Der skelnes i de fleste punktafgiftslove mellem to former for registrering

  • oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved udlevering fra eller forbrug i virksomheden.
  • varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne ved modtagelse af varer fra udlandet.

Dette gælder dog ikke bl.a. spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer og forsikringsafgiftslovene. For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af kapitlet for den enkelte afgift.

Oplagshavere
For området registrering er der adskillige variationer fra lov til lov, men hovedreglen er, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, samt virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshavere.

Se SKM2006.204.VLR om registrering som varemodtager i henhold til lov om forskellige forbrugsafgifter.

Virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshavere.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre kan registreres under et. Virksomhederne skal i registreringsanmeldelsen oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de pågældende afdelinger/udleveringslagre.

Ansøgning om samlet registrering sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med detaljerede oplysninger om regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele virksomheden, se www.webreg.dk.

Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede varer.

Varemodtagere
En varemodtager er en erhvervsdrivende eller en privatperson, der modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, eller en erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker at modtage varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse til dette uden at være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og sikkerhedsstillelse, se A.15.5.7.

Der findes særlige regler for fjernsalg (postordreforretninger) inden for EU, se A.5.5.

Der er en særlig vejledning for varemodtagere, se Punktafgifter ved erhvervsmæssigt køb af varer i udlandet (E.33).

Privatpersoner
For privatpersoner, der modtager eller får tilsendt varer fra udlandet, se A.9.2.

Frivillig registrering
I en række punktafgiftslove er der mulighed for, at virksomheden kan blive registreret, hvis den ønsker det. Det gælder bl.a. i registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer.

Tidspunkt
Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af ny afgiftslov skal registrerering som hovedregel ske inden den ny afgift træder i kraft.

Registreringsanmeldelse
Anmeldelse til registrering sker på en blanket (registreringsanmeldelse), der fås elektronisk via www.webreg.dk. Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Registreringsanmeldelsen skal sendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Postboks 600
0900 København C.
telefon 72.20.00.32
e-mail virksomhed@eogs.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fra den 14. juni 2004 overtaget registreringsopgaven fra ToldSkat, jf. bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove og bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering - overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren. 

Se bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2007 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. Alle virksomheder uanset virksomhedstype skal give oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hver gang, at virksomheden er i forandring, dvs. ved start, ændring og ophør af fx punktafgiftspligtige aktiviteter, se nærmere herom på www.webreg.dk. Erhvervs- og Selskabstyrelsen videresender derefter sager, der kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, til told- og skatteforvaltningen.

Registreringsbevis
Virksomhedens registrering for punktafgifter vil fremgå af virksomhedens registreringsbevis under punktet Afgift.

Registrerede oplagshavere er som hovedregel virksomheder, der kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt. Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug. I vin- og spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller anden behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I emballageafgiftsloven (vægtafgiften) skal påfylder være registreret som oplagshaver.

Virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshaver, og virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshaver.

Lokalekrav
For fx spiritus, vin, øl, tobak, chokolade og mineralolie skal oplagshaveres lokaler til fremstilling og opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af SKAT. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende afgift.

Lokalerne skal være af en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må der kun opbevares afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling heraf.

Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den anden virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring af varer.

For mineralolieprodukter, der skal opbevares i tank, stilles der særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at opgøre tankbeholdningen.

Godkendelse af lokalerne og registreringen kan tilbagekaldes, hvis lokalerne bruges eller ændres på en sådan måde, at SKATs kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.

Hvis virksomheden vil foretage ændringer i de godkendte lokaler, skal dette før ændringerne anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Registrerede varemodtagere er virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende eller videresælge varer, uden at afgiften er betalt.

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder EU, skal registreres som varemodtagere, medmindre de er registrerede som oplagshavere ifølge den pågældende afgiftslov. Registreringen som varemodtager giver ret til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet uden, at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i opkrævningsloven.

Efter visse afgiftslove skal virksomheder, uanset at de er registreret som oplagshavere, også registreres som varemodtagere, fx ved indførsel af dækningsafgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftsloven.

Der er ingen særlige krav for registrering som varemodtager.

