Forord
Afgift af vand fremgår af lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgift af ledningsført vand blev indført ved lov nr. 492 af 30. juni 1993 og trådte i kraft den 1. januar 1994. Afgiften har bl.a. til formål at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet. 

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 982 af 18. oktober 2005 om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v.

I daglig tale omtales afgift af ledningsført vand ofte som statsafgift af vand eller vandafgiften. Herudover betaler forbrugerne også vandafledningsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007, bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsloven), som administreres af kommunerne, og evt. spildevandsafgift, se G.13

Lov nr. 522 af 12.06.2009
Forhøjelse af spildevandsafgiften, og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.m.

Loven er en udmøntning af Skattereformen, Forårspakke 2.0 på følgende aftalepunkter:

  • Spildvandsafgiftens satser for udledning af blandt andet kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50 pct. fra 1. januar 2011. Det vil tilskynde til bedre rensning af spildevandet og dermed reduktion i udledningerne til gavn for vandmiljøet.
  • loven indeholder desuden tekniske justeringer i spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven.
Lovændringer mv.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

639

21.08.1998Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

951

20.12.1999Ændring af afgiftsperioder

165

15.03.2000Opkrævningsloven

1029

22.11.2000Afskaffelse af hæftestraf

338

16.05.2001Afgiftsgodtgørelse ved vandspild mv. (boligejendomme)
1391 20.12.2004  Afgiftsgodtgørelse til liberale erhverv m.fl.  
428 06.06.2005 Konsekvensælndringer som følge af kommunalreformen
52212.06.2009Skatterefomen, Forårspakke 2.0
 

§ 1
Der skal betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

Afgiftspligten omfatter ledningsført vand fra vandværker eller fra lokale boringer/brønde.

Regnvand eller drænvand opsamlet i bassiner e.l. er ikke afgiftspligtigt, selv om det føres til en ejendom gennem en ledning.

Saltvand
Momsnævnet har jf. TfS 1998, 362, truffet afgørelse om, at vand oppumpet fra gammel havbund, der anvendes til afkøling af vand i et akvarium via en varmeveksler, ikke er omfattet af afgiftspligten. Nævnet fandt, at vandet ikke kan sidestilles med vand, der indvindes eller leveres fra almene vandforsyningsanlæg, hvilket efter nævnets opfattelse må være en betingelse for, at der kan foreligge afgiftspligt for vand fra egen boring mv. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ifølge en vandanalyse efter indholdet af clorid og natrium at dømme var tale om havvand og ikke om ferskvand, samt at saltvandet ikke afsaltes og bortset fra en temperaturændring ledes uændret ud i havet efter at være brugt til afkøling.

"Forbruges"
Landsskatteretten har den 7. juni 2001 truffet afgørelse om, at oppumpet vand, som efter ophold i udstillingssøer i et ferskvandsakvarium ledes tilbage til den naturlige vandcyklus, var omfattet af afgiftspligten, jf. SKM2001.609.LSR. Retten fandt ikke, at den omstændighed, at vandet i det væsentligste ledes tilbage til naturkilden, kan medføre, at vandet ikke er omfattet af vandafgiftsloven. Retten lagde herved vægt på, at en sådan anvendelse må anses for omfattet af betegnelsen "forbruges" som angivet i lovens § 1.

§ 2
Afgiften skal betales af registrerede virksomheder, se G.5.3.

Endvidere skal ejeren af en ejendom, der udelukkende forsynes med ledningsført vand fra andre steder end et vandværk, betale afgift, se G.5.3.3. Sidstnævnte benævnes fremover ejendomme med lokale boringer/brønde.

Afgiftssats
§ 3
Afgiften er 5 kr. pr. m3 vand.

Moms
Ved levering af vand fra momsregistrerede vandværker beregnes der moms af vandafgiften.

§ 14, stk. 1 og 2
For ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde samt for momsfri virksomheder, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, og institutioner, der er registreringspligtige efter loven, forhøjes afgiftsbeløbet med 25 pct.

Afgiftsbelastningen bliver på denne måde den samme, uanset om vandet leveres fra et momsregistreret vandværk eller fra en lokal boring/brønd eller indvindes af en anden registreringspligtig virksomhed.

Afgiften for ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde, og som efter kommunens tilladelse afregner efter måler, er derfor 6,25 kr. pr. m3.

