Forord
Afgift af affald fremgår af lov om afgift af affald og råstoffer, lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006, se nedenstående oversigt.

Affaldsafgiften blev indført i 1987 med det formål at begrænse affaldsmængderne og øge incitamentet til genanvendelse.

Affaldsafgiften er en national afgift, der ikke er EU-harmoniseret. Den miljømæssige regulering af affald er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering.

De overordnede rammer og principper skitseres i EU-reguleringen, og den væsentligste retsakt er direktivet om affald - affaldsrammedirektivet (direktiv 75/442/EØF som ændret ved direktiv 91/156/EØF).

Direktivet fastslår det behandlingshierarki, som affaldsafgiftsloven er bygget op efter, dvs. at affaldsforebyggelse er højest prioriteret. Herefter følger genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse, og endelig skal det affald, der ikke kan behandles på anden måde, deponeres.

Affaldsrammedirektivet er i Danmark bl.a. gennemført i Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse)samt affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr. 1473 af 21. december 2009).


Ny tekst startFolketinget har henholdsvis den 28. maj og 29. maj 2009 vedtaget lov nr. 461 og lov nr. 527 af 12. juni 2009. Ny tekst slut

Ny tekst startLovændringerne medfører bl.a. ændringer ved deponering og mellemdeponering af affald, samt at affaldsafgiftsloven alene vil vedrøre deponering af affald og ikke længere både deponering og forbrænding af affald.Ny tekst slut

Ny tekst startLovændringerne medfører følgende ændringer ved deponering og mellem deponering af affald:Ny tekst slut

    Ny tekst start
  • Ændringer i afgiftssatsen ved mellemdeponering af affald som følge af, at affaldsforbrændingsafgiften omlægges til en afgift på energi og CO2
  • Udbetaling af negativ afgift ved overskydende vægt ved deponering af affald (mængden af fraført affald overstiger mængden af tilført affald)
  • Forhøjelse af afgiften ved deponering af affald fra 375 kr./ton til 475 kr./ton
  • Afgift ved deponering af farligt affald.
  • Ny tekst slut

Ny tekst startDisse ændringer er særskilt beskrevet i nyhedsbrevet Deponering og mellemdeponering af affald - afgiftsmæssige ændringerNy tekst slut 

Ny tekst startAffaldsforbrændingsafgiften omlægges til en almindelig afgift på energi og CO2. Omlægningen gennemføres samlet ved følgende initiatativer:Ny tekst slut

    Ny tekst start
    • Afskaffelse af affaldsforbrændingsafgiften
    • Forhøjelse af affaldsvarmeafgiften
    • Der indføres CO2-afgift ved affaldsforbrænding
    • Statstilskuddet til decentral affaldsbaseret elproduktion afskaffes
    Ny tekst slut

Ny tekst startDe typer affald, som i dag er fritaget for forbrændingsafgiften, berøres ikke af omlægning. Dette gælder dog ikke for farligt affald hvor fritagelsen for afgift på forbrænding af farligt affald ophæves med virkning fra 2014. Ny tekst slut

Ny tekst startDer vil blive offentliggjort et nyhedsbrev, der beskriver ændringerne i relation til affaldsforbrændingsafgiften.Ny tekst slut

Bemærk

Ny tekst startAfskaffelse af affaldsforbrændingsafgiften er ikke indarbejdet i denne version af vejledningen. Beskrivelse af reglerne vedrørende affaldsforbrændingsafgiften er derfor alene relevant i forhold til afgiftsperioder før 1. januar 2010. Ny tekst slut 

Lovændringer mv.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

674

13.07.1994Lovbekendtgørelse

1223

27.12.1996 Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven 

1224

27.12.1996 Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse. Afgift af kalk 

335

10.05.1997 Lovbekendtgørelse 

1098

29.12.1997 Klagestrukturen 

1099

29.12.1997 Ophævelse af genanvendelsesvirksomheders adgang til kompensation for affaldsafgiften mv. 

1107

29.12.1997 Afgift af fossile brændsler og biomasser 

570

03.08.1998 Lovbekendtgørelse 

1034

23.12.1998 Afgiftsforhøjelse 

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse 

165

15.03.2000 Opkrævningsloven 

359

22.05.2000 Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE 

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf 

1295

20.12.2000 Afgiftsforhøjelse 

487

07.06.2001 Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE 

1057

17.12.2002Ændring af bl.a. afgiftspligtigt vareområde og reglerne for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald

127

27.02.2004 Bl.a. forlængelse af afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel

325

18.05.2005Indsættes henvisning til strfl. § 289 i § 33, stk. 3

428

06.06.2005 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 

1408 

21.12.2005 Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport 

512 

07.06.2006 Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning 

515 

07.06.2006 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 

1165 

27.11.2006 Lovbekendtgørelse 

529

17.06.2008

 Fritagelse i forbindelse med cementproduktion

46112.06.2009

 Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften

52712.06.2009

Skattereformen, Forårspakke 2.0 - Forhøjelse af affaldsafgiften, afgift på farligt affald

 

 

 

Efter kap. 2 i lov om afgift af affald og råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006) skal der betales afgift af affald, der tilføres registreringspligtige virksomheder, jf. G.3.2.

Alt affald
Afgiftspligten omfatter - med de neden for nævnte undtagelser - alle typer affald, jf. G.3.6.2.

Der skal derfor også betales afgift af jord, bygningsaffald, kompost og slagger mv., der tilføres registreringspligtige virksomheder, dog med de undtagelser, der følger af § 9, stk. 3 og 4, jf. G.3.5.

Kalk § 9, stk. 2
Ved ændringen af affaldsafgiftsloven pr. 1. januar 1997 blev der indført afgift af kalk, der tilføres forbrændingsanlæg til røggasrensning.

Ved kalk forstås CaCO3 (kalksten, kridt), CaO (brændt kalk) eller Ca(OH)2 (hydratkalk).

Formålet med § 9, stk. 2, er at sikre, at kalk til røggasrensning er afgiftsneutral. Kalken bliver bundet i restprodukterne og fraføres det registreringspligtige anlæg som affald.

Ved fraførsel af kalken kan der foretages fradrag efter § 12. Da restproduktet er farligt affald, betales der som udgangspunkt ikke afgift, når restproduktet føres til efterfølgende behandling eller deponering. Kalken ville således medføre en afgiftsmæssig rabat, hvis der ikke blev betalt afgift ved tilførslen til forbrændingsanlægget.

Slam § 10, stk. 3
Ved ændringen af affaldsafgiftsloven pr. 1. januar 1997 er der indført afgift på slam fra rensningsanlæg, der brændes på et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til det pågældende rensningsanlæg.

