefordelen, at der ikke var foretaget nogen faktisk deling mellem el- og varmesiden. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at det blandt de centrale kraftvarmeværker er sædvanligt, at hele kraftvarmefordelen i en periode på 10 - 12 år tilskrives varmedelen, hvorefter fordelen deles mellem el- og varmesiden. Da værket den 1. september 1998 havde været i drift i mere end 16 år, er deling af kraftvarmefordelen ud fra cirkulærets intension et sagligt kriterium. Herefter, og da der ikke er holdepunkter for at antage, at deling af kraftvarmefordelen i øvrigt strider mod formålet med reglerne om afgiftsfritagelse, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes anvendelse af dette kriterium.

Ud fra en samlet bedømmelse fastsatte landsretten varmevirkningsgraden for varmeværket til 91.

 Landsretten - centralt kraftvarmeværk 

 Landsretten afagde den 7. april 2011 dom i en sag (SKM2011.491.VLR) vedrørende et centralt kraftvarmeværk. Landsretten fandt, at betingelserne for afgiftsfritagelse for vareforbrug (brændselsforbrug) til elproduktion i henhold til den dagældende gasafgiftslovs § 8, stk. 2, og den dagældende mineralolieafgiftslovs § 9, stk. 2, ikke var opfyldt i videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne. Sagsøgeren havde endvidere ikke godtgjort, at man havde indregnet et større beløb for brændselsforbruget i elektricitetsprisen, end det som skattemyndighederne havde anerkendt. Sagsøgeren havde som følge heraf ikke krav på nedsættelse af sit afgiftstilsvar for de perioder, som sagen vedrører. 

 Landsretten - centralt kraftvarmeværk 

 Landsretten afsagde den 7. april 2011 dom i en sag (SKM2011.492.VLR) vedrørende et centralt kraftvarmeværk. Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til en nedsættelse af afgiftstilsvaret i henhold til bestemmelserne i den dagældende gasafgiftslovs § 8, stk. 2, og den dagældende mineralolieafgiftslovs § 9, stk. 2, om afgiftsfritagelse for vareforbrug (brændselsforbrug), da det fulgte af lovbestemmelserne, at den gældende kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren pr. 1. juli 1998, som var godkendt af Elprisudvalget, skulle lægges til grund ved opgørelsen af, hvilken del af brændselsforbruget, der skulle anses for indregnet i elektricitetsprisen. Sagsøgerens indgåede varmekontrakt pr. 1. juli 1998 med varmeaftageren var derfor efter loven bindende som beregningsgrundlag for prisberegningen, da der ikke var hjemmel i loven til at fravige lovens angivelse af, hvad der skulle anses for indregnet i elprisen. 

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker
Brændselsfordelingsreglerne for decentrale og industrielle kraftvarmeværker er beskrevet i afsnittet om naturgas, se F.4.5

Ny tekst start Ny tekst slut

§ 7 a
Der kan ske afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de dertil knyttede personer.

 

Reglerne om godtgørelse af afgift fremgår af F.2.6.1 - F.2.6.3.

§ 7, stk. 3
Modtagere af varme eller damp produceret ved affaldsforbrænding kan opnå afgiftsgodtgørelse af den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.

§ 7, stk. 5
Virksomheder, der ikke er registreret efter kulafgiftsloven, kan få bevilling til godtgørelse af energiafgift på kul mv., som leveres til udlandet og til centrale kraftværker og kraftvarmeværker, samt til andre virksomheder, der er registreret efter kulafgiftsloven som oplagshavere. Det gælder dog ikke for affaldsvarme.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.

Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af den eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere, som nævnt i aktieavancebeskatningsloven, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

En udstedt bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Når registrerede oplagshavere køber kul mv. uden afgift af virksomheder med bevilling, jf. ovenfor, skal leverandøren udstede en faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at varerne er leveret uden afgift.

Virksomhederne skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af kul mv. uden afgift.

Afgiftslempelse for fjernvarme
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der som ny § 7, stk. 3 og 4, i kulafgiftsloven indsat bestemmelser om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme trådte i kraft den 1. januar 2008. 

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme har været beskrevet i et nyhedsbrev af 20. december 2007 med titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme.

Bestemmelserne om afgiftslempelse er efterfølgende ændret i flere omgange, bl.a. ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 625 af 14. juni 2011. Der henvises i øvrigt til ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011.

 Ovennævnte nyhedsbrev fra december 2007 er erstattet af nyhedsbrev af 14. december 2011 med titlen Energiafgifter - ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen.) 

 I nyhedsbrevet beskrives ændringerne om afgiftslempelse for fjernvarme (kapitel 1), se afsnittet nedenfor Ændringer i relation til bl.a. lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derudover indeholder nyhedsbrevets kapitel 2 en generel og opdateret beskrivelse af betingelser, afgrænsning, satser for afgiftslempelse og regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen i forhold til nyhedsbrevet af 20. december 2007. 

 Der henvises i øvrigt til afsnit F.3.8.1. 