Beregnes afgiften efter et standardforbrug, jf. G.5.4.3, udgør afgiften for helårsboligenheder 1.062,50 kr. (170 m3 á 6,25 kr. pr. m3) og for andre boligenheder 437,50 kr. (70 m3 à 6,25 kr. pr. m3).

Almene vandværker, der på grund af omsætningens størrelse ikke skal registreres efter momsloven, jf. lovens § 49 (højst 50.000 kr.), skal dog ikke forhøje beløbet.

§ 4, stk. 1
Vandværker skal anmelde sig til registrering efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering, se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.035. Blanketten kan hentes på www.webreg.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
 
Vandværker er almene vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. lov om vandforsyning. Vandforsyningsanlæg med færre end 10 modtagere betragtes som lokale boringer/brønde.
 
Dette gælder, uanset om vandværket leverer vandet ledningsført helt frem til en ejendom eller til en tappehane i nærheden af en ejendom, fx i et kolonihaveområde.
 
Et vandforsyningsanlæg skal dog stadig betragtes som alment vandforsyningsanlæg, selv om der for tiden er mindre end 10 forbrugere tilsluttet, når formålet er at forsyne mindst 10 ejendomme.
 
Ved vurderingen af, hvor mange ejendomme et vandforsyningsanlæg har til formål at forsyne, kan der ses på anlæggets dimensionering og på antallet af ejendomme, der er lagt vandledning ud til.
 
Ved ejendomme forstås selvstændigt matrikulerede enheder. Dette gælder fx også et boligkompleks uanset antallet af lejligheder. Sommerhuse, kolonihaveejendomme mv. betragtes dog som selvstændige ejendomme uanset matrikelopdelingen.
 
Indvindingsanlæg, der leverer vand til et vandværk, som har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, betragtes også som vandværk.   
 
§ 5
Registrerede vandværker kan uden afgift modtage vand fra andre registrerede vandværker og fra udlandet.

§ 4, stk. 2
Virksomheder og institutioner m.v., der leverer varer og ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, og som ved deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra egne boringer/brønde eller fra vandforsyningsanlæg med mindre end 10 modtagere, skal anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3 årligt. 

Momsregistrerede virksomheder, der bruger vandet til formål, hvor der er fuld godtgørelse, fx landbrugsvirksomheder, der bruger vandet til markvanding, skal ikke registreres. Der skal dog betales afgift til kommunen af et privatforbrug, jf. G.5.3.3.

De generelle regler om registrering, se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.035. Blanketten kan hentes på www.webreg.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Afgørelse
Momsnævnet har den 29. juni 1995 truffet afgørelse om, at et ferskvandsakvarium og museum skal registreres og betale afgift af tilførsel af vand fra egen boring. Vandtilførslen sker ved, at grundvandet pumpes op fra boringen, filtreres og pumpes ud i akvarier og udstillingssøer. 90 - 95 pct. af vandet bliver recirkuleret og genbrugt. Vandet ledes derefter via en lille bæk ud i den nærmeste sø. Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel til at fritage klager for betaling af afgift, selv om vandet bliver ledt renset tilbage til den naturlige vandcyklus.

Virksomheder, der forbruger vand fra egen boring/brønd til såvel godtgørelsesberettigede som ikke- godtgørelsesberettigede formål, skal kun anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, hvis forbruget til de ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter årligt udgør over 1.000 m3.

Hvis en virksomhed også leverer vand til mindst 10 andre ejendomme eller et vandværk, skal virksomheden registreres som vandværk. Virksomheden skal i dette tilfælde opsætte målere til såvel registrering af leverancer til andre vandværker som til opgørelse af det afgiftspligtige forbrug i virksomheden.

§ 2, stk. 2
Andre ejere af ejendomme end ovennævnte, der alene forsynes fra ikke-almene vandværker (til færre end 10 modtagere) eller fra lokale boringer/brønde, skal ikke anmelde sig til registrering. De skal derimod betale afgift til kommunen, jf. G.5.4.3.

Reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand er forskellige for registrerede vandværker, andre registrerede virksomheder og andre med lokale boringer/brønde.
 

Afgiftsperiode
§ 6
Afgiftsperioden er afhængig af afgiftsperioden efter momsloven. For registrerede vandværker og andre registrerede virksomheder, der er momsregistrerede, er afgiftsperioden for vandafgift herefter den samme som for moms, dvs. kalendermåneden, kalenderkvartalet eller kalenderhalvåret.

For registrerede virksomheder, som ikke er registreret efter momsloven, er afgiftsperioden kalenderkvartalet.