Afbrænding af slam er således afgiftspligtig, uanset om afbrændingen sker på affaldsforbrændingsanlæg, slamforbrændingsanlæg eller på fx kraftværker.

Efterfølgende
miljøgodkendelse
§ 9, stk.5  
Tidligere oplagret/deponeret affald omfattes af afgiftspligten, hvis der foretages en efterfølgende miljøgodkendelse som losseplads mv. De kommunale miljømyndigheder opgør vægten af affaldet.

§ 10, stk. 1
Afgiftssatser:

2010

2011

201220132014
Farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affaldkr. pr. ton00160160160

Farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg med henblik på senere forbrænding

kr pr. ton00160160160
Andet affald til deponeringkr. pr. ton475475475475475
Andet affald der deponeres med henblik på senere forbrændingkr. pr. ton475475475475475

Gældende regler inden 2010

Ny tekst startI forbindelse med stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fik kommunerne mulighed for at give tilladelse til midlertidig oplagring af denne type affald i op til et år. Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald ud over 1 år forudsatte dispensation fra Miljøstyrelsen.Ny tekst slut

Ny tekst startAfgiften udgør 330 kr. pr. ton affald, der efter Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen tilføres i hele, selvstændige læs og deponeres med henblik på senere forbrænding, jf. § 10, stk. 4. Ny tekst slut

Ny tekst start Ny tekst slut

Affald, som er deponeret efter affaldsafgiftens § 10, stk. 4, kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde., jf. § 12, stk. 1. Det er endvidere et krav, at mellemdeponeret affald holdes fysisk adskilt fra andet affald.

Fra 1. januar 2010Ny tekst start Ny tekst slut

Lov 461, § 1, nr. 7 - affaldsafgiftslovens § 10, stk. 2

Ny tekst startDa afgiften for forbrænding af affald ophæves, og der ikke længere skal betales pr. given mængde affald efter affaldsafgiftsloven, mens der i stedet skal betales energiafgift m.v. i forbindelse med affaldsforbrændingen, bortfalder betaling af forbrændingsafgiften i forbindelse med mellemdeponering. I stedet pålægges affald, der mellemdeponeres med henblik på senere afbrænding, fremover den højere deponisats.Ny tekst slut

Ny tekst start Ny tekst slut

Kravet om tilførsel i hele selvstændige læs, dispensation fra Miljøstyrelsen og særskilt deponering ved mellemdeponering af affald bortfalder.

OvergangsbestemmelserNy tekst start Ny tekst slut

For affald mellemdeponeret til 330 kr./ton inden ikrafttrædelsen af lov nr. 461, er der indsat en overgangsbestemmelse i samme lovs § 12, stk. 5.

Ny tekst startBaggrunden er, at der skal betales tillægsafgift og CO2-afgift ved forbrænding af affald efter lovens ikrafttræden, hvor affaldet har ligget midlertidigt på deponi fra før lovens ikrafttræden, og som derfor er pålagt den tidligere affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton affald. Derfor er det nødvendigt, at der sker regulering/tilbageføring af affaldsafgiften, således at der ikke sker en dobbeltbeskatning. Denne regulering/tilbageføring skal ske før øvrig regulering af affaldsafgift ved fraførsel af affald fra deponiet.Ny tekst slut

Ny tekst startFor affald, der på tidspunktet fra lovens ikrafttræden, er henlagt i mellemdeponi med henblik på forbrænding, tilbagebetales den betalte affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton affald, når affaldet fraføres til forbrænding, og der skal betales afgift efter § 1, stk. 1, nr. 6 eller 7 (affaldsvarme eller tillægsafgift) i lov om stenkul, brunkul og koks mv. Ny tekst slut

Ny tekst startVirksomheden skal kunne godtgøre vægten af henholdsvis affaldet i deponiet på tidspunktet fra lovens ikrafttrædelse og vægten af affaldet til forbrænding, som efterfølgende fraføres deponiet.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis deponiet tilføres affald efter tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal tilbagebetaling af den betalte affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton affald i deponiet ske, før der kan ske fradrag eller tilbagebetaling vedrørende afgiften på 475 kr. pr. ton affald til deponering efter § 12, stk. 1 i lov om afgift af affald og råstoffer. Dvs. efter princippet "first-in first-out".Ny tekst slut

Ny tekst start Ny tekst slut

Ved fraførsel af affald mellemdeponeret inden lovens ikrafttrædelse kan der ikke ske fradrag i andre afgiftspligtige mængder efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1.

Ny tekst startHvis forbrændingsegnet affald er deponeret til deponeringssatsen, skal der ske modregning til deponeringssatsen ved fraførsel. Der skal ikke ske modregning til deponeringssatsen, hvis affaldet opfylder betingelserne for mellemdeponering af affald. Ny tekst startI denne situation skal der i stedet svares afgift, som for mellemdeponeret affald.Ny tekst slutNy tekst slut

Efter § 11, stk. 1, skal virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, registreres, se G.3.6.1. De generelle regler om registrering, se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.033. Blanketten kan hentes på www.webreg.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning af det pågældende affald. Registreringspligten indtræder uanset, om det er en almindelig kontrolleret losseplads, eller om der er tale om fx visse specialdeponier. Det er det modtagende deponis faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Registrerings-pligtig virksomhed

Ny tekst startEn kommune ansås for affaldsafgiftspligtig for deponering af affald, herunder spildevandsslam efter afmeldelse fra registrering. Kommunen havde efter afmeldelsen fortsat drevet registreringspligtig virksomhed med modtagelse af henholdsvis anvisningspligtigt affald, samt spildevandsslam og ristesand. Afgiftspligten indtræder ved tilførslen til kommunens afgiftspligtige område. Der var ikke nogen opdeling af områder, der er afgiftspligtige efter hovedreglen og områder, hvor der kan ske fritagelse for registrering eller områder, hvor der kan ske genanvendelse af tilførte materialer. I afgiftsmæssig forstand måtte hele området betragtes som et deponi. Se SKM2009.695.LSR.Ny tekst slut

Forbrændingsanlæg er nærmere defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald, som enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes.

§ 11, stk. 2
Med lovændringen pr. 1. januar 1997 blev det præciseret, at virksomheder og anlæg, der på egen grund deponerer eller forbrænder eget affald, som er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, er registreringspligtige.

Farligt affald
Gældende regler før 1. januar 2010

Ny tekst startEfter de tidligere gældende regler var specielle anlæg til deponering af farligt affald fritaget for registreringspligten.Ny tekst slut

Ny tekst startNy tekst slut

Det var en betingelse for registreringsfritagelsen, at anlægget ikke modtog andet anvisningspligtigt affald.

