Tilladt totalvægt ikke over 2 tons - valgmulighed for afgifsbetaling

En bil, der er registreret første gang før den 25. april 2007, og som fra og med den 28. november 2007 registreres første gang i Centralregisteret for Motorkøretøjer som en varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 2.000 kg, afgiftsberigtiges efter ejerens valg enten med

1) 95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet i 2009 fastsat til 16.900 kr) eller

2) 50 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet i 2009 fastsat til 16.900 kr) kombineret med betaling af løbende afgift efter vægtafgiftsloven efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.

Tilsvarende gælder for en varebil,

1) der hidtil har været fritaget for registreringsafgift (efter § 2 i registreringsafgiftsloven), hvis betingelserne for afgiftsfritagelsen ophører, eller

2) for hvilken der tidligere er udbetalt eksportgodtgørelse, men som indregistreres på ny.

En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct., skal afgiftsberigtiges med 95 pct., hvis bilen nedvejes fra en tilladt totalvægt på over 2.000 kg til en tilladt totalvægt på 2.000 kg eller mindre.

Den del af bilens værdi (før nedvejning), der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift.

Ved lovbestemmelsen sikres det, at der vil være en sammenhæng mellem betaling af en højere registreringsafgift (95 pct.) og betaling af lavere afgifter efter vægtafgiftsloven eller omvendt en lavere registreringsafgift (50 pct.) og en højere vægtafgift.

Omregistrering til personbil
En varebil, der ophører med utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport afgiftsberigtiges med fuld afgift efter registreringsafgiftslovens § 4. Afgiften nedsættes dog med 95 pct., respektive 50 pct., af den del af køretøjets værdi, der overstiger 12.100 kr.

Eksempler

Eksempel 1:

En et år gammel kassebil med en tilladt totalvægt på 2.600 kg, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. i registreringsafgift, ønskes nedvejet til 2.400 kg tilladt totalvægt.

Nedvejningen betyder, at bilen skal afgiftsberigtiges med 50 pct. registreringsafgift i stedet for de oprindelige 30 pct.

Er kassebilens handelspris inkl. registreringsafgift f.eks. 200.000, vil registreringsafgiften udgøre ca. 61.000 kr.

Der modregnes for tidligere betalt 30 pct. afgift i forhold til bilens nuværende værdi. Modregningbeløbet kan beregnes til ca. 38.000 kr.

Netto vil registreringsafgiften som følge af nedvejningen således udgøre ca. 23.000 kr. (61.000 - 38.000).

Eksempel 2:

En varebil ønskes nedvejet fra 2.025 kg til 1.950 kg.

Hvis varebilen har en handelspris på f.eks. 156.000 kr., vil en afgift på 95 pct. ved en nedvejning udgøre ca. 68.000 kr.

Forudsættes, at den ikke nedvejede bil har en handelspris på 116.000 kr., bliver modregningsbeløbet (beregnet ud fra 50 pct. afgift) ca. 33.000 kr.

I dette eksempel vil der således skulle betales en registreringsafgift i forbindelse med nedvejningen på ca. 35.000 kr. (68.000 kr. - 33.000 kr.).

Som det fremgår af eksemplerne vil der ofte være tale om forskellige handelspriser på bilerne, før de nedvejes i forhold til efter nedvejningen, hvilket har betydning for beregning af modregningsbeløb (tidligere afgiftsberigtigelse).

Op- og nedvejning

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og som efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.

Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

  • 0-2.000 kg, eller
  • 2.001-2.500 kg, eller
  • 2.501-3.000 kg, eller
  • 3.001-4.000 kg.

Nye varebiler
§ 5, stk. 1

For nye varebiler og for biler, der har mistet deres identitet, udgør afgiften 0 kr. af de første 16.900 kr. (sats for 2009) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1) bilen har en tilladt totalvægt ikke over 4 t og

2) bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

 

Tilladt totalvægt over 2,5 t
§ 5, stk. 2

 

For nye varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr. Der stilles ikke særlige eller specifikke krav til den tilladte siderude i køretøjets højre side, hverken til udformning eller placering. Se afsnit E.1.4.3.1

 

Reglerne gælder også for brugte varebiler.

 

Anvendelse

Vedrørende reglerne for anvendelse af varebiler henvises til afsnit E.1.4.3.2.

Tillæg for manglende sikkerhedspude
§ 5, stk. 7

Den afgiftspligtige værdi forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude.

Fradrag § 8, stk. 7

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for varebiler, der er forsynet med ESP-system, partikelfilter, blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder, se afsnit E.1.5.

Brændstoføkonomiske personbiler § 5, stk. 4-6

 

Fradrag i afgiften

Der gives et nedslag i registreringsafgiften for nye varebiler med lavt brændstofforbrug:

  • Benzinbiler, der kører længere end 16 km/liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. km, bilen kører længere end 16 km/liter
  • Dieselbiler, der kører længere end 18 km/liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. km, bilen kører længere end 18 km/liter.

Tillæg til afgiften

Der gives et tillæg til registreringsafgiften for varebiler med højt brændstofforbrug:

  • Benzinbiler, der kører mindre end 16 km/liter, får et tillæg på 1.000 kr. pr. km, bilen kører mindre end 16 km/liter
  • Dieselbiler, der kører mindre end 18 km/liter, får et tillæg på 1.000 kr. pr. km, bilen kører mindre end 18 km/liter.