Afgiftspligtig mængde

Ny tekst startMed lov nr. 522 af 12. juni 2009 er der sket en justering af bestemmelserne for opgørelse af den afgiftspligtig mængde.Ny tekst slut

§ 7, stk. 1

Opgørelsen foretages i vandværkets almindelige forretningsregnskab eller driftsrapporter, se G.5.7.

Opgørelsen foretages på grundlag af leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode.

Vandværket har tidligere selv kunnet afgøre, om fakturering til forbrugerne skulle ske ud fra et målerregistreret forbrug eller efter en vedtaget fordelingsnøgle. Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug mv. på ejendomsniveau, skal der være installeret vandmålere i alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, senest den 1. januar 1999. Efter denne dato skal betaling for vand således ske efter det målte forbrug.

Opgørelsen skal også omfatte eget forbrug, fx når et kommunalt vandværk leverer til kommunen.

Faktureret mængde
Ved opgørelsen medregnes de fakturerede leverancer i afgiftsperioden, hvori fakturaen eller acontoopkrævningen er udstedt.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i afgiftsperioden, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme periode. En evt. dato for forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde vand i relation til vandværkets afregning af vandafgift.

Reglerne for anvendelse af fakturadato til opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand i vandværker følger reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i elselskaber, jf. F.3.5.1>F.3.5.1. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Det betyder bl.a., at den tidligere administrative praksis med at bruge betalingsoversigtens (PBS) datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999. Betalingsoversigten fra PBS kan dog anvendes som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede vandforbrugere for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget vandafgift. Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem fakturadatoen og tidspunktet for fradrag for vandafgift.

Minimumsmængde
§ 7, stk. 2

Ny tekst startDen samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår skal mindst udgøre 90 pct. afNy tekst slut

  • Ny tekst startden udpumpede mængde, som aflæst på udpumpningsmåleren (for vandværker, der indvinder vand),Ny tekst slut
  • tillagt den modtagne mængde, der er tilført vandværket fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, og
  • fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede vandværker og til udlandet.For vandværker, der indvinder vand, er der således set bort fra vand, der er anvendt til procesformål, fx til skylning af filtre, idet vandmængden først måles ved udpumpningen fra vandværket.

I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktober kvartal eller 2. halvår, skal der hvert år ske regulering af den afgiftspligtige mængde som følge af minimumsmængden. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

Målerfejl
Den daværende Told- og Skattestyrelse har truffet afgørelse i en sag vedrørende opgørelse af den afgiftspligtige mængde i et vandværk, hvor det er konstateret, at måleren (vanduret) til registrering af den udpumpede mængde vand har vist for meget, således at den målte mængde er blevet væsentlig større end den faktisk udpumpede mængde.

Styrelsen har tilladt, at den udpumpede mængde vand kan fastsættes ved andet end måling, hvis vandværket kan fremlægge dokumentation for, at der faktisk har været fejl ved de installerede målere, fx ved hjælp af eksterne tekniske undersøgelser. Det er en betingelse, at vandværket kan sandsynliggøre størrelsen af omfanget af fejlmålingen.

Det skal understreges, at det som hovedregel er den målte mængde, der skal anvendes til opgørelse af minimumsmængden.

Afgørelse om målerfejl
Tilsvarende har Landsskatteretten den 30. juni 1998 truffet afgørelse om, at et vandværk skal betale afgift af minimum 90 pct. af den målte mængde oppumpede vand, uanset at der blev konstateret et væsentligt lavere vandforbrug hos forbrugerne, og uanset at vandværket havde haft mistanke om fejlmåling og derfor havde udskiftet vandmålerne på vandværket. Landsskatteretten fandt, at det måtte påhvile vandværket at godtgøre, at målingerne af den udpumpede mængde vand har været fejlagtig. Det var ikke muligt for vandværket at dokumentere fejlene ved de tidligere vandmålere.

Ledningstab
Reglen om minimumsmængden betyder, at et vandværk kun kan undgå at betale afgift af evt. ledningstab i vandværkets ledningsnet, når ledningstabet udgør højst 10 pct. af den udpumpede mængde.

Afgørelse om ledningstab
Momsnævnet har, jf. TfS 1998, 361, truffet afgørelse om, at et ekstraordinært vandtab på ca. 6.800 m3 som følge af en lækage i et vandværks ledningsnet ikke kan fradrages i den afgiftspligtige mængde vand. Efter nævnets opfattelse er der ikke mulighed for at opgøre den afgiftspligtige mængde vand på anden måde end efter lovens § 7, stk. 1 og 2. Det har ikke betydning for fastlæggelsen af den afgiftspligtige mængde, om værket har opfyldt sin vedligeholdelsespligt eller ej, eller om der er tale om et normalt eller et ekstraordinært vandtab.