Ny tekst startI praksis var det muligt at have afgiftsfri tilførsel af affald til specialdeponier, som er etableret i forbindelse med anden registreringspligtig virksomheder, hvis der er skarp adskillelse mellem specialdeponiet og den registreringspligtige virksomhed.Ny tekst slut

Fra 1. januar 2010Ny tekst startNy tekst slut

§ 9 i lov nr. 527 - affaldsafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, 2 og 5 samt bilag 3

Ny tekst startDeponering af farligt affald på specielle deponeringsanlæg til farligt affald - herunder også midlertidig deponering med henblik på senere forbrænding - bliver omfattet af de almindelige bestemmelser for deponering affald.Ny tekst slut

Ny tekst startI perioden 2010-2014 pålægges farligt affald, som deponeres på specielle anlæg til farligt affald - herunder også farligt affald, som deponeres med henblik på senere forbrænding - en reduceret afgift (affaldsafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2 samt bilag 3). Ny tekst slut

  

2010

2011

2012

2013

2014

Farligt affald

Kr./ton affald

-

-

160

160

160

Ny tekst startFra 1. januar 2015 er afgiften ved deponering af farligt affald som ved deponering af andet affald.Ny tekst slut

Ny tekst startFarligt affald, som deponeres på almindelige deponeringsanlæg, er afgiftspligtigt som andet affald, hvilket ikke er en ændring i forhold den eksisterende affaldsafgift.Ny tekst slut

Ny tekst startRegistreringsfritagelsen for særlige anlæg til deponering af farligt affald ophæves (affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5), og specielle anlæg til deponering af farligt affald samt virksomheders og anlægs egne anlæg til deponering af farligt affald skal registreres (affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2).Ny tekst slut

Ny tekst startSpecielle anlæg til deponering af farligt affald skal registreres pr. 1. januar 2010 samt indberette den afgiftspligtige mængde efter § 12, stk. 1. I perioden 2010 og 2011 er afgiftssatsen som ovenfor anført 0 kr./ton for farligt affald, som deponeres på specielle deponering anlæg til farligt affald. Ny tekst slut

Ny tekst startSpecialdeponier, som er etableret i forbindelse med anden registreringspligtig virksomhed, skal ikke registreres særskilt. Specialdeponier skal dog fortsat holde deponeret affald klart adskilt - både fysisk og regnskabsmæssigt - fra andet affald på den registrerede virksomhed. Dette vil dog ikke være gældende for anlæg, som etableres efter 1. januar 2015, og hvor der ikke er deponeret farligt affald uden afgift eller til en lavere afgiftssats.Ny tekst slut

Ny tekst start

Bestemmelserne vedrørende farligt affald trådte i kraft 1. januar 2010, jf. § 10, stk. 3 i lov 527.

Overgangsbestemmelser 1. januar 2012 og 1. januar 2015

§ 10, stk. 12 og 13 i lov 527 af 12. juni 2009

Ny tekst startSpecielle deponeringsanlæg til farligt affald, som frafører affald den 1. januar 2012 eller senere, skal kunne godtgøre vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012 og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT.Ny tekst slut

Ny tekst startVed fraførsel af affald fra denne mængde affald i deponiet, som skal være opgjort pr. 1. januar 2012, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, da der vil være tale om farligt affald deponeret på et ikke-registreret anlæg, hvis deponeret inden 1. januar 2010 eller deponeret til 0 kr./ton, hvis deponeret i perioden 2010 - 2011.Ny tekst slut

Ny tekst start

Hvis denne mængde affald efterfølgende blandes med andet farligt affald og der fra denne mængde af blandet affald sker fraførsel af affald, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, før der er sket fraførsel svarende til vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012.

Dvs. fraførsel af affald efter 1. januar 2012 vil ske efter princippet "first-in first out".

Ny tekst start

Tilsvarende opgørelse skal foretages 1. januar 2015. Fraførsel efter 1. januar 2015 sker efter samme principper som ovenstående.

Eksempel

Ny tekst slutNy tekst slut

Ny tekst slut

Sats

Mængde

Kr./ton

Ton

1.

Tilført inden 1. januar 2010

-

10.000

2.

Tilført 2010 og 2011

0

3.000

3.

Fraført 2010 og 2011

0

1.000

4.

Afgiftspligtige mængde til 0 kr./ton (3. - 2.)

0

2.000

5.

Beholdning 1. januar 2012 (1. + 4.)

0

12.000

6.

Tilført 2012 - 2014

160

4.000

7.

Fraført 2012 - 2014

0

7.000

8.

Afgiftspligtige mængde (6.)

160

4.000

9.

Beholdning 1. januar 2015

10.

- til 0 kr./ton (5. - 7.)

0

5.000

11.

- til 160 kr./ton (6.)

160

4.000

Ny tekst start

I ovenstående eksempel skal virksomheden efter 2015 først fraføre 5.000 ton til 0 kr./ton, herefter 4.000 ton til 160 kr./ton. Herefter kan ske fraførsel til 475 kr./ton som for andet affald.

Ny tekst slut

Landsskatteretten har den 19. marts 2003, jf. SKM2003.176.LSR, afsagt kendelse i en sag om afbrænding af eget affald. En virksomhed blev anset for afgiftspligtig af restprodukter fra produktionen, der anvendtes til brændsel i eget fyringsanlæg. På grundlag af ordlyden i affaldsafgiftslovens § 11, stk. 2, fandt Landsskatteretten at virksomheden med rette blev anset for registreringspligtig. Landsskatteretten fandt videre, at de i sagen omhandlede restprodukter fra produktionen i medfør af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, er afgiftspligtige. Retten har herved lagt vægt på, at de i sagen omhandlede restprodukter er tilført den registreringspligtige virksomhed, idet formuleringen af lovbestemmelsen også omfatter den situation, hvor virksomheden indkøber råvarer til brug i produktionen velvidende, at der i forbindelse hermed opstår et restprodukt i form af affald. Virksomheden indbragte kendelsen for landsretten. Vestre Landsret har den 25. januar 2005, jf. SKM2005.102.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse. Virksomheden indbragte derefter dommen for Højesteret, men har siden hævet sagen

§ 11, stk. 3
Med ændringen af loven pr. 1. januar 1997 blev slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg omfattet af registreringspligten. Sådanne anlæg havde efter de tidligere regler været fritaget for registrering, og slam, der blev brændt på sådanne anlæg havde således været fritaget for afgift. Tanken bag indførelsen af afgiften var at skabe et incitament til, at slammet i mindre omfang end hidtil bliver brændt, og dermed også incitament til, at der findes andre anvendelsesmuligheder for slammet end forbrænding.

