Klage
SKATs afgørelser efter punktafgiftslovgivningen kan påklages til Landsskatteretten, som træffer endelig administrativ afgørelse.

Der vil i afgørelserne blive givet nærmere klagevejledning.

Landsskatteretten
Landsskatteretten afgør klager over

  • SKATs afgørelser
  • Skatterådets afgørelser.

Reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 16 finder anvendelse ved klager til Landsskatteretten.

Klagefrist
Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra modtagelsen af SKATs afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Domstolene
Sager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse af Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved byretten i den retskreds, hvor virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3 måneder fra afgørelsens dato.

Hvis der er forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for den endelige administrative instans, kan afgørelsen dog indbringes for domstolene, selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en afgørelse.

Processuelle regler
De nærmere regler for klager mv. fremgår af vejledningen Processuelle regler på SKATs område.