Afgift vedrørende vandspild
§ 24
Fra 1. januar 2001 er det ved en lovændring blevet muligt at eftergive vandværkerne den del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, når vandspildet kan henregnes til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren.

Det følger af lov nr. 522 af 12. juni 2009, § 4, nr. 5, som træder i kraft tilbagevirkende fra 1. januar 2009, at hjemlen til eftergivelse fra 1. januar 2009 er fastsat i vandafgiftslovens § 24. Se evt. SKM2009.49.SKAT. Med denne lovændring er bestemmelsen endvidere ændret således, at det ikke længere er nødvendigt at vandværket anmoder told- og skatteforvaltningen om eftergivelse af vandafgift på vegne af forbrugeren.

For at være berettiget til ikke at medregne vandspillet til den afgiftspligtige mængde skal der hos vandværket foreligge en skriftlig begrundet anmodning fra forbrugeren hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Vandspillet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve vederlag for vandspillet hos forbrugeren.

Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis vandværket afstår fra opkrævning af både afgiften og vandprisen over for forbrugeren. Forbrugeren skal, hvis denne er udlejer, eftergive afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når lejerne i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse for den del af kravet, som er mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt. Dette sker fx ved fra- og tilflytning af en ejendom, hvis den endelige opgørelse fra vandværket er for en kortere periode end et år.

Den mængde vand, bestemmelsen finder anvendelse for, skal ikke medregnes i den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 1 og 2. Det er en forudsætning at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Vandværket skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inkl. vandafgift såfremt faktura er udstedt for den pågældende mængde vand.

For vandafgift vedrørende vandspild som er opkrævet før 1. januar 2009 finder den tidligere bestemmelse stadig anvendelse. Der skal derfor i disse tilfælde indsendes en skriftlig og begrundet anmodning om eftergivelse til told- og skatteforvaltningen.

Meddelelse om vandafgift ved vandspild
Ved SKM2002.22.TSS har den daværende Told- og Skattestyrelse udsendt meddelelse om afklaring af en række spørgsmål om vandafgift ved vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål.

Helårs-, fritids- og sommerboliger betragtes som ejendomme til boligformål.

I ejendomme med flere boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som den samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m3 for hver boligenhed. Opsættes der bimålere på hovedledningens stikledninger, og disse bimålere opfylder den samme standardkvalitet som hovedmåleren, og sker bruddet efter en sådan bimåler, kan mindstegrænsen efter styrelsens opfattelse opgøres som det samlede årlige normalforbrug tillagt 300 kubikmeter for hver boligenhed, der forsynes med vand efter denne bimåler.

Der skal som hovedregel anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3, når der normalt sker afregning med vandværket en gang om året. Hovedregelen fraviges kun i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med vandværket flere gange om året fx halvårligt, eller ved fra- og tilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af mindstekravet, selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode på et år, og derved kan henføres til en kortere bestemt periode.

Forurening af ledningsnet
Momsnævnet har, jf. TfS 1998, 360, truffet afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand, der er anvendt til gennemskylning af et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. Nævnet fandt, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, der ikke var forudset ved udformningen af lovens § 7, stk. 2. Vandværket var som følge af en udefra kommende begivenhed, som værket var uden nogen skyld i, påført et betydeligt vandforbrug til skylning. Samtidig havde vandværket ikke selv haft nogen indflydelse på, hvor længe skylningen skulle vare, idet det havde skullet efterkomme påbud fra offentlige myndigheder i denne henseende.

Forbrugsperioden § 7, stk. 3
Ny tekst startVirksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode over for forbrugerne, kan vælge at opgøre minimumsafgiften på grundlag af den periode, for hvilken vandforbruget måles og afregnes over for forbrugerne (forbrugsperioden).Ny tekst slutNy tekst startMinimumsafgiften beregnes af en mængde svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og udlandet. Der skal betales minimumsafgift, i det omfang denne mængden overstiger summen af mængderne ifølge udstedte fakturaer, herunder slutafregninger, for leverancer vedrørende forbrugsperioden.Ny tekst slut

Afregning af minimumsmængden efter § 7,stk. 2, jf. § 13, stk. 2
I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktober kvartal eller 2. halvår, skal der hvert år ske regulering af den afgiftspligtige mængde som følge af minimumsmængden. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