Medforbrænding § 11, stk. 4
Virksomheder, der medforbrænder affald omfattet af den kommunale anvisningspligt med det formål at udnytte materialer i affaldet i virksomhedens produkter, bliver alene afgiftspligtige for modtagelsen af det anvisningspligtige affald.

Medforbrænding omfatter ikke produktion af energi, jf § 11, stk. 4, se SKM2009.140.LSR, der er nærmere omtalt under afsnit G.3.5.8.

Virksomheden skal således ikke betale afgift ved samtidig afbrænding af andre materialer, herunder affald, der ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Affald, som ikke indeholder brandbare bestanddele, betragtes ikke som tilført til forbrænding, og er derfor heller ikke omfattet af afgiftspligten i sådanne anlæg, se G.3.5.8.

§ 11, stk. 5
Deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse skal registreres.

§ 11, stk. 6
Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres.

§ 12, stk. 1
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode, dvs. kalenderkvartalet, på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden. For affald, som er deponeret efter reglerne om midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald (mellemdeponering) henvises der til afsnit G.3.1.3.
 
Kraftværker 
§ 12, stk. 2
Ved forbrænding af affald på kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse opgøres den afgiftspligtige vægt af affaldet som vægten af det affald, der er tilført virksomheden i perioden. Der er ikke mulighed for at foretage fradrag for fraførte mængder.
 
Slam § 10, stk. 2 og 3
Hvor afgiftslovens § 10, stk 2 og 3, fastsætter særlige regler for opgørelsen af den afgiftspligtige vægt af slam, der brændes i et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til det pågældende rensningsanlæg, og tørret slam, der tilføres registreringspligtige anlæg, gælder der ingen tilsvarende regler ved fraførsel af restprodukterne. Ved fraførsel sker fradraget efter § 12 derfor efter bruttovægten.
 

Der betales som hovedregel afgift af alt affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, uanset anvendelsen af affaldet. Der betales også afgift af affald, der ikke er omfattet af kommunernes anvisningspligt. Undtagelserne til afgiftspligten fremgår af § 9, stk. 3 og 4, jf. G.3.5.

I opgørelsen af den afgiftspligtige vægt fradrages vægten af det afgiftspligtige affald, der er fraført virksomheden i kvartalet. Vægten af det fraførte affald er affaldets bruttovægt ved fraførslen.

Det er en forudsætning for fradrag, at der er betalt afgift ved tilførsel af affaldet.

Reel fraførsel
Det er principielt en forudsætning for at opnå fradrag efter § 12, at der er sket en reel fraførsel fra den registreringspligtige virksomheds område. Efterfølgende oprettelse/godkendelse af et specialdeponi for farligt affald på en registreringspligtig virksomheds område ved opsætning af hegn rundt om og etablering af særskilt tilkørsel til specialdeponiet, er dog i enkelte tilfælde accepteret som en fraførsel.

Der kan ikke foretages fradrag for:

  • perkolat (væske, som afstrømmer fra lossepladser)
  • tilførte hjælpestoffer, med undtagelse af kalk til røggasrensning ved affaldsforbrænding tilført med betaling af afgift
  • materialer, der ikke er betalt afgift af ved tilførslen, med undtagelse af vand.

SKAT har truffet afgørelse om, at der kan foretages fradrag for vand, som er anvendt til befugtning af flyveaske og slagger for at hindre støvudvikling. Det er således bruttovægten af det fraførte flyveaske og slagger, der kan fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige vægt.

Udbetaling af negativ afgift for overskydende vægt

Gældende regler før 1. januar 2010

Ny tekst startNy tekst slut

Hidtil (jf. affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1) skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde affald for en afgiftsperiode på grundlag af vægten af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af affald, som er fraført i perioden. Hvis vægten af det fraførte affald overstiger vægten af tilført affald i perioden, overføres den overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.

Fra 1. januar 2010Ny tekst startNy tekst slut

Lov nr. 461 § 1, nr. 15 - affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1

Ny tekst startReglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde er ændret således, at negative afgiftssaldi udbetales i tilfælde af, at der i en afgiftsperiode fraføres mere affald fra et deponi end der tilføres.Ny tekst slut

Ny tekst startNy tekst slut

Der kan ikke længere ske opsparing i negative affaldsmængder.

OvergangsbestemmelseNy tekst startNy tekst slut

For akkumulerede negative afgiftssaldi er der i § 12, stk. 7 i lov nr. 461 indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter akkumulerede negative afgiftssaldi kan udbetales.

Ny tekst startVirksomheder som inden ikrafttrædelsen af lov nr. 461 har uudnyttede fradrag i de afgiftspligtige mængder kan få udbetalt værdien af fradraget. Dvs. værdien af fradraget skal opgøres inden lov 461 sættes i kraft til 375 kr./ton.Ny tekst slut

Ny tekst startNy tekst slut

Virksomhederne kan få udbetalt akkumulerede negative afgiftssaldi ved henvendelse til SKAT (Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge).

Ny tekst startDet er efter bestemmelsen ikke afgørende, hvad det fraførte affald skal bruges til.Ny tekst slut

Udgangspunktet er, at der betales afgift af affaldets bruttovægt efter hovedreglen i § 10 stk.1. Den afgiftspligtige vægt er således som hovedregel uafhængig af affaldets tørstofindhold.

Vejning
§ 10, stk. 4
Bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde sker ved fysisk vejning, se dog G.3.3.3.2.1.

Vejningen sker ved tilførslen til den registreringspligtige virksomhed

§ 10, stk. 4
Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt, og den skal både ved tilførsel og fraførsel af affald fastsættes ved hjælp af en vægt, der godkendes af SKAT.

Vægte, som er typegodkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen (tidl. Erhvervs- og Boligstyrelsen), og som er verificerede, kan godkendes. Verifikation foretages af et laboratorium e.l., som Erhvervs- og Byggestyrelsen har bemyndiget hertil.

Affaldets bruttovægt kan dog opgøres ved, at der fra den samlede vægt af affald og køretøj fratrækkes en fast tara for køretøjet. Taraen skal være fastsat ved vejning hos den registrerede virksomhed.

Hvis køretøjet transporterer affaldet i en container, som ikke er permanent monteret på køretøjet, opgøres taraen som køretøjets faste tara tillagt den tara, som er angivet på containeren. Hvis der ikke er angivet tara på containeren, og containerens vægt ikke på anden måde er registreret, skal køretøj og container vejes samlet ved udkørsel.

Bemanding
Vægtanlægget skal være bemandet, når der vejes.

Der kan dog vejes uden bemanding, når

  • der ved vejning anvendes optisk læsbare kort, magnetkort e.l. (ID-kort)
  • den faste tara for køretøjet er kodet i ID-kortet, og
  • viderekørsel til aflæsningsstedet kun kan ske efter vejning, eller vejningen kontrolleres på aflæsningsstedet.

Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en energimåler efter § 10, stk. 7. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr.t. samt forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens afgiftspligtige vægt, jf. § 10, stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald.

Dette kan være tilfældet i fx træforarbejdningsvirksomheder, hvor træaffaldet suges op og transporteres i et lukket system direkte ind i et internt forbrændingsanlæg.

Slam
Ved slamforbrændingsanlæg forstås ud over egentlige slamforbrændingsanlæg også vådoxidationsanlæg. Endvidere er anlæg til pyrolyse af slam omfattet af registreringspligten, hvis der i anlægget sker afbrænding af den producerede olie eller gas.

§ 10, stk. 2
For tørret spildevandsslam er den afgiftspligtige vægt 3 gange bruttovægten.

Ved tørret spildevandsslam forstås slam, der er tørret ved en termisk proces, dvs. ved opvarmning.

§ 10, stk. 3
For slam, der pumpes eller transporteres direkte fra et rensningsanlæg over i et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til rensningsanlægget, opgøres den afgiftspligtige vægt som 4 gange tørstofindholdet i slammet.

Det samlede tørstofindhold opgøres efter udrådning eller stabilisering afslammet. Tørstofvægten opgøres på baggrund af målinger af tørstofindholdet i repræsentative stikprøver, sammenholdt med målinger af den samlede slammængde. Af hensyn til præcisionen i målingerne skal opgørelsen ske, mens slammet stadig har et relativt lavt tørstofindhold, dvs. inden afvanding, jf. §10, stk. 3.                   

§ 10, stk. 3, nr. 2
Det er foreløbigt fundet tilstrækkeligt, at der udtages stikprøver én gang i hver afgiftsperiode. Prøverne udtages og analyseres af et uafhængigt, godkendt laboratorium.

Af slam, der køres til affaldsforbrændingsanlæg uden for rensningsanlægget, betales afgiften efter slammets bruttovægt i overensstemmelse med lovens hovedprincip. Da der skal betales afgift af alt affald, der tilføres registreringspligtige anlæg, skal der også svares afgift af ristestof, fedt og sand fra rensningsprocessen. For sådanne affaldstyper betales afgiften også efter bruttovægt.

§ 11, stk. 7
Følgende virksomheder/anlæg er fritaget for registrering:
  • Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter.
  • Anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer.

§ 11, stk. 8
Det er en betingelse for registreringsfritagelsen, at det pågældende anlæg ikke modtager andet anvisningspligtigt affald.

§ 11, stk. 5
Anvendelse af restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse i bygge- og anlægsarbejder er efter § 11, stk. 5, fritaget for registrering. Det er dog en forudsætning for registreringsfritagelsen, at anvendelsen af restprodukterne i bygge- og anlægsarbejder er miljøgodkendt enten efter en godkendelse udstedt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller, at anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Jordtippe o
.l.
Jordtippe o.l. til ren jord, er ikke omfattet af registreringspligten. Det er en betingelse for fritagelsen, at der kun deponeres ren jord til fri anvendelse på pladsen. Det er dog tilladt at anvende rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje (midlertidige køreveje).

For at kunne tilføres afgiftsfrit må bygningsaffaldet kun bestå af:

  • forsorterede, rene stenmaterialer
  • forsorterede, rene uglaserede teglmaterialer (mursten og teglsten)
  • forsorteret, rent beton.

Byggematerialerne må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenede stoffer. Træ og andet organisk materiale samt tjæreholdige materialer skal være fjernet, og der må ikke forefindes PCB-fugemasse eller rester fra skorstene e.l.

Driftsstop
Lejlighedsvis modtagelse af affald fra et registreret forbrændingsanlæg på grund af driftsstop udløser dog ikke registreringspligt for modtageren. Det er en betingelse, at affaldet ikke har kunnet afleveres til en anden registreret virksomhed, og at affaldet vejes og afgiftsberigtiges af det registrerede forbrændingsanlæg.

Genanvendelsesanlæg
Efter bekendtgørelsen om affald kan kommunen - udover at anvise affald til forbrænding eller deponering - også anvise affald til genanvendelse.

En forudsætning for, at genanvendelsesanlæg kan holdes uden for afgiftspligten er, at anlægget ikke er en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg. Hvis et genanvendelsesanlæg drives i tilknytning til fx et deponi, er det et krav, at genbrugsmaterialet holdes skarpt adskilt fra det afgiftspligtige affald.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag SKM2003.296LSR, hvor Landsskatteretten ikke anså det omhandlede komposteringsanlæg for en del af klagerens registreringspligtige affaldsdeponivirksomhed.

Af amtets miljøgodkendelse fremgik, at det pågældende affaldscenter omfattede deponeringsanlæg, container- og modtageplads for olie- og kemikalieaffald, komposteringsanlæg for haveaffald, specialdepot for asbestholdigt affald og midlertidigt oplag af spildevandsslam. Af miljøgodkendelsen fremgik, at tilkørsel til affaldscentret skete via adgangsvejen fra Y-vej. Ved indkørslen til affaldscentret og i umiddelbar tilknytning til containerpladsen var der opstillet en mandskabsbygning samt etableret en elektronisk brovægt baseret på edb-indvejning. Der var et 2 m højt hegn omkring hele affaldscentrets område, med aflåselig låge ved indkørslen til modtagepladsen. Adgang til affaldscentret skete gennem lågen.

Om komposteringsanlægget fremgik, at dette var indrettet på et areal langs adgangsvejen i umiddelbar tilknytning til affaldscentrets modtagefaciliteter. Mod adgangsvejen var der en afskærmende ca. 2 m. høj jordvold, der fortsatte langs vejen til lystbådehavnen. Komposteringsanlægget havde tidligere været drevet i henhold til separat miljøgodkendelse. Da det eksisterende komposteringsanlæg skulle benyttes i perioden frem til etablering af et nyt anlæg, var det eksisterende anlæg medtaget i miljøgodkendelsen for den samlede plads. Klagerens advokat oplyste, at komposteringsaktiviteten foregik ved, at der blev kørt grene og lignende haveaffald til et særligt areal på affaldscentret, hvor der kun foregik kompostering. Efter endt kompostering blev den færdige kompost kørt til genbrug, efterhånden som der var anvendelsesmulighed for komposten. På vægten ved containerpladsen blev det affald, der blev kørt længere ind på affaldscentrets område til deponering vejet, ligesom der blev foretaget vejning til brug for statistiske indberetninger til Miljøstyrelsen. Vægten blev også benyttet til andre kontrolvejninger. Adgang til affaldscentret kunne kun ske gennem lågen. Umiddelbart efter containerpladsen delte vejen sig i en vej til affaldsdeponiet og en vej til komposteringsanlægget. Ved begyndelsen af vejen til komposteringsanlægget var der et tydeligt skilt, hvorpå der stod "haveaffald".

