| Særligt bundfradrag for energitunge virksomheder Efter svovlafgiftsloven kan energitunge virksomheder, der bruger afgiftspligtige kulprodukter, eller som køber varme til procesbrug, på visse betingelser få et særligt bundfradrag for svovlafgift. Indtil 31. december 2005 kunne der ligeledes på visse betingelser ydes et særligt bundfradrag for fuelolie til energitunge virksomheder. En af betingelserne for at kunne opnå det særlige bundfradrag har indtil nu været, at virksomheden har indgået en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Ved lov 1384 af 21. december 2009 er der bl.a. sket en tilpasning/nyaffatning af bestemmelserne i svovlafgiftslovens § 33 om særligt bundfradrag for kvoteomfattede virksomheder. Der er redegjort nærmere for ændringerne i nedenstående afsnit. Særligt bundfradrag for kulprodukter Det særlige bundfradrag for svovlafgift på kul er reguleret i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1 og 2. Ifølge den hidtil gældende bestemmelse i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, ydes der et særligt tidsbegrænset bundfradrag i svovlafgiften på kul til virksomheder, som er registreret efter svovlafgiftsloven. Følgende grundlæggende betingelser skal være opfyldt: Kullene skal anvendes til tung proces, jf. proceslisten i CO2-afgiftsloven.
Virksomhedens ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.
Virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.
Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 skete der en ændring af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, som følge af CO2-afgiftsfritagelsen for kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til proces ved samme lov. Formålet med ændringen var, at kvoteomfattede virksomheder fortsat skulle have adgang til at få et bundfradrag i svovlafgiftsloven, selv om virksomheden ikke længere kunne få tilskud til CO2-afgift af brændselsforbruget til procesformål. Ved lov nr. af 1384 af 21. december 2009 er der sket en nyaffatning af § 33, stk. 1, der herefter har følgende ordlyd: "For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra den 1. januar 1976 til den 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0" Betingelserne i § 33, stk. 2, skal fortsat være opfyldt. Nyaffatningen af § 33, stk. 1, har virkning fra 1. januar 2005. Det bemærkes, at ændringen af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, som skete ved lov nr. 464, samtidig er ophævet. Det særlige bundfradrag er for - stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 0,28 pct.,
- jordoliekoks: 0,32 pct. og
- brunkul og brunkulsbrikketter: 0,20 pct.
BetingelserBundfradraget er betinget af, - at kulprodukterne bruges til formål, der er nævnt i proceslisten i bilaget til CO2-afgiftsloven, se F.6,
- at kedlen/ovnen er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1976 - 1.4.1995.
Særligt bundfradrag for fuelolie Svovlafgiftslovens § 33, stk. 3 har indeholdt regler for særligt bundfradrag for fuelolie. Bestemmelsen har haft følgende ordlyd: "For varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold ydes i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 2005 et særligt bundfradrag på 0,55 vægtpct. af varens vægt eksklusive vand for virksomheder registreret efter § 3 til formål nævnt i bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter bortset fra formål nævnt i bilagets nr. 1 og 28, og hvor virksomheden har indgået aftale efter lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Det særlige bundfradrag for varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold kan overføres til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men kan ikke overføres til andre brændsler uanset stk. 4 og 5." Da adgangen til bundfradrag i svovlafgiften ophørte ved udgangen af 2005, er bestemmelsen ophævet ved lov nr. 1384 af 21. december 2009. Særligt bundfradrag vedr. fjernvarme (svovlafgiftslovens § 33, stk. 7) Ifølge den hidtil gældende § 33, stk. 7 kan virksomheder, som modtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, opnå afgiftsgodtgørelse for svovlafgift. Formålet med bestemmelsen var, at virksomheder, som modtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, via afgiftsgodtgørelse skulle ligestilles afgiftsmæssigt med de virksomheder, der selv producerer procesvarme, og som kunne få et særligt bundfradrag i svovlafgiften. Bestemmelsen har hidtil (indtil 1. januar 2010) haft følgende ordlyd: "Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, yde en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer m.v.), eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt." Ifølge ordlyden af den hidtil gældende bestemmelse i svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, ydes der således godtgørelse af svovlafgiften til virksomheder, som får leveret kul- og fueloliebaseret fjernvarme fra kraftvarmeværker. Følgende grundlæggende betingelser skulle være opfyldt: Varmen skal anvendes til tung proces, jf. bilag 1 (proceslisten) til CO2-afgiftsloven.
Virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.
Det skal kunne dokumenteres, at den betalte svovlafgift udgør mindst 250.000 kr. på årsbasis.
Hvis varmen kun leveres en del af året, nedsættes de 250.000 kr. forholdsmæssigt.
Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev der vedtaget en ændring af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, som følge af CO2-afgiftsfritagelsen for kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til proces ved samme lov. Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der sket en nyaffatning af § 33, stk. 7, som herefter bliver stk. 6. Bestemmelsen har herefter følgende ordlyd: "Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme fra varer, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres at udgøre mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Det er en betingelse, at den leverede varme hidrører fra ovn- eller kedelanlæg i kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler, som er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra den 1. januar 1976 til den 1. april 1995. Godtgørelsen ydes for en periode svarende til perioden med fradrag efter stk. 2. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt." Det er i bestemmelsen bl.a. tydeliggjort, at kraftvarmeværkets ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995. Nyaffatningen af § 33, stk. 7, der nu er stk. 6, har virkning fra 1. januar 2010. Supplementsbestemmelse til svovlafgiftslovens § 33, stk. 7 for perioden 2005 - 2009 Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der indført en supplementsbestemmelse i relation til den hidtil gældende § 33, stk. 7. Bestemmelsen, der er indsat som § 15, stk. 14 i lov nr. 1384, har følgende ordlyd: "Stk. 14. Til momsregistrerede virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som er baseret på varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, i lov om afgift af svovl, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes tilbagebetaling af svovlafgift opgjort ligesom det særlige bundfradrag efter reglerne i § 33, stk. 1 eller 3, i lov om afgift af svovl, som var gældende i perioden 2005-2009, for nævnte varer, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og når virksomheden har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen reduceres i det omfang, at virksomheden har fået eller får godtgørelse for samme vareforbrug for perioden 2005-2009 efter den i denne periode gældende § 33, stk. 7, i lov om afgift af svovl. Opgørelsen af tilbagebetalingen foretages for hver type brændsel, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, i lov om afgift af svovl, og for hvert kalenderår." Bestemmelsen har virkning for perioden 2005-2009. Det bemærkes, at ændringen af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, som skete ved lov nr. 464, samtidig er ophævet. Det fremgår bl.a. af supplementsbestemmelsen, at svovlafgiften, som kan betales tilbage, opgøres ligesom det særlige bundfradrag i svovlafgiften for det relevante brændsel efter reglerne i stk. 1 for kul eller stk. 3 for fuelolie i § 33 i svovlafgiftsloven, som var gældende i perioden 2005-2009. Ved opgørelsen af tilbagebetalingen skal modregnes eventuel godtgørelse af svovlafgift for samme vareforbrug i perioden 2005-2009, som virksomheden har fået eller får i medfør af hidtidig § 33, stk. 7 i samme periode. Virksomheden skal med henblik på tilbagebetaling foretage separat opgørelse for hver type brændsel og for hvert kalenderår i perioden 2005-2009. BemærkFor at opnå tilbagebetaling skal virksomhederne ansøge SKAT herom senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til SKAT senest denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling. § 33, stk. 6Bundfradraget ydes i fuldt omfang, selv om forbruget af kulprodukter sker til andre formål end dem, der er nævnt i proceslisten, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder. MINERALOGISKE PROCESSER MV. - TILBAGEBETALING AF SVOVLAFGIFT FOR PERIODEN 2005 - 2009 Momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv. Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der i § 15, stk. 6 - 13 indført bestemmelser, hvorefter der ydes tilbagebetaling af svovlafgift af kulprodukter og fuelolie, som er medgået ved mineralogiske processer mv. i perioden 2005-2009. Der henvises til afsnit F.6.1.5. OversigtI skematisk form er reglerne for opgørelse af særligt bundfradrag mv.: Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv. |