Afregning af minimumsmængde efter § 7, stk. 3, jf. § 13, stk. 3
Ny tekst startI den førstkommende afgiftsperiode efter forbrugsperiodens udløb. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis den betalte minimumsafgift efterfaktureres til forbrugerne, indgår denne fakturering ikke i periodens afgiftsgrundlag, jf. ovenfor vedrørende faktureret mængde.Ny tekst slut

Reguleringer
Vandværket kan ved slutafregningen regulere den afgiftspligtige mængde for en afregningsperiode, hvis der sker regulering af vandafgiften over for forbrugerne.

Slutafregningen for leverancerne til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med årsopgørelsen af vandværkets udpumpede mængde.

Bagatelgrænse
§ 7, stk. 3
Den afgiftspligtige mængde for andre registrerede virksomheder, jf. G.5.3.2, er virksomhedens forbrug i afgiftsperioden af vand leveret fra andre steder end vandværker. Der skal ikke betales afgift af de første 1.000 m3 vand for hvert kalenderår. Virksomheden skal derfor først betale afgift, når den forbrugte mængde fra kalenderårets begyndelse overstiger 1.000 m3, og da kun af den del, der overstiger 1.000 m3.

§ 14, stk. 1 og 2
Momsfri virksomheder og institutioner skal betale et afgiftsbeløb, der er forhøjet med 25 pct., som svarer til momsen for de momsregistrerede vandværker, jf. G.5.2.

Hvis der er én eller flere boligenheder på ejendommen, skal der uanset forbruget på ejendommen betales afgift efter et standardforbrug pr. boligenhed eller efter måler. Denne del af afgiften opkræves af kommunen. Ejeren af ejendommen skal oplyse kommunen herom. Se nærmere om boligenheder og afregning via kommunen i G.5.4.3.

§ 7, stk. 4
Bortset fra registrerede virksomheder omfattet af G.5.4.2 skal ejere af ejendomme, der forsynes fra ikke-almene vandværker (til færre end 10 modtagere) eller fra lokale boringer/brønde, betale afgift efter et standardforbrug på 170 m3 om året pr. helårsboligenhed og 70 m3 for andre boliger. Afgiften opkræves af kommunen, jf. § 14, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 982 af 18. oktober 2005. 

Kommunens rettigheder
Bek. § 1
Den enkelte kommune kan bestemme, at afgiften ikke skal betales efter standardforbrug, men efter et målerregistreret forbrug. Kommunen kan opkræve et administrationsgebyr. Gebyret må dog ikke overstige omkostningerne ved administration af målerordningen.

Kommunen kan bestemme, at boligenheder med målerudstyr, der ikke længere opfylder kommunens krav, fremover skal afregne efter standardforbrug. Bortfald af muligheden for at anvende måler vil omfatte samtlige boligenheder, der forsynes fra samme anlæg eller boring.

Der skal dog kun betales afgift, hvis der er tale om ledningsført vand. Er der fx tale om egen boring/brønd, der er beliggende uden for boligenheden, skal der ikke betales afgift, såfremt vandet ikke via en ledning føres ind i boligenheden. Ejendomme, der via vandledning forsynes fra et ikke-alment vandværk, skal betale afgiften, uanset tapningsstedets placering på grunden.

Når en ejendom er forsynet med ledningsført vand, betragtes en boligenhed på ejendommen også som forsynet med ledningsført vand, uanset om vandledningen til ejendommen er ført helt ind i boligenheden/boligenhederne.

Boligenhed
Som boligenhed anses kun lokaler, der er registreret som sådan i BBR-registeret.

Afgiftspligten påhviler ejeren af boligenheden. Det betyder, at ejeren skal betale afgift af vand, der bruges i enhver privat eller erhvervsmæssigt benyttet boligenhed.

Ethvert ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder efter lov om afgift af ledningsført vand. Værelser med tekøkken eller adgang til køkken betragtes dog ikke som selvstændige boligenheder.

Boligenheder i tilknytning til momspligtige virksomheder, fx landbrugsvirksomheder, skal afregne afgift til kommunen af privatforbruget af ledningsført vand fra egen boring/brønd.

Boligenheder i tilknytning til virksomheder, institutioner o.l. (andre registreringspligtige virksomheder), der afgiftsfrit kan forbruge op til 1.000 m3 årligt, og som ikke (udelukkende) forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg, fx gartnerboliger i parkanlæg, skal ligeledes afregne til kommunen efter ovennævnte regler.