Advokaten oplyste endvidere, at affaldsdeponiets aktuelle tipfront lå i det sydøstlige hjørne af affaldscentret op mod vinterstandpladsen, mens komposteringsanlægget lå i det modsatte nordvestlige hjørne. Afstanden mellem tipfronten og komposteringsanlægget var 150-200 meter. Terrænet herigennem forhindrede, at man kunne køre i personbil eller lastbil gennem området, idet det var ujævnt, bakket, mudret m.v. Man kunne alene køre over arealet med specialkøretøjer såsom en gummiged. Med personbil og lastbil var det kun muligt at køre på affaldscentrets veje.

Ved afgørelsen blev der af retten henset til oplysningerne i miljøgodkendelsen om affaldscentrets indretning og de opstillede vilkår for de forskellige aktiviteter samt det i øvrigt oplyste om de faktiske forhold på affaldscentret.

Som genanvendelsessanlæg betragtes fx - ud over regulære genbrugsvirksomheder - følgende:

  • anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald i bygge- og anlægsarbejder som defineret i bekendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
  • anvendelse af kompost til etablering af grøftekanter, parkanlæg og lignende under forudsætning af, at anvendelsen sker efter regler, der fritager anvendelse for miljøgodkendelse, eller at anvendelsen i sig selv ikke er godkendelsespligtig.
  • nedknusningsanlæg, dvs. anlæg, som modtager bygningsaffald og lignende til midlertidig opbevaring, indtil der er mulighed for at nedknuse affaldet til genanvendelige materialer.
  • sorteringsanlæg, dvs. anlæg, som modtager og sorterer affald.

Det er en betingelse for at acceptere anlægget som genanvendelsesanlæg, at opbevaringen på anlægget er af midlertidig karakter. Er opbevaringen af en sådan karakter, at der ikke længere er tale om midlertidig opbevaring, medfører det registreringspligt.

§ 9, stk. 3
Undtaget fra afgiftspligten er følgende:

Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald er fritaget for afgift, jf. § 9, stk. 3, nr. 1.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldet stammer fra den type af virksomheder, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, dvs. skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en virksomhed, der opskærer bygningsaffald til flis ikke anses for en træforarbejdningsvirksomhed, jf. TfS 1994, 887.

Det er ligeledes en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at biomasseaffaldet tilføres forbrændingsanlægget i rene selvstændige læs. Det vil sige, at læssene opfylder de krav, der stilles til biomasseaffald i biomassebekendtgørelsen.

Endvidere er det en forudsætning, at affaldsfraktionen er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Affald omfattet af biomassebekendtgørelsen er ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt efter affaldsbekendtgørelsen.

Limholdigt træaffald
Af punkt 3 i bilaget til biomassebekendtgørelsen fremgår, at træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenolresorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 pct., målt som vægtprocent af tørstof, er omfattet af biomassebekendtgørelsen, og dermed fritaget for afgift.

Ved afgørelsen af om limindholdet i træaffaldet overstiger 1 pct. tages der udgangspunkt i limindholdet ved tilførslen til forbrændingsanlægget. I denne forbindelse anses tilførsel til oplagsplads, silo e.l. beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget som tilførsel til forbrændingsanlægget.

Der er truffet afgørelse om, at limindholdet i træaffaldet opgøres på følgende måde: 

  • Træaffaldet transporteres med tipvogn e.l. til en oplagsplads eller en silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget, og de enkelte fraktioner holdes adskilt inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet i træaffaldet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i de enkelte fraktioner, som tilføres oplagsplads, silo eller direkte til forbrændingsanlæg.
  • Træaffaldet tilføres gennem et udsugningssystem direkte til forbrændingsanlægget eller til oplagsplads eller silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget. Transporten sker ved hjælp af forskellige rør, hvor limindholdet i træaffaldet varierer fra rør til før. Træaffaldet fra de forskellige rør holdes adskilt inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i de enkelte fraktioner (rør).
  • Træaffaldet tilføres gennem et udsugningssystem direkte til forbrændingsanlæg eller til oplagsplads eller silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget. Transporten sker via et rør og træaffaldet fra forskellige materialer og med forskellige limindhold blandes inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i den samlede mængde træaffald.
Det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at limen er en af de i bilaget nævnte typer.

Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, jf. § 9, stk. 3, nr. 2, er fritaget for afgift.

Ved rent jordfyld og ren jord forstås rene jordmaterialer uden indhold af andre stoffer, end hvad man normalt ville finde i disse materialer, og som ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at der er tale om ren jord til fri anvendelse.

Momsnævnet har anset kartoffelafrensningsjord, der anvendes til slutafdækning på en losseplads, som ikke afgiftspligtig. Jorden havde et indhold af kartofler, der udgjorde mellem 0,2 pct. og 2 pct. af muldjorden, jf. TfS 1995, 171.

Renset jord
Forurenet jord, som har gennemgået en rensning, og som efter rensningen er så ren, at jorden kan disponeres frit og dermed ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt - betragtes som ren jord også i afgiftslovens forstand.

Renset, let forurenet jord (som ikke er så ren, at der er tale om jord til fri anvendelse) anses som affald, der skal betales afgift af ved tilførsel til en registreringspligtig virksomhed. Der skal også betales afgift ved anvendelse af renset, let forurenet jord til daglig afdækning og slutafdækning på lossepladser, jf. TfS 1995, 173. I de tre sager, som er omtalt her, havde de pågældende amter udtalt, at den konkrete rensede jord var uegnet til fri anvendelse.

Landsskatteretten har i september 2000 truffet afgørelse om afgiftspligt for olieforurenet jord, der er renset. Jorden var ikke så ren, at der var tale om ren jord til fri anvendelse. Landsskatteretten udtalte, at afgiftspligten efter lovens § 9, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor affaldet tilføres den registreringspligtige virksomhed, og at vurderingen af, hvorvidt der er tale om affald, skal foretages på grundlag af forureningsgraden af den rensede jord på dette tidspunkt. I den konkrete sag indtrådte der derfor afgiftspligt ved anvendelse af jorden som slutafdækning, som lævold og som afgrænsningsvold.