Godtgørelse af energiafgifter - § 8 mv. 
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af kul mv., som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, se F.6.

§ 7, stk. 4
Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift (og CO2-afgift) af kul mv., der anvendes til  jernbanedrift og dampskibsfart, bortset fra lystfartøjer.

§ 11
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10, gælder der følgende regler for regnskab:

Registrerede affaldsforbrændingsanlæg, der afregner afgiften på grundlag af den fremstillede mængde varme, skal på fakturaen anføre mængden af varme i GJ, afgiftssatsen pr. GJ og den samlede afgift. Hvis den fremstillede varme er baseret på afbrænding af både affald og andet brændsel, skal afgiften fremgå særskilt for hver brændselstype.

§ 11, stk. 3
Hvis udleveringen af varer finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed.

Oplysningspligt § 9, stk. 9
Virksomheder, der leverer varme og kulde, skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6.

§ 5, stk. 16 og 17
Registrerede virksomheder, der opgør efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT. 

I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2 (opgørelsesperiode for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer der både anvendes til formål, som er tilbagebetalingsberettigede og ikke-tilbagebetalingsberettigede), skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Depoter
Der stilles særlige krav til regnskabsførelse for registrerede virksomheder, der har opbevaringsanlæg (depoter), som ligger i flere af SKATs samarbejder.

Regnskabet over afgiftspligtig kul mv. skal føres i hovedvirksomheden. Det skal fremgå af regnskabet, hvilket depot de enkelte posteringer vedrører. Fakturaudskrivningen kan foretages enten af hovedvirksomheden eller af det enkelte depot.

Depotet skal periodisk - og i det mindste ved månedens slutning - underrette hovedvirksomheden om til- og afgangen, herunder om forbruget af afgiftspligtige varer. Hvis depotet selv udskriver fakturaer, skal kopier af fakturaerne sendes til hovedvirksomheden. Oplysningerne til hovedvirksomheden om udstedte fakturaer kan gives elektronisk.

Afregning mv.
Reglerne for afregning af afgift, hæftelse, eftergivelse og henstand (§§ 10, 10 a, 12, 23 og 25 b) fremgår af A.11.

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.012 for oplagshavere og blanket nr. Y-910A for varemodtagere.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 17 - 19), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 12, jf. § 5, stk. 2 i opkrævningsloven og §15 ), se Den juridiske vejledning afsnit A.C.2, straffebestemmelser (§§ 20 og 21), se Den juridiske vejledning A.C.3, og klagevejledning se Den juridiske vejledning afsnit A.A.10.

§ 24, stk. 1
Hvis kul mv., der efter § 7, stk. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil varerne er bestemt, kan SKAT foretage bevillingsinddragelse, d.v.s. inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri kul mv. samt afkræve virksomheden afgift af de nævnte varer.

Tidligere afgiftssatser
Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

Afgift efter brændværdi

 
Periode Sats
1.1.1998-31.12.199841,30 kr. pr. GJ
1.1.1999-31.12.199945,00 kr. pr. GJ
1.1.2000-31.12.200047,00 kr. pr. GJ
1.1.2001-31.12.200149,00 kr. pr. GJ
1.1.2002-31.12.200451,00 kr. pr. GJ
1.1.2005-31.12.2007 51,90 kr. pr. GJ 
1.1.2008-31.12.2008   52,80 kr. pr. GJ
1.1.2009-31.12.200953,8 kr. pr GJ
1.1.2010-31.12.201057,3 kr. pr. GJ
1.1.2011-31.12.201158,4 kr. pr. GJ

 

Afgift efter vægt:

Stenkul (inkl stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

 
PeriodeSats
1.1.1996-31.12.1996   860 kr. pr. ton
1.1.1997-31.12.1997   950 kr. pr. ton
1.1.1998-31.12.19981.150 kr. pr. ton
1.1.1999-31.12.19991.250 kr. pr. ton
1.1.2000-31.12.20001.300 kr. pr. ton
1.1.2001-31.12.2001 1.350 kr. pr. ton
1.1.2002-31.12.20041.425 kr. pr. ton
1.1.2005-31.12.2007 1.449,2 kr. pr. ton 
1.1.2008-31.12.2008 1.475,3 kr. pr. ton
1.1.2009-31.12.20091.501,8 kr. pr. ton
1.1.2010-31.12.20101.605 kr. pr. ton
1.1.2011-31.12.20111.634 kr. pr. ton

Jordoliekoks

 
PeriodeSats
1.1.1996-31.12.19961.000 kr. pr. ton
1.1.1997-31.12.19971.155 kr. pr. ton
1.1.1998-31.12.19981.350 kr. pr. ton
1.1.1999-31.12.19991.475 kr. pr. ton
1.1.2000-31.12.20001.550 kr. pr. ton
1.1.2001-31.12.20011.625 kr. pr. ton
1.1.2002-31.12.20041.675 kr. pr. ton
1.1.2005-31.12.2007 1.707,3 kr. pr. ton  
1.1.2008-31.12.2008 1.738,0 kr. pr. ton 
1.1.2009-31.12.20091.769,3 kr. pr. ton
1.1.2010-31.12.20101.892 kr. pr. ton
1.1.2011-31.12.20111.926 kr. pr. ton