Ejendomme, der forsynes med ledningsført vand fra et alment vandværk, skal ikke samtidig betale afgift af et eventuelt forbrug fra ikke-almene vandværker eller fra en lokal boring/brønd.

Forsynes ejendommen fra egen boring/brønd, mens der samtidig kan hentes vand fra en vandhane udenfor ejendommen, fx til drikkevand, skal kommunen alligevel opkræve afgift af vandet fra egen boring/brønd.

Ejere af ubenyttede boligenheder, der ved forsegling/plombering godtgør, at boligenheden ikke kan og ikke uden kommunens tilladelse vil kunne modtage ledningsført vand, er fritaget for at betale vandafgiften.

Det samme gælder ejere af uanvendelige brønde, der ligeledes ved forsegling/plombering godtgør, at der ikke kan modtages ledningsført vand fra boringen.

Af de afgiftsfritagelser, der fremgår af A.7.1.2, gælder for ledningsført vand kun, at oplagshavere kan levere vand uden afgift til følgende:

  • til en anden registreret virksomhed efter lovens § 5
  • til udlandet
  • til diplomater.
Diplomater
§ 10
Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af vand, der leveres til diplomater, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører vandværkernes opkrævning af vandafgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort vandafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos told- og skatteforvaltningen.

§ 9
Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få afgiftsgodtgørelse for vand i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms (købsmoms) af vandet, når dette er købt til forbrug i virksomheden.

Der kan derfor ikke opnås godtgørelse af afgiften af ledningsført vand, som virksomheden anvender til

  • videresalg
  • forbrug i funktionærboliger
  • indehaverens og personalets privatforbrug
  • formål, der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer/ydelser.
Se dog nærmere vedrørende udlejere af fast ejendom og liberale erhverv m.fl., i G.5.6.2 og G.5.6.3.

Leveres vandet via en ejendomsudlejer/ejendomsadministrator, dvs., at virksomheden ikke selv får en regning direkte fra vandværket for det forbrugte vand, kan ejendomsudlejeren være frivilligt momsregistreret for levering af vand. 

Ejendomsudlejeren kan herefter til virksomheden viderefakturere dennes forbrug af vand inkl. moms og vandafgift af det leverede vand. Dermed får lejer mulighed for godtgørelse af vandafgift i det omfang, lejeren opfylder betingelserne herfor, jf. G.5.6.1.

Godtgørelse af vandafgift af vand, der anvendes i idrætshaller, udstillingshaller og udstillingscentre samt i forsamlingshuse og medborgerhuse, kan ske til frivilligt momsregistrerede udlejningsvirksomheder i samme omfang, som det gælder for godtgørelse af afgift af el, der anvendes i forbindelse med tilsvarende udlejningsvirksomhed, jf. SKM2003.175.LSR samt jf. F.6.2.3.

Afgørelser
Landsskatteretten har den 7. juni 2001 truffet afgørelse i en sag, hvorefter et ferskvandscenter, der som frivillig momsregistreret fremlejer af en museumsbygning med tilhørende ferskvandsakvarier forsynede det fremlejede med vand, ikke var registreringspligtig efter vandafgiftsloven eller var berettiget til godtgørelse af vandafgiften, jf. SKM2001.609.LSR. Retten fandt, at udtrykket "forbruger" i vandafgiftslovens § 4, stk. 2, og "forbrugt" i vandafgiftslovens § 9, stk. 1, må fortolkes ens. Levering af vand til en lejer i et fast lejeforhold, som det her omhandlede, fandt retten ikke grundlag for at anse som forbrug af vand, og fremlejer var derfor hverken registreringspligtig efter § 4, stk. 2 eller berettiget til godtgørelse af vandafgiften efter § 9, stk. 1.

Tilsvarende har Landsskatteretten, jf. TfS 1999, 751, truffet afgørelse om, at et selskab, der var frivilligt registreret efter momsloven for udlejning af et areal til en golfbane, ikke skulle registreres efter vandafgiftsloven, idet selskabet ikke blev anset for den endelige forbruger af vandet til vanding af det nævnte areal.