Vestre Landsret har afsagt dom i en sag om opkrævning af affaldsafgift af støbesand leveret til etablering af topmembran på en kommunal losseplads SKM2003.388.VLR. Landsretten lagde til grund, at lossepladsen var en registreringspligtig virksomhed, og at der derfor skulle betales afgift af affald, der blev tilført lossepladsen, uanset om affaldet var anvist hertil. Støbesandet måtte efter såvel EU-retlige som nationale regler anses for affald. Den omstændighed, at støbesandet kunne nyttiggøres eller genbruges, bevirkede ikke i sig selv, at støbesandet ophørte med at være affald. Vestre Landsret lagde efter bevisførelsen til grund, at støbesandet, som blev leveret i 1991 til 1999, ikke kunne sidestilles med ren jord. Det leverede jord var derfor ikke omfattet af de undtagelser til afgiftspligten, der fremgik af bemærkningerne til den dagældende lov m.v., hvorved ren jord, der tilførtes en registreringspligtig virksomhed som et egentligt driftsmiddel, var fritaget fra afgiftspligten. Landsretten udtalte endvidere, at spørgsmålet om afgiftspligt henhører under told- og skattemyndighederne og ikke de kommunale myndigheder. Der var herefter den fornødne hjemmel til at opkræve afgift.

Dommen er stadfæstet af Højesteret SKM2004.233 HR.

Højesteret fastslog, at det kasserede støbesand i årene 1991-1999 efter såvel miljøbeskyttelsesloven som affaldsafgiftsloven var affald også efter den oparbejdning med bentonit, der fandt sted, inden det blev tilført lossepladsen til anvendelse som vandstandsende lag i topmembranen.

Højesterets flertal udtalte, at efter bemærkningerne til de tidligere gældende regler i §§ 82 a, 82 c og 82 d i miljøbeskyttelsesloven skulle afgiftspligten omfatte "alt affald, der tilføres den registreringspligtige virksomhed", idet alene tilført jord til retablering af vækstlag på lossepladsen var undtaget fra afgiftspligten. Denne fastlæggelse af afgiftspligtens omfang blev præciseret med den detaljerede undtagelsesbestemmelse i affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3, jf. lov nr. 1224 af 27. december 1996 om ændring af affaldsafgiftsloven.

Da støbesandet var affald, der ikke var omfattet af undtagelserne, fandt Højesterets flertal herefter, at sandet - uanset dets anvendelse som membranlag - var omfattet af afgiftspligten.

Tilføres jord, som ikke er ren jord til fri anvendelse, til en registreringspligtig virksomhed skal der, som nævnt, betales affaldsafgift. Dette gælder også i forbindelse med slutafdækning af en losseplads, men i visse tilfælde er etablering af specielle anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord accepteret efter opnåelse af miljøgodkendelse fra amtet til oprettelse af specialdeponi, og tilførslen af den forurenede jord har herefter kunnet ske uden betaling af affaldsafgift.


Afgiftsfri tilførsel af affald til specialdeponier, genanvendelsesvirksomheder e.l., som er etableret i forbindelse med en registreringspligtig virksomhed kan efter praksis alene ske, hvis der er skarp adskillelse mellem specialdeponiet/genanvendelsesvirksomheder e.l. og den registreringspligtige virksomhed, se G.3.4.

Kompost, der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser, jf. § 9, stk. 3, nr. 3, er fritaget for afgift.

Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter) er fritaget for afgift.

Hermed undgås det, at der i visse tilfælde betales afgift to gange af det samme affald. Det er en betingelse, at der er tale om egentlige lossepladser mv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at affaldet fjernes fra eksempelvis en forurenet grund.

Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald, jf. § 9, stk. 3, nr. 5, er fritaget for afgift.
 
Hvis der lejlighedsvis modtages ikke-farligt affald på anlæg, der hovedsageligt destruerer farligt affald ved forbrænding, skal der alene betales afgift af det ikke-farlige affald.

Ny tekst startVedrørende deponering af farligt affald henvises der til afsnit G.3.2Ny tekst slut

Kød- og benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed, er fritaget for afgift. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.

Kød- og benmelet kan opdeles i to typer:

1) Kød og benmel fra specificeret risikomateriale (også kaldet kategori 1 materiale, jf. EF 1774/202 og

2) Andet kød- og benmel.

Aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale:

Aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale er fritaget for afgift ved deponering, så længe der foreligger veterinært krav om deponering.

Der er i dag et veterinært krav om, at aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale skal deponeres. Ophæves kravet om deponering, vil deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale blive omfattet af afgiftsbestemmelserne for deponering af aske og slagger fra forbrænding af ikke- specificeret risikomateriale, og afgiftsfritagelsen vil kun være gældende indtil den 31. december 2007.

Aske og slagger fra forbrænding af andet kød- og benmel:

Deponering af aske og slagger fra forbrænding af andet kød- og benmel er også fritaget for affaldsafgift. Afgiftsfritagelsen for deponering af aske og slagger fra separat forbrænding af denne type affald har gyldighed indtil den 31. december 2007.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen ved deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at der alene er tale om aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra henholdsvis specificeret risikomateriale eller ikke-specificeret materiale. Dokumentation kan ske ved hjælp af en erklæring fra forbrændingsvirksomhederne.

Virksomheder, der ved forbrænding af affald udnytter materialer i affaldet på en sådan måde, at de ved forbrændingen indgår (genanvendes) i virksomhedens produkter, fritages for afgift af den del af affaldet, der indgår i produktet. Det er en betingelse, at virksomheden kan godtgøre, hvor meget af affaldet, der indgår i produktet, jf. § 12, stk. 3.

Efter § 11, stk. 4, omfatter medforbrænding ikke produktion af energi (anvendelse af affald som brændsel).

Afbrænding af affald, hvorved der fremstilles energi
Landsskatteretten har således, jf. SKM2009.140.LSR truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af affaldsafgift efter reglerne om medforbrænding. Et fælleskommunalt affaldsselskab I/S driver et forbrændingsanlæg, hvori der i forbindelse med afbrænding af affald bliver fremstillet elektricitet og varme. Affaldet modtages fra interessentkommunerne. Den fremstillede fjernvarme leveres til flere af interessentkommunerne. Den fremstillede elektricitet leveres til det offentlige forsyningsnet. Landsskatteretten fandt, at anlægget ikke er omfattet af registreringspligten i affaldsafgiftslovens § 11, stk. 4, samt afgiftsfritagelsen i affaldsafgiftslovens § 12, stk. 3. Retten fandt således ikke, at den forbrænding af affaldet, som blev foretaget i anlægget kunne karakteriseres som medforbrænding. Det forhold, at affaldet forbrændes, hvorved der fremkommer energi, kan efter en naturlig sproglig forståelse ikke anses for udnyttelse af materialer i affaldet. Der er således ikke tale om, at affaldet indgår i interessentskabets produkter, men derimod at affaldet anvendes som brændsel i stedet for andre primære energikilder. Interessentskabet er derfor ikke berettiget til tilbagebetaling af affaldsafgift og affaldsvarmeafgift.