 

Sikkerhedsstillelse
Ikke-registrerede varemodtagere er virksomheder, der ved køb af visse varer i andre EU-lande, stiller sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer, der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være registrerede.

Virksomhederne skal før varernes afsendelse anmelde købet til SKAT på en særlig blanket. Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får udleveret en tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i A.15.5.7. Når varerne er modtaget, finder endelig afregning sted.

Adgangen til at stille sikkerhed ved hvert enkelt varekøb gælder kun for køb af cigarer, mineralolieprodukter, vin og øl samt spiritus. For spiritus er det kun køb til detailsalg.

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal virksomheden registreres som varemodtager eller evt. som oplagshaver.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Fjernsalg kan give anledning til afgrænsningsproblemer. Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren på en eller anden måde er involveret i transporten eller forsendelsen af varen, se Momsvejledning, E.2.2.2, og EF-dom "The Man in Black Ltd" C-296/95 (1998-04-02).

EU-punktafgifter
Virksomheder, der fra andre EU-lande sælger varer omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal registreres her i landet, uanset omsætningens størrelse. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter, se A.6

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, se A.12.2.2.

Nationale punktafgifter
Udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har fjernsalg af varer, skal momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering her til landet overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 3.

I visse nationale punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som sælger punktafgiftspligtige varer, også skal registreres efter punktafgiftsloven. Det gælder for fx bekæmpelsesmidler, chokolade, emballage, kvælstof og klorerede opløsningsmidler.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som også har fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, skal registreres og betale afgift efter punktafgiftsloven - uanset størrelsen af det punktafgiftspligtige varesalg.

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, se A.12.2.2.

Privatpersoner
Til brug for privatpersoner, der ønsker at købe varer og ydelser via internettet (postordre), findes  Se i øvrigt A.9.2.2.

Repræsentant
Hvis en virksomhed, der skal registreres for fjernsalg, ikke har filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Fjernsalg til andre EU-lande
Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer omfattet af EU-punktafgifter, se A.15, til andre EU-lande, skal over for SKAT dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse ved registrering efter opkrævningsloven fremgår af Momsvejledningens P.5.2. Bestemmelserne gennemgås derfor kun i korte træk i dette afsnit.

Der er i visse punktafgiftslove yderligere krav om sikkerhedstillelse, se A.6.

Objektive krav
SKAT kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er, eller inden for de seneste 5 år, har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved SKAT har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. for skatter og afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven,

  • er ejer af virksomheden,
  • reelt driver virksomheden, eller
  • er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

En nærmere beskrivelse af de objektive kriterier for sikkerhedsstillelse fremgår af Momsvejledningen P.5.1.3.1.

Subjektive krav
Der skal dog kun stilles sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Sikkerhedens varighed og størrelse

Pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar. Stilles sikkerheden ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

Meddelelse om, at registreringen er nægtet, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter registreringsnægtelsen vil være strafbar, og at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v.

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er nægtet, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Sikkerheden frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v.

Sikkerheden stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode.

Hvis en virksomhed har stillet sikkerhed som betingelse for at blive punktafgiftsregistreret, skal denne indgå ved opgørelse af sikkerhedsbeløbet, så det sikres, at der ikke stilles krav om sikkerhed for et beløb både efter opkrævningslovens regler og efter en særlov med den konsekvens, at der stilles dobbelt sikkerhed for et punktafgiftsbeløb.

For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til Momsvejledningen P.5.2.

Manglende afgiftsangivelse og sikkerhedsstillelse
Hvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter mv., kan SKAT efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering, for registreringsforholdet, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.

Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller erhvervsdrivende varemodtagere. Undlader en virksomhed at stille sikkerhed, som krævet efter reglerne i afsnit A.11.4 kan SKAT inddrage virksomhedens registrering, indtil der er stillet sikkerhed.

Enhver ændring i virksomhedens forhold skal straks meddeles skriftligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, se www.webreg.dk. Det gælder fx ændringer om ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som oplagshaver eller som varemodtager.

Afgift af varebeholdningen
Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til modtage ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden, hvis denne registreres. En evt. restbeholdning af SKAT-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til SKAT.

Ved betaling af afgift af varebeholdningen gælder de almindelige frister for angivelse og indbetaling af afgift, se A.11.