Landsskatteretten har truffet to afgørelser i endnu en golfbanesag, jf. SKM2001.599.LSR. Sagen drejer sig om, hvorvidt et selskab, som var frivillig registreret efter momsloven for udlejning af en golfbane til en golfklub, forbruger vand til vanding af golfbanen og på den måde er registreringspligtig efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, eller om det er golfklubben, som lejer af banen, der er registreringspligtig. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt selskabet i medfør af vandafgiftslovens § 9, stk. 2, er berettiget til godtgørelse af vandafgiften. Retten fandt, at da selskabet i lejeaftalen har påtaget sig for egen regning at forestå vanding af det udlejede areal, må selskabet anses at have forbrugt vandet i forbindelse med sin udlejningsvirksomhed, og at selskabet således er registreringspligtig efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2. Retten finder endvidere, at selskabet i medfør af vandafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 3, er berettiget til tilbagebetaling af afgiften i samme omfang, som selskabet har fradragsret for merværdiafgift af vand.

§ 9, stk. 2
Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som er fremgået af et bilag til vandafgiftsloven, har hidtil ikke kunnet få  godtgørelse af vandafgiften, selv om afgiften vedrører omsætningen af momspligtige ydelser:

  • advokater.
  • arkitekter.
  • bureauer, fx reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af vandafgiften.
  • forlystelsesvirksomhed, fx biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.
  • landinspektører.
  • mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.
  • revisorer.
  • rådgivende ingeniører.

Lovændring
Efter § 5 i lov nr. 1391 af 20. december 2004  er § 9, stk. 2, med bilag blevet ophævet, se nyhedsbrev af december 2004. Lovændringen er blevet sat i kraft pr. 15. oktober 2005 ved bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2005. Herefter kan ovennævnte liberale erhverv m.fl. få vandafgiften tilbagebetalt i samme omfang, som der gives fradrag for købsmomsen af vand købt til forbrug i virksomheden. Lovændringen har virkning fra 1. januar 2005. 

§ 9, stk. 3 - 5
Virksomheder, der efter reglerne i G.5.6.1-3 kan opnå godtgørelse af vandafgiften, herunder også afgift efter 90 pct.-reglen, når der er sket efterfakturering af et ledningstab på over 10 pct., skal opgøre det beløb, der kan godtgøres. Opgørelsen kan omfatte én eller flere afgiftsperioder efter momsloven. Til dokumentation af godtgørelsesbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Godtgørelsesbeløbet angives i hele kroner i rubrikken Vandafgift på virksomhedens momsangivelse. Beløbet må kun vedrøre den pågældende momsregistrerede enhed. Dette indebærer, at fx virksomheder, der er delregistreret efter momsloven, skal angive vandafgift for hver enkelt registreret momsenhed.

§ 9, stk. 6
Tilbagebetalingen sker således ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter momsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Beløb under 50 kr. udbetales ikke.

§ 12
Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10, gælder følgende:

Vandværker skal føre et regnskab, der omfatter opgørelse over tilgang og udpumpning af afgiftspligtig vand.

Oplysning § 4, stk. 4
Registrerede vandværker skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra vandværket.

Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over forbruget af vand og opgøre forbruget kvartalsvis. Hvis virksomheden selv indvinder vand, skal den også kvartalsvis opgøre den indvundne mængde.

Måler § 12, stk. 2
Virksomhedens udpumpning af vand skal registreres ved måler, der anbringes ved alle anlæggets afgangsledninger.

Told- og skatteforvaltningen kan kræve en afprøvning af udpumpningsmålere efter reglerne i vandforsyningsregulativet.

Fakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer. Som fakturadato har hidtil kunnet antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst svarende til, hvad der har været gældende for momsen. Told- og skatteforvaltningen har imidlertid i SKM2004.465.TSS vedrørende moms og forsyningsselskaber udtalt, at praksis, hvorefter forsyningsselskaber som fakturadato kan anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst, ikke kan opretholdes. I stedet skal anvendes det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes, dvs. den dato, hvor fakturaen udskrives.

Tilsvarende gælder også for vandafgift, hvor de afgiftspligtige leverancer er de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer i den pågældende periode. 

Der henvises endvidere til reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde i G.5.4.1.

§ 9, stk. 7
Vandværker og andre virksomheder, fx udlejere af fast ejendom, der leverer vand til momsregistrerede virksomheder, skal mindst én gang om året give den enkelte momsregistrerede køber oplysning om størrelsen af den vandafgift, som er indeholdt i prisen på det leverede vand.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af vand i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer vandforbruget til de enkelte lejere mv.

Hvis vandværket udsteder aconto-opkrævninger over leverancer af vand, som opgøres endeligt på et senere tidspunkt, kan det undlade at give oplysning om leverancens omfang på aconto-opkrævningen.

Momsregistrerede aftagere kan opnå godtgørelse af vandafgift på grundlag af aconto-opkrævninger, som enten direkte indeholder oplysning om vandafgiftens andel af aconto-beløbet, eller oplysning om det antal m3, der har dannet grundlag for beregningen af aconto-beløbet, suppleret med oplysning om afgiftssatsen. Slutafregningen skal herefter indeholde oplysning om den vandafgift, som allerede er afregnet a conto.

Hvis aconto-opkrævningen indeholder oplysning om vandafgiftens andel af aconto-beløbet, skal oplysning om afgiftens andel i slutafregningen anføres på én af følgende 3 måder:  

  • oplysning om det vandafgiftsbeløb, der ikke allerede er afregnet a conto.  
  • oplysning om det m3-forbrug og den dertil hørende vandafgift, der ikke allerede er afregnet a conto.  
  • oplysning om periodens totale forbrug i m3 og den dertil hørende vandafgift samt oplysning om, hvor stor en del af afgiften der allerede er afregnet a conto.

Der kan blive tale om efterfakturering af vandafgift i følgende tilfælde:

  • ved årsopgørelsen, hvor den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden
  • ved slutafregningen over for forbrugerne.

Årsopgørelse - minimumsreglen
Hvis et vandværk i forbindelse med årsopgørelsen finder ud af, at den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden, dvs. ved ledningstab på over 10 pct., kan det vælge at efterfakturere vandafgiften til forbrugerne enten fordelt efter måler eller efter en vedtaget fordelingsnøgle.

Efterfaktureringen af et evt. ledningstab på over 10 pct. af den udpumpede mængde må ikke ske i form af stigning i afgiftssatsen, men skal fremgå særskilt med mængde og afgiftssats. Det skal fremgå af fakturaen, at der er tale om betaling af afgift af ledningstab.

Hvis den betalte minimumsafgift efterfaktureres til forburgeren, indgår denne fakturering ikke i periodens afgiftspligtige mængde.

Måleraflæsning og slutafregning
Ved efterfakturering af vandafgift i de tilfælde, hvor vandværket har opkrævet for lidt i vandafgift på én eller flere acontoopkrævninger, skal afgiftens andel i slutafregningen anføres som nævnt i G.5.7.2. Den efterfakturerede mængde medregnes til den afgiftspligtige mængde i det kvartal, hvor slutafregningen er dateret.

Hvis vandværket ved slutafregningen finder ud af, at det har opkrævet for meget i vandafgift hos forbrugerne, og den for meget opkrævede afgift tilbagebetales forbrugeren ved en kreditnota, skal kreditnotaen indeholde de samme oplysninger som anført for en faktura. Den krediterede mængde kan derefter fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Slutafregningen for leverancer til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med opgørelsen af vandværkets udpumpede mængde, dvs. den 31. december.

Afregning
§§ 13-14
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11. Afgiftsperioden for ledningsført vand er for momsregistrerede virksomheder den samme som for moms. dvs. måneden, kvartalet eller halvåret. For ikke-momsregistrerede virksomheder er afgiftsperioden kvartalet. Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.006, som told- og skatteforvaltningen sender til virksomheden.

Kommuner
Kommunerne fastsætter selv reglerne for boligenhedernes afregning af vandafgift til kommunen, jf. bekendtgørelse nr. 982 af 18. oktober 2005.

Inddrivelse af vandafgiften i kommunerne sker efter reglerne i lov nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Overskrides kommunens seneste indbetalingsfrist, kan der opkræves morarenter, og der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser, se A.11.2.

Vandafgift med påløbende renter og omkostninger samt gebyrer for administration af målerordninger og for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.

Bek. § 4
Kommunen skal opgøre den i kalenderåret opkrævede afgift, dvs. de afgiftsbeløb, som kommunen har opkrævet med en seneste indbetalingsfrist i det pågældende år. Den opgjorte afgift skal indberettes og indbetales til told- og skatteforvaltningen senest den 15. december i opgørelsesåret. Afregningen sker maskinelt. Dette indebærer, at der udsendes giroindbetalingskort til kommunerne, der registreres for den maskinelle afregning hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved at udfylde blanketten 24.035, som findes på www.webreg.dk.

Bek. § 5
Told- og skatteforvaltningen kontrollerer, at kommunens administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 17-18), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 15), se A.12, straffebestemmelser (§§ 20-21), se A.13, og klagevejledning , se A.14.