§ 9, stk. 3, nr. 9
Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs er fritaget for afgift.

§ 9, stk. 3, nr. 10
Papirslam, som anvendes ved industriel produktion, er fritaget for afgift.

§ 9, stk. 4
Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte mængde og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.

De 2 pct., der afgiftsfrit kan anvendes til etablering af interimsveje og til brug til daglig afdækning, skal beregnes af sidste års deponerede mængde affald fraregnet den mængde, som midlertidigt er deponeret.

Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder affald til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har anlægget fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald, som kan tilføres uden afgift.

For et nyt anlæg er mængden afhængig af den deponerede mængde eksklusive midlertidigt deponeret affald det første år. For anlæggets 2. leveår er første års mængde også afgørende.

Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning er fritaget for affaldsafgift. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006. Et anlæg anses efter slambekendtgørelsen for husdyrgødningsbaseret, når det afgassede affald indeholder mere end 75 procent husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning. Ved husdyrgødning forstås fast gødning, ajle, gylle og møddingssaft fra alle husdyr samt forarbejdet husdyrgødning, idet der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 814 af 13 juli 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Der skal betales afgift efter reglerne i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. af varme (affaldsvarmeafgift) produceret ved forbrænding af ovennævnte fiberfraktioner, se F.2.1 og F.2.4.4. Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. februar 2007 med virkning fra den 1. april 2006, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2007. Bestemmelsen er godkendt af EU-kommissionen.

Råmel, uforbrændte klinker, filterstøv, kasseret cement og klinker samt ovnudhugning fra cementproduktion, der deponeres på egen grund er fritaget for affaldsafgiften. Det er en betingelse, at affaldet stammer fra egen cementproduktion. Affald, der deponeres skal være frembragt ved produktion på den samme grund. De nævnte affaldsfraktioner fra cementproduktion er ikke klassificeret som farligt affald. Bestemmelsen træder først i kraft, når Kommissionen har godkendt lov nr. 529 af 17. juni 2008 efter statsstøttereglerne.

Affaldsafgiften er knyttet sammen med miljølovgivningen på den måde, at der indtræder registreringspligt for en virksomhed eller et anlæg ved tilførsel til forbrænding eller deponering af affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Det samme gælder for andet affald i det omfang, det fremgår af affaldsafgiftsloven.

Pligten til at betale affaldsafgift hænger på den måde sammen med anvisningspligten efter affaldsbekendtgørelsen.

Ved anvisningspligtigt affald forstås dels affald fra de kommunale indsamlingsordninger, som er etableret med hjemmel i Miljøministeriets Ny tekst startbekendtgørelse nr. 1473 af 21. december 2009Ny tekst slut (affaldsbekendtgørelsen), dels affald omfattet af konkrete anvisninger på bortskaffelsesmuligheder, som kommunalbestyrelserne ifølge bekendtgørelsen skal foretage for affald omfattet af bekendtgørelsen, men som ikke er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

Selv om der ikke er etableret indsamlingsordning eller foretaget konkret anvisning, anses affaldet for omfattet af anvisningspligten, hvis kommunen har pligt hertil efter bekendtgørelsen. Det er således ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Både kommunale indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder er såkaldte pligtordninger, og vil derfor som hovedregel være fastsat i et kommunalt regulativ.

Hvis et anlæg er registreringspligtigt i forvejen, fordi det modtager affald omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal der betales afgift af al affald, der tilføres anlægget, selv om det pågældende affald ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

Hvis anlægget ikke er registreringspligtigt i forvejen, skal anlægget registreres, og der skal betales affaldsafgift, såfremt der tilføres affald, som er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

Affald defineres i affaldsbekendtgørelsen som ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

At et stof eller en genstand er optaget i bilag 1, jf. bilag 2, betyder ikke, at det af denne grund kan betragtes som affald i alle sammenhænge og under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 3, stk. 1, nr. 1 er opfyldt. Det fremgår af definitionen, at stoffet eller genstanden først bliver til affald, når indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det eller er forpligtet til at skille sig af med det. Et materiale må således betragtes som affald i tilfælde, hvor den, der skal bortskaffe materialet, ikke har fundet fornyet anvendelse herfor.

Det er kommunalbestyrelsen, der i konkrete tilfælde afgør, om et stof eller en genstand er affald.

Anvendelsen af affald i bygge- og anlægsarbejder udløser ikke registreringspligt, når anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Der gælder i øjeblikket følgende regler om anvendelse af affald i bygge- og anlægsarbejder:

  • Miljøstyrelsens utrykte cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990 om genanvendelse af rent, sorteret bygningsaffald.
  • Miljøstyrelsens utrykte cirkulæreskrivelse af 15. juli 1985 om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål.
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder .

Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder definerer, hvilke arbejder, der er omfattet af begrebet bygge- og anlægsarbejder, og hvordan genanvendelse hertil skal forstås. Dette medfører, at anvendelse af affald til de bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af bekendtgørelsen, betragtes som genanvendelse, når arbejdet udføres som angivet i bekendtgørelsen, uanset om hjemlen er bekendtgørelsen eller en konkret tilladelse givet efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 33. Det er en forudsætning, at det anvendte affald har de fornødne anlægstekniske egenskaber.

Hvis bortskaffelsen ikke sker i overensstemmelse med reglerne, vil det udløse registreringspligt, når anvendelsen kan sidestilles med deponering.

Ved deponering forstås i afgiftsmæssig henseende en oplagring af affaldet af mere permanent karakter med det formål at skaffe sig af med affaldet.

Hvis der på en registreringspligtig virksomhed anvendes affald til bygge- og anlægsarbejder, skal der betales afgift af det anvendte affald.

Blanding af affaldsfraktioner, der er omfattet af forskellige regler om genanvendelse vil udløse registreringspligt for det anlæg, hvor affaldet modtages.

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for hver afgiftsperiode. Afgiftsperioden er kvartalet. De nærmere regler for afregning af afgift fremgår af A.11.

Efter udløbet af hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned skal virksomheden angive

  • vægten af det tilførte affald,
  • vægten af det fraførte affald og
  • vægten af det affald, hvoraf virksomheden skal betale afgift (den afgiftspligtige vægt).

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig blanket nr. 24.005, som SKAT sender til virksomheden.

Regnskab,
kontrol mv.
Reglerne for regnskab (§ 14) og hæftelse (§§ 23-24) fremgår af A.10.

Reglerne for kontrol (§§ 25-28), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (OPKL`s § 5, stk. 2) fremgår af A.12, straffebestemmelserne (§§ 33 og 34) af A.13 og klagevejledning af A.14.