De omhandlede fradrag/tillæg kommer også til at gælde for brugte personbiler. Fradragene nedsættes procentvis i forhold til bilens alder, jf. nedenfor.

Brændstofforbrug opgøres efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Fradrag/tillæg for dieseldrevne biler i perioden 2011-2015

Fradraget for brændstoføkonomiske dieseldrevne varebiler forhøjes og aftrappes i perioden 2011-2015 som følge af, at partikelfilter bliver obligatorisk for varebiler i 2012

Fradrag

2012

2013

2014

2015

Grænse for fradrag/tillæg

16 km pr. liter

16,5 km pr. liter.

17 km pr. liter.

17,5 km pr. liter.

Brugte varebiler
§ 5, stk. 8
Varebiler, hvoraf der betales 50 pct. værdiafgift.

Afgiften for brugte varebiler beregnes på samme måde som for nye varebiler. Fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der er afgiftsberigtiget som ny. Det betyder, at der dels skal foretages en værdifastsættelse af den brugte varebil til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift, dels foretages en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er således grundlaget for afgiftsberegningen.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.

Bilens konkrete værdifald indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte biler.

Der henvises til eksempel for afgiftsberegningen for personbiler, afsnit E.1.4.1, samt til regnemaskinenwww.skat.dk. Se også E.1.5.3.2

Specialindrettede køretøjer
§ 5, stk. 11
Biler mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne o.l., og anvendes hertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler.

Kassevogne, der i varerummet er indrettet med fastmonterede hylder og reoler o.lign. med henblik på en hensigtsmæssig transport af gods (materialer, reservedele og værktøjer mv.), anses ikke som specialindrettet i relation til registreringsafgiftsloven. Indretning af kassevogne med en egentlig arbejdsplads (arbejdsbord og stol) anses derimod som en specialindretning  efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13.

Overgang til anden anvendelse § 5, stk. 12

En bil, hvoraf der er betalt 50 pct. afgift, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 50 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Om indretning af varerum/varelad henvises til afsnit E.1.4.3.1.

Ændring af den tilladte totalvægt (op- eller nedvejning)

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og som efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.

Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

  • 0-2.000 kg, eller
  • 2.001-2.500 kg, eller
  • 2.501-3.000 kg, eller
  • 3.001-4.000 kg.

Indretning af varerum/varelad

Om indretning af varerum/varelad henvises til afsnit E.1.4.3.1.

 

Nye varebiler
§ 5, stk. 2

Nye varebiler
For nye varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr. Der stilles ikke særlige eller specifikke krav til den tilladte siderude i køretøjets højre side, hverken til udformning eller placering.

Reglerne gælder også for brugte varebiler.

 

Ved "uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side" forstås biler, som de fremtræder fra fabrikken. Det betyder, at en bil med sideruder, hvor sideruden efterfølgende udskiftes med en fast plade e.l., ikke kan godkendes som kassevogn.  Det gælder også selv om udskiftningen af sideruden sker i udlandet.

 

De såkaldte dobbeltkabine pick-up biler, der er karakteriseret ved, at der er et rum mellem førersædet og et åbent lad, anses for åbne.

 

Reglerne for anvendelse af varebiler fremgår af afsnit E.1.4.3.2.

 

Fradrag § 8, stk. 7

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for varebiler, der er forsynet med ESP-system, blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder, se afsnit E.1.5.

Specielindrettede køretøjer
§ 5, stk. 10
Biler mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne o.l., og anvendes hertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler.

Kassevogne, der i varerummet er indrettet med fastmonterede hylder og reoler o.lign. med henblik på en hensigtsmæssig transport af gods (materialer, reservedele og værktøjer mv.), anses ikke som specialindrettet i relation til registreringsafgiftsloven.

Indretning af kassevogne med en egentlig arbejdsplads (arbejdsbord og stol) anses derimod som en specialindretning  efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10.

Brændstoføkonomiske personbiler § 5, stk. 4-6

Der gives ikke fradrag eller tillæg i afgiften for brændstoføkonomien for varebiler, der afgiftsberigtiges med 30 pct. afgift

Brugte varebiler
§ 5, stk. 8
Brugte varebiler
Varebiler, hvoraf der betales 30 pct. værdiafgift.

Afgiften for brugte varebiler beregnes på samme måde som for nye varebiler. fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procetndel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der er afgiftsberigtiget som ny. Det betyder, at der dels skal foretages en værdifastsættelse af den brugte varebil til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift, dels foretages en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er således grundlaget or afgiftsberegningen.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.

Bilens konkrete værdifald indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte biler.

Der henvises til eksempel for afgiftsberegningen for personbiler, afsnit E.1.4.1, samt til regnemaskinenwww.skat.dk. Se også E.1.5.3.2

Maksimum for afgiften af varebiler med tilladt totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons, udgør 56.800 kr.

Ledsagebiler § 5, stk. 10

 

Ny tekst startDe almindelige regler for afgiftsberigtigelse af varebiler med 30 pct. afgift finder tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 ton, der er indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privatNy tekst slut.

Overgang til anden anvendelse § 5, stk. 11
 

En varebil, hvoraf der er betalt 30 pct. afgift, afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Afgiften nedsættes dog med 30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 tons kan nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Ændring af den tilladte totalvægt (op- eller nedvejning)

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og som efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.

Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

  • 2.501-3.000 kg, eller
  • 3.001-4.000 kg.

Indretning af varerum/varelad

Om indretning af varerum/varelad henvises til afsnit E.1.4.3.1