Brunkulsbriketter og brunkul

 
PeriodeSats
1.1.1996-31.12.1996   635 kr. pr. ton
1.1.1997-31.12.1997   700 kr. pr. ton
1.1.1998-31.12.1998   840 kr. pr. ton
1.1.1999-31.12.1999   910 kr. pr. ton
1.1.2000-31.12.2000   950 kr. pr. ton
1.1.2001-31.12.2001   990 kr. pr. ton
1.1.2002-31.12.2004 1.030 kr. pr. ton
1.1.2005-31.12.2007 1.047,8 kr. pr. ton
1.1.2008-31.12.2008  1.066,7 kr. pr. ton  
1.1.2009-31.12.20091.085,9 kr. pr. ton
1.1.2010-31.12.20101.089 kr. pr. ton
1.1.2011-31.12.20111.109 kr. pr. ton

Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg o.l.

 
PeriodeSats
1.1.1995-31.12.19971.570 kr. pr. ton
1.1.1998-31.12.19981.615 kr. pr. ton
1.1.1999-31.12.19991.760 kr. pr. ton
1.1.2000-31.12.20001.840 kr. pr. ton
1.1.2001-31.12.20011.920 kr. pr. ton
1.1.2002-31.12.20041.990 kr. pr. ton 
1.1.2005-31.12.2007 1.990,0 kr. pr. ton 
1.1.2008-31.12.2008 2.025,8 kr. pr. ton 
1.1.2009-31.12.20092.062,3 kr. pr. ton
1.1.2010-31.12.20102.207 kr. pr. ton
1.1.2011-31.12.20112.247 kr. pr. ton

Bitumen med et vandindhold på mindre end 27 pct.

 
PeriodeSats
1.1.1995-31.12.19971.510 kr. pr. ton
1.1.1998-31.12.19981.555 kr. pr. ton
1.1.1999-31.12.19991.690 kr. pr. ton
1.1.2000-31.12.20001.770 kr. pr. ton
1.1.2001-31.12.20011.840 kr. pr. ton
1.1.2002-31.12.20041.920 kr. pr. ton 
1.1.2005-31.12.2007 1.951,1 kr. pr. ton 
1.1.2008-31.12.2008 1.986,2 kr. pr. ton 
1.1.2009-31.12.20092.022,0 kr. pr. ton
1.1.2010-31.12.20102.155 kr. pr. ton
1.1.2011-31.12.20112.194 kr. pr. ton

Affald mv. (satser indtil 1. januar 2010) 

 
  19992000 2001 

2002-2007 

2008 

2009

Afgift af den producerede
mængde varme i GJ
kr./GJ 

4,90

7,60 

 10,20

 12,90

 13,10

13,40

Træaffald pr. tonkr./t

65,00

100,00 

 135,00

 170,00

 173,10

176,20

Andet affald pr. tonkr./t

45,00

70,00 

 90,00  

 110,00

 112,00

114,00

 

Affaldsvarmeafgift og tillægsafgift fra 1. januar 2010

 

Afgift   Enhed

 2010
*)

1. jan. -
30. juni 2011 *)
1. juli. - 31. dec.
2011 **)

Affaldsvarmeafgift (§ 1, stk. 1. nr. 6) *)

Sats, der er anført på afgiftsangivelsen *) 

kr./GJ

 

kr./GJ

46,1

 

19,6

46,7




20,2

48,6




22,1

Tillægafgift (§ 1, stk. 1. nr. 7) - Afgift på energiindholdet i affald, der anvendes som brændsel


kr./GJ


33,125

33,125

31,8

*) 1. januar 2010 - 30. juni 2011:
Kulafgiftslovens § 1, stk. 6, indeholder følgende bestemmelse om beregning af afgift på affaldsvarme (affaldsvarmeafgift) omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6: "Der foretages et fradrag i afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 3, divideret med 1,25."

Afgiftssatsen for affaldsvarmeafgift for 2010 perioden er beregnet således: 46,1 kr. pr. GJ - 33,125 kr. pr. GJ/1,25 = 19,6 kr. pr. GJ.

Afgiftssatsen for affaldsvarmeafgift for perioden 1. januar - 30. juni 2011 er beregnet således: 46,7 kr. pr. GJ - 33,125 kr. pr. GJ/1,25 = 20,2 kr. pr. GJ.

**) Fra 1. juli 2011:
Kulafgiftslovens § 1, stk. 6, indeholder følgende bestemmelse om beregning af afgift på affaldsvarme (affaldsvarmeafgift) omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6: "Der foretages et fradrag i afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 3, divideret med 1,20."

Afgiftssatsen for affaldsvarmeafgift for perioden 1. juli - 31. december 2011 er beregnet således: 46,7 kr. pr. GJ - 31,8 kr. pr. GJ/1,20 = 22,1 kr. pr. GJ.

 

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter