Forord 
Reglerne om betaling af afgift af motorkøretøjer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Efter afgiftsloven skal der betales afgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven. Afgiften betales ved køretøjets første registrering.

Der betales også afgift af køretøjer, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.

Endvidere betales afgift, når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

I tilknytning til loven og bekendtgørelsen er der fastsat yderligere bestemmelser i bl.a.

EF-Domstolen
EF-Domstolen afsagde den 17. juni 2003 en præjudiciel kendelse om, at den høje danske registreringsafgift af nye biler er forenelig med EF-traktaten.

Det er brancheforeningen De Danske Bilimportører, der har anlagt sag mod Skatteministeriet med påstand om, at registreringsafgiften af nye biler er så høj, at den udgør en ulovlig handelshindring.

Da der ikke i Danmark er nogen produktion af køretøjer, har opkrævningen af registreringsafgift ingen diskriminerende eller beskyttende virkning, og den interne afgift anses derfor ikke at stride mod traktatens artikel 90, jf SKM2003.391.EFD.

Lovændringer mv.
Der er de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

741

22.09.1997Lovbekendtgørelse

361

02.06.1997Omlægning af fradraget for sikkerhedspuder, pristalsregulering mv.

363

02.06.1997 Omlægning af varebilbeskatningen

1098

29.12.1997Klagestrukturen

436

26.06.1998Harmonisering af kredittid

1056

23.12.1998Omregningsbestemmelser for fremmed valuta

222

14.04.1999Lovbekendtgørelse

166

24.03.1999Objektivering af bestemmelse, der giver skatteministeren mulighed for afgiftsfritagelse i særlige tilfælde

325

28.05.1999Afgiftsfritagelse for køretøjer fra Færøerne og Grønland

380

 02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

385

02.06.1999Løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler mv.

837

17.11.1999Justering af afgiftsskalaer m.v. for brugte køretøjer

964

20.12.1999Fradrag for sikkerhedsfremmende udstyr. Afgift af større genopbygninger efter færdselsskade. Fradrag for brændstoføkonomiske biler.

165

15.03.2000Opkrævningsloven

463

31.05.2000Afgiftsfritagelse for udenlandske hyrevogne samt justering af regler for campingbiler

807

24.08.2000Lovbekendtgørelse
34227.05.2002Afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved eksport, lettelser i vurderingsproceduren, nedskrivningsskala for køretøjer 0-1 år
97702.12.2002Lovbekendtgørelse
15412.03.2003Forholdsmæssig registreringsafgift for udenlandske leasingbiler
39528.05.2003Nedsættelse af registreringsafgiften (nye og brugte personbiler) ved ekstraordinære prisstigninger
44310.06.2003Fradrag for ESP-system og selealarm
 127 27.02.20004 Forlængelse af afgiftsfritagelsen for el-drevne køretøjer
 1391 20.12.2004 Fradrag i afgift for brugte biler og motorcykler
 1409 21.12.2005 Indførelse af motorankenævn mv.
 1416 21.12.2005 Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler
 CIR nr 22 27.03.2006 Vurderingscirkulæret fra 1991 ophæves
 519 07.06.2006 Afgiftsfritagelse for firmabiler mv.
158320.12.2006 Forlængelse af afgiftsfritagelsen for el-drevne køretøjer

Afgiftspligt

Der skal betales afgift af motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven, samt af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Herudover skal der betales afgift af motorkøretøjer, der efter reparation eller ombygning ikke er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Endvidere skal der betales afgift af køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af herboende.

De afgiftspligtige motorkøretøjer afgrænses på grundlag af færdselslovens definitioner.

Definition af motorkøretøjer

Færdselsloven indeholder bl.a. en definition på et motordrevet køretøj, nemlig ethvert køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.

Motordrevne køretøjer inddeles bl.a. i:

Motorkøretøjer
Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring, samt motordrevet køretøj, der er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til eller uden væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km. i timen.

Traktorer

Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km. i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed.

Knallert

To- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med slagvolumen ikke over 50 cm3, eller med el-motor. Højeste hastighed 45 km. i timen ad vandret vej. (Motoren skal være godkendt af Statens Biltilsyn).

Af de i færdselsloven omhandlede motordrevne køretøjer omfattes kun motorkøretøjer af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer. Det betyder eksempelvis, at knallerter ikke er omfattet af afgiftspligten efter registreringsafgiftsloven, heller ikke selv om de er indregistreret efter færdselsloven.

Afgiftspligtens indtræden § 1

Der skal efter loven svares afgift ved et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af lovens bestemmelser. Afgiftspligten indtræder:

  1. Ved et køretøjs første registrering efter færdselsloven her i landet. Køretøjer, der ikke skal registreres her i landet, er derfor heller ikke afgiftspligtige.
  2. Når betingelserne for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse ikke længere er opfyldt. hvis køretøjerne ikke afmeldes fra registrering, skal der betales afgift af køretøjerne.
  3. Når et køretøj efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Der gælder særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade mv., samt for motorkøretøjer, der genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
  4. Når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

Ethvert motorkøretøj skal være registreret her i landet og forsynet med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Køretøjer nævnt under pkt. 4 kan dog være forsynet med udenlandske nummerplader, jf. E.1.2.6 og E.1.4.7
Spørgsmålet om, hvornår et indført køretøj skal forsynes med danske nummerplader, afgøres af politiet (Centralregisteret for Motorkøretøjer). Personer, der flytter til Danmark med et udenlandsk registreret køretøj skal lade dette registrere, eller aflevere dets nummerplader til politiet inden 14 dage efter, at det er indført. Personer, der har bopæl her i landet, må som hovedregel ikke føre køretøj med udenlandske nummerplader. Der henvises til registreringsbekendtgørelsen, der administreres af politiet.

Danske grænsenummerplader

Ifølge registreringsbekendtgørelsen kan Centralregisteret for Motorkøretøjer tillade, at nye køretøjer, der indkøbes her i landet, og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske grænsenummerplader. Der betales ikke registreringsafgift. Afgiftspligten indtræder, hvis køretøjet senere skal registreres med almindelige danske nummerplader

Afgiftsfritagelse
§ 2
Bestemmelserne om afgiftsfritagelse omfatter både nye og brugte køretøjer. Der kan gives afgiftsfritagelse for køretøjer, der tilhører bestemte personer, institutioner mv., for motorkøretøjer specielt indrettet til særlig anvendelse, for busser til erhvervsmæssig anvendelse, for visse last- og varevogne, for motorforvogne samt for påhængsvogne til beboelse (beboelsesvogne).

De fleste af disse køretøjer kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden ekspedition hos SKAT.

For køretøjer, som skal ekspederes hos regionen inden anmeldelse til registrering, skal der i alle tilfælde afgives ansøgning om afgiftsfritagelse. Til brug ved registrering hos politiet udsteder SKAT en toldattest om afgiftsfritagelse.

Overgang til anden anvendelse
§ 2, stk. 3
Et køretøj, som er fritaget for afgift, skal afgiftsberigtiges efter lovens almindelige bestemmelser om afgift af de pågældende køretøjer (§§ 4-6), når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Der kan indrømmes afgiftsfritagelse for følgende køretøjer:

Kongehuset
§ 2, stk. 1, nr. 1

Køretøjer, der tilhører kongen (dronningen) og dennes ægtefælle samt visse andre medlemmer af kongehuset. Det bemærkes, at ordet tilhører, betyder eje, og leasing kan derfor ikke accepteres.

Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Statsinstitutioner
§ 2, stk. 1, nr. 2

Personmotorkøretøjer og varevogne, der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende. Ved statsinstitutioner forstås institutioner, hvis budget er optaget på finansloven. Fx er Danmarks Radio, kommuner og amtskommuners institutioner ikke omfattet. Selvejende institutioner (eksempelvis en teknisk skole) anses ikke som statsinstitutioner, selv om driften fuldt ud finansieres af det offentlige.

Landsskatteretten har i oktober 1999 truffet afgørelse om, at Handelshøjskolen, der er en selvejende institution, ikke kan anses som en statsinstitution. Det gælder også, selv om institutionens drift fuldt ud dækkes af tilskud fra staten.

Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Brandslukning og redningstjeneste
§ 2, stk. 1, nr. 3

Afgiftsfritagelsen omfatter køretøjer, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes ved udrykning til brandsluknings- og redningsopgaver. Endvidere køretøjer, der udelukkende anvendes af beredskabskommissioner. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at de pågældende køretøjer hverken helt eller delvis bruges erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende. Bortset fra egentlige brandslukningskøretøjer, skal køretøjerne ekspederes hos regionen, inden anmeldelsen om registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Det bemærkes, at leasing kan accepteres.

Egentlige brandslukningskøretøjer
Det er køretøjer, der klassificeres som brandbil til udrykningskørsel.

Andre udrykningskøretøjer til brug ved løsning af brandsluknings- og redningsopgaver
Det er personbiler, busser, last- og varebiler, og andre køretøjer, der registreres som udrykningskøretøj, fx en brandchefs udrykningskøretøj af personbiltype.

Person- og varekøretøjer til brandsluknings- og redningstjeneste fritages således for afgift og kan anskaffes af alle virksomheder inden for dette brancheområde. Fritagelsesbestemmelsen omfatter derimod ikke køretøjer, som helt eller delvis skal bruges til anden tjenstlig kørsel end udrykningskørsel ved løsning af de nævnte opgaver. Sådanne køretøjer skal afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler. Det gælder eksempelvis også de tilfælde, hvor en læge kører udrykningskørsel for et amt i en del af tiden, og resten af tiden anvender bilen i egen praksis

Køretøjer, der udelukkende anvendes af civilforsvars- og beredskabskommisioner
Det er personbiler, busser, last- og varebiler og andre køretøjer, som udelukkende anvendes af civilforsvars- og beredskabskommissioner.

Ambulancer og rustvogne § 2, stk. 1, nr. 4

Afgiftsfritagelsen omfatter køretøjer, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance- og rustvognskørsel. Køretøjerne kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden ekspedition hos SKAT.

Ambulancer
En ambulance er et køretøj, som er specielt indrettet til båretransport og med andet nødvendigt udstyr for udrykningskørsel. Fritagelsesbestemmelsen omfatter således ikke almindelige personbiler og busser, som skal bruges til transport af siddende patienter. Sådanne køretøjer klassificeres efter færdselsloven som sygetransportkøretøj til erhvervsmæssig personbefordring. En ambulance må ikke benyttes til andet formål, eksempelvis transport af donorer.

Rustvogne
Afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyttes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med indretninger eller udstyr, fx anhængertræk, med henblik på køretøjets anvendelse til andet formål (fx godstransport).

§ 2, stk. 1, nr. 6a
Busser, der af plejehjem, ældrecentre o.l. institutioner, og som evt. med reduceret sædeantal anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, er fritaget for afgift. En bus er en stor personbil (min. 10 personer), der skal/vil kunne godkendes af Bilinspektionen som køretøjskategori M2.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. at de med fuld bestoling opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter lovens § 5a, stk. 1, nr. 2. Det er derimod uden betydning for afgiftsfritagelsen, hvor mange sæder, der er fjernet fra køretøjet (reduceret sædeantal). Fjernelse af sæder er ikke betinget af, at der befordres beboere/klienter i kørestole.Bussen skal ikke nødvendigvis ejes af (tilhøre) plejehjemmet eller institutionen. Et leasing-arrangement mellem forhandler og plejehjem vil eksempelvis også kunne accepteres.

Der er med virkning fra den 1. april 2001 i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer indført nye bestemmelser, der bevirker, at en stor personbil M2(bus) skal have ABS-bremser.

Med virkning fra den 1. oktober 2001 stilles der tillige særlige krav til sæders forankringer og styrke samt krav til seler og seleforankringer. Med virkning fra den 1. oktober 2001 skal alle busser med reduceret sædeantal, der ønskes afgiftsfritaget efter ovennævnte bestemmelser derfor godkendes af Bilinspektionen som personbil M1 (til særlig anvendelse), men skal tillige opfylde følgende bestemmelser for stor personbil M2 (bus):

  • blokeringsfri bremser
  • selvjusterende bagbremser - slid af bremsebelægning skal kunne kontrolleres uden afmontering af hjul
  • udgange (døre, evt. vinduer)
  • loftshøjde (i gangarealer)
  • forankringer til sæder (i alt mindst 10)
  • forankringer til s-seler (i alt mindst 10)
  • plads til montering af sæder (i alt mindst 10)
  • tilstrækkelig lasteevne til i alt mindst 10 personer.

Fra og med den 1. oktober 2001 kan ekspedition hos told- og skatteforvaltningen af sådanne busser med reduceret sædeantal kun ske, enten når godkendelsesdato hos Bilinspektionen er den 1. oktober 2001 eller senere, eller hvis synsrapporten er forsynet med oplysning om, at køretøjet opfylder de supplerende krav til personbil M2 pr. 1. oktober 2001. Færdselsstyrelsen har i enkelte tilfælde givet dispensation fra kravet om blokeringsfri bremser, på betingelse af, at køretøjet i den samlede levetid forbliver registreret i en udgave med reduceret sædeantal (M1)  og anvendes til formål, der er afgiftsfritaget efter lovens § 2.

Det tidligere Motornævn har truffet afgørelse om, at en afgiftsfri bus kan ejes og anvendes af 2 plejehjem i fællesskab.

En kommune kan således også anskaffe sig en sådan bus til fælles anvendelse blandt kommunens plejehjem. Bussen må gerne lejes eller lånes ud til andre plejehjem og institutioner. Det er dog en betingelse, at den enkelte institution selvstændigt opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse.

Lignende institution
Ved vurderingen af om en konkret institution kan anses for en lignende institution tages der hensyn til om:

  • hovedparten af beboerne/klienterne er pleje- eller behandlingskrævende
  • opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter (under 3-6 måneder), og
  • der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling

Der stilles ikke krav om, at institutionen skal være en døgninstitution. Det betyder eksempelvis, at bl.a. dagcentre, der på en række områder har overtaget plejehjemmenes funktioner, kan benytte en afgiftsfri bus, og at der i bussen kan medtages hjemmeboende ældre.

Hjemmeboende ældre, der er visiteret til en institution med det formål at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, ligestilles dermed med beboerne på plejehjem. Ansøgere skal give en fyldestgørende beskrivelse af institutionen og institutionens behandling af beboerene/klienterne m.m. Bussen må alene anvendes til befordring af egne beboere/klienter. Det er eksempelvis ikke tilladt at anvende bussen alene til befordring af personalet i tilknytning til eksterne kurser, møder o.l. samt til indkøb og varetransport.

Køretøjerne skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Køretøjerne registreres med gule nummerplader.

Domstolsafgørelser
Østre Landsret har afsagt kendelse om, hvorvidt en døgninstitutions køb af en bus til brug for institutionens beboere er afgiftsfri efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Nærmere drejede sagen sig om, hvorledes begrebet "lignende institution" i forhold til plejehjem og ældrecentre, skulle forstås, samt om den pågældende institution kan anses for en "lignende institution".

Institutionen er en døgninstitution til børn og unge i aldersgruppen 9 - 18 år (såvel piger som drenge), der er anbragt uden for hjemmet i henhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42, med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Institutionen drives efter lov om social service § 51, og anbringelse sker efter visitation fra kommunens socialcentre. Der er plads til 24 børn og unge i alt, som alle bor på institutionen. Ca. 1/3 heraf modtager undervisning i institutionens interne skole, mens ca. 2/3 modtager undervisning i ... kommunale skolevæsen.

Det er videre oplyst, at institutionens målgruppe er sorg-kriseramte børn og unge, elever med svage jeg-funktioner, mobningsofre, elever der har overtaget voksenansvaret i familien, elever fra hjem med narko- og alkoholmisbrugende forældre, samt tvangsfjernede børn og unge. Den gennemsnitlige opholdstid er imellem 3 og 4 år. 

Behandling og pleje består i daglig omsorg, pleje og behandling af psykiske-, social- og adfærdsmæssige problemer på selve institutionen, mens der i konkrete tilfælde sker behandling og særlig pleje uden for institutionen af læge, psykolog, psykiater og eventuelt ergoterapeut. Institutionen har i alt 31 ansatte, hvoraf de 24 er pleje- og pædagogisk personale. Der er således bl.a. ansat 17 socialpædagoger, 3 lærere og 1 socialrådgiver, hvortil kommer et psykologteam.

Landsretten fandt, at der ved fortolkningen af "lignende institutioner" indgår et "pleje- og behandlingskriterium", således som det fremgår af administrativ praksis.

Landsretten fandt i forhold til den pågældende institution ikke, at beboerne på institutionen havde behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen var omfattet af "lignende institutioner" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Skatteministeriet frifandtes derfor, jf. SKM2005.181.ØLR. Afgørelsen er stadfæstet af højesteret, jf SKM2006.651.HR

Vestre Landsret har afsagt kendelse om, hvorvidt H1 Efterskole var en "lignende institution" i forhold til afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Da alene 4 af skolens 100 elever var plejekrævende, da der til pleje af disse elever alene var tilknyttet 4 personer, som ikke var uddannet til pleje eller behandling af handicappede, og da de 4 handicappede elevers ophold på efterskolen ikke skete efter en egentlig visitering med henblik på vedligeholdelse af elevernes færdigheder på efterskolen, fandt landsretten, at H1 Efterskole ikke var en "lignende institution" efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a., SKM2006.279.VLR

Afgørelser fra Landsskatteretten
I relation til begrebet "lignende institutioner" har Landsskatteretten truffet følgende afgørelser:

Institutioner, der er anset som "en lignende institution"

  • en selvejende institution under Spastikerforeningen, som fungerer som værested og fritidsordning for børn, der er spastikere, har rygmarvsbrok eller muskelsvind. Der er ansat 11 pædagoger. Formålet med børnenes tilknytning til institutionen er vedligeholdelse og udvikling af deres fysiske, psykiske og sociale behov. Børnene, der er i alderen fra 6 til 18 år, er typisk tilknyttet institutionen i en længere årrække. Børnene bor hjemme, og de modtager om formiddagen undervisning og behandling på en nærliggende skole, hvor der er bl.a. er ansat fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer.
  • en lille Kost- og Dagskole (selvejende institution), der drives i henhold til lov om frie grundskoler. På skolen er ansat en psykolog, en speciallærer og terapeut, en socialrådgiver og 15 pædagoger/lærere. Skolen samarbejder derudover fast med 3 privatpraktiserende psykologer og har et ad hoc samarbejde med en overlæge på en børnepsykiatrisk afdeling. Skolen består dels af en dagskole, og dels af en kostskole for 36 elever. Alle kostelever og de fleste dagelever er henvist fra kommunale socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, børnerådgivninger og behandlingshjem. Anbringelser sker efter bistandslovens § 33 med kommunalt tilsyn af børnene. I tæt tilknytning til skolen drives en anden selvejende institution med plads til 6 børn i alderen 7-13 år, som alle er elever på skolen. Denne institution er godkendt efter bistandslovens § 66 for omsorgssvigtede børn. Der er ansat 4 pædagoger. Skolens virksomhed baserer sig på undervisning, socialpædagogik, omsorg, terapi og anden behandling. Skolens fastansatte kliniske psykolog følger løbende børnenes ophold og behandling på skolen via samtaler, tests, observationer og gruppeforløb med eleverne.

Landsskatteretten har i begge sager truffet afgørelse om, at institutionerne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for plejehjem og lignende institutioner, idet man har fundet, at institutionerne udfører opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre, som er omfattet af lovens fritagelsesbestemmelse.

Der kan gives afgiftsfritagelse for busser også til institutioner af ovennævnte art, hvis de må anses for at udføre opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

Børnene skal på en eller anden måde være visiteret til behandling eller kræve en særlig pleje for at institutionen kan anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen som en "lignende institution".

Hvis der er tale om en institution, der har såvel pleje- og behandlingskrævende børn som normal fungerende børn, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter lovens § 2, stk. 1, nr. 6a, at de pleje- og behandlingskrævende børn normalt udgør mere end halvdelen af institutionens samlede antal børn. Køretøjet må i givet fald anvendes til transport af alle børn i institutionen.

  • En fritidsordning for udviklingshæmmede børn tilknyttet en bestemt skole. Der er tilknyttet 13 børn til ordningen, og der er ansat 7 specialpædagoger. Børnene er visiteret til ordningen efter Folkeskolelovens § 20, stk. 2. Børnene, der er hjemmeboende, er asperger og autister, og de er ikke i stand til selv at færdes på egen hånd. De følges tæt i forløbet i fritidsordningen såvel af en psykolog som af en handicapkonsulent. Børnene er pleje- og behandlingskrævende, og de er tilknyttet ordningen gennem en længere periode.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at institutionen må anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for plejehjem og lignende institutioner. Der er lagt afgørende vægt på den faktiske aktivitet, der udøves på institutionen, med vedligeholdelse og udvikling af børnenes fysiske og psykiske behov. Endvidere, at karakteren af børnenes handicap indebærer et behov for intensiv pleje, hvilket bl. a. har givet sig udslag i normeringen med 7 specialpædagoger til 13 børn. Institutionen anses for at udføre opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må ligestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

  • En plejeinstitution, der drives som privat opholdssted til weekendaflastning med godkendelse og tilsyn fra Amtet. Der er tilknyttet 27 børn til institutionen, og der er ansat 12 personer i form af plejer, skolelærer og pædagoger. De børn, der visiteres til institutionen, har en betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Børnen bor ikke fast på insitutionen, men opholder sig på denne mellem 3-15 dage om måneden. Børnene går enten i specialskoler eller specialbørnehaver, og behandlingen af dem består i almindelig daglig pleje af fysisk handicappede børn samt i at undervise dem i pleje og behandling, som de modtager andre steder, fx svømning, ridning, fysioterapi. Institutionen er overalt indrettet med hejselifter og hæve/sænkesenge og -pusleborde mv.

Landsskatteretten har udtalt, at børnene visiteres til institutionen og er fast tilknyttet institutionen, som i en stor del af tilfældene har varet ca 3½ år. Under henvisning til karakteren af børnenes handicap med det deraf følgende behov for konstant pleje, finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at den omhandlede institution udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

  • En privatejet behandlingsinstitution, godkendt af amtet, med plads til 8 døgnbeboere og 5 dagbeboere. Der er oprettet en egen intern skole på institutionen med tilbud til 13 beboere. Der er 18 personer ansat ved institutionen, herunder socialpædagoger, speciallærere, psykolog mv. Endvidere tilnyttet ergoterapeut og en talepædagog. Målgruppen for institutionen er stærkt psykosocialt behandlingskrævende og psykisk udviklingshæmmede børn i alderen 7-16 år med behov for døgnbehandling. Beboerne er på institutionen i en peridoe på 3-7 år.

Landsskatteretten har udtalt, at beboerne visiteres til institutionen og er fast tilknyttet institutionen over en periode på minimum 3 år. Under henvisning hertil samt om karakteren af børnenes psykiske handicap med deraf følgende behov for konstant pleje samt personalets sammensætning, finder Landsskatteretten, at den omhandlede insitution udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

Institutioner, der ikke er anset som "en lignende institution"

  • En skole (selvejende institution), der bl.a. fungerer som opholdssted for 8-10 sent udviklede unge i alderen 17-25 år med fysiske, psykiske og sociale handicap, og som bor på skolen i en periode på 3 år, er ikke anset som en "lignende institution". De unge visiteres til skolen med henblik på vedligeholdelse af deres fysiske, psykiske og sociale handicap (manglende færdigheds- og funktionskompetence inden for disse områder) gennem bo-, arbejds- og fritidstræning og aktivering. Der er ansat 10 medarbejdere, hvoraf centerlederen er uddannet speciallærer med speciale i psykologi. Formålet er bl.a. at støtte de unge med arbejdstræning, herunder fx "Grøn pedelmedhjælperuddannelse".

Landsskatteretten har udtalt, at det må lægges til grund, at institutionen i overvejende grad har et uddannelsesmæssigt formål, og at der ikke foregår pleje eller behandling af en art eller omfang, så institutionen kan anses at varetage opgaver, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre. Institutionen kan derfor ikke anses for en lignende institution i henhold til fritagelsesbestemmelsen.

  • To ungdomsafsnit på et børne-og ungdomspsykiatrisk hospital, der modtager og behandler unge i alderen 14-21 år for ungdomspsykiatriske lidelser, såsom akutte og kroniske psykotiske tilstande, depression, tvangslidelse og angst, spiseforstyrrelser samt visse former for udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. Patienterne henvises fra hospitalets egne læger, kommunen samt Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Mindste opholdstid for patienterne er 3 måneder.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et hospital ikke kan anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, idet hospitaler ikke er omfattet af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 a. Endvidere, at de arbejdsopgaver, der varetages af et hospital, ikke efter deres formål og karakter ganske kan sidestilles med de opgaver, der varetages af plejehjem og ældrecentre.

Retten har udtalt, at man ikke finder grundlag for at anse de enkelte ungdomsafsnit for selvstændige institutioner, der muligvis vurderet særskilt kunne anses at varetage sådanne opgaver, som kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at de omhandlede ungdomsafsnit indgår i hospitalets samlede aktiviteter, og at de er under samme overordnede ledelse.

  • En amtslig specialinstitution for 12-16 årige drenge, som i døgninstitutionsverdenen kaldes uanbringelige, og som er nogle af de mest behandlingskrævende børn i Danmark. De unge, som indskrives til institutionen, er voldelige, kriminelle og misbrugende, og de modtager en særlig intensiv pædagogisk observation og længerevarende behandling.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at institutionen ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen henvist til institutionens virke, herunder især at de unge ikke bor på selve institutionen eller opholder sig i bygninger tilhørende institutionen for at tage del i aktiviteter på institutionen, og at man på denne baggrund ikke finder, at institutionen kan sidestilles med de plejehjem og ældrecentre, der anvender busser til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen.

  • En revaliderings- og afklaringsinstitution anses ikke for omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Institutionen beskæftiger sig med arbejdsprøvning af sygedagpengemodtagere med henblik på evaluering af deres erhvervsevne, revalidering af sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, samt et specialprojekt for unge mellem 20 og 25 år, der skal afklares med henblik på udarbejdelse af uddannelses- og erhvervsplaner. Der er 9 ansatte ved institutionen og samtlige medarbejdere har en uddannelse inden for pleje- og behandlingsområdet - læge, psykolog, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeut.

    Behandlingen består af socialmedicinske udredninger, socialpædagogisk behandling, træningsprogrammer udarbejdet af fysioterapeut og socialmediciner, psykologsamtaler, voksenpsykologiske undersøgelser, afklarende og motiverende samtaler samt råd og vejledning ved socialrådgiver. Derudover sker der afprøvning af resterhvervsevne på institutionens værksteder og koordineret udarbejdelse af handlingsplaner i samarbejde med institutionens ansatte.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at institutionen ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen lagt vægt på det oplyste om institutionen, herunder sammensætningen af klienterne, hvoraf størstedelen efter det oplyste ikke er handicappede eller syge på en måde, der medfører, at de har behov for intensiv eller konstant pleje. Retten finder på denne baggrund ikke, at de arbejdsopgaver, der varetages af institutionen, er af en karakter, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre, jf SKM 2001.453.LSR.

  • Et personligt drevet socialpædagogisk opholdssted anses ikke for omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Institutionen arbejder med langvarige anbringelser. Der er plads til 5 unge i alderen 14-18 år. Målgruppen er unge som er normalt begavede med sociale og emotionelle problemer. Det kan være unge med kontaktvanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser som følge af følelsesmæssige omsorgssvigt og unge med en udpræget indadvendt adfærdsform, eller unge som må betegnes som sent udviklede. Det daglige arbejde varetages af socialpædagoger, som superviseres gennem samarbejde med en psykolog, ligesom der er et samarbejde med en klinisk psykolog om testning af de unge.
    Told- og skatteregionen har begrundet sit afslag med, at hovedformålet må anses at være af resocialiserende, opdragende og indlæringsmæssig karakter.

    Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at klageren ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen lagt vægt på det oplyste om institutionen, herunder at beboeres problemer ikke er af den art, der kræver intensivt eller konstant pleje, samt det oplyste om personalets sammensætning. Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke, at de arbejdsopgaver, der varetages af opholdsstedet, er af en karakter, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre.

 

En bus er en stor personbil (min. 10 personer), der skal/vil kunne godkendes af Bilinspektionen som køretøjskategori M2.

Der er med virkning fra den 1. april 2001 i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer indført nye bestemmelser, der bevirker, at en stor personbil M2(bus) skal have ABS-bremser.

Med virkning fra den 1. oktober 2001 stilles der tillige særlige krav til sæders forankringer og styrke samt krav til seler og seleforankringer. Med virkning fra den 1. oktober 2001 skal alle busser med reduceret sædeantal, der ønskes afgiftsfritaget efter nedennævnte bestemmelser derfor godkendes af Bilinspektionen som personbil M1 (til særlig anvendelse), men skal tillige opfylde følgende bestemmelser for stor personbil M2 (bus):

  • blokeringsfri bremser
  • selvjusterende bagbremser - slid af bremsebelægning skal kunne kontrolleres uden afmontering af hjul
  • udgange (døre, evt. vinduer)
  • loftshøjde (i gangarealer)
  • forankringer til sæder (i alt mindst 10)
  • forankringer til s-seler (i alt mindst 10)
  • plads til montering af sæder (i alt mindst 10)
  • tilstrækkelig lasteevne til i alt mindst 10 personer.

Fra og med den 1. oktober 2001 kan ekspedition hos told- og skatteforvaltningen af sådanne busser med reduceret sædeantal kun ske, enten når godkendelsesdato hos synsvirksomheden er den 1. oktober 2001 eller senere, eller hvis synsrapporten er forsynet med oplysning om, at køretøjet opfylder de supplerende krav til personbil M2 pr. 1. oktober 2001.

Rutekørsel/turistkørsel
§ 2, stk. 1, nr. 5
Køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel, er fritaget for afgift. Der er tale om køretøjer med tilladelse til rutekørsel eller turist- og bestillingskørsel, der anvendes til følgende former for erhvervsmæssig personbefordring (buskørsel):

  • almindelig rutekørsel (uanset køretøjets størrelse)
  • speciel rutekørsel (mindst 10 personers bus)
  • andre former for buskørsel (turistkørsel, eller andre former for buskørsel inden for landets grænser eller i forbindelse med kørsel i udlandet) (mindst 10 personers bus).
Det er hovedsagelig busser, der meddeles tilladelse til kørsel efter busloven, men der kan også gives tilladelse til andre typer af køretøjer.

De pågældende busser, der forsynes med gule nummerplader, kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden ekspedition hos told- og skatteforvaltningen.

Busser til 
kørestolsbrugere
§ 2, stk. 1, nr. 6b
Køretøjer, der er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16 eller omfattet af § 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (bevilling til støtte til køb af bussen efter bistandsloven), og som eventuelt med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for private kørestolsbrugere, herunder familier og plejefamilier med børn i kørestole, er fritaget for afgift. Det vil normalt fremgå af bevillingen, at der er tale om en kørestolsbruger.

Bestemmelsen tager sigte på at lette anvendelsen i forbindelse med håndteringen af kørestole. Spørgsmålet om omfanget af nedbestoling af den enkelte bus afgøres konkret under hensyn til den pågældendes handicap. Det er således ikke afgørende, om der eksempelvis skal fjernes 2 eller flere sæder. Det kan derimod ikke accepteres, at alle eller næsten alle sæderne fjernes, idet bussen herefter anses for at være indrettet til andet formål end personbefordring.

Bestemmelsen giver således ikke adgang til at fjerne sæder i øvrigt fra bussen, fx med henblik på en mere permanent indretning til ophold og beboelse eller anbringelse af andre hjælpemidler end kørestole. Anvendelse af gangrollator (gangstativ med hjul og evt. sæde) eller specialindrettet klapvogn kan ikke sidestilles med lovens krav om at være kørestolsbruger.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2.

Det tidligere Motornævn har truffet afgørelse om, at en bus, der i passagerrummet er indrettet med et topersoners sæde, medens resten af pladsen er anvendt til lift og el-kørestol, som skal anvendes i halvt liggende stilling, og en kombineret toilet/hvileplads, der kan fjernes fra køretøjet, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Bussen skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Sygetransportbusser
§ 2, stk. 1, nr. 6c
Køretøjer, som evt. med reduceret sædeantal udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportbusser), er fritaget for afgift. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter lovens § 5a, stk. 1, nr. 2. Det er derimod uden betydning for afgiftsfritagelsen, hvor mange sæder der er fjernet fra bussen (reduceret sædeantal). Ordet "Sygetransport" skal på tydelig måde være påmalet begge sider af bussen. Bussen skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Teater- og orkesterbusser
§ 2, stk. 1, nr. 6d
Busser, der specielt er indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og TV-hold samt deres udstyr, er fritaget for afgift. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring. Bussen skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter lovens § 5a, stk. 1, nr. 2. Det er derimod uden betydning, om nogle af de originale bussæder er fjernet fra køretøjerne for at give plads til medbragt udstyr. Bestemmelsen omfatter kun køretøjer af bustype med sædvanligt sædearrangement for sådanne personkøretøjer. Den tilladte specielle indretning (ofte i form af reduceret sædeantal) omfatter således ikke faciliteter til ophold og beboelse.

Lovbestemmelsens udformning betyder, at radiostationer ikke er berettiget til en afgiftsfri bus. Tilsvarende gælder fotografer.

Køreskolebusser
§ 2, stk. 1, nr. 6e
Busser, der alene anvendes til brug ved undervisning af køreskolelever (undervisningsformål), er fritaget for afgift. Det er en betingelse, at de fritagne køreskolebusser ikke benyttes til privat personbefordring eller anden erhvervsmæssig anvendelse, herunder udlejning. Bussen skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Bestemmelserne om afgiftsfritagelse for biler med tilladt totalvægt over 4 tons omfatter følgende køretøjer:

Køretøjer til
godstransport
§ 2, stk. 1, nr. 7a
Køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Godskørsel
Køretøjerne kan anvendes til almindelig godskørsel i både erhvervsmæssig og privat øjemed, men må ikke bruges til feriekørsel eller anden privat personbefordring. Køretøjerne må ikke bruges til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til personbefordring i følgende tilfælde:

  • Når de pågældende personer er nødvendige for af- og pålæsning af det transporterede gods.
  • Når de pågældende personer befordres til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Personerne skal i dette tilfælde være ansat i bilejerens eller -brugerens virksomhed

Ved bedømmelsen af, hvor mange personer der er nødvendige for af- og pålæsning af transporteret gods, kan der tages hensyn til, at det for en hurtig og hensigtsmæssig distribuering af varer kan være nødvendigt, at der med et køretøj befordres flere personer end fysisk nødvendigt for af- og pålæsning af det transporterede gods. Der kan endvidere tages hensyn til, at personernes tilstedeværelse i køretøjet kan være påkrævet for godstransportens forsvarlige gennemførelse.

Ved bedømmelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om materiel, ses der på, om den aktuelle arbejdsopgave kræver, at der med køretøjet transporteres gods og materiel m.m. af så betydelig vægt og omfang eller af en sådan art, at det er nødvendigt at anvende et køretøj, som er konstrueret til godstransport.

Befordring af personer uden for førerrummet er derfor ikke tilladt, når der kun medbringes gods - herunder værktøj m.m. - af mindre vægt og omfang, og hvor kørslens egentlige formål derfor må siges at være befordring af personerne.

Det er endvidere en forudsætning for den omhandlede personbefordring, at kørslen finder sted mellem udgangspunktet for virksomheden og det sted, hvor det medbragte materiel skal anvendes. Det vil således være i strid med betingelserne for køretøjernes benyttelse, hvis der foretages væsentlige afvigelser fra den direkte rute, fx med henblik på afhentning af virksomhedens ansatte ved deres bopæl. Når betingelserne for personbefordringen har været opfyldt ved udturen, kan de pågældende også følge med i køretøjet på tilbageturen.

Der må ikke i køretøjet bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder e.l. til personbefordring. Denne betingelse er fx ikke opfyldt, hvis der i rummet bag førersædet, eventuelt i et udvidet førerrum, er anbragt en eller flere store værktøjskasser, navnlig ikke hvor disse er forsynet med polstrede - eventuelt aftagelige - hynder e.l.

Sædvanlig indretning af køretøjerne med henblik på en hensigtsmæssig anbringelse af det transporterede gods vil kunne tillades i varerummet. Som eksempel kan nævnes en VVS-installatørbil, indrettet med hylde-/skuffearrangement til værktøj og fittings.

De pågældende køretøjer, der forsynes med gule nummerplader, kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden ekspedition hos told- og skatteforvaltningen.

Anden kørsel
Køretøjerne kan anvendes til kørsel uden forbindelse med almindelig godstransport, når det sker som et led i erhvervsudøvelsen inden for det pågældende fagområde.

Det kan dreje sig om servicekørsel, skolevognskørsel e.l. Køretøjerne kan også benyttes til kørsel til og fra garage eller anden holdeplads, reparatør o.l. Ved kørsel uden forbindelse med godstransport må der ikke befordres personer bag førersædet.

En lastbil kan henstilles på en holdeplads ved eller i nærheden af førerens faste bopæl, selv om der herved - inden for rimelige grænser - sker afvigelser fra den normale kørselsrute mellem forretningsstedet og køretøjets senere bestemmelsessted.

Privat personbefordring kan derimod ikke lovligt foretages med køretøjet, således bl.a. ikke kørsel, hvis formål er ejers, førers eller andres befordring mellem bopæl og forretningssted. Det gælder, selv om personerne befordres i førerrummet. Køretøjet må dog benyttes til privat personbefordring, hvis der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse.

Studenterkørsel o.l.
Last- og varebiler, traktorer og påhængs- og sættevogne må anvendes til privat personbefordring, hvis der af Færdselsstyrelsen eller politiet er udstedt en tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse (studenterkørsel og kørsel ved byfester, karnevaller, 1. maj demonstrationer mv.).

Der skal ikke sendes nogen ansøgning til told- og skatteforvaltningen om en sådan anvendelse.

Indretning og beboelse i biler med tilladt totalvægt over 4 tons
Fra 1. april 2006 må disse biler også anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det er nødvendigt, at udstyret bliver transporteret i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse. Det betyder, at privat godstransport af fx motocross motorcykler, heste, både mv. bliver omfattet af fritagelsen.

Køretøjet kan indrettes med faciliteter som fx sovepladser, køkken, bad eller toilet, således at køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse i forbindelse med privat transport af idrætsudstyret.

Det er dog en betingelse, at køretøjet primært er indrettet til godstransport. Beboelsesdelen kan derfor kun udgøre en mindre del af bilens samlede indretning.

Specielt indrettet køretøj
§ 2, stk. 1, nr. 7b
Køretøjer, der er specielt indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne o.l., er fritaget for afgift. Der må ikke med køretøjet befordres personer uden for førerrummet, og køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring.

Køretøjernes varerum kan indrettes med udstyr til den specielle anvendelse. Køretøjerne må i princippet ikke indrettes med egentlige beboelsesfaciliteter, som fx sovepladser, toilet, bad, køkken mv.

Køretøjerne skal ekspederes hos den SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Køretøjerne forsynes med gule nummerplader.

Kranvogne med dobbeltkabine (fejeblad)
Kranvogne med dobbeltkabine, der på ladet er påmonteret løfteaggregat til bugsering og slæbning af havarerede køretøjer, er fritaget for afgift efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7b, hvis bilen har en tilladt totalvægt over 4 tons. Biler af den nævnte art med tilladt totalvægt mellem 2 og 4 tons skal afgiftsberigtiges efter lovens § 5 (30 pct. afgift).

Daginstitutioner
§ 2, stk. 1, nr. 7c
Køretøjer, der er specielt indrettet til transport og ophold for daginstitutioner, er fritaget for afgift. Køretøjerne må ikke anvendes til anden privat personbefordring.

Bestemmelsen har til formål at støtte bestræbelserne på at øge pasningskapaciteten på daginstitutionsområdet. Fritagelsen vil ofte dreje sig om store busser eller kassevogne, der indrettes med opholdsrum med arbejdsborde til ca. 20 børn og i øvrigt er indrettet med køkken med sædvanlige faciliteter, garderobe, toilet m.m.

Bestemmelsen omfatter ikke kun børnehaver og fritidshjem. Der er således truffet afgørelse om, at et kommunalt drevet værested for voksne med psykisk handicap kan anses for en daginstitution.

Køretøjerne skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Køretøjerne forsynes med gule nummerplader.

Mandskabsvogne

§ 2, stk. 1, nr. 8
Mandskabsvogne er fritaget for afgift. En mandskabsvogn er et motorkøretøj, der utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Der er tale om en varebil med bagsædearrangement - typisk en bil med dobbeltkabine.

Indretning
Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Der måles i højde med forrudens underkant og vandret bagud i køretøjet. Virksomhedens navn/logo skal være påmalet/påklistret mandskabsvognen på tydelig måde (min. 5 cm. høje bogstaver). Godkendelse som mandskabsvogn er i øvrigt betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.l.). Følgende bilkonstruktioner kan godkendes som mandskabsvogne:
  • originalt fremstillede biler med dobbeltkabine og åbent varelad. Der skal i egentlig forstand være tale om en ekstra personkabine bag forsæderne indrettet med sidevinduer og personvognsudstyr, herunder sædvanligt sædearrangement.
  • originalt fremstillede kassevogne, der indrettes med ekstra personkabine i varerummet bag forsæderne. Personkabinen skal være adskilt fra varerummet af en fast adskillelse (godkendt af synsmyndighederne).

Almindelige last- og varebiler uden sådan særlig indretning, herunder biler af pick-up typen med udvidet førerrum og nødsæde, kan ikke godkendes som mandskabsvogne.

Anvendelse
Mandskabsvogne må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Der er fra 1. januar 1997 ikke længere krav om samtidig transport af mandskab og materiel. Det betyder eksempelvis, at det også er muligt for virksomheder uden ansatte at anskaffe og benytte mandskabsvogne. Mandskabsvognen kan uden begrænsninger anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse.

Privat personbefordring er ikke tilladt. Det vil eksempelvis ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt anses som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde forudsættes, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

For ansatte omfattet af en vagtordning er det dog tilladt, at bilen medtages til privatadressen. Det er en forudsætning, at vagtordningen er af en sådan karakter, at den også medfører/kan medføre brug af mandskabsvognen.

Opsamling/afsætning af personer, der arbejder i virksomheden på vej til/fra arbejdspladsen vil være tilladt, også selv om der er tale om lidt større afvigelser fra ruten. Egentlig afhentning/afsætning på personens bopæl beliggende langt fra ruten, må derimod anses for privat personbefordring Det vil således være i strid med betingelserne for køretøjets benyttelse, hvis der foretages væsentlige afvigelser fra den direkte rute, fx med henblik på afhentning af virksomhedens medarbejdere ved deres bopæl.

Køretøjerne, der forsynes med gule nummerplader, skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Afgiftsfritagelsen omfatter udenlandske firmabiler - en udenlandsk firmabil er i denne sammenhæng en firmabil, der stilles til rådighed af en udenlandsk virksomhed for en herboende arbejdstager. Bilen anvendes til kørsel af både privat og erhvervsmæssig karakter, og kørsel såvel i Danmark som i udlandet. Kørsel i udlandet omfatter i denne forbindelse både EU/EØS-lande samt tredjelande. Afgiftsfritagelsen omfatter ligeledes herboende selvstændige erhvervsdrivende

Der skal alene betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, såfremt firmabilen i det væsentlige anvendes varigt i Danmark. Med de nye regler indføres to kriterier for at vurdere om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark, henholdsvis et dagskriterium og et kilometerkriterium. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder afgiftspligt, jf. lov nr. 519 af 7. juni 2006. 

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side ses på den samlede kørsel i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tælles ikke med i opgørelse

 

Hvem er omfattet

Afgiftsfritagelsen kan opnås af både herboende arbejdstagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed samt herboende selvstændige erhvervsdrivende, der enten er etableret eller udøver virksomhed i et andet EU/EØS-land.

I forhold til en herboende arbejdstager vil de foreslåede regler om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land. Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren.

Afgiftsfritagelsen omfatter ligeledes herboende selvstændige erhvervsdrivende, der benytter en dansk eller udenlandsk firmabil. Det afgørende i denne forbindelse er, at der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet, og at køretøjet anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i udlandet (EU/EØS-land).

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Hovedreglen i den danske færdselslov og registreringsafgiftslov er, at herboende ikke må køre i Danmark med et udenlandsk indregistreret køretøj. Der er således tale om en undtagelse til hovedreglen, og der skal derfor ansøges om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift.

Ansøgningen skal indsendes til det lokale skattecenter.

Tilladelsen meddeles efter følgende regler:

1) Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode.    

Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet. Som dokumentation for ansættelsesforholdet kan ansøgningen eksempelvis være vedlagt en ansættelseskontrakt. 

2) Den selvstændige erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.

SKAT kan i forbindelse med behandlingen af ansøgningen afkræve yderligere dokumentation for, at forholdet er omfattet af registreringsafgiftsloves § 1, stk. 4 og 5, såfremt det er nødvendigt for at behandle ansøgningen. Eksempelvis fremvisning af en ansættelseskontrakt som dokumentation for ansættelsesforholdet. Hvis der ikke fremgår detaljerede oplysninger om arbejdsgiver af ansættelseskontrakten, må yderligere dokumentation fremlægges, således det er dokumenteret, hvor arbejdsgiver har hjemsted.

SKAT vil efterfølgende kunne kræve dokumentation for, om betingelserne for anvendelsen af den udenlandske firmabil har været opfyldt. En måde at dokumentere den faktiske kørsel er f.eks. ved fremlæggelse af kørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen o.l. I forhold til den selvstændige erhvervsdrivende vil SKAT ligeledes kunne kræve dokumentation i form af ordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet, hvoraf det følger, hvor arbejdet er udført samt den tidsmæssige udstrækning heraf.

Viser der sig efterfølgende, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, vil der blive rejst krav om betaling af registreringsafgift mod ejeren.

Tilladelsen skal opbevares i køretøjet.

Dagskriterium

Når motorkøretøjet inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i Danmark, anses det for at være anvendt væsentligt varigt i Danmark.

Dagskriteriet indebærer, at såfremt køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, anses køretøjet som værende anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, vil der ikke skulle betales dansk registreringsafgift for køretøjet. I praksis betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark, tælles sammen over en 12- periode.

Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet gælder følgende:

    • Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.
    • Hvis anvendelsen i udlandet alene er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil tæller således alene med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen samme dag har været anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt i Danmark. Har bilen alene været anvendt i udlandet og alene i privat henseende, tæller denne dag ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Selv om køretøjet efter dagskriteriet anses for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre kilometerkriteriet også er opfyldt.

Kilometerkriterium

Når motorkøretøjet inden for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark, anses det for at være anvendt væsentligt varigt i Danmark.

Ved kilometerkriteriet bliver omfanget af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget af antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende. Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en periode af 12 måneder. Hvis køretøjet inden for den pågældende 12-måneders periode i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, anses køretøjet for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark eller faktisk på denne måde. Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferier eller weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Kørsel i henholdsvis Danmark og udland

Den erhvervsmæssige kørsel i udlandet omfatter den erhvervsmæssige kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet , inkl. den del, der foregår i Danmark. Den samlede kørsel i Danmark er i denne sammenhæng privat og erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen, - mellem bopælen i Danmark og den udenlandske arbejdsplads - der foregår i Danmark.

Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår således i opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til eksempelvis arbejdspladsen i Tyskland anses hele turen for erhvervsmæssig kørsel i udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.

Selv om køretøjet efter kilometerkriteriet anses for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre dagskriteriet også er opfyldt.

Eksempler på kørselsmønster

  1. En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland, og samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den daglige kørsel mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og i Tyskland, men efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efter dagskriteriet brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da firmabilen anvendes mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter de nye regler ikke i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark, og vil dermed ikke være afgiftspligtigt.
  2. En herboende arbejdstager er ansat ved et svensk firma, som sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark, men kører ca. en gang ugentligt til Sverige for at deltage i møder og lign. Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen anvendt flere end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark. Hvis firmabilen ligeledes efter kilometerkriteriet anvendes mest i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt i henhold til registreringsafgiftsloven. Hvis bilen ved hvert besøg i Sverige kører 400 kilometer, køres der i alt 20.000 kilometer erhvervsmæssig udenlandsk kørsel, og den erhvervsmæssige kørsel i Danmark udgør 18.000 samt den private kørsel i Danmark udgør 10.000 km, vil den samlede kørsel i Danmark udgøre 38.000 km. Firmabilen anses for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark og er omfattet af afgiftspligten.
  3. En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin virksomhed i Malmø, men leverer hovedsagligt tjenesteydelser i Danmark. Den selvstændige erhvervsdrivende er en gang ugentligt i Malmø i erhvervsmæssigt øjemed. Firmabilen anvendes ca. 50 dage erhvervsmæssigt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, og i følge dagskriteriet anses firmabilen for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark. Hvis firmabilen kører 50 gange til Malmø af 200 km, mod en samlet kørsel i Danmark på 30.000 km. køres der således mest i Danmark. Både dagskriteriet og kilometerkriteriet er opfyldt, og firmabilen vil være omfattet af pligten til at betale registreringsafgift.

Dispensation

Såfremt et afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte registreringsafgift kunne tilbagebetales. Dette forudsætter, at der indsendes ansøgning herom til det lokale skattecenter.

SKAT kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at hvis der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige omstændigheder, der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af afgiftspligten, kan SKAT efter en konkret vurdering fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan efter en konkret vurdering finde anvendelse i den situation, hvor den herboende arbejdstager eksempelvis har barselsorlov eller er blevet indlagt på hospitalet i en periode, og derfor ikke har kunnet anvende firmabilen i udlandet i perioden.

Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven, kan SKAT efter ansøgning tillade en ratevis (kvartalsvis) betaling af afgift. Dette svarer til den hidtil gældende ordning for firmabiler og udlændingebiler.

Motorforvogne
§ 2, stk. 1, nr. 9

Motorkøretøjer, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab og udelukkende benyttes som trækkraft for køretøjer eller arbejdsredskaber, der ikke omfattes af registreringsafgiftsloven, eller som er fritaget for afgift. Motorforvogn med sættevogn må ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring. Det gælder, selv om køretøjets tilladte totalvægt eventuelt måtte være 4 tons eller derunder.

Køretøjerne kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden ekspedition hos told- og skatteforvaltningen.

Arbejdsredskaber
§ 2, stk.1, nr. 10

Motorkøretøjer, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskaber og udelukkende benyttes som sådant. Fritagelsen omfatter kun specielle typer motorkøretøjer, fx motordrevne tromler, fejemaskiner og grusningsmaskiner, der er hurtiggående, dvs. konstrueret til en hastighed af over 30 km. i timen. Motordrevne køretøjer, som er konstrueret til en lavere hastighed, omfattes ikke af afgiftsloven. Hvis et køretøj ikke kan registreres efter denne lovparagraf, er der i visse tilfælde mulighed for afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 1, nr. 7b, for biler over 4 tons tilladt totalvægt, der er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål; hvis totalvægten er 4 tons og derunder, skal der betales afgift efter lovens § 5, stk. 10 (nedsat afgift).

Hvis motorkøretøjet også har en ikke ubetydelig lasteevne, kan det ikke anses som arbejdsredskab. Tilsvarende gælder, hvis køretøjet er forsynet med anhængertræk.

Køretøjerne skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Unimog-afgørelse

Færdselsstyrelsen, der efter færdselsloven har kompetencen til at kategorisere køretøjer, har truffet afgørelse om, at en lastbil af mærket UNIMOG, totalvægt 9 tons, indrettet med kran og grødegrab, ikke kan kategoriseres som et arbejdsredskab. Dette medfører, at der skal betales vejbenyttelsesafgift af køretøjet og den tilknyttede påhængsvogn.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at køretøjet havde en ikke ubetydelig lasteevne.

Påhængs- og sættevogne
til godstransport § 2, stk. 1, nr. 11

Påhængs- og sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse. Køretøjerne kan anmeldes til registrering uden ekspedition hos SKAT.

Påhængskøretøjer skal på tilsvarende måde som last- og varebilerne utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport. Køretøjerne må ikke være forsynet med sidevinduer. Påhængs- og sættevogne med tilladt totalvægt over 4 tons kan tillades indrettet til specielle erhvervsmæssige formål på samme måde som lastbiler.

Almindelige påhængsvogne kan benyttes i forbindelse med feriekørsel, når forvognen er en personbil, hvor der er betalt fuld afgift eller en varebil med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, hvor der er betalt værdiafgift (eller stykafgift efter den tidligere lovgivning).

Påhængsvogne indrettet til beboelse § 2, stk. 1, nr. 12

Påhængsvogne, som er indrettet til beboelse og ikke benyttes til personbefordring. Bestemmelsen omfatter beboelsesvogne, der efter færdselsloven skal registreres som påhængsvogne. Køretøjerne skal ekspederes hos told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Eldrevne biler/motorcykler § 2, stk. 1, nr. 13

Eldrevne motorkøretøjer med totalvægt ikke over 2 ton. Fritagelsen gælder indtil udgangen af år 2009. Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted. Eldrevne varebiler forsynes med gule nummerplader.

Fritagelsesordningen omfatter kun egentlige eldrevne køretøjer, dvs køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer. Fritagelsesordningen omfatter således ikke fx køretøjer, der er forsynet med en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk, når akkumulatorerne har behov herfor.

Der er ikke fastsat andre betingelser om konstruktionen eller for benyttelsen af køretøjerne. El-drevne varebiler vil dog ved registrering med gule nummerplader være omfattet af bestemmelsen i vægtafgiftslovens § 4, stk. 5. Det vil sige, at køretøjerne ikke må benyttes til personbefordring i videre omfang end andre varebiler med denne nummerpladefarve.

Der kan dog ikke stilles krav om, at en varebil fuldt ud skal opfylde de almindelige gældende regler om konstruktion af sådanne køretøjer.

Et el-drevet køretøj skal afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, hvis køretøjet ændres til at benytte anden drivkraft end elektricitet.

Handicapvenlige hyrevogne
§ 2, stk. 1, nr. 14

Hyrevogne, som er godkendt til befordring af mindst en person siddende i kørestol. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at køretøjet ved standardtypegodkendelse eller af Statens Bilinspektion er godkendt til at medtage en kørestolsbruger siddende i kørestolen. En handicapvenlig hyrevogn kan ikke som andre hyrevogne (taxi) frikøres. Køretøjerne, der forsynes med gule nummerplader, skal ekspederes hos  told- og skatteforvaltningen, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Bilen skal ikke nødvendigvis ejes af bevillingshaver (leasing kan også accepteres).

Valutaudlejningskøretøjer § 2, stk. 1, nr. 15, og bek. §§ 1-4
Køretøjer, der udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge, er fritaget for afgift. Begrebet valutaudlændinge omfatter personer, uden hensyn til statsborgerforhold, der ikke er hjemmehørende her i landet. Ved personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, forstås personer, der ikke har fast bopæl her i landet (ikke er tilmeldt folkeregisteret her). Danske statsborgere med fast bopæl i Grønland eller på Færøerne anses også som valutaudlændingene.

Afgiftsfritagelsen er betinget af, at udlejningsvirksomheden dokumenterer, at virksomheden ved udlejning til valutaudlændinge af motorkøretøjer, der er registreret her i landet, har indtjent et lejebeløb. Beløbet skal for motorcykler, personbiler, mindre varebiler, campingbiler og busser udgøre minimum 35 pct. af den i lovens § 9, stk. 2-4 og § 10, anførte afgiftspligtige værdi af køretøjet på det tidspunkt, køretøjet anmeldes som valutaudlejningskøretøj over for told- og skatteforvaltningen.

Indtjeningen kan også stamme fra deposita (forudbetalinger), som er indgået til virksomheden ved afslutning af kontrakter om lejemål, som senere skal effektueres. Virksomhedens indtjening dokumenteres over for SKAT ved fremlæggelse af en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om, at beløbet hidrører fra virksomhedens indtjening ved udlejning af her i landet registrerede motorkøretøjer til valutaudlændinge.

For beløb i udenlandsk valuta skal erklæringen være ledsaget enten af kvitteringer for indbetaling til en autoriseret valutahandler, eller af en attest fra den pågældende revisor om indbetaling til en autoriseret valutahandler. Disse beløb tilskrives i SKATs regnskab over de af virksomheden indkørte beløb.

.

Der skal fremlægges dokumentation for, at køretøjet udelukkende har været anvendt til udlejning til valutaudlændinge. Dette dokumenteres ved en af den statsautoriserede eller registrerede revisor afgivet erklæring om, at køretøjet ifølge den for det pågældende køretøj førte kørebog eller særlige regnskab, som revisoren har gennemgået og sammenholdt med de dertil hørende kontrakter, udelukkende har været anvendt til udlejning til valutaudlændinge.

Når et køretøj overgår til anden anvendelse, skal det afgiftsberigtiges efter lovens § 4, § 5, § 5a, § 6, eller afgiftsfritages efter lovens § 2. Køretøjets afgiftspligtige værdi fastsættes i disse tilfælde ved vurdering i overensstemmelse med reglerne i lovens § 10.

SKAT fastsætter de nærmere regler om regnskabsførelse mv., hvilket sker i den bevilling, der udstedes til valutaudlejningsfirmaer.

Det er bl.a. fastsat, at der for hvert køretøj skal føres en kørebog med oplysning om lejerens navn og adresse, dato for lejemålets begyndelse og ophør, kilometertællerens udvisende på de pågældende tidspunkter samt størrelsen af det betalte lejebeløb. En særskilt kørebog kan dog undlades, hvis oplysningerne - samlet for hver enkelt køretøj - allerede fremgår af virksomhedens regnskab.

Der skal oprettes en kontrakt for ethvert lejemål,og kontrakterne skal opbevares i virksomheden i mindst 5 år.

Hvert år inden den 1. marts skal virksomheden til told- og skatteforvaltningen indsende enten en af en statsautoriseret eller registreret revisor afgivet erklæring om, at virksomheden i det forløbne kalenderår ikke har tilbagebetalt modtagne deposita for lejemål, eventuelt at virksomheden ikke har modtaget deposita, eller hvis virksomheden har tilbagebetalt et eller flere modtagne deposita - en af den pågældende revisor udarbejdet specificeret opstilling over de deposita, der i det forløbne kalenderår er tilbagebetalt til de pågældende kunder, samt erklæring om, at de tilbagebetalte beløb er begæret debiteret i SKAT's regnskab, eller fratrukket i erklæringen fra revisoren om virksomhedens indtjening ved udlejning.

Køretøjer til afprøvning af komponenter  § 2, stk. 1, nr. 16

Der kan meddeles afgiftsfritagelse for køretøjer, som en virksomhed anskaffer og benytter til nødvendig afprøvning af komponenter, som virksomheden har fremstillet til køretøjer. Det er en betingelse, at køretøjerne udelukkende anvendes til testformål og ikke til privat personbefordring.

Ny tekst startDer kan udstedes tilladelse, når afprøvning er nødvendig for teknisk udvikling af komponenterne eller for fremskaffelse af dokumentation vedrørende komponenterne. Tilladelser meddeles efter følgende regler: Ny tekst slut

1) Ansøgningerne skal vedlægges oplysninger om komponenterne, formålet med afprøvningen og den forventede prøveperiode.

2) Motorkøretøjet skal registreres i virksomhedens navn.

SKAT fastsætter, under hensyn til den forventede prøveperiode, varigheden af den periode, hvori tilladelsen er gyldig. Perioden kan ikke overstige 2 år. Overstiger prøveperioden den i tilladelsen fastsatte periode, kan der efter ansøgning udstedes ny tilladelse.

Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Testbiler for handicappede § 2, stk. 1, nr. 17

Der kan meddeles afgiftsfritagelse for specialindrettede køretøjer, som anerkendte almennyttige organisationer anskaffer og benytter som testbiler for handicappede.

Ny tekst startDer kan udstedes tilladelse, når motorkøretøjet er indrettet med særligt udstyr, således at motorkøretøjet kan anvendes til testkørsel for personer med varigt nedsat funktionsevne. Tilladelser kan udstedes for en periode på højst 2 år og meddeles efter følgende regler: Ny tekst slut

1) Ansøgningerne skal vedlægges oplysninger om motorkøretøjernes indretning med særligt udstyr.

2) Motorkøretøjet skal registreres i organisationens navn.

Ved udløb af den nævnte periode kan der udstedes ny tilladelse.

Køretøjer midlertidig indregistreret her i landet § 2, stk. 1, nr. 18

Der kan meddeles afgiftsfritagelse for køretøjer, der er midlertidig indregistreret her i landet til brug i forbindelse med arrangementer afholdt af eller sammen med den danske regering. Bestemmelsen tager sigte på store internationale arrangementer, hvor der indlånes limousiner o.l., og hvor arrangementet afholdes i samarbejde med f.eks EU eller FN. Afgiftsfritagelsen omfatter ikke arrangementer afholdt af private danske eller internationale organisationer. Den midlertidige indregistrering må normalt ikke have en varighed på mere end 1-2 måneder. Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Køretøjer, som udelukkende anvendes i dyreparker
§ 2, stk. 1, nr. 19

Der kan meddeles afgiftsfritagelse for køretøjer, som udelukkende benyttes i lukkede dyreparker, hvortil publikum har adgang. Det drejer sig om dyre- og safariparker, hvor publikum mod betaling kan få adgang til at køre gennem parkerne enten i egen bil eller i dyreparkernes køretøjer for at se fritgående levende dyr. Afgiftsfritagelsen omfatter registreringspligtige køretøjer, som parkerne anvender i forbindelse med rundvisning af publikum, samt til overvågning, pasning og pleje af dyrene.

Afgiftsfritagelsen gælder ikke for zoologiske haver, akvarier mv., hvor dyrene typisk opholder sig i bure, grotter, bassiner o.l. Tilsvarende gælder for landbrug og dyrskuer.

Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Diplomatkøretøjer mv. § 2, stk. 2

Der kan efter nærmere fastsatte regler indrømmes afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer og internationale organisationer, som Danmark er medlem af, og de til sådanne repræsentationer og organisationer knyttede personer.

Ordningen administreres af Skattecenter Høje-Taastrup.

Køretøjer tilhørende NATO-personel ekspederes ligeledes ved Skattecenter Høje Taastrup.

Køretøjer fra Færøerne eller Grønland § 3, stk. 1

Der kan indrømmes afgiftsfritagelse for brugte motorkøretøjer, der af danske statsborgere medbringes ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland, og som disse skal benytte her i landet under et ophold på højst 3 år. Der skal være betalt afgift af køretøjerne, og køretøjerne skal være benyttet af tilflytteren på Færøerne eller i Grønland i mindst et år umiddelbart forud for registreringspligtens indtræden, og tilflytteren skal inden for de sidste 12 år have opholdt sig i mindst 5 år på Færøerne eller i Grønland.

Motorkøretøjer, der skal indregistreres i den pågældendes navn, må under opholdet her i landet kun benyttes af ejeren selv eller af personer, der hører til den pågældendes husstand.

Færinger og grønlændere er danske statsborgere.

Ordningen er ikke begrænset til kun at omfatte personbiler og motorcykler, men omfatter alle former for motorkøretøjer.

Afgiftsfritagelsen omfatter kun det køretøj, der medbringes ved tilflytningen. Overskrider opholdet det tidsrum, der omfattes af tilladelsen, eller afhændes køretøjet, forfalder afgiften med det beløb, der skulle have været betalt på det tidspunkt, hvor køretøjet blev registreringspligtigt. hvis opholdet allerede ved tilflytningen forventes at overstige 3 år, skal der betales afgift efter lovens almindelige bestemmelser.

Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

Udenlandske hyrevogne §3a, stk. 8 

Hyrevogne, der er indregistreret i udlandet og som føres af en herboende under kørsel her i landet, kan efter ansøgning fritages for registreringsafgift.

Det er en betingelse for fritagelsen, at køretøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring. Den herboende må således ikke anvende hyrevognen til privat personbefordring. Det er dog tilladt at køre fra privat bopæl til første tur, samt at køre fra sidste tur til bopælen.

Fritagelsesbestemmelsen er en følge af, at der er indgået en overenskomst om international taxikørsel mellem Danmark og Sverige (tillægsaftale til aftalen om en fast forbindelse over Øresund). Overenskomsten åbner mulighed for, at svenske taxier kan befordre passagerer til Danmark og til at optage passagerer på en særlig oprettet holdeplads i Kastrup Lufthavn. Endvidere er der mulighed for optagelse af passagerer andre steder, hvis der er indgået en kørselsaftale før ankomsten til Danmark. Tilsvarende forhold gælder for danske taxiers kørsel i Sverige (etableret en særlig holdeplads i Sturup Lufthavn i Malmø).

Der betales afgift af køretøjer, som efter reparation, genopbygning eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et køretøj, der tidligere er registreret og betalt afgift af.

Reparatøren eller køretøjets ejer skal selv sikre sig, at de fastsatte regler for afgiftsfri raparation eller genopbygning er opfyldt, og har pligt til - hvis reglerne ikke er opfyldt - at indgive anmeldelse herom til SKAT.

Reglerne gælder for såvel personmotorkøretøjer (biler og motorcykler) som for andre køretøjer, herunder last- og varebiler.

Reglerne om betaling af afgift efter reparation og ombygning, herunder også efter færdselsskade, gælder ikke for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, som enten er afgiftsberigtiget eller som kan afgiftsberigtiges efter lovens § 10, stk. 4. Det er dog en forudsætning, at køretøjerne efter reparationen bevarer deres afgiftsmæssige identitet (som mere end 35 år gamle køretøjer).

§ 7, stk. 7 og § 7a, stk. 6
Der er i loven en bemyndigelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere administrative regler på området.

Motorkøretøjer, som ikke kan genopbygges afgiftsfrit

§ 7, stk. 1
Der betales afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., hvis disse er omfattet af en skadesforsikring, og hvis udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheld mv. skete skader overstiger
  • 75 pct. af handelsværdien før uheldet for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4 (fuld afgift),
  • 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1 (95 pct.),
  • 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3 (30 pct.),
  • 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5a (60 pct.) og
  • 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 6 (20 pct.).

Ny tekst startFor disse køretøjer (totalskadede køretøjer) udfærdiger forsikringsselskabet i forbindelse med skadesafregningen en erklæring om at køretøjet ikke kan genopbygges afgiftsfrit. Erklæringen skal tillige indeholde oplysning om motorkøretøjets mærke, art, chassisnummer og seneste registreringsnummer. Erklæringen skal medfølge ved overdragelse af det beskadigede motorkøretøjNy tekst slut

Der beregnes dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Køretøjets handelsværdi
§ 7, stk. 2
Køretøjets handelsværdi før skaden fastsættes af forsikringsselskabet. Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift, umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage.

For motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 km., kan handelsværdien sættes til motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.

§ 7, stk. 3
Udgifterne til genopbygning af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Ny tekst startVed bruttopriser menes de priser, der sædvanligvis anvendes ved fakturering til private af det værksted, hvor reparationen eller genopbygningen påtænkes gennemført. Reparationen eller genopbygningen kan foretages i udlandet. Ny tekst slut

§ 7, stk. 4
For genopbygning af færdselsskadede køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet af en kaskoforsikring, finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse.

§ 7, stk. 5
Hvis en skade på et køretøj afgiftsberigtiget efter § 4 (fuld afgift) er opgjort til mere end 65 pct. af handelsværdien, nedsættes grænsen for afgiftspligt fra 75 pct. til 65 pct., hvis køretøjets ejer eller en ellers berettiget ikke tilbydes kontant udbetaling af den fastsatte handelsværdi.

Det er således op til forsikringsselskabet at afgøre, om forsikringstager skal have valget mellem at få repareret sin bil til samme stand som før skaden, eller få udbetalt en erstatning svarende til bilens værdi før skaden. Hvis forsikringstager ikke får dette valg, og bilen genopbygges, skal forsikringsselskabet dog betale afgift af bilens værdi, allerede når reparationsudgiften udgør mere end 65 pct. af bilens værdi.

§ 7, stk. 6
Køretøjer, der efter forsikringsselskabets opgørelse skal afgiftsberigtiges påny, og køretøjer, hvor skaden afregnes kontant, og reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra motorregisteret.

Ny tekst startForsikringsselskaberne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at afmeldte køretøjer, der er totalskadede, ikke kan registreres uden afgiftsberigtigelse, herunder på de originale registreringsattesters forside tydeligt angive følgende tekst:"KAN IKKE REGISTRERES UDEN BETALING AF NY REGISTRERINGSAFGIFT". Ny tekst slut

Ny tekst startOriginale registreringsattester vedrørende afmeldte køretøjer, der ikke er totalskadede, men hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning indsendes med dokumentation for afmeldelsen til Skattecenter Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup. Med dokumentationen for afmeldelsen medsendes den i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3 nævnte opgørelse med angivelse af taksators navn og adresse og om forsikringsselskabets navn og hjemsted. Ny tekst slut

Ny tekst startGenopbygges et totalskadet motorkøretøj, skal køretøjet inden registrering anmeldes til afgiftsberigtigelse hos SKAT.Ny tekst slut

Motorkøretøjer, som kan genopbygges afgiftsfrit

Ny tekst startFor køretøjer, der er afgiftspligtige efter registreringsafgiftslovens § 4 (personbiler og motorcykler), og som kan genopbygges uden betaling af registreringsafgift, hvor skaden afregnes kontant, og hvor udgiften til genopbygning af køretøjet overstiger 65 pct. gælder følgende regler:Ny tekst slut

Ny tekst startMotorkøretøjets genopbygning skal, hvad enten genopbygningen sker for forsikringsselskabets eller ejerens regning, udføres i overensstemmelse med skadesopgørelsen.Ny tekst slut

Ny tekst startSelskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af den fornødne kontrol med genopbygningen. Eventuelle mindre ændringer, der viser sig hensigtsmæssige eller påkrævede under arbejdets udførelse, kan godkendes af taksator, såfremt disse kan udføres uden at køretøjet derved bliver afgiftspligtigt. Oplysning om sådanne ændringer påføres skadesopgørelsen tillige med anførelse af eventuelle prisændringer. Reparationen skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder såkaldte skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes reservedelslagre, eventuelt med tilsvarende brugte dele. Dele omfattet af skadesopgørelsen kan være samlede. Det betyder, at der også kan anvendes et brugt karrosseri.Ny tekst slut

Ny tekst startInden den i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2 omhandlede skadesopgørelse afsluttes, undersøger taksator, om motorkøretøjets chassisnummer findes tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genindhugges, og taksator påfører skadesopgørelsen oplysning om undersøgelsens resultat. Skal genindhugning finde sted, kan denne udføres af reparatøren under kontrol af taksator, inden den i stk. 2 omhandlede erklæring kan afgivesNy tekst slut.

Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator et eftersyn af motorkøretøjet og gennemgår den stedfundne genopbygning. Finder taksator, at genopbygningen har fundet sted i overensstemmelse med den af selskabet godkendte skadesopgørelse, forsynes opgørelsen med følgende, af taksator underskrevne påtegning:

 

"Motorkøretøjet er dags dato undersøgt. Genopbygningen er gennemført i overensstemmelse med foranstående skadesopgørelse. De på grundlag af nye reservedele opgjorte samlede reparationsomkostninger overstiger ikke det for afgiftsfri genopbygning fastsatte maksimumsbeløb. Motorkøretøjets chassisnummer

- forefindes uændret.

- er genindhugget."

 

Er genopbygningen udført for forsikringsselskabets regning, kan selskabet på grundlag af taksators erklæring overlade registreringsattesten til ejeren. Motorkøretøjet skal ikke forevises SKAT. Er genopbygningen udført for andres regning, skal motorkøretøjet anmeldes og fremstilles for SKAT.

Såfremt en genopbygning, der ifølge skadesopgørelsen kunne udføres uden at medføre afgiftspligt for motorkøretøjet, er udført på anden måde end beskrevet i skadesopgørelsen, således at taksatorerklæring ikke kan afgives, forelægges spørgsmålet om afgiftspligten for SKAT til afgørelse.

Når et erstatningsbeløb, der vedrører et motorkøretøj, som kan genopbygges afgiftsfrit, er udbetalt til forsikringstager eller en anden dertil berettiget, som træffer bestemmelse om reparationens udførelse, indgiver ejeren anmeldelse til told- og skatteforvaltningen og vedlægger skadesopgørelsen forsynet med taksators erklæring. Motorkøretøjet skal efter genopbygningen fremstilles for told- og skatteforvaltningen. Er betingelserne for afgiftsfritagelse opfyldt, herunder at det genopbyggede motorkøretøj med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype og chassisnummer nøje svarer til motorkøretøjet før uheldet, udleverer SKAT registreringsattesten til motorkøretøjets ejer til brug ved registreringen.

Afgørelse fra Landsskatteretten
SKAT har krævet betaling af registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 7, stk. 1, for et køretøj, der var genopbygget efter færdselsskade (totalskade).

Bilen er købt med original registreringsattest, og klageren har bestridt, at der kan fremsættes krav om betaling af ny registreringsafgift med henvisning til, at han har været i god tro. Klageren påpeger, at kravet bør gøres gældende mod tidligere omsætningsled.

Landsskatteretten har udtalt, at betingelserne for at opkræve ny registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 7, stk. 1, må anses for opfyldt. Retten har bemærket, at der ikke i de pågældende bestemmelser er hjemmel til at hense til klagerens eventuelle gode tro på baggrund af den udleverede registreringsattest.

Landsskatteretten har stadfæstet regionens afgørelse.

§ 7a, stk. 1
Reparerede og genopbyggede køretøjer, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage o.l., og hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse, er fritaget for afgift.

§ 7a, stk. 2
Fritagelsen er betinget af følgende:
  • Køretøjet skal efter genopbygningen svare til det i registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til køretøjets fabrikat, model, type og årgang.
  • Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en motor med anden drivkraft, må ikke indebære en effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til køretøjets originale motoreffekt.
  • Genopbygningen af køretøjet skal være udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller stel. Der må heller ikke fra andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end de nævnte reservedele.

Reparation og genopbygning med henblik på salg
§ 7a, stk. 3
Større samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, og omkostningerne ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen må dog højst andrage 75.000 kr.

For køretøjer, hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct.

Opgørelse af omkostninger
§ 7a, stk. 4
Reparatørvirksomheden opgør omkostningerne ved genopbygningen på grundlag af reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser inklusive merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på køretøjet, med anførsel af priserne på disse indbefattet den avance, der i almindelighed indgår i priser for reparationsydelser af den pågældende art.

§ 7a, stk. 5
Hvis ovennævnte betingelser for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, skal køretøjet anmeldes til afgiftsberigtigelse hos SKAT.

Eksempler og afgørelser
Som et eksempel kan nævnes en bil, der blev repareret for tæringsskader. I stedet for at udskifte med modelsvarende dele, blev skærme mv. udskiftet med glasfiberreservedele for at give køretøjet et Turbo-look. Herefter var identiteten mistet, og der skulle betales registreringsafgift. 

Det tidligere Motornævn har tilladt udskiftning af en frontkasse med forlygter og frontgitter samt baglygter fra en nyere årgang, uden at anse bilen for at have mistet sin afgiftsmæssige identitet. Det er nemlig tilladt at skifte enkelte mindre dele, hvis montering kun medfører mindre afvigelser i forhold til basisbilen. Det betyder også, at man kan montere sæt af glasfiber eller plast beregnet til pålimning eller montering ved hjælp af skruer og bolte, fx front- og hækspoilers, så længe der ikke er tale om egentlige karrosseridele. 

En Opel Kadett var ombygget, således at motoren var udskiftet fra en 1,3 l motor til en 1,6 l motor uden effektforøgelse. Endvidere var kofanger, lygtegrill, forruder, instrumentpanel og bagkofanger udskiftet til andre typer, ligesom der var monteret bagspoiler fra en anden model samt andre uoriginale fælge. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at bilen ikke ansås for ombygget i et sådant omfang, at det udløste afgiftsberigtigelse, jf SKM2003.305.LSR.

Motorskift
Motoren kan udskiftes, men udskiftningsmotoren må højst have 20 pct. større effekt (DIN-HK) end køretøjets originale motor. Hvis effektforøgelsen overstiger 20 pct., skal der betales ny afgift af køretøjets aktuelle værdi. Beregningsgrundlaget for udregning af effektforøgelsen er begge motorers effekt som nye. Det er fabrikkens angivelser om motoreffekt, der bruges. 

Hvis man udskifter en benzinmotor med en dieselmotor, gælder 20 pct.-reglen også. 

En motor består af mange enkeltkomponenter, men vigtige er især topstykket, motorblokken og krumtappen. Udskiftning af en eller flere af disse komponenter (fx til indsprøjtningstopstykke), eventuelt kombineret med udskiftning af andre dele, betyder at der skal betales afgift af køretøjet, hvis effektforøgelsen overstiger 20 pct. Motorombygningen sidestilles i disse tilfælde med en egentlig motorudskiftning.  

Hvis der samtidig med motorudskiftning/motortuning også foretages udskiftning af støddæmpere, bremser, gearkasse, differentiale eller andre ændringer, kan det betyde, at køretøjet mister sin afgiftsmæssige identitet, og der skal betales afgift, også selv om effektforøgelsen ikke overstiger 20 pct. Det gælder, hvis der er tale om helt eller delvist modelskifte, jf. nedenstående afsnit. 

Ved motorudskiftning/-tuning eller anden ombygning er det altid klogt at spørge synsvirksomheden om eventuelle krævede tekniske ændringer. 

Effektforøgelse kan opnås enten ved motorudskiftning eller ved motortuning, evt. ved en kombination af begge. 

ØLR
Ifølge en dom fra Østre Landsret i december 2000 kan motorskift til bilens originale motor ske uden afgiftsmæssige konsekvenser. Den konkrete sag drejede sig om en hyrevogn, der blev afgiftsberigtiget og taget i brug som hyrevogn med den originale benzinmotor, men som efter at have kørt 1.750 km. som hyrevogn fik udskiftet motoren til en dieselmotor. Bilen blev frikørt med dieselmotor efter at have kørt som hyrevogn i mere end 3 år og mere end 210.000 km. I forbindelse med udstedelsen af en toldattest om afgiftsfritagelsen ved frikørslen blev der påført en klausul om, at der skal betales registreringsafgift, hvis bilen senere ilægges en benzinmotor (evt. den originale), hvor effekten overstiger 20 pct. målt i forhold til den dieselmotor, som bilen var forsynet med ved frikørslen. Der er ved dommen lagt vægt på, at bilen ved en senere genilægning af den originale benzinmotor vil være identisk med den bil, der blev afgiftsberigtiget i sin tid. Der kan derfor ikke opkræves yderligere registreringsafgift ved en sådan motorombytning, jf SKM2001.60.ØLR.

Motortuning
Motortuning er tilladt så længe det sker på den originale motor eller en senere ilagt tilsvarende motor. Der er her ingen procentgrænse for effektforøgelsen. Generelt for alle typer motortuning gælder, at når tuningen får karakter af en motorombygning, eksempelvis når der foretages væsentlig indgreb, fx ved udskiftning af topstykke, motorblok eller krumtap, vil dette blive sidestillet med et egentlig motorskifte. Dette betyder, at 20 pct.-grænsen gælder. 

Modelskifte
Hvis man samtidig med et motorskifte/-tuning (som også kan være under 20 pct.) foretager andre tekniske ændringer, fx monterer andet bremsesystem, anden forbro, gearkasse, differentiale, fjedre, støddæmpere, udstødning osv., vil køretøjet som hovedregel miste sin afgiftsmæssige identitet. 

Karrosserituning
Foretages der montering af plast- eller glasfiberdele på et køretøj, skelnes der mellem, om det er noget der skrues/limes på (fx spoilersæt (for og bag), sideskørter o.l.), som blot medfører mindre afvigelser i forhold til oprindelige køretøj, eller om der foretages egentlige indgreb i det eksisterende køretøj, og derved opnår et helt andet udseende.

Eksempler/afgørelser på motortuning/-ombygning
Eksempler/afgørelser mv.:

Opel Kadett
Opel Kadett 2,0, årgang 1989 med 8 ventilet topstykke (med karburator) monteres med et 16 ventilet topstykke fra en model 2,0 GSI. Motorblokken til de to forskellige topstykker er ens. Dette kræver imidlertid montering af andre stempler, indsprøjtningssystem mv. Effektforøgelsen overstiger 20 pct. Der er her tale om en motorombygning, der medfører afgiftspligt. Hvis det kun er nødvendigt at udskifte topstykket samt montering af indsprøjtningssystemet, vil dette kun medføre afgiftspligt, hvis effektforøgelsen overstiger 20 pct. 

Volvo
Volvo 245 DL med B 21 A, 100 DIN HK karburatormotor tunes på følgende måde:

  • Der drejes 1,7 mm af stemplerne for at sænke kompressionen til 7,5 : 1.
  • Indsugningsmanifold ombygges /ændres for at gøre plads til indsprøjtningsdyser.
  • Komplet indsprøjtningsanlæg monteres.
  • Garrat Volvo Turbo monteres.
  • Intercooler monteres.
  • Effektforøgelse ca. 40 pct. til 140 DIN HK. 

Ovenstående betragtes som afgiftsfri motortuning, også selv om der var fræset/boret huller i topstykket til indsprøjtningsdyserne. 

Mercedes Benz
Mercedes Benz C 180 årg 1994 med en 1,8 l motor med 122 DIN HK - drejningsmoment  170 Nm. Motoren tunes på følgende måde:

  • Krumtap udskiftes, slaglængde 95,7 m.m.
  • Andre plejlstænger.
  • Kompression øges til 11 : 1.
  • Indsprøjtningsdyseer ombyttes med MB C 220 dyser.
  • Benzintryksregulator ombyttes. 

Den udskiftede krumtap (med større slaglængde) samt andre plejlstænger medfører en forøgelse af motorvolumen til 2,2 l. Effekt efter ombygning 145 DIN HK. Der er tale om en motorombygning, der sidestilles med reglerne for motorskifte. Da effektforøgelsen imidlertid er under 20 pct., medfører dette eksempel ikke afgiftspligt. 

VW Golf
En VW Golf  GTI årgang 1985 med 8 ventilet topstykke får en GTI motor med et 16 ventilet topstykke ilagt. Effektforøgelsen er under 20 pct., og dette medfører ikke afgiftspligt. 

BMW
En BMW 320 6 cylindret får en 323i motor ilagt - effektforøgelse 17,2 pct. Samtidig ændres:  
  • Bagtøjet til 323i (udvekslingsforholdet ændres fra 3,64 : 1 til 3,45 : 1).
  • Komplet dobbeltgrenet udstødningssystem monteres.
  • Forbremserne ombygges til ventilerede bremseskiver, andre bremsekalibre og støvskjolde.
  • Eldrevet fødepumpe monteres ved benzintank, og elledningsnettet udbygges med diverse ledninger og relæer mv. til styring af den elektroniske benzinindsprøjtning.
  • Samtlige ruder udskiftet til tonede tuder.
  • Eldrevne sidespejle monteres.
  • Hækspoiler monteres. 

Efter ombygningen fremstår bilen i al væsentlighed som en BMW 323i.

Sagen har været gennem samtlige administrative ankeinstanser, der har anset ombygningen for afgiftspligtig. Sagen har også været indbragt for Landsretten, men sagen blev hævet inden domsforhandlingen.

Ford Sierra
Der er truffet afgørelse om mistet identitet og dermed afgiftspligt for en ombygget Ford Sierra stationcar, hvor der i forbindelse med en udskiftning af motoren fra en 1,6 (75 HK) til en 2,0 V6 (90 HK) også blev udskiftet gearkasse, kobling, udstødningssystem, forfjedre og bremseskiver.  

Almindelige reservedele
En god tommelfingerregel er, at så længe de udskiftede dele er af samme type som de gamle, og så længe delene kan købes som reservedele (dvs. at de har et selvstændigt reservedelsnummer), så kan reparationen foretages uden registreringsafgiftsmæssige konsekvenser. Problemet opstår, når der bruges dele af en nyere type, eller dele til en anden model, eller hvis der bruges større samlede dele, fx et tag med stolper, fra en anden bil. Hvis man bruger et karrosseri, chassis eller stel fra et andet eller fra et nyt køretøj, er identiteten altid mistet, og der skal betales afgift på ny. Der må heller ikke bruges nyt reservedelskarrosseri, -chassis eller -stel.

Såvel bilejeren som reparatøren har pligt til at anmelde en afgiftspligtig ombygning/reparation til told- og skatteforvaltningen.

Ved reparation af tæringsskader og ved genopbygning efter færdselsskader kan det være nødvendigt at genihugge stelnummeret.

Chassisnummeret eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes

Ihugning eller genihugning mv. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under synsvirksomhedens kontrol. For motorkøreøtjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand mm, kontrolleres ihugning eller genihugning mv. af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.

Der skal betales registreringsafgift af motorkøretøjer, såvel nye som brugte, når køretøjet skal indregistreres her i landet. Det gælder, uanset om de indføres fra et EU-land eller fra andre lande. Der skal også betales registreringsafgift af motorkøretøjer, der indføres told- og momsfrit som flyttegods.

Nye køretøjer
§ 4, stk. 1

Nye køretøjer
Afgiftssatsen (fra 1. januar 2007) for nye motorkøretøjer og køretøjer, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet:

KøretøjAfgift
Personbiler                  105 pct. af 65.900 kr. og 180 pct. af resten
Motorcykler105 pct. af 8.300-15.200 kr. og 180 pct. af resten

Med virkning fra 1. juni 2003 er der indført mulighed for månedlig regulering af afgiftssatserne for nye og brugte personbiler, afhængig af prisudviklingen på personbiler i forhold til den generelle prisudvikling, jf. nedenfor. De aktuelle satser kan ses på SKATs hjemmeside (www.skat.dk) under "motorkøretøjer".


Fradrag i afgift
 

Brændstoføkonomiske personbiler § 4, stk. 2-4

Der gives i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2010 fradrag i afgiften for benzin- og dieseldrevne personbiler, der kører særligt langt på literen. Brændstofforbruget opgøres efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Det er indregistreringstidspunktet, der er afgørende for fradraget og fradragets størrelse.

Bilens alderAfgift
1-2 år105 pct. af 47.900 kr. og 180 pct. af resten
2-3 år105 pct. af 39.600 kr. og 180 pct. af resten
3-4 år105 pct. af 31.400 kr. og 180 pct. af resten
4-5 år105 pct. af 23.100 kr. og 180 pct. af resten
5-6 år105 pct. af 15.000 kr. og 180 pct. af resten
Over 6 år105 pct. af   6.700 kr. og 180 pct. af resten

Registreringsafgiften for en brugt personbil udgør som en tommelfingerregel ca. 60 pct. af handelsprisen her i landet (inklusive moms og registreringsafgift).

Med virkning fra 1. juni 2003 er der indført mulighed for månedlig regulering af afgiftssatserne for nye og brugte personbiler, afhængig af prisudviklingen på personbiler i forhold til den generelle prisudvikling, jf. nedenfor.

Katalysator

§ 4, stk. 7
Den afgiftspligtige værdi for brugte personbiler forhøjes med 610 kr., hvis bilen ikke opfylder bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer (bek. af 10. juli 1990) punkt 7.x6.021 (1) og punkt 7.x6.024 (1). Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af bestemmelser om luftforurening og udformer retningslinier for, hvorledes kontrollen af bestemmelsen skal ske.

Brugte motorcykler

Motorcyklens alder       Afgift
1-2 år105 pct. af 6.100-11.100 kr. og 180 pct. af resten
2-3 år105 pct. af 5.100-9.100 kr. og 180 pct. af resten
3-4 år105 pct. af 4.100-7.300 kr. og 180 pct. af resten
4-5 år105 pct. af 3.000-5.400 kr. og 180 pct. af resten
5-6 år105 pct. af 2.000-3.500 kr. og 180 pct. af resten
Over 6 år105 pct. af 1.000-1.700 kr. og 180 pct. af resten

0-1 år gamle personbiler og motorcykler
§ 4, stk. 12

For brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny, med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned (30 dage) efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder.

Afgiftsnedskrivningen kan således højst blive 2 pct. pr. afsluttet måned i de første 3 måneder og 1 pct. pr. afsluttet måned i de efterfølgende 8 måneder, jf. at der kun er 11 afsluttede måneder for under ét år gamle biler.

Afgiften kan beregnes med udgangspunkt i den pris (afgift), køretøjet oprindeligt skulle have afgiftsberigtiget til, hvilket kan være en pris, der ligger under den anmeldte standardpris for det pågældende køretøj.

For biler og motorcykler, der her i landet eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr., hvis bilen eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 km. Det kan f.eks. være anvendelse til demonstrationsbrug, af politiet, som udlejningsbil eller på køreteknisk anlæg mv.

Værdifastsættelsen foretages af SKAT.

Eksempler med udgangspunkt i en anmeldt standardpris (nypris) for en bil, hvor afgiften udgør 100.000 kr.:

Alder

Afgift
kr.

Km

Særlig anvendelse
(afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 1)

Fradrag i afgift
1 pct pr 1.000 km

Maximalt
fradrag
i afgift

Reelt fradrag
i afgift
for bilen        

Endelig
afgift

1,5 md

100.000

5.000  

nej 

5 pct. 

2 pct.

2.000 kr.

98.000 kr.

7 md

100.000

15.000   

nej

15 pct.  

10 pct. 

10.000 kr.

90.000 kr.

7 md

100.000

5.000

ja = 5.000 kr.
i  ekstra særligt fradrag

50 pct.  

10 pct. 

15.000 kr.
inkl. særligt fradrag 

85.000 kr.


Er der ikke anmeldt en standardpris for køretøjet efter lovens § 9, stk. 2, fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som ny, skønsmæssigt, jf registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.

§ 3, stk. 4
 

Fra 1. januar 2005 gives et fradrag i registreringsafgiften på 60 kr., for biler og motorcykler, der registreres 1. gang her i landet. Fradraget gives for køretøjer, der efter 1. januar 2005 har gennemgået et "Toldsyn" hos synsvirksomhederne.

§ 4, stk. 13

Brugte personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen eller af andre grunde må antages at have en væsentligt hurtigere værdiforringelse end sædvanligt for alderen, afgiftsberigtiges efter bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Det kunne eksempelvis gælde bilen i skemaet, der på 7 måneder har kørt 50.000 km.

Afgiftsberigtigelsen for sådanne køretøjer sker på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi og med følgende satser:

1) Motorcykler:
105 pct. af 7.200-12.900 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5 a og 6:
105 pct. af 56.000 kr. og 180 pct. af resten

Fradrag for køretøjer under 1 år gamle
§ 4, stk. 14

For brugte personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der afgiftsberigtiges på grundlag af en vurdering, nedsættes den afgiftspligtige værdi med følgende procentdele af de fradrag, der kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt:

  • 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften efter § 3, stk. 2, (trafiksikkerhedsfremmende udstyr), og
  • 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 7 (blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder).

For motorcykler omfatter nedsættelsen kun blokeringsfri bremser.

I perioden til og med år 2010 nedsættes afgiftssatserne for brugte personbiler, der som nye ville være omfattet af reglerne for fradrag i afgift på grund af særlig brændstoføkonomi. Nedsættelsen sker ved, at afgiftssatsen for det konkrete brugte køretøj nedsættes med samme brøkdel, som afgiften af en tilsvarende ny bil nedsættes med på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen (dvs. 3/5, 2/5 eller 1/5).

Månedlig satsregulering - nye og brugte personbiler

§ 4, stk. 15 og 16

 

Afgiftssatserne for nye og brugte personbiler kan ændres for hver kalendermåned, afhængig af prisudviklingen på biler i forhold til den generelle prisudvikling

Satskorrektionen vil i praksis fungere således:

  • Den 10. i en måned offentliggøres Danmarks Statistiks nettoprisindeks for måneden før
  • Umiddelbart efter offentliggør Skatteministeriets departement på internettet (www.skm.dk) konsekvenserne af dette tal for satserne til beregning af registreringsafgift.
  • Satserne offentliggøres også på SKATs hjemmeside (www.skat.dk), hvor der er oprettet en særlig motormenu.
  • Den 1. i en måned gennemregnes alle standardprisanmeldelserne i SKAT's standardprissystem. På baggrund af de anmeldte standardpriser beregnes afgifterne med de nye satser for alle køretøjer samt for ekstraudstyr.
  • På SKATs hjemmeside vil der være mulighed for at beregne den aktuelle registreringsafgift for et køretøj, enten ud fra den afgiftspligtige værdi eller ud fra en given handelspris.

I standardprissystemet sker der hver den 1. i måneden en automatisk beregning af afgiften med de nye regulerede satser. Der skal kun indsendes ny standardprisanmeldelse, hvis importøren (den der har anmeldt en standardpris) ønsker at ændre nogle af de oplysninger, der indgår i afgiftsberegningen (nettopris, avancer).

Satskorrektionen vedrører alene personbiler, der afgiftsberigtiges med fuld afgift (105/180 pct.). Motorcykler er således ikke omfattet af ordningen. 

Nye varebiler
§ 5, stk. 1
For følgende nye varebiler og varebiler, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften (fra 1. januar 2007) 0 kr. af de første 15.900 kr. og 95 pct. af resten af den afgiftspligtige værdi:
  • køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,
  • køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvis køretøjer af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.l.).

Tillæg for manglende sikkerhedspude
§ 5, stk. 4
Den afgiftspligtige værdi forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude.

Brugte varebiler
§ 5, stk. 5
Varebiler, hvoraf der betales 95 pct. værdiafgift:

AlderAfgift
Ikke over 1 år0 kr. af 13.500 kr. og 95 pct. af resten
1-2 år 0 kr. af 11.500 kr. og 95 pct. af resten
2-3 år 0 kr. af 9.600 kr. og 95 pct. af resten
3-4 år 0 kr. af 7.500 kr. og 95 pct. af resten
4-5 år 0 kr. af 5.600 kr. og 95 pct. af resten
5-6 år 0 kr. af 3.600 kr. og 95 pct. af resten
Over 6 år 0 kr. af 1.700 kr. og 95 pct. af resten

Katalysator
§ 5, stk. 6
Den afgiftspligtige værdi for brugte varebiler forhøjes med 610 kr, hvis bilen ikke opfylder bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer (bek. af 10. juli 1990) punkt 7.x6.021 (1) og punkt 7.x6.024 (1). Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af bestemmelser om luftforurening og udformer retningslinier for, hvorledes kontrollen af bestemmelsen skal ske.

Overgang til anden anvendelse
§ 5, stk. 11
En bil, hvoraf der er betalt 95 pct. afgift, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Om indretning af varerum/varelad henvises til afsnit E.1.4.3.1.

Nye varebiler
§ 5, stk. 3
Nye varebiler
For varebiler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 30 pct. af værdien over 34.100 kr. For biler over 3 tons kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr.

Specielindrettede køretøjer
§ 5, stk. 10
Biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne o.l., og anvendes hertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler.

Brugte varebiler
§ 5, stk. 5
Brugte varebiler
Varebiler, hvoraf der betales 30 pct. værdiafgift:

AlderAfgift
0-1 år0 kr. af 29.000 kr. og 30 pct. af resten
1-2 år0 kr. af 24.800 kr. og 30 pct. af resten
2-3 år0 kr. af 20.500 kr. og 30 pct. af resten
3-4 år0 kr. af 16.300 kr. og 30 pct. af resten
4-5 år0 kr. af 12.000 kr. og 30 pct. af resten
5-6 år0 kr. af 7.800 kr. og 30 pct. af resten
over 6 år0 kr. af 3.500 kr. og 30 pct. af resten

Maksimum for afgiften af varebiler med tilladt totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons, udgør 56.800 kr.

Katalysator
Den afgiftspligtige værdi for brugte varebiler forhøjes med 610 kr, hvis bilen ikke opfylder bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer (bek. af 10. juli 1990) punkt 7.x6.021 (1) og punkt 7.x6.024 (1). Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af bestemmelser om luftforurening og udformer retningslinier for, hvorledes kontrollen af bestemmelsen skal ske.

Overgang til anden anvendelse
En varebil, hvoraf der er betalt 30 pct. afgift, afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Afgiften nedsættes dog med 30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 tons kan nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Ændring af totalvægten (op- eller nedvejning)
Der skal betales ny registreringsafgift, hvis totalvægten på et køretøj ændres ved op- eller nedvejning, og afgiftsgrænserne ved 3 tons eller 2 tons passeres.

Ved op- eller nedvejning af køretøjers tilladte totalvægt henover afgiftsgrænserne på 2 og 3 tons anses køretøjets afgiftsmæssige identitet for at gå tabt. Køretøjet svarer i så fald ikke længere til sine papirer (registreringsattesten mv.).

Om indretning af varerum/varelad henvises til afsnit E.1.4.3.1

Reglerne om konstruktion og indretning er baseret på lovgivningens almindelige regler, afgørelser fra Landsskatteretten, afgørelser truffet af det tidligere motornævn samt administrativt fastsatte regler.

Herudover er der en række bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr mv. fastsat af Justitsministeriets samt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Disse regler omtales dog kun i begrænset omfang.

Ved afgiftsberigtigelse af brugte ombyggede last- og varebiler vil der som hovedregel blive set bort fra den tidligere registrering. En personbil kan efter ombygning eksempelvis godkendes som varebil - forudsat, at bilen efter ombygningen opfylder de generelle betingelser om konstruktion og indretning for afgiftsberigtigelse som varebil. Det gælder både indførte brugte biler og biler, der tidligere har været registreret her i landet.

Det er en betingelse, at synsvirksomheden har godkendt bilen som varebil.

Last- og varebiler med åbent varelad
 Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på vareladets længde.  Der er ikke i loven fastsat et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at vareladets længde skal være på mindst 120 cm.

Motornævnet har dog i et enkelt tilfælde godkendt et køretøj med en ladlængde på 117,5 cm.

For åbne køretøjer uden egentligt førerhus er målepunktet ved førerhus/varelad førersædets bageste kant, når sædet og ryglæn er indstillet i normal kørestilling.

Hvis en del af ladet er ført ind i eller under førerhuset, medregnes denne del ikke i ladlængden. Er bagfladen ikke lodret, regnes vareladets længde kun til bagfladens forreste kant.

For en kombineret åben og lukket varevogn er målepunktet ved adskillelsen bag førersædet.

Vareladet skal være i samme plan i hele ladets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. En eventuel opbygning af ladet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under ladet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er dog tilladt.

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder e.l. til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger o.l., som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr.

Hard Top
Varebiler med hard-top kan godkendes som ladvogne på betingelse af, at hard-toppen er aftagelig.

Retningslinierne for vinduer mv. i køretøjer med hard top eller med presenning på stivere er de samme som for køretøjer med lukket varekasse.

I Færdselsstyrelsens vejledning for sysnvirksomheder fremgår, at varebil (N1) med lukket varerum skal være forsynet med adskillelse mellem førerrum og varerum, medens varebil (N1) med lukket førerhus og åbnet lad ikke skal forsynes med adskillelse, uanset at laddet er forsynet med en overdækning, fx presenning eller mere faste overdækninger som fx "hard top" og "gem-top".

Last- og varebiler med lukket varekasse
Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på varerummets længde. Der er ikke i loven fastsat et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at varerummets længde skal være på mindst 120 cm.

Adskillelse mellem førerrum/varerum
Ifølge regler fastsat i medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv. skal der være en adskillelse mellem førerrum og varerum, der i fast forbindelse med karrosseriet mindst dækker førerpladsen, og skal nå fra gulv til loft. En adskillelse kan fx bestå af trådgitter i stålramme, plade af metal eller træ eller plade af splintsikkert plastmateriale i metalramme.

Varerummet
Varerummet skal udelukkende være konstrueret og indrettet til godstransport. Varerummets længde skal være på mindst 120 cm. Varerummet skal have en højde på mindst 60 cm. målt fra det plane gulvareal. Varerummets længde måles i 60 cm. højde, og der måles langs køretøjets længdeakse. Der måles fra adskillelsen bag førersædet.

Hvis adskillelsen begrænser førersædets oprindelige forskydningsmulighed bagud, skal målene regnes fra en fiktiv adskillelse, der er placeret så forskydningsmuligheden ikke er begrænset, og ryglænet er anbragt i normalstilling.

Det bemærkes, at kravet om en mindstehøjde på 60 cm. skal forstås således, at kravet alene skal være opfyldt overalt langs køretøjets længdeakse, hvor opmålingen af vareladets længde foretages - altså i en længde på 120 cm. bagud fra adskillelsen. Se SKM2003.151.TSS.

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder e.l. til personbefordring.

Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højttalere og låsehåndtag, kan dog bevares.

Tag
Varekassen må ikke være forsynet med forskydeligt eller sammenfoldeligt tag. Loft af gennemskinneligt, men uigennensigtigt materiale er tilladt. Et eventuelt soltag kan dog ud over i førerrummet tillades anbragt i varerummet.

Vinduer og døre
Eventuelle sidevinduer i varekassen skal være i fast forbindelse med karrosseriet i hele rudens omkreds, og vinduerne må ikke kunne åbnes. Det betyder, at åbningsmekanismer i sidevinduer og rudeoptræk skal fjernes eller blokeres. Låsemekanismer i døre kan bevares. Delte ruder er tilladt, når de er i indbyrdes fast forbindelse og i øvrigt konstrueret som anført.

Varekassen skal være forsynet med bagdør eller bagklap, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. Køretøjer, som f.eks. på grund af en hækmotorkonstruktion ikke kan have bagdør, skal være forsynet med sidedør i varekassen. Sidedøre i varekassen kan også tillades for andre køretøjer.

Gulv
Gulvet i varerummet skal principielt være i samme plan i hele rummets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. En eventuel opbygning af gulvet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og evt. lemme, som giver adgang til rum under gulvet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m. er tilladt.

Det er ikke afgørende, at der installeres en plan bund over vognbunden. Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs beslag til sæder skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Evt. beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.

Last- og varebiler til
andet erhvervsmæssigt formål
end godstransport
§ 5, stk. 10
Køretøjerne skal være fremstillet på basis af en last- eller varevogn med en tilladt totalvægt over 2 tons, der i forvejen er godkendt.

Køretøjernes varerum kan indrettes med udstyr til den specielle anvendelse, som f.eks.biblioteker, tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne o.l.

Køretøjerne må i princippet ikke indrettes med egentlige beboelsesfaciliteter, som fx sovepladser, toilet, bad, køkken mv.

Afgørelse
Det tidligere Motornævn har dog godkendt, at en kassevogn med tilladt totalvægt mellem 3 og 4 tons, der i varerummet er indrettet med bl.a. vaskekumme med koldt og varmt vand, kemisk toilet og 2 omklædningsskabe, opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelse med 30 pct. afgift, efter registreringsafgiftslovens § 5 stk. 10 (specialindrettet køretøj til erhvervsmæssigt formål). Køretøjet anvendes af virksomheder, der udfører asfaltarbejde, og hvor Arbejdstilsynet stiller krav om etablering af velfærdsforanstaltninger for medarbejderne.

 

 

 

 

Køretøjerne må benyttes til både forretningskørsel og privatkørsel, men der må ikke befordres personer uden for førerrummet. Køretøjerne må ikke benyttes til skolekørsel.

§ 5, stk. 2 og 3
Ved køretøjernes anvendelse til godstransport er det tilladt at befordre personer uden for førerrummet, når de pågældende personer er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed og skal befordres til og fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må benyttes som trækkraft for campingvogne.

Køretøjerne må dog anvendes til privat personbefordring, hvis der af Færdselsstyrelsen eller politiet er udstedt en tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse (studenterkørsel og kørsel ved byfester, karnevaller, 1. maj demonstrationer mv.). Der skal ikke sendes nogen ansøgning til SKAT om en sådan anvendelse.

Afgørelser fra Landsskatteretten
Pick-up
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et køretøj - pickup med åbent varelad og med en tilladt totalvægt på 2.600 kg. - anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. 

Om køretøjet er det nærmere oplyst, at længden af førerrummet fra underkanten af forruden til bagvæggen er 181,4 cm., og at længden af vareladet er 175,3 cm. Der er tale om en model med en såkaldt stretch cab, hvor der er et indvendigt rum bag ved førersædet. Der er ikke nogen adskillelse mellem førersædet og den øvrige del af førerrummet. Afstanden fra bagruden til den bagerste kant på fordøren er ca 70 cm., og der er ikke bagdør(e). 

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at køretøjet er fabriksfremstillet som pickup, karakteren af det åbne varelad og størrelsen heraf i forhold til køretøjet i øvrigt, at førerrummets længde alene overstiger længden af vareladet i meget begrænset omfang, og at der ikke efter færdselslovgivningen vil blive stillet krav om en adskillelse. Det er også anført, at den omstændighed, at der bag førersædet er et rum af begrænset størrelse og uden selvstændig adgang, ikke kan føre til andet resultat, end at køretøjet må anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.  

Audi Allroad Quattro - 95 pct. afgift
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et køretøj - Audi Allroad Quattro - må anses for en stationcar, ud fra en samlet vurdering af køretøjet, herunder karosseriets udformning. Køretøjet skal afgiftsberigtiges efter lovens § 5, stk. 1, nr. 2 (95 pct. afgift). Køretøjet ombygges her i landet, så der indrettes et varerum og monteres akryladskilelse bag førersædet. Med denne indretning er varerummets længde i højde med forrudens underkant opmålt til 179 cm., og afstanden i førerkabinen fra forrudens underkant til adskillelsen målt til 155 cm. Udvendig højde er i højeste position målt til 155,3 cm. uden tagbøjler. Højden kan justeres. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der markedsføres en stationcar, Audi A6 Stationcar, hvor karrosseriet i alt væsentlighed er identisk med karrosseriet i en Audi Allroad Quattro, jf SKM2001.300.LSR.

Volvo XC (Cross Country) - 95 pct. afgift
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et køretøj - Volvo XC (Cross Country) - må anses for en stationcar, ud fra en samlet vurdering af køretøjet, herunder karosseriets udformning. Køretøjet skal afgiftsberigtiges efter lovens § 5, stk. 1, nr. 2 (95 pct. afgift). Køretøjet ombygges her i landet, så der indrettes et varerum og monteres akryladskilelse bag førersædet. Med denne indretning er varerummets længde i højde med forrudens underkant opmålt til 167,5 cm., og afstanden i førerkabinen fra forrudens underkant til adskillelsen målt til 163 cm. Udvendig højde er i højeste position målt til 155,5 cm. uden tagbøjler. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der markedsføres en stationcar, Volvo V70, hvor karrosseriet i alt væsentlighed er identisk med karrosseriet i en Volvo XC (Cross Country) 4x4.

I ombygget stand er varerummets længde opmålt til 102,5 cm, og afstanden i førerrummet fra forrudens underkant til adskillelsen mellem førerrum og varerum er målt til 99,5 cm, begge dele målt i højde med forrudens underkant. Varerummets bredde i gulvhøjde bag adskillelsen er opmålt til 145 cm og mellem hjulkasserne til 91 cm. Køretøjets udvendige højde er opmålt til 177 cm. Underkanten af bagruden er monteret ca. 10 cm bagud i forhold til karrosseriets profil.

Retten bemærker, at varerummet på det omhandlede køretøj alene er af en meget begrænset størrelse, og køretøjet vil således alene kunne anvendes til transport af meget begrænsede mængder gods. Det bemærkes, at underkanten af bagruden er monteret ca. 10 cm bagud i forhold til karrosseriets profil. Den opmålte længde er således efter rettens opfattelse ikke en reel beskrivelse af varerummets længde. Det bemærkes videre, at det ved besigtigelsen af det omhandlede køretøj kunne konstateres, at adskillelsen mellem fører- og varerum er placeret så langt fremme, at det forekommer begrænset, hvor langt bagud førersædet kan justeres. Retten finder således efter en samlet vurdering, at det omhandlede køretøj ikke kan anses for utvivlsomt indrettet og konstrueret til godstransport, og det kan dermed ikke anses for omfattet af RGAL § 5, stk. 3., jf SKM 2002.53.LSR.

Daewoo Tacuma - 30 pct. afgift
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et køretøj - Daewoo Tacuma, type U, totalvægt 2.025 kg -  kan afgiftsberigtiges med 30 pct. afgift efter lovens § 5, stk. 3.  Køretøjet, der er et såkaldt MPV-køretøj, ombygges her i landet så der indrettes et varerum og monteres et hulgitter af stål som adskillelse bag førersæderne. Med denne indretning er varerummets længde i høje med forrudens underkant opmålt til 157 cm., og afstanden i førerkabinen fra forrudens underkant til adskillelsen målt til 155 cm. Udvendig højde er i højeste position målt til 158 cm. uden tagbøjler

Retten finder efter en samlet vurdering af køretøjet, at det ikke efter sin størrelse og udformning kan sidestilles med en stationcar.

Citröen Xsara Picasso - 30 pct. afgift
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et køretøj - Citröen Xsara Picasso Van Type C, totalvægt 2.025 kg - kan afgiftsberigtiges med 30 pct. afgift efter lovens § 5, stk. 3. Køretøjet ombygges her i landet så der indrettes et varerum og akryladskillelse bag førersædet. Med denne indretning er varerummets længde i høje med forrudens underkant opmålt til 160 cm., og afstanden i førerkabinen fra forrudens underkant til adskillelsen målt til 155 cm. Udvendig højde er i højeste position målt til 165,6 cm.

Retten finder efter en samlet vurdering af køretøjet, at det ikke efter sin størrelse og udformning kan sidestilles med en stationcar.

Det tidligere Motornævn har truffet nogle afgørelser om registreringsafgift for varebiler.

Mercedes
Brugte Mercedes Benz personbiler (500SE og 560SEL, serie 126, sedan), der i Tyskland er ombygget til pick-up''s kan afgiftsberigtiges som varebiler (30 pct. afgift).

Mercedes med kombineret beboelsesrum og værksted
En varevogn, Mercedes-Benz 609D, opfylder ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil efter lovens § 5. Ca. 75 pct. af bilens varerum var indrettet som beboelsesrum og resten var indrettet til værksted/transport af speedwaymotorcykel.

Ford Transit med camper-udstyr
En ombygget Ford Transit opfylder ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil efter lovens § 5. Varerummet var indrettet med opbevaringskasser og hynder, køkkenbord med kogeplads og køleskab samt diverse hyldearrangementer. Med den omhandlede indretning får bilen karakter af delvis at være indrettet til beboelse, og bilen opfylder således ikke reglerne om at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Bilen opfylder heller ikke kriterierne for indretning som autocamper. Bl.a. er en loftshøjde på ca. 151 cm. ikke tilstrækkelig.

Ombyggede "sportsvogne" Porsche
En Porsche 924, årgang 1978, kan efter en påtænkt ombygning ikke anses for at opfylde kravet om at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Bilen skulle ombygges til lukket varebil og afgiftsberigtiges med 95 pct. afgift efter lovens § 5, stk. 1. Af de fremlagte tegninger fremgår følgende mål:

  • længden af førerrummet udgør 120 cm.
  • længden af varerummet udgør 130 cm.
  • varerummets højde udgør for og bag henholdsvis 56 og 23 cm.

Nævnet har i afgørelsen anført,at bilen (biltypen) heller ikke med den ændrede indretning opfylder kravet om at være utvivlsomt konstrueret til godstransport, jf. lovens § 5, stk 1.

Chevrolet El Camaro
En ombygget Chevrolet El Camaro opfylder ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil.

Køretøjet er inden ombygningen en udpræget sportsvogn, der er forsynet med en 3,8 eller en 5,7 liter motor. Bilen, der har en tilladt totalvægt på 2.025 kg., ombygges her i landet til en kombineret åben og lukket varevogn.

Køretøjets lasteevne er på 500 kg. Det åbne lad er et 121 cm. langt glasfiberlad. Det lukkede førerhus har en lodretstillet bagvæg med fast rude. De bageste sæder i kabinen er fjernet og en adskillelse er anbragt umiddelbart bag førersædet. Det lukkede rum bag forstolene er i højde med forrudens underkant opmålt til 39 cm., og afstanden fra forrudens underkant til adskillelsen er i samme højde opmålt til 159 cm.

Nævnet har i afgørelsen anført, at bilen (biltypen) efter en helhedsvurdering ikke opfylder kravet om utvivlsomt at være konstrueret til godstransport.

De to sidstnævnte afgørelser indebærer, at ombyggede sportsvogne og sportsvognslignende køretøjer ikke kan afgiftsberigtiges som varevogne efter registreringsafgiftslovens § 5.

Autocampere/campingbiler
§ 5a, stk. 1, nr. 1
For køretøjer med en egenvægt over 2 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse (campingbiler), herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af afgiftsværdien.

Der skal betales afgift af det samlede køretøjs værdi, dvs. bilens pris tillagt værdien af alt udstyr samt evt. udgifter til ombygning/opbygning. For et køretøj med monteret campingkasse skal der betales afgift af køretøjets samlede værdi. Værdien af hårde hvidevarer (komfur, ovn og køleskab), radio og tv, mobiltelefon, telefax o.l. samt andet teleteknisk udstyr kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Tilsvarende gælder for ekstraudstyr som havemøbler, grill mv., der skal anvendes uden for bilen.

Konstruktion og indretning
Autocampere skal have en egenvægt over 2 tons og være utvivlsomt konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. Det vil sige forsynet med vinduer, isoleret, indvendig beklædt og opvarmet som større campingvogne. Der skal være

  • mindst 4 sovepladser
  • køkkenarrangement med vand- og spildevandstank
  • evt. toilet
  • passende loftshøjde.

Sovepladserne kan indgå i kombination med køretøjets opholds- og spiseplads. Vand- og spildevandstank skal være af en art og omfang, der svarer til køretøjets størrelse. En autocamper skal have en passende loftshøjde for at opfylde kravet om at være konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. En passende loftshøjde betyder, at køretøjet enten skal have forhøjet tag eller løftbart tag. Der er ikke fastsat en minimumslofthøjde, men der skal være sædvanlig ståhøjde ved køkkenarrangementet, og i bilens opholds- og gangarealer skal der være en loftshøjde, der tillader oprejst eller i det mindste let foroverbøjet gang.

Køkkenarrangementet skal være fastmonteret i køretøjet. I nogle køretøjer er køkkenarrangementet indrettet på en sådan måde, at det (under kørsel) kan sammenklappes helt eller delvist, hvilket godt kan accepteres. I en autocamper skal der altid under kørsel medbringes bord (evt. aftageligt) samt udstyr til indretning af sovepladser.

Motornævnet har i en konkret sag truffet afgørelse om, at en loftshøjde på 151 cm. ikke er tilstrækkelig.

Der kan være tale om følgende biltyper:

  • autocampere/motorhomes/campingbiler.
  • varebiler af pick-up typen og ladvognstyper, som monteres med aftagelig beboelsesdel.
  • busser og kassevogne, som ombygges/monteres med indbygningssæt, evt. med forhøjet eller løftbart tag.
  • MPV-biler, der ombygges og forsynes med stort hævetag.

Godkendelse af nye autocampere
Der er efter aftale med autocamperbranchen etableret en frivillig central ordning med godkendelse af nye ombyggede autocampere. Godkendelsen varetages af Skattecenter Høje-Taastrup. I godkendelsen anføres, hvor mange sæder bag førersædet, som den ombyggede autocamper er godkendt med. Eventuelle befæstningshuller og -beslag mv. til ekstra sæder kræves afdækket eller fjernet.

Små autocampere - fuld afgift
Der er også mulighed for at få køretøjer, som opfylder de hidtidige krav om størrelse og indretning (tilladt totalvægt på over 2 tons og med 2 sovepladser) godkendt som autocampere, men mod betaling af afgift som personbiler (105/180 pct.).

Der skal i så fald ikke betales registreringsafgift af udgifterne til indretningen af køretøjer som autocamper samt fortjeneste og moms heraf. Sådanne køretøjer kan altså afgiftsberigtiges som almindelige personbiler. Hvis de er fabriksnye kan afgiftsberigtigelsen ske på grundlag af den anmeldte standardpris som personbil. Hvis der er tale om et brugt køretøj eller et fabriksnyt køretøj, som der ikke er anmeldt nogen standardpris på, skal afgiftsberigtigelsen ske på grundlag af en vurdering af køretøjet.

Ved vurderingen skal der fastsættes en afgiftspligtig værdi for køretøjet ud fra et skøn over, hvad den afgiftspligtige værdi ville have været som personbil, hvis køretøjet ikke havde været ombygget til autocamper, jf E.1.5.2.

Busser til privat anvendelse
§ 5a, stk. 1, nr. 2
Køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser). Afgiften udgør 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af afgiftsværdien.

Bussen skal i original skikkelse fremtræde som fuldt bestolet og med mindst 10 siddepladser, føreren medregnet. Der stilles ikke særlige krav til sædernes anbringelse i passagerrummet, så længe bussen er fuldt bestolet. Det betyder, at man foruden fremad- og bagudrettede sæder, også accepterer langsgående sæder i bussen. Klapsæder og sammenfoldelige sæder accepteres også.

Hvis en bus er indrettet til andre formål end personbefordring, kan der ikke ske afgiftsnedsættelse. Det gælder eksempelvis busser, hvis indretning mere tager sigte på passagerernes ophold, og måske overnatning i bussen, end på befordring. Dette gælder også køretøjer, hvor placeringen af sæderne gør, at bussen ikke kan anses for at være fuldt bestolet. Fx i tilfælde, hvor der er etableret store friarealer, hvorved bussen kan anvendes til andre formål end personbefordring (evt. samtidig godsbefordring).

For køretøjer, der er indrettet til beboelse, fx med opholds- og spiseplads, køkkenfaciliteter, toilet og bad mv., skal der uanset antal siddepladser betales 60 pct. afgift som campingbiler, forudsat at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, skal der betales fuld afgift efter lovens § 4.

Overgang til anden anvendelse
§ 5a, stk. 3
En autocamper eller en bus, som er berigtiget med 60 pct. afgift, afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

§ 6, stk. 1
For følgende køretøjer udgør afgiften 20 pct. af afgiftsværdien over 12.100 kr.:
  • Hyrevogne, dvs. køretøjer, som i henhold til bevilling fra vedkommende kommunalbestyrelse må anvendes til hyrekørsel, og som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig personbefordring. Hyrevogne må udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (befordring af personer mod betaling) og herudover til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser (mindre postforsendelser o.l. småforsendelser, herunder lægerekvireret medicin fra apoteker til patienter, blod fra blodbanker og laboratorieprøver til og fra hospitaler mv.) uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, samt til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder (fx udbringning af varm mad til pensionister). Køretøjerne må i øvrigt ikke benyttes til godstransport uden samtidig personbefordring.
  • Biler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportkøretøjer).

Køretøjerne kan også lejes/leases.

Tillæg for manglende sikkerhedspuder
§ 6, stk. 2
Den afgiftspligtige værdi forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Overgang til anden anvendelse
§ 6, stk. 3
Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

Frikørsel af hyrevogne
§ 6, stk. 4
Der skal ikke betales afgift af hyrevogne, som omregistreres efter at have kørt mindst 3 år og mindst 210.000 km. eller mindst 2 år og mindst 250.000 km. som hyrevogn.

Hyrevognskørsel
Bevillingsordningen omfatter kun personautomobiler, der er godkendt til erhvervsmæssig transport af mindst 5 og højst 9 personer (føreren medregnet).

Trafikministeriet kan godkende, at der anvendes et køretøj indrettet til befordring af indtil 15 personer, hvis den pågældende bevillingshaver også har tilladelse til at køre erhvervsmæssigt efter lov om buskørsel. I de tilfælde, hvor der er meddelt tilladelse til en kombineret taxi- og buskørsel med samme køretøj, vil køretøjet også kunne frikøres, men det er alene kilometer vedrørende taxikørsel, der kan medregnes.

Limousinekørsel
Der findes en mindre gruppe hyrevogne, der omfattes af bevillingsordningen, men som er undtaget fra bestemmelsen om, at en hyrevogn skal være udstyret med taxameter. Hyrevogne uden taxameter er også omfattet af frikørselsordningen, men må udelukende anvendes til kørsel af særlig art, fx repræsentationskørsel, lægevagtkørsel eller kørsel med skoleelever, efter forud fastsat takst. Der føres normalt ikke kørebøger for disse køretøjer, og der må derfor kræves anden dokumentation for de kørte kilometer. Det kan være skatteregnskab evt. suppleret med kontrakter eller andet om kørselsaftaler, eller benzinregnskab (købsnotaer) evt. suppleret med fremlæggelse af servicebog.

Ejerskifte/frikørsel
Anmeldelser om ejerskifte eller om frigivelse af hyrevogne uden afgiftsberigtigelse henvises til ekspedition ved den region, i hvis distrikt køretøjet senest har været anvendt til hyrekørsel. Det er altså normalt vognmandens forretningssted - og det vil i de fleste tilfælde sige bestillingskontorets adresse - der er afgørende for placeringen af ekspeditionen. Ekspeditionen kan dog efter omstændighederne også gennemføres ved det skattecenter, hvor den ny ejer har bopæl eller er tilsluttet et bestillingskontor. Der vil således utvivlsomt forekomme tilfælde, hvor det er åbenbart urimeligt at kræve ekspeditionen overført til et andet skattecenter, fx hvis centeret er beliggende fjernt fra den ny ejers region.

Der skal ikke tages hensyn til perioder, hvor køretøjet har været ude af drift som følge af almindelig reparation og vedligeholdelse. Det er dog en betingelse, at køretøjet efter reparation har samme ejer. Der skal heller ikke tages hensyn til perioder, hvor køretøjet har været afmeldt udelukkende på grund af reparation af en færdselsskade. Tilsvarende gælder stilstandsperioder som skyldes normal ferie og sygdom af kortere varighed.

Stilstandsperioder, som ikke står i direkte forbindelse med driften af hyrevognen, kan ikke medregnes til tidsrummet for hyrekørsel. Det kan eksempelvis være perioder i forbindelse med ejerskifte, hvor køretøjet har henstået ubenyttet hos ejeren eller hos en autoforhandler.

Sygetransportkøretøjer
Bestemmelsen om sygetransportkøretøjer omfatter kun biler godkendt til transport af mellem 5 og 9 personer, føreren indbefattet (hyrevognsmodel). Ifølge trafikministeriets bekendtgørelse om taxikørsel mv. forstås ved sygetransport befordring af personer henvist til sundhedsfaglig behandling og personer, der på grund af sygdom og/eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod- og organdonorer i forbindelse med sygdoms- og ulykkestilfælde.

Store sygetransportkøretøjer (normal busstørrelse) er afgiftsfritaget efter lovens § 2, stk. 1, nr. 6c.

Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet ordet "Sygetransport" på begge sider.

Biler, der er afgiftsberigtiget som sygetransportkøretøjer efter denne bestemmelse, kan ikke frikøres. Det er ifølge lov om taxikørsel (lov nr. 517 af 26. juni 1999) en betingelse, at der foreligger en tilladelse til sygetransport fra kommunen (taxinævnet).

Ekspedition
Køretøjerne skal ekspederes hos SKAT inden registrering efter færdselsloven kan finde sted.

§ 3c 

Der kan efter ansøgning gives tilladelse til ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgift for udlændingebiler (omfatter også køretøjer tilhørende asylansøgere), dvs. indregistreringspligtige motorkøretøjer tilhørende en udlænding og af denne benyttes under et tidsbegrænset ophold her i landet. Ved udlændinge forstås personer, der ikke har dansk statsborgerskab (personer fra Færøerne og Grønland betragtes ikke som udlændinge).

Ordningen omfatter såvel medbragte som her i landet indkøbte køretøjer.

Køretøjerne skal indregistreres med danske nummerplader.

 De pågældende køretøjer værdifastsættes skønsmæssigt af SKAT (evt. standardpris for fabriksnye køretøjer), så registreringsafgiftsbeløbet kan beregnes.

Ansøgning/tilladelse
bek. § 5, stk. 1

Tilladelse meddeles efter følgende regler:

  • Køretøjet skal forevises for SKAT med henblik på opgørelse af afgiftstilsvaret.
  • Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at opholdet er tidsbegrænset.
  • Motorkøretøjet skal registreres i den pågældendes navn.

Gyldighedsperiode, anvendelse mv.
bek § 5, stk. 2

Tilladelse udstedes for en periode på højst 2 år. Overstiger opholdets varighed 2 år, kan der udstedes ny tilladelse for den næste 2 års periode osv. 

Afgiften

Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr. påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Udover afgiften betales et tillæg på 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal. Tillægget beregnes på grundlag af den afgift, der står tilbage på saldoen, når afgiften for det pågældende kvartal er betalt. Der svares afgift fra og med begyndelsen af det kvartal, hvori motorkøretøjet bliver registreringspligtig. Det er politiet, der træffer afgørelse om, hvornår et køretøj er indregistreringspligtigt her i landet.

Depositum

Første gang, der skal betales afgift og tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg. Depositum henstår som sikkerhed i forbindelse med restancer for registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af ordningen.

Anvendelse

Motorkøretøjet må udelukkende føres af de personer, som er omfattet af tilladelsen, eller af personer, der hører til den pågældendes husstand.

Ophør

Tilladelsen bortfalder, når udlændingen tager varigt ophold her i landet. Varigt ophold foreligger eksempelvis i forbindelse med en permanent opholdstilladelse. Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører, eller køretøjet efter reparation eller ombygning udgår af ordningen. Ophører registreringspligten i løbet af et kvartal, eller udgår køretøjet af ordningen som følge af reparation eller ombygning, tilbagebetales depositum samt for meget betalt afgift og tillæg.  

Tilbagebetaling af afgift og tillæg sker månedsvis med 1/3 af den betalte afgift for det pågældende kvartal, der er indbetalt for meget. Depositum tilbagebetales desuden, når den samlede afgift er betalt (dvs. efter 8 år og 4 måneder). 

Hvis et køretøj overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med, at en udlænding tager permanent ophold her i landet, forfalder resten af afgiften til betaling. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer, jf. lovens § 10 (vurdering ud fra køretøjets aktuelle markedspris).

Manglende betaling

En tilladelse bortfalder, hvis en frist for betaling af afgift og tillæg fastsat i en rykkerskrivelse overskrides. Medmindre køretøjets registreringspligt ophører, skal der i sådanne tilfælde betales den resterende afgiftssaldo for køretøjet.

EF-DOM

EF-domstolen afsagde den 15. september 2005 dom i den danske firmabilsag. Det er i dommen fastslået, hvornår der skal betales registreringsafgift af en udenlandsk firmabil, der bruges af en dansk bosiddende arbejdstager ansat i en udenlandsk virksomhed. Der vil således fortsat kunne opkræves registreringsafgift, når firmabilen "i det væsentlige varigt" anvendes i Danmark.

Dommen tilsidesætter samtidig det kriterium, der er indeholdt i den hidtil gældende lovgivning, om at ansættelsesforholdet skal være den ansattes hovederhverv. Se SKM2005.387.TSS

Folketinget har på baggrund af EF-Dommen, den 31. maj 2006 vedtaget lovforslag L 225 om ændring af registreringsafgiftsloven.

Lovændringen betyder, at der for en udenlandsk firmabil, ikke skal betales registreringsafgift, såfremt køretøjet i det væsentligste anvendes varigt i et andet EU/EØS-land. Der henvises til afsnit E.1.2.6 om afgiftsfritagelse for firmabiler. Modsætningsvis skal der betales afgift efter reglerne nedenfor, såfremt firmabilen i det væsentligste anvendes varigt i Danmark. 

Firmabiler omfatter i denne sammenhæng motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land.

Et motorkøretøj anses for at skulle anvendes i det væsentlige varigt i Danmark eller faktisk være blevet anvendt på denne måde, såfremt

a) motorkøretøjet inden for en 12-måneders-periode anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i Danmark og

b) motorkøretøjet inden for en 12-måneders-periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i udlandet anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Der skal således alene betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, såfremt firmabilen i det væsentlige anvendes varigt i Danmark, jf. de to kriterier. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder afgiftspligt, jf. lov nr. 519 af 7. juni 2006. Se de nærmere bestemmelser om henholdsvis dagskriteriet og kilometerkriteriet i afsnit E.1.2.6

Kørsel i Danmark omfatter både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i udlandet omfatter alene erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både EU/EØS-lande og tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet henregnes også kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del af kørslen, der foregår i Danmark. Privat kørsel i udlandet medregnes ikke i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse i udlandet. Anvendes køretøjet samme dag privat både i Danmark og i udlandet, medregnes alene den private anvendelse i Danmark.

§ 3a

Der kan efter ansøgning gives tilladelse til ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgift for "firmabiler", der er afgiftspligtige efter de nævnte regler.

Der stilles ikke krav om, at køretøjet skal registreres med danske nummerplader.

De pågældende køretøjer værdifastsættes skønsmæssigt af SKAT(evt. standardpris for fabriksnye køretøjer), så registreringsafgiftsbeløbet kan beregnes.

Den herboende

I loven benyttes udtrykket herboende som betegnelse for personer, som efter reglerne i Trafikministeriets registreringsbekendtgørelse har pligt til at lade sit køretøj indregistrere her i landet, og som følge heraf skal betale afgift af køretøjet.

Eksempel
Udfører den herboende sit arbejde for et udenlandsk moderselskabs filial i Danmark, vil vedkommende ikke kunne benytte ordningen for udenlandske firmabiler, uanset at ansættelsesaftalen er indgået med det udenlandske moderselskab, og at lønnen udbetales fra moderselskabet

Motorkøretøjet

Reglerne finder som udgangspunkt anvendelse på alle afgiftspligtige køretøjer, herunder også køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader.

Reglerne gælder både for køretøjer, som den udenlandske virksomhed selv ejer, og for køretøjer, som den udenlandske virksomhed leaser, uanset om leasingaftalen indgås med et dansk eller et udenlandsk leasingselskab.

Der er således ikke noget til hinder for indgåelse af en leasingaftale mellem en udenlandsk virksomhed og et dansk leasingselskab for køretøjer, der er omfattet af reglen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15 (valutaudlejningbiler).

Stiller den udenlandske virksomhed et sådant køretøj til rådighed for en herboende ansat, bl.a. med henblik på motorkøretøjets anvendelse her i landet, kan  motorkøretøjet henføres under ordningen med betaling af løbende registreringsafgift, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

I alle andre tilfælde vil det fortsat være i strid med reglerne at udleje afgiftsfrie danske eller udenlandske køretøjer til herboende, der anvender dem her i landet. Et leasingfirma kan således fortsat ikke stille en afgiftsfri valutaudlejningbil til rådighed direkte overfor en herboende.

De udenlandske firmabiler kan vælges indregistreret på danske nummerplader eller beholde de udenlandske nummerplader.

Forskellen ligger i, at ved registrering på danske plader betales vægtafgift og evt. tillægsafgift eller grøn ejerafgift til Danmark, hvorimod køretøjer på udenlandske plader betaler periodiske afgifter til det land, hvor de er registreret.

Ansøgning/tilladelse

Tilladelse til kvartalsvis betaling af registreringsafgift udstedes efter følgende regler:

  • Køretøjet skal forevises for SKAT med henblik på opgørelse af afgiftstilsvaret.
  • Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet.
  • Den selvstændige erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.
  • Hvis motorkøretøjet skal forsynes med danske nummerplader, skal køretøjet registreres i enten den pågældendes navn eller med den pågældende som bruger.

Gyldighedsperiode

Tilladelse udstedes for en periode på højst 2 år. Overstiger anvendelsens/ansættelsens varighed 2 år, kan der udstedes ny tilladelse for den næste 2 års periode osv.

Afgiften

Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr. påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Udover afgiften betales et tillæg på 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal. Tillægget beregnes på grundlag af den afgift, der står tilbage på saldoen, når afgiften for det pågældende kvartal er betalt. Der svares afgift fra og med begyndelsen af det kvartal, hvori motorkøretøjet bliver registreringspligtig. Det er politiet, der træffer afgørelse om, hvornår et køretøj er indregistreringspligtigt her i landet.

Depositum

Første gang, der skal betales afgift og tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg. Depositum henstår som sikkerhed i forbindelse med restancer for registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af ordningen

Pligten til at betale afgift, tillæg og depositum, påhviler den, der stiller firmabilen til rådighed for den herboende, dvs. den udenlandske virksomhed.   

Anvendelse

Er der udstedt en tilladelse, må køretøjet anvendes til både arbejdsmæssig og privat kørsel her i landet og i udlandet af den herboende. Motorkøretøjet må udelukkende føres af de personer, som er omfattet af tilladelsen eller af personer, der hører til de pågældendes husstande.

Ophør

Tilladelsen bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt, fx hvis ansættelsforholdet ophører e.l.

Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører, eller køretøjet efter reparation eller ombygning udgår af ordningen.

Ophører registreringspligten i løbet af et kvartal eller udgår køretøjet af ordningen som følge af reparation eller ombygning, tilbagebetales depositum samt for meget betalt afgift og tillæg.

Tilbagebetaling af afgift og tillæg sker med 1/3 for hver måned, der er indbetalt for meget. Depositum tilbagebetales desuden, når den samlede afgift er betalt (dvs. efter 8 år og 4 måneder).

Hvis et køretøj overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med et ansættelsesforhold ophører, forfalder resten af afgiften. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer, jf. lovens § 10.

Manglende betaling

En tilladelse bortfalder, hvis en frist for betaling af afgift og tillæg fastsat i en rykkerskrivelse overskrides. Medmindre køretøjets registreringspligt ophører, skal der i sådanne tilfælde betales den resterende afgiftssaldo for køretøjet.

§ 3b

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kun betales for den tidsbegrænsede leasingperiode, når

  • motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, og
  • køretøjet i en tidsbegrænset periode leases til en person, der er bosiddende her i landet i henhold til en skriftlig aftale.

Det er en betingelse, at der på ansøgningstidspunktet foreligger en tidsbegrænset leasingkontrakt mellem den udenlandske virksomhed eller driftssted og den person eller virksomhed, der ønsker at lease motorkøretøjet.

Ansøgningen skal afgives af enten den udenlandske leasingvirksomhed eller den person, som leaser køretøjet.

Der skal udfærdiges en skriftlig leasingkontrakt for leasingkøretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter ordningen. Kontrakten skal omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori det skal leases, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet, navn og adresse på den udenlandske leasingvirksomhed og leasé, samt lejebeløbet. Leasingkontrakten skal indeholde en præcis angivelse af leasingperioden. Samtlige brugere skal fremgå af leasingkontrakten. Kontrakten skal være bilagt specifikation af bilens beskaffenhed og udstyr.

Registreringspligten og derved afgiftspligten indtræder den dato, hvor køretøjet tages i anvendelse her i landet af en herboende.

De udenlandsk ejede leasingbiler skal i alle tilfælde indregistreres på danske nummerplader. Det betyder, at der skal betales vægtafgift og grøn ejerafgift mv. efter gældende regler.

For at kunne omfattes af ordningen skal den pågældende virksomhed have hjemsted i udlandet eller være en virksomhed med fast driftssted i udlandet. Virksomheden skal således drives af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat. Hvorvidt det er tilfældet, afgøres efter en almindelige regel eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Fast driftssted fastlægges på grundlag af definitionen i OECD's modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Afgiftens betaling § 3b, stk. 2

Afgiften opkræves for hele kontraktperiodens varighed. Afgiften beregnes på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi, der fastsættes ved vurdering (evt. standardpris for fabriksnye køretøjer) efter lovgivningens almindelige bestemmelser.

For køretøjer der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder, og 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned for de efterfølgende måneder.

For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder, regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften 1 procent af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned.

Ved betalingen tillægges endvidere 0,5 pct. pr. påbegyndt måned af den del af den beregnede registreringsafgift, som resterer efter betaling.

Tillæg for køretøjer under 1 år


For alle køretøjer, der på indførselstidspunktet er under 1 år regnet fra køretøjets første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om dette er i Danmark eller udlandet, skal der endvidere betales et tillæg på 5.000 kr. første gang køretøjet registreres. De 5.000 kr. anses som en del af den allerede betalte registreringsafgift, og skal derfor fratrækkes i restafgiften inden beregning af omkostningsudligningstillægget på de 0,5 pct. pr. påbegyndt måned.

Regneeksempel 1 - ny bil:
I nedenstående er det illustreret, hvor meget afgift der skal betales i registreringsafgift ved en 2-årig leasingkontrakt af en helt ny bil.

Beregnet registreringsafgift, baseret på bilens værdi på det danske marked: 100.000 kr.

Afgift pr. måned, de første tre måneder (2 pct.):

6.000 kr.

Afgift i de efterfølgende 21 måneder (1 pct.):

21.000 kr.

Tillæg: 5.000 kr.

5.000 kr.

Afgift i alt (24 måneder):

32.000 kr.

Restafgift (100.000 - 6.000  - 21.000  -5.000)

68.000 kr.

Omkostningsudligningstillæg: (0,005*24*68.000)             

        8.160 kr.

I alt at betale

40.160 kr.

Regneeksempel 2 - afbrydelse af kontrakt før tid
I nedenstående er der illustreret tilbagebetaling af afgift ved en afbrydelse af kontrakten før tid.
Leasingperiodens kontraktfastsatte varighed: 4 år.
Det antages, at køretøjet var 1 år på indførselstidspunktet.

Beregnet registreringsafgift, baseret på bilens værdi på det danske marked: 100.000 kr.

Afgift pr. måned (1 pct.): 1.000 kr.
Beregnet registreringsafgift, baseret på bilens værdi på det danske marked: 100.000 kr.

Afgift i 48 måneder

48.000 kr.

Restafgift (100.000 - 48.000) = 52.000 kr.
Omkostningsudligningstillæg for 48 måneder (48*0,005*52.000)


12.480 kr.

I alt at betale

60.480 kr.

Efter 3 år og 1 måned afbrydes kontrakten og bilen udføres af landet.
SKAT tilbagebetaler følgende for  meget betalt afgift:

 

Betalt afgift

48.000 kr.

Afgift for perioden 3 år og 1 måned udgør

37.000 kr.

 For meget betalt afgift (48.000 - 37.000)

11.000 kr.

Omkostningsudligningstillæg for den faktiske leasing periode

11.655 kr.

For meget betalt omkostningsudligningstillæg (12.480 - 11.655)

825 kr.

Samlet beløb, der tilbagebetales: (11.000 + 825)

11.825 kr.

Hæftelse § 3b, stk. 3
 

For betaling af afgiften hæfter den, i hvis navn køretøjet er registreret (leasingvirksomheden), og den person eller virksomhed der er er anført som bruger på registreringsattesten (leasé) i fællesskab.

Leasingperioden forlænges § 3b, stk. 4
 

I tilfælde, hvor parterne ønsker at forlænge den kontraktaftalte leasingperiode, skal SKAT ansøges herom senest 14 dage inden den gældende kontrakt udløber. Der skal på ansøgningstidspunktet foreligge en skriftlig aftale mellem den herboende bruger og den udenlandske leasingvirksomhed. Aftalen skal indeholde oplysninger om den præcise tidsperiode, som kontrakten forlænges med. Afgiften udgør 1 pct. af den oprindeligt beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned kontrakten forlænges. Ved betalingen tillægges endvidere 0,5 pct. pr. påbegyndt måned af den del af registreringsafgiften, der resterer efter betaling.

Det samlede registreringsafgiftsbeløb, der skal betales, kan dog ikke overstige den oprindeligt beregnede registreringsafgift eksklusiv tillæg.

Overgang til anden anvendelse/leasingperiodens udløb § 3b, stk. 5-6 

Hvis leasingkontrakten afbrydes eller køretøjet udgår af ordningen, skal leasingvirksomheden eller leasé meddele det til SKAT, og køretøjets nummerplader skal indleveres til det lokale motorkontor. SKAT tilbagebetaler den afgift og det tillæg, der evt. er betalt for meget. Der tilbagebetales kun afgift og tillæg for hele måneder.

Hvis køretøjets nummerplader ved leasingkontraktens udløb ikke indleveres rettidigt til det lokale motorkontor, vil køretøjets nummerplader blive fjernet ved politiets foranstaltning. I tilfælde heraf skal der efterfølgende betales afgift og tillæg for den periode, der forløber fra leasingkontraktens udløb til køretøjets nummerplader indleveres eller fjernes. Afgift og tillæg opkræves pr. påbegyndt måned, fristen overskrides. Ejer og bruger hæfter solidarisk herfor.

§ 3b, stk. 8

Overgår et motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af køretøjet i stedet berigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige regler for brugte motorkøretøjer.

Almindelig pris § 8, stk. 1

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance.

Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj. 

Er der for et nyt køretøj anmeldt en (vejledende) pris ved salg til bruger - standardpris - anvendes denne pris som udgangspunkt som køretøjets afgiftspligtige værdi. Er der ikke anmeldt en sådan pris, ansættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet.

Hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en del af den afgiftspligtige avance fjernes fra afgiftsgrundlaget, og i stedet lægges på ekstraudstyr eller indgår i forbindelse med ibyttetagning af kundens brugte bil. 

Overflytning af en del af et køretøjs almindelige pris til en forhøjet forhandleravance (ud over minimumskravet på 9 pct.), er en disposition, som kan tilsidesættes. En sådan tilsidesættelse vil medføre et krav om efterbetaling af registreringsafgift. Det gælder eksempelvis også i de tilfælde, hvor den forhøjede avance er fjernet i forbindelse med ibyttetagning af en kundes bil eller salg af forhandlerleveret ekstraudstyr til overpris. 

Udstyr § 8, stk. 3

Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som indgår i leverancen af et køretøj, selv om monteringen af udstyret først sker efter køretøjets registrering, respektive berigtigelse over for told- og skatteforvaltningen. Bestemmelsen omfatter således også betalingen for brugte udstyrsgenstande, som leveres med nye køretøjer.  

Til den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, eller som i færdsels- og motorlovgivningen er påbudt som betingelse for køretøjets registrering og lovlige brug, selv om disse genstande mangler. Bestemmelserne skal forhindre, at automobilforhandlere ved beskatning af nye køretøjer afmonterer fabriksmonteret udstyr af den omhandlede art.  

Udstyr mv., der ikke medregnes § 8, stk. 3-5

Der kan ses bort fra betalingen for følgende udstyr mv., der indgår i handelen:

  • Radioapparater, også fabriksmonterede, dog højst for et beløb på 1.000 kr.
  • Sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer, er fritaget for afgift, selv om det leveres samtidig med et nyt køretøj.
  • Leverings- og finansieringsomkostninger efter nærmere fastsatte regler.
Afgiftsfritagelsen for udstyr er dog betinget af, at
  • ekstraudstyret eller arbejdsydelsen leveres af forhandleren efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen af det nye køretøj, og
  • montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Fritaget for afgift er således udstyr, der supplerer et køretøjs standardudstyr, fx advarselstrekant, barnestol, bilradio, måtter, sædeovertræk og tyverialarm, eller som erstatter originalt monteret eller leveret udstyr, fx ved ombytning af standardmonteret bilradio eller af fælge og dæk.

Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne til motorcykler. Det er en betingelse, at sidevognen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Fritaget for afgift er endvidere på de anførte betingelser sådanne arbejdsydelser, som forhandleren udfører eller lader en specialvirksomhed udføre på et nyt køretøj, fx supplerende rustbeskyttelse eller montering af anhængertræk, sidevinduer (i varebiler) og skydetag.

Fritagelsesbestemmelsen om ekstraudstyr omfatter også særlige garantiordninger for et nyt køretøj eller for udførte arbejder på dette, så længe garantien ikke ydes af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Udstyr mv., som efter de nævnte regler kan holdes uden for afgiftsberegningen, skal anføres særskilt i købekontrakten.

Blokeringsfri bremser § 8, stk. 7

For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr.

Sikkerhedspuder § 4, stk. 5 og § 8, stk. 7

For nye køretøjer, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for indtil 4 puder. For nye køretøjer uden sikkerhedspude forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr., og for køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr. For varebiler, der registreres efter reglerne for 30 pct. afgift, er der dog ikke noget tillæg for manglende sikkerhedspuder.

ESP-system § 8, stk. 7

For nye personbiler (herunder busser (§5a, stk.1, nr. 2), autocampere, hyrevogne og sygetransportkøretøjer) forsynet med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.300 kr. i 2007.

Nedsættelsen udgør 700 kr. i 2008. Fradraget ophører i 2009.

Partikelfilter § 8, stk. 7

For nye dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med kompressionstænding), forsynet med partikelfilter, hvor emissionen af partikler højst udgør de nedenfor angivne mængder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr.

Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke overstige henholdsvis 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Med dagens teknologi kan grænseværdierne kun opnås med partikelfilter.

Nedslaget gives i årene 2006 til 2009.

Gebyr af blyakkumulatorer § 8, stk. 6

Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift kan der ses bort fra gebyr af køretøjets blyakkumulator. Gebyret udgør:

VareartGebyr
Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af motorer  6 kr. pr. stk.
Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af motorer   12 kr. pr. stk.
Andre blyakkumulatorer    9 kr. pr. kWh.

Moms af gebyret kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Leveringsomkostninger § 8, stk. 5 

Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift af et nyt køretøj kan der ses bort fra betalingen af de med leveringen forbundne udgifter til køretøjets forsendelse og registrering, dog højst med følgende beløb, der er uden moms:

Art

Beløb

For motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn, samt kabinescootere                                                  

880 kr.  

For personbiler, herunder hyrevogne og campingbiler, samt varebiler på 95 pct. afgift

1.840 kr.

For varebiler på 30 pct. afgift

   2.320 kr.

For andre motorkøretøjer kan de nævnte udgifter også holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod fornøden dokumentation.

Der kan endvidere ses bort fra de af justitsministeren fastsatte nummerpladegebyrer, herunder også betaling for ønskenummerplader. Moms af leveringsomkostninger og nummerpladegebyr kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Satserne for afgiftsfri leveringsomkostninger omfatter følgende:

  • udgifter, som er forbundet med køretøjets forsendelse fra importør til forhandler eller køber,
  • udgifter til kontrol og afprøvning af køretøjet med henblik på forhandlerens attestation af justitsministeriets typeattest,  
  • udgifter, som direkte vedrører forhandlerens indregistrering af køretøjet, herunder udgifter til afhentning og montering af nummerplader, og
  • gebyr for syn, afgift af prøveskilte samt løn- og benzinudgifter i forbindelse med indregistreringssyn.

Ved overskridelse af de fastsatte satser og gebyrer skal der betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, indbefattet moms. Overskridelser betragtes som et tillæg til køretøjets grundpris (standardprisen), som i denne sammenhæng indeholder registreringsafgift. Udgifter for arbejdsydelser, som må afholdes for at bringe et i øvrigt færdigfremstillet køretøj i køreklar og registreringsklar stand, kan ikke henregnes til begrebet leveringsomkostninger. Klargøringsudgifter skal være indregnet i køretøjets standardpris.

Finansieringsomkostninger

Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Forsikringsselskabernes gebyr for notering af panthaverdeklaration for køretøjer solgt på kredit betragtes som sædvanligt tillæg i denne forbindelse.

Hårde hvidevarer og teleteknisk udstyr til campingbiler

Køretøjers indretning og udstyr til ophold og beboelse kan ikke gå ind under betegnelsen sædvanligt ekstraudstyr og som sådant holdes uden for afgiftsberegningen. Der skal beregnes afgift af alt udstyr, som er nødvendigt for at opnå denne særlige anvendelse af et nyt køretøj. Der kan dog ved afgiftsberigtigelse af campingbiler (autocampere og motorhomes) ses bort fra sædvanlige udgifter til køretøjernes forsyning med hårde hvidevarer som komfur, ovn og køleskab. Der kan også ses bort fra udgiften til særligt teleteknisk udstyr som TV-apparat, båndspiller o.l. Udstyr af omhandlede art, der efter sin konstruktion fremtræder som hørende til campingbilens faste installationer, skal dog indgå i afgiftsberegningen efter de almindelige regler. Det drejer sig eksempelvis om en integreret køkkensektion, som foruden til madlavning også er indrettet til at levere kabinevarme og varmt brugsvand.

Særligt udstyr til erhvervskøretøjer

Sædvanlige udgifter til levering og montering af udstyr, som er nødvendigt eller foreskrevet af hensyn til brugen af et køretøj som skolevogn eller som hyrevogn eller sygebil, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Fritaget for afgift er således skolepedaler mv. og - for hyrevogne - taxameter, kontrolapparat, radiotelefonanlæg, adskillelse mellem førersæde og passagerrum og cykelstativ. Fritaget for afgift er endvidere fartskrivere, som efter justitsministeriets bestemmelser skal monteres i større køretøjer. Reglerne gælder dog ikke for udstyr af omhandlede art, der indgår i standardprisen for et nyt køretøj. Sædvanlige udgifter til påmaling af vægtoplysninger og andre oplysninger, som er foreskrevet i færdselslovgivningen mv., kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne
Sædvanlige udgifter til levering og montering af særlige indretninger, som er nødvendige eller foreskrevet af hensyn til førerens handicap, kan holdes uden for afgiftsberegningen.

Reglerne omfatter kun særligt udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne, og det vil sige, at almindeligt biludstyr og almindelig indretning af biler, der indkøbes til brug for personer med varigt nedsat funktionsevne , ikke kan fritages for afgift med henvisning til disse regler. Det er ikke tilstrækkeligt, at udstyret eller indretningen i det konkrete tilfælde er foreskrevet af hensyn til førerens varigt nedsatte funktionsevne. Leverancer fra forhandlervirksomheden af almindeligt biludstyr fritages for afgift efter reglerne om ekstraudstyr, hvis betingelserne herfor er til stede. Der skal dog ikke beregnes registreringsafgift af betalingen for særskilt monteret servostyringsudstyr, som en invalidebil forsynes med efter krav fra politiet, og som afmonteres ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Der skal heller ikke betales afgift af særskilte udgifter til ekstra isolering, beklædning og varmeanlæg i varebiler, når køretøjet indkøbes til personer med varigt nedsat funktionsevne efter bevilling fra de sociale myndigheder.

For hyrevogne og sygebiler til erhvervsmæssig befordring af handicappede kan sædvanlige udgifter til levering og montering af fx liftanordring og skinner mv. til kørestole, som er nødvendigt af hensyn til passagerernes handicap, holdes uden for afgiftsberegningen. Der kan ses bort fra udgiften til forhøjet tag og dør, når gængse køretøjer ombygges til erhvervsmæssig befordring af handicappede.

Fradrag i afgiften

For nye biler, der er forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, nedsættes afgiften med følgende beløb:

Køretøjskategori: 

Udstyrsgenstand:   

 SelealarmHøjre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordningBagrudevisker og -vaskerEkstra, højtmonteret stoplygte
Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5a, stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5a, stk. 1, nr. 2100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene 2003-2008 300 kr. 300 kr. -
Varebiler afgiftsberigtiget efter § 5  300 kr. 600 kr.200 kr.

Det er en betingelse for fradraget i afgiften, at de nævnte udstyrsgenstande er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden. Fradrag for bagrudevisker og -vasker ophører fra og med den 1. januar 2007.

Afgørelse fra Landsskatteretten

Landsskatteretten har tiltrådt, at en autoriseret importør af biler har afgiftsberigtiget 162 køretøjer således, at der i beregningen er indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravene til mindsteforhandleravance og derudover en importøravance på 0, jf. RGAL § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2

For de omhandlede 162 biler var der anmeldt en standardpris med en positiv importøravance.

Efter det foreliggende har LSR lagt til grund som ubestridt, at selskabet ved afgiftsberegningerne for de omhandlede 162 motorkøretøjer har indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravet om mindsteforhandleravance, og derudover en importøravance på 0. Retten finder således, at det må anses for godtgjort, at selskabets opgørelser af den afgiftspligtige værdi  er foretaget i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1.

Retten finder videre, at bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt. ikke er til hinder for, at selskabet har foretaget afgiftsberegningerne på dette grundlag, da det må anses for godtgjort, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi, jf. herved § 9, stk. 2, 3. pkt.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 27. november 2001 offentliggjort ved SKM2002.38.LSR.

Landsskatteretten har ved efterfølgende kendelser truffet afgørelse om, at der ikke i registreringsafgiftsloven stilles krav om fordeling af den lovpligtige samlede mindsteavance mellem importørvirksomheden og forhandlervirksomheden, når køretøjerne sælges til en pris, der svarer til den anmeldte pris efter standardprissystemet, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris.

Det betyder, at såvel importører som forhandlere kan afgiftsberigtige et køretøj til mindstebeskatningsprisen, hvilket vil sige importørens indkøbsprisen tillagt den gældende mindsteforhandleravance (for tiden 9 pct.). Dette gælder ikke alene køretøjer til eget brug, men også ved salg til forbrugere/slutbrugere. I sidstnævnte tilfælde forudsætter afgiftsberigtigelsen til den lavere værdi, at køretøjet rent faktisk også sælges til en pris, der svarer til grundlaget for afgiftsberigtigelsen. Der henvises til SKM 2003.101.TSS og SKM2003.128.TSS.

Transportomkostninger
Landsskatteretten har truffet fgørelse i en sag om opgørelse af afgiftspligtig værdi for nye motorkøretøjer efter § 8, stk. 1, i registreringsafgiftsloven i et tilfælde, hvor bilforhandlere afholdt omkostningerne til transport af motorkøretøjerne til Danmark. Landsskatteretten fandt, at bilforhandlernes transportomkostninger til Danmark skulle indgå i den afgiftspligtige værdi ved vurderingen af, om der i den afgiftspligtige værdi var indregnet 9 % forhandleravance, og at den afgiftspligtige værdi ikke indeholdt negativ importøravance. Det indebar bl.a. at transportomkostningerne til Danmark skulle indgå i grundlaget for beregning af 9 % forhandleravance, jf SKM2005.488.lsr

Retsforlig
Af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, fremgår bl.a., at såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

Ved et indenretligt forlig i Vestre Landsret er det fastslået, at det er told- og skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning af afgiftspligtig avance på den fabriksnye bil til en forhøjet ikke-afgiftspligtig avance på den ibyttetagne brugte bil.

I den aktuelle sag var slutsedlerne alene udfyldt med forskelsbeløbet mellem den solgte (nye) og den brugte ibyttetagne bil (byttesummen). Der var ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift på baggrund af standardpriserne for bilerne, idet landsretten ikke fandt, at told- og skatteforvaltningen havde løftet bevisbyrden for overflytningen af avance. Det var således ikke bevist, at kunderne inden handlens endelige indgåelse ikke var orienteret om, at prisen for den bil, der blev taget i bytte, i det endelige salgsdokument ville blive beregnet med udgangspunkt i den aftalte byttesum og en pris lavere end standardprisen for den fabriksnye bil. Der henvises til SKM2005.14.VLR og SKM2005.15.TSS.

EF-Dom

EF-Domstolen har ved kendelse afgjort, at bestemmelsen i lov om registreringsafgift på biler, hvorefter registreringsafgift opkræves af bilens værdi inkl. moms, ikke er i strid med 6. momsdirektiv. EF-Domstolen fremhæver, at registreringsafgiftens afgiftsudløsende omstændighed ikke er leveringen, men den første indregistrering af køretøjet på det nationale område, hvorfor registreringsafgiften ikke er omfattet af begrebet "skatter, told, importafgifter og andre afgifter" som omhandlet i artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra a, jf SKM2006.400.EFD.

§ 9

Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger her i landet (køretøjets standardpris) kan anmeldes over for SKAT.

Er der anmeldt en standardpris, anvendes denne pris som udgangspunkt som køretøjets afgiftspligtige værdi. Afgiftsberigtigelsen og indregistreringen af køretøjet kan ske uden nogen henvendelse eller ekspedition hos SKAT, idet den registrerede virksomhed (autoforhandleren) månedlig angiver og indbetaler registreringsafgiftsbeløbene for de solgte biler.

Den nuværende bestemmelse i lovens § 9, stk. 1, om at der kun kan være anmeldt én standardpris for hvert køretøj bortfalder fra og med den 1. april 2006. Der kan således ske afgiftsberigtigelse på grundlag af en anden anmeldt almindelig pris end den oprindeligt anmeldte. Det gælder eksempelvis for parallelimporterede køretøjer

Et køretøj anses for at være fabriksnyt, indtil det har kørt 2.000 km., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som fabriksnyt.

Når køretøjet ikke er fabriksnyt fastsættes den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt af SKAT.

Definition af standardpris

Ved standardpris for et motorkøretøj forstås en vejledende pris ved salg til bruger, der er anmeldt over for SKAT. Det er Skattecenter Høje-Taastrup, der varetager denne opgave på landsplan. Den anmeldte pris skal indeholde en positiv avance. Importøravancen må ikke være negativ, og den anmeldte pris skal som minimum indeholde en avance på 9 pct. Det gælder også for anmeldte priser på ekstraudstyr.

Anmeldte standardpriser optages for hvert bilmærke på standardprislister.

Der findes prislister, hvor den enkelte model optages med anførsel af standardpris, registreringsafgift heraf, fradrag i afgift for sikkerhedsfremmende udstyr, samt friværdi af evt. bilradio.

Endvidere findes prislister (tillægspriser for ekstraudstyr), hvor der optages standardpristillæg for køretøjer, som er forsynet med fabriksmonteret ekstraudstyr. Prislisterne er endvidere forsynet med oplysning om fradrag i afgift for sikkerhedsfremmende udstyr, samt evt. friværdi af bilradio.

Standardpriserne gælder kun for køretøjer af det pågældende mærke i original skikkelse (fabriksudførelse). Leveres køretøjet med afgiftspligtigt ekstraudstyr, som ikke er omfattet af den anmeldte pris, betales afgift efter standardprisen med tillæg af betalingen for ekstraudstyret. Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved ethvert salg af nye køretøjer, der skal afgiftsberigtiges.

Salgspris højere end standardpris

Hvis køretøjet sælges til en pris, der er højere end den anmeldte standardpris, anvendes denne højere pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Der skal i så fald betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, indbefattet moms.

Salgspris lavere end standardpris

Hvis et køretøj sælges til en pris, der er lavere end den anmeldte, kan denne pris anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi på betingelse af, at den nedsatte pris indeholder en samlet avance på mindst 9 pct.

Der er dog principielt intet til hinder for, at et køretøj sælges til en endnu lavere pris, når blot afgiftsberigtigelsen (betaling af registreringsafgift) sker efter de nævnte regler. Det betyder blot, at registreringsafgiften skal beregnes af en mindstebeskatningspris, der udgør importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance samt moms af det samlede beløb. 

Afgørelser fra Landsskatteretten
Landsskatteretten har, jf. SKM2004.180.lsr, truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skal benyttes, eller om en parallelimportør kan afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at registreringsafgiftslovens § 9 ikke ses at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i lovens § 8 er opfyldt. Endvidere ses § 9 heller ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. avance. 

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance).

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris, dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. og moms.

Det bemærkes, at der til den afgiftspligtige værdi skal medregnes alle omkostninger, dvs. både prisen for selve køretøjet og standardudstyr samt ekstraudstyr, som er monteret/udført på køretøjet, arbejdsydelser og garantiordninger, fragt/forsendelsesomkostninger mv.

Underretning om afvigelser fra den anmeldte pris
Forhandleren skal underrette SKAT om priser, der afviger fra den anmeldte standardpris. Det gælder både priser, der ligger over og under den anmeldte pris. Underretningen skal være bilagt den nødvendige kalkulation, herunder salgskontrakt med specifikation af evt. serviceaftaler o.l. Den specificerede kalkulation skal bl.a. indeholde en tydelig markering af forhandlerens avance.

Underretning om prisafvigelser sker i forbindelse med månedsangivelsen, idet køretøjets certifikat skal være bilagt priskalkulation samt salgsdokumenter/-faktura.

Hvis afgiftsberigtigelsen ikke sker på grundlag af en værdi, der indeholder en avance på mindst 9 pct., skal afgiftsberigtigelsen af det pågældende køretøj ske på grundlag en skønnet værdi fastsat af SKAT.

Instruks om standardprissystemet
Der er udarbejdet en særlig instruks om standardprissystemet, som indeholder mere detaljerede retningslinier om standardpriser. Instruksen udsendes til de registrerede virksomheder.

Ny tekst startDet vil være muligt at få en tilkendegivelse fra SKAT på forespørgsler om forventet afgift på et køretøj. En foreløbig værdiansættelse giver dog blot et signal om den forventede afgiftsbetaling for et konkret køretøjNy tekst slut

 Normalt vil det være "private", der har behov for at få en foreløbig værdiansættelse af et køretøj. Blanket 21.009, som findes på www.skat.dk under motorblanketter, skal udfyldes og indsendes til SKAT sammen med kopi af den udenlandske registreringsattest.

Autoforhandlere har ofte køretøjer, der allerede har gennemført et toldsyn. I disse tilfælde bør forespørgsel om foreløbig værdiansættelse ikke anvendes. Der henvises i stedet til at indsende en egentlig anmeldelse (blanket 21.016) med toldsynsrapport og den udenlandske registreringsattest.

Ideen er, at køretøjet anmeldes til afgiftsberigtigelse umiddelbart efter importen og toldsynet. Anmeldelse kan ske uden at der stilles sikkerhed/betales et depositum. Afgiftsbeløbet skal først betales, når told- eller afgiftsattesten efterfølgende ønskes udleveret, dvs. når køretøjet skal indregistreres.

 

De mere praktiske retningslinier herom bør aftales med det skattecenter, der dækker dit område.

 

Det er muligt selv at beregne et skøn over afgiftens størrelse på en personbil, idet registreringsafgiften som en tommelfingerregel udgør ca. 60 pct. af handelsprisen i Danmark.

 

www.skat.dk - under Motorkøretøjer - findes oplysninger om værdi og afgift for brugte motorkøretøjer, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, ligesom afgiftssatserne for nye motorkøretøjer kan ses. Der er også mulighed for at beregne afgiften for såvel nye som brugte motorkøretøjer.

 

Yderligere oplysninger om afgiftsberegningen mv. findes i Pjece om indførsel af brugte personbiler samt i pjecen Import af brugte personbiler og motorcykler - sådan er proceduren.

SKATs besvarelser på konkrete køretøjer sker på grundlag af en skriftlig forespørgsel (forespørgselsblanket 21.009 anvendes).

Forespørgslen skal som minimum indeholde følgende oplysninger om køretøjet

- stelnummer,
- mærke og art,
- model,
- typebetegnelse,
- første registreringsdato,
- motorstørrelse og drivkraft,
- beskrivelse af karrosseri,
- km-stand,
- beskrivelse af ekstraudstyr.

Der skal fremlægges dokumentation for køretøjets tidligere registrering (dansk eller udenlandsk registreringsattest eller anden dokumentation for køretøjets tidligere registrering).

Ved alle besvarelser gøres udtrykkelig opmærksom på, at der er tale om en sikkerhedsstillelse for afgiften/beregning af godtgørelsesbeløb baseret på en foreløbig fastsættelse af værdien, og at registreringsafgiften kan blive ændret, når den endelige værdi fastsættes skønsmæssigt af SKAT. Dette sker bl.a. ved, at der udleveres en orientering/vejledning om foreløbig værdifastsættelse af brugte motorkøretøjer.

Personbiler og motorcykler mellem 0 - 1 år
Der sker en skematisk afgiftsberigtigelse af personbiler og motorcykler mellem 0-1 år gamle.

For brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny (inklusive afgiftspligtigt ekstraudstyr), med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned (30 dage) efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder.

For biler og motorcykler, der her eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af lovens § 2, stk. 1 (afgiftsfrie køretøjer), eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr., hvis bilen eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 km. Det kan f.eks. være anvendelse til demonstrationsbrug, hos politiet, som udlejningskøretøj, på køreteknisk anlæg mv.

Er der ikke anmeldt en standardpris for køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, fastsættes den foreløbige værdi og dermed depositum for afgiften på samme måde, som for andre ældre brugte køretøjer, jf pkt. 3.2.

Brugte personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen eller af andre grunde må antages at have en væsentligt hurtigere værdiforringelse end sædvanligt for alderen, afgiftsberigtiges efter vurdering af bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet.

Den endelige fastsættelse af den afgiftspligtige værdi foretages skønsmæssigt af SKAT

Ved SKATs fastsættelse af den foreløbige afgiftspligtige værdi til brug for beregningen af sikkerhedsstillelse/depositum eller eksportgodtgørelse anvendes følgende materiale i prioriteret orden:

  1. Værdilister/niveaulister
  2. DAF-katalog
  3. Modep og internetoplysninger

Værdilister
På baggrund af de foretagne endelige vurderinger, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejdes værdilister/niveaulister. Listerne angiver for en række gængse motorkøretøjer en værdi for biler i normal vedligeholdt stand uden ekstraudstyr og med normalt kilometertal.

Findes der værdilister for det pågældende køretøj anvendes disse direkte ved den foreløbige værdifastsættelse/beregning af depositum, dog med evt. regulering for km-stand og ekstraudstyr.

DAF-kataloget
Der er tale om et brugtbilkatalog, der udgives kvartalsvis af Danmarks Automobilforhandler Forening.

Kataloget indeholder prisoplysninger for biler gennem de seneste 8 år. De anførte priser angiver den gennemsnitlige opnåelige forhandlerudsalgspris ved kontantsalg til forbruger for biler i normal vedligeholdt og salgsklargjort stand. Ved anvendelse af DAF-priser, gives der et fradrag på 5 pct. for derved at tage højde for forskellen mellem udsalgspris og den faktiske salgspris.

Modep-systemet
Alle svar på forespørgsler om depositum for registreringsafgift/foreløbig værdifastsættelse/eksportgodtgørelse registreres i edb-systemet Modep. Systemet sikrer bl.a., at der kun gives ét og samme svar på et konkret køretøj.

Oplysninger om hver enkelt køretøj skal straks registreres i Modep-systemet, og inden der gives svar om den foreløbige værdi.

Internetoplysninger
Oplysninger om handelspriser hentet fra de forskellige databaser på internettet kan også danne grundlag for den foreløbige værdifastsættelse.

Priserne i værdilister, DAF-kataloget, Modep-systemet eller fra internettet kan kun bruges, hvis køretøjet er direkte nævnt. Priserne fra internettet kan som udgangspunkt kun anvendes, hvis der findes flere priser på sammenlignelige køretøjer (normalt 3-5 priser).

Værdien reguleres for kilometerstand og ekstraudstyr efter nedenstående retningslinier. Der tages ikke hensyn til køretøjets vedligeholdelsesstand ved den foreløbige værdifastsættelse.

Kilometer
 

Det normale kilometertal (ifølge DAF's brugtbilkatalog) for benzindrevne personbiler er 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år. Normalkørsel for dieseldrevne personbiler er 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år. For varebiler er normalkørsel 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

Der skal ikke tages hensyn til afvigelser i km-stand på 10 % i forhold til normen. Ved afvigelser herudover reguleres værdien med følgende procentandele af de i DAF-kataloget anførte ørebeløb:

AlderFradragTillæg
under 1 år45 pct.90 pct.
over 1 år35 pct.70 pct.
over 2 år30 pct.60 pct.
over 3 år25 pct.50 pct.

Kilometertillægget eller -fradraget må ikke medføre, at køretøjets værdi bliver lavere eller højere end værdien for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre.

Ekstraudstyr

Værdien af ekstraudstyr tillægges den afgiftspligtige værdi. Dog således, at værdien af ekstraudstyret nedskrives således:

AlderNedskrivning af værdien af ekstraudstyr til
over 1 år70 pct.
over 2 år57 pct.
over 3 år45 pct.
over 4 år33 pct.
over 5 år20 pct.
over 6 år15 pct.
over 7 år10 pct.
over 8 år0

For køretøjer, der er under 1 år gamle, sker nedskrivningen af ekstraudstyr i takt med nedskrivningen på køretøjet.Det bemærkes i den forbindelse, at hvis køretøjet er mere end 8 år gammelt, skal værdien af ekstraudstyr som udgangspunkt ikke tillægges den afgiftspligtige værdi.

Hvis køretøjet fremvises ved fastsættelse af depositum, foretager SKAT eftersyn af køretøjet for at sikre, at de afgivne oplysninger svarer til køretøjet, især om identitet (stel-nr og motornummer), km-stand og udstyr.

Det gælder dog ikke, hvis køretøjet (personbiler og motorcykler) skal afgiftsberigtiges på grundlag af synspapirer (toldsyn) fra Synsmyndighederne. Køretøjer, der skal registreres her i landet 1. gang, skal forinden værdifastsættelsen forevises Synsmyndigheden, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, km-stand, udstyr og stand generelt.

Told- og skatteforvaltningens foreløbige værdifastsættelse sker i disse tilfælde med udgangspunkt i Synsmyndighedens påtegning på synspapirerne, uden at køretøjet forevises.

Nye køretøjer § 9, stk. 4 

Findes der ikke en anmeldt standardpris for et nyt køretøj, eller er betingelserne om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte (mindstebeskatningsprisen, dvs. med 9 pct. avance) ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt af SKAT.

For biler og motorcykler 0-1 år gamle fastsættes afgiften efter en særlig nedskrivningsskala med udgangspunkt i den oprindelige nypris (standardpris), jf E.1.4.1. Er der ikke anmeldt en standardpris for sådanne køretøjer fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, skønsmæssigt af SKAT, jf registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.

Nye køretøjer

Et køretøj anses som nyt, indtil det har kørt 2.000 km., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

Ved værdifastsættelsen kan der tages udgangspunkt i listeprisen for det pågældende køretøj. Foreligger der ikke en listepris, foretages værdifastsættelsen med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende eller sammenligneligt køretøj. Til brug herfor kan SKAT anmode en importør om at kalkulere køretøjets almindelige pris på landsbasis.

Brugte køretøjer § 10

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer skal fastsættes skønsmæssigt. Et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke længere i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, anses som brugt, men skal dog afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer.

Ved værdifastsættelsen ansættes køretøjets almindelige pris (inkl. moms, men uden registreringsafgift) ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunktet i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. 

I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed.

Kilometerstand

Der gives fradrag i eller tillæg til den afgiftspligtige værdi for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer, der er angivet i stk. 2, med mere end 10 pct. Det kørte antal kilometer skal i givet fald bevises ved f.eks. fremlæggelse af servicebog, værkstedsregninger eller lignende.

Normal kørsel er:

1) For benzindrevne personbiler 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år.

2) For dieseldrevne personbiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

3) For varebiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

Kilometertillægget eller -fradraget må som udgangspunkt ikke medføre, at køretøjets afgiftspligtige værdi bliver lavere eller højere end værdien for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre.

Kilometerantal for et køretøj, der er mere end 10 år gammelt, reguleres ikke, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende.

Vedligeholdelsesstand mv.

Er et køretøj i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, nedsættes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct.

Er et køretøjs stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct.

Den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der har været anvendt til særlige formål med flere chauffører, nedskrives med 5 pct. for den særlige anvendelse.

Ved ansættelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj, som efter reparation eller ombygning har mistet sin afgiftsmæssige identitet, tages der særligt hensyn til den eventuelle værdiforøgelse eller -forringelse, som har fundet sted ved reparationen eller genopbygningen

"Toldsyn" § 10, stk. 3

Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal forinden værdifastsættelsen forevises for Synsvirksomheden, der også syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Dette syn betegnes af Synsvirksomheden som "Toldsyn". Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet forevises for SKAT. SKAT kan besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt.

Veterankøretøjer

For køretøjer, der er mere end 35 år gamle (veterankøretøjer) og fremtræder som ved første registrering, fastsættes den afgiftspligtige værdi til 40 pct. af den oprindelige nypris.

For ombyggede/reparerede veterankøretøjer, der har mistet deres identitet som veterankøretøj (original stand), kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i den tekniske årgangsbestemmelse, der er fastsat af synsvirksomheden/Færdselsstyrelsen, såfremt der fremlægges dokumentation herfor. Et ombygget veterankøretøj kan således ikke afgiftsberigtiges efter bestemmelsen om "40 pct. af den oprindelige nypris".

Der er fra 1. april 2006 foretaget den ændring vedrørende køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. lovens § 10, stk. 4, at afgiften fastsættes til den udbetalte godtgørelse, hvis der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b for køretøjet. Sådanne veterankøretøjer kan således ikke længere afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets brugsværdi

Landsretsdom

Vestre Landsret frifandt vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer i en sag, hvor vurderingsmyndigheden, med henblik på beregning af registreringsafgift, havde fastsat værdien af et importeret motorkøretøj. Syns- og skønsmanden vurderede motorkøretøjet til en væsentligt lavere værdi end Vurderingsmyndigheden. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at skønnet utvivlsomt var foretaget uden påvirkning af uvedkommende hensyn og i øvrigt på et sagligt grundlag. Da der ikke var tilvejebragt oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, gav skønsmandens vurdering ikke anledning til at tilsidesætte værdiansættelsen, jf SKM2003.12.VLR. Tilsvarende afgørelse har Vestre Landsret truffet i en lignende sag, jf SKM2003.376.VLR

Østre Landsret fastslog, jf. SKM2004.186.ØLR, at vurderingsmyndigheden efter registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, efter sin sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, myndigheden foretager hvert år, måtte antages at have en meget stor og bred erfaring ved vurdering af køretøjer. Vurderingsmyndigheden havde i den konkrete sag fastsat bilens afgiftspligtige værdi på grundlag af en besigtigelse af bilen sammenholdt med tilgængelige objektive oplysninger om en tidligere tilsvarende vurdering og øvrige foreliggende oplysninger om prisniveauet.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at disse objektive oplysninger var forkerte, og det fandtes heller ikke ved skønserklæringen eller på anden måde godtgjort, at grundlaget for vurderingen af bilen havde været mangelfuldt eller ufuldstændigt. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen.

Landsskatteretten

En brugt personbil af mærket Mercedes, årgang 1990, der blev importeret fra Tyskland, blev i afgiftspligtig værdi ansat af myndighederne til 135.000 kr. efter en konkret vurdering af markedsprisen for tilsvarende køretøjer. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at myndighedernes fremgangsmåde ikke kunne anses for at være i strid med EU-bestemmelserne, jf SKM2006.246.lsr.

Landsskatteretten udtalte: Den foretagne beregning er sket i overensstemmelse med § 4, stk. 6, 10 og 11.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at denne bestemmelse og den foretagne beregning af afgift er i strid med Rom-traktaten. Der er herved bl.a. henset til, at reglerne om beregning af afgift af brugte køretøjer blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 efter, at EF-domstolen ved dom af 11. december 1990 havde fundet, at de hidtil gældende regler om beregning af afgift ved indførsel af brugte biler var i strid med Rom-traktaten.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til bemærkningerne til lovforslaget, betænkningen og Folketingets forhandlinger. Der henvises videre til, at afgiftsberegningen foretages på grundlag af en værdi, der er fastsat ved en konkret vurdering af den enkelte bil, og til, at de sker en justering af afgiften afhængigt af bilens alder på indregistreringstidspunktet efter reglerne i RGAL § 4, stk. 6, nr. 2. Retten finder således ikke, at der ved denne beregning er opkrævet en afgift, der overstiger afgiftsresidualet i en tilsvarende dansk indregistreret bil.

Klageadgang

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer, jf. lovens § 10, fastsættes fra 1. april 2006 udelukkende af SKAT, der således træffer alle afgørelser i 1. instans. SKATs afgørelser om værdifastsættelse kan påklages til særlige Motorankenævn, jf. registreringsafgiftslovens §§11-13.

Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Af de 3 nævnsmedlemmer skal 1 være teknisk kyndigt og 1 handelskyndigt. Disse 2 medlemmer udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere (FDM). Det tredje medlem udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra brancheorganisationer for forhandlervirksomheder i autobranchen.

Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til SKAT. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 om forretningsorden for motorankenævn.

SKAT kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender SKAT klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.

Motorankenævnets afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.

Omfang § 7b

Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5, 5 a eller 6, godtgøres, hvis køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

Godtgørelsesbeløbet fastsættes som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det helt samme køretøj blev indført fra udlandet.

SKAT besigtiger de køretøjer, som det findes nødvendigt.

Fradrag § 7b, stk. 3

I det afgiftsbeløb, der herefter beregnes, fratrækkes 15 pct. af beløbet.

Der godtgøres ikke beløb på under 4.000 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransportkøretøjer og under 7.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og busser.

Godtgørelsen kan principielt også omfatte køretøjer, der betaler registreringsafgift kvartalsvis efter de særlige regler for udlændingebiler og firmabiler, jf lovens § 3a. For sådanne køretøjer udregnes godtgørelsen efter de ovenfor anførte regler, hvorefter der modregnes det registreringsafgiftsbeløb, der endnu ikke er betalt. Her gælder også, at der ikke udbetales beløb på under henholdsvis 4.000 kr. og 7.500 kr 

§ 7b, stk. 4

Der kan ikke godtgøres afgift for:

  1. Køretøjer, der efter regler fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 3, har mistet deres afgiftsmæssige identitet,
  2. Køretøjer, der er afgiftspligtige efter lovens § 7 eller ikke kan fritages for afgift efter § 7 a,
  3. Køretøjer, der er mere end 35 år gamle regnet fra første registreringsdato,
  4. Køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand,
  5. Udstyr mv., som der ikke er betalt registreringsafgift af.

Reglen under pkt. 4 omhandler køretøjer, der på grund af skader, vedligeholdelsesstand e.l. ikke er registreringsklare.

Der kan også udbetales godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler og motorcykler, der midlertidigt er afmeldt fra registrering. Afgiftsgodtgørelsen kan ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 pct.

Under hensyn til den fortsatte værdiforringelse, der sker efter vurderingen, er der fastsat en frist på 1 måned, hvorefter køretøjet skal være afmeldt fra Centralregisteret.

Dokumentation for udførsel
Som dokumentation for afmeldelsen fra Centralregisteret for Motorkøretøjer (politiet) fremlægges køretøjets originale registreringsattest (eller attesteret kopi) med påtegning om afmeldelsen. Køretøjet skal være afmeldt senest 1 måned efter vurderingen.

Herudover skal der foreligge dokumentation fra det land, køretøjet udføres til. Dokumentation for udførslen skal foreligge senest 3 måneder efter vurderingen.

Ved udførsel til lande uden for EU vil eksempelvis udførselsangivelsen dog kunne fremlægges som dokumentation.

Ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering i et andet land, eller andet, som regionen skønner egnet som dokumentation.

§ 7c

Afgiften godtgøres af SKAT, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og der er modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret samt udførsel her fra landet. Afgiftsgodtgørelsen udbetales senest 3 uger efter modtagelsen af den fornødne dokumentation. Hvis SKAT ikke kan godkende dokumentationen, afbrydes fristen indtil den nødvendige dokumentation foreligger.

Gebyr § 7c, stk. 5 

Gebyr
Til dækning af udgifter i forbindelse med vurdering af køretøjer, der ønskes udført med afgiftsgodtgørelse, betales et gebyr på 180 kr. pr. køretøj. Gebyret skal betales, når ekspeditionen påbegyndes ved SKAT.

§§ 14 og 15

Virksomheder, som erhvervsmæssigt sælger afgiftspligtige køretøjer, eller anvender sådanne køretøjer til erhvervsmæssig udlejning, kan anmelde sig til registrering efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering, se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 21.034.

Registrering af en virksomhed forudsætter, at virksomheden før registrering hos SKAT stiller sikkerhed for skyldig registreringsafgift på mindst 200.000 kr.

Registreringen, der er frivillig, indebærer dels at virksomheden kan anmelde fabriksnye køretøjer, der skal beskattes med fuld afgift, 95 pct. afgift eller 30 pct. afgift, til registrering efter færdselsloven uden forudgående ekspedition hos SKAT, dels at virksomheden afregner registreringsafgiften periodevis. Ved anmeldelse til registrering af køretøjer skal virksomheden over for politiet (motorkontoret) godtgøre, at virksomheden er registreret hos SKAT, hvilket sker ved fremvisning af tolddataplade/plastkort fra SKAT.

Inden indregistrering hos politiet af fabriksnye køretøjer, som ønskes afgiftsberigtiget på anden måde end nævnt, samt af andre køretøjer (brugte køretøjer), der skal afgiftsberigtiges ved første registrering hos politiet eller ved overgang til anden anvendelse (afgiftsstatus), skal der rettes henvendelse til SKAT for at få udstedt en attest om, at der med hensyn til afgiften intet er til hinder for køretøjets indregistrering.

Det står en virksomhed frit for, om den vil lade sig registrere hos SKAT, men hvis en virksomhed ikke er registreret, skal afgiften være betalt inden indregistreringen af køretøjet kan ske efter færdselsloven. Når virksomheden er registreret, udstedes der et registreringsbevis, som udleveres til virksomheden sammen med en såkaldt tolddataplade/plastkort. Tolddatapladen er forsynet med oplysning om SE-nr., skattecenterkode samt navn og adresse. Pladen/kortet skal bruges som legitimation over for politiet ved anmeldelse til registrering af køretøjer, som kan indregistreres uden forudgående ekspedition hos SKAT.

Bek. § 29

Tolddatapladen/plastkortet udleveres til virksomheder, der har været registreret i 2 måneder. Indtil da skal virksomheden enten betale registreringsafgiften kontant eller stille fuld sikkerhed for afgiften.

Registrerede virksomheder § 16-18 

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode på en måned (kalendermåned) og senest den 15. i den efterfølgende måned til told- og skatteforvaltningen angive afgiften af de køretøjer, hvoraf der skal betales afgift, jf. i øvrigt A.11.

Afgiften for en måned skal være indbetalt senest den 15. i den følgende måned. Ved angivelse anvendes en afgiftsangivelse, blanket 21.002, med tilhørende specifikation, dels over køretøjer anmeldt til registrering direkte hos politiet (Specifikation I - 21.003) og dels specifikation over køretøjer, der er ekspederet ved SKAT (Specifikation II - 21.004).

Ikke-registrerede virksomheder § 19

Hvis en autoforhandler ikke er registreret, eller der er tale om en privatperson, skal afgiften være betalt til told- og skatteforvaltningen, før køretøjet kan indregistreres ved politiet (forsynes med nummerplader). I sådanne tilfælde bliver der udstedt en afgiftsattest for køretøjet, som skal afleveres på politiets motorkontor ved køretøjets indregistrering. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres.

Hvis et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret (forsynet med danske nummerplader), påhviler afgiften den, der er pligtig til at lade det registrere.

§ 20

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indkøb og salg af køretøjer, jf. i øvrigt A.10.

Salgsdokumenter § 21

Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved ethvert salg af nye køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven.

Hvis der ved kontant salg af et køretøj ikke oprettes skriftlig kontrakt mellem sælger og køber, skal der afgives skriftlig erklæring om den indgåede aftale mellem parterne i handelsforholdet. Den skriftlige erklæring kan være indarbejdet i salgsfakturaen og skal være underskrevet af køber og sælger.

Kontrakten eller fakturaen skal omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori det skal leveres til køberen, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet, navn og adresse på sælger og køber, køretøjets fulde pris og prisen uden registreringsafgift.

Det skal altså tydeligt fremgå af kontrakten eller fakturaen, hvorledes forhandleren har opgjort den afgiftspligtige værdi for køretøjet. Leveret udstyr m.m. skal være specificeret, også selv om noget af dette kan holdes uden for afgiftsberegningen.

Der må ikke oprettes andre kontrakter end den nævnte om salg af de pågældende køretøjer, og der må ikke træffes aftaler om køretøjernes omsætning, som ikke fremgår af denne kontrakt eller af salgsfakturaen.

Kontrakter og salgsfakturaer (erklæringer) eller genparter heraf skal opbevares hos sælgeren i mindst 5 år. Materialet skal på SKATs begæring stilles til rådighed for kontrollen med, at reglerne for afgiftsberigtigelse overholdes, og at alt afgiftspligtigt udstyr m.m. medregnes til den afgiftspligtige værdi.

Ved salg af køretøjer til en pris, der afviger fra den anmeldte standardpris, skal der foreligge en specificeret priskalkulation bl.a. med tydelig markering af forhandlerens avance.

§ 25

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning give SKAT de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer, og til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv. hos disse virksomheder. Der henvises i øvrigt til A.12.

Den, der har overtaget sælgers rettigheder efter en kontrakt om salg af et nyt køretøj, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet.

Særlig nummerplade § 23

Visse køretøjer, som er fritaget for afgift i henhold til lovens § 2, eller last- og varebiler afgiftsberigtiget med nedsat afgift (lovens § 5, stk. 1-5 og 10) samt el-drevne varebiler, skal forsynes med særlige nummerplader (gule nummerplader).

Skatteministeren kan i øvrigt bestemme, at mandskabsvogne, valutaudlejningskøretøjer, sygetransportkøretøjer og hyrevogne skal være mærket (fx forsynet med særlig nummerpladefarve/nummerpladeserie e.l.), så det tydeligt fremgår, at der er tale om køretøjer, som er fritaget for afgift eller berigtiget med nedsat afgift. Dette er sket for hyrevogne, der tildeles nummerplader, der begynder med 98 eller 99.

Ændring af chassisnummer/stelnummer § 24

Chassisnummeret eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Ihugning eller genihugning mv. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under synsvirksomhedens kontrol. For motorkøreøtjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand mm, kontrolleres ihugning eller genihugning mv. af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.

Certifikat

Ved betaling af afgift af motorkøretøjer anvendes et certifikat (blanket 21.010), når der er tale om nye køretøjer eller chassiser, som er indført fra udlandet (evt. fremstillet her i landet). Certifikatet udstedes af importøren og anvendes i øvrigt af forhandlere, der er registreret efter loven, ved beregningen af registreringsafgiften. 

Afgiftsattest og toldattest

Hvis en forhandler ikke er registreret ved SKAT, eller der er tale om en privatperson, skal afgiften være betalt til SKAT, før køretøjet kan indregistreres. I sådanne tilfælde skal køretøjet ekspederes ved regionen, og der bliver i denne forbindelse udstedt en afgiftsattest eller en toldattest for køretøjet, som skal afleveres henholdsvis forevises på politiets motorkontor ved køretøjets indregistrering.

Disse attester er altså bevis for, at registreringsafgiften er betalt, og/eller at køretøjet er fritaget for afgift. Afgiftsattest udstedes for køretøjer uden klausul, hvilket betyder, at køretøjet senere frit kan omregistreres uden regionens mellemkomst. Toldattest er derimod en attest for køretøjer, som skal klausuleres, fx hyrevogne (taxi), hvilket betyder, at køretøjet ikke kan omregistreres senere uden ekspedition hos SKAT.

§ 27

Der henvises til straffebestemmelserne i A.13, der omfatter de generelle regler om straf for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, herunder registreringsafgiftsloven, samt til nedenstående regler dels om ordensbøder i visse sager, hvor der er tale om ordensmæssige overtrædelser eller tilfælde, hvor den afgiftspligtige anvendelse af køretøjet er foregået i så kort tid, at registreringsafgiften ikke i praksis er anset for forfalden, dels om minimumsstørrelse for takstbøde udregnet på grundlag af unddragen registreringsafgift.

Ordensbøder

Ved benyttelser, der ikke har strakt sig over mere end 3 måneder, og hvor registreringsafgiften i praksis ikke anses for forfalden, rejses der normalt ikke sag om forsætlig afgiftsunddragelse efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3.

Bøderne fastsættes således:

  1. Ved benyttelse i indtil 1 uge - herunder enkeltstående tilfælde 1.500 kr.
  2. Ved benyttelse i mere end 1 uge, men ikke over 1 måned 3.000 kr.
  3. Ved benyttelse i mere end 1 måned, men ikke over 2 måneder 4.500 kr.
  4. Ved benyttelse i mere end 2 måneder, men ikke over 3 måneder 7.500 kr.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 pct.

Bødetaksterne omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, som fx:

  • ulovlig anvendelse af udenlandsk registrerede køretøjer
  • misbrug af grænsenummerplader
  • "lystkørsel" i ikke afgiftsberigtigede køretøjer på prøveskilte (kørsel i strid med reglerne for anvendelse af prøveskilte i færdselslovens bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.)
  • anvendelse af varebiler efter ændring af indretningen i strid med betingelserne for afgiftsberigtigelsen som varebil efter lovens § 5
  • ulovlig fjernelse af bussæder i busser afgiftsberigtiget efter lovens § 5 a

Bødetaksterne omfatter endvidere "identitetssager", hvor der alene er tale om motorudskiftning, og hvor køretøjet højst har været anvendt i 3 måneder med den "ulovlige motor", inden den oprindelige motor genilægges, eller hvor der sker ilægning af en tilsvarende motor eller ophugning af køretøjet.

Bødetaksterne finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til afgiftsunddragelse, jf. lovens § 27, stk. 3.

Hvis benyttelsen fx er kombineret med, at køretøjet forsynes med urigtige nummerplader, evt. kombineret med ændring af stelnummer mv., kan der foreligge forsæt til afgiftsunddragelse uanset anvendelsesperioden og således omfattet af lovens § 27, stk. 3.

Under behandling af ordensbødesagerne om overtrædelse af registreringsafgiftsloven skal den pågældende gives vejledning om forsvarerbistand mv. således som det er tilfældet i øvrige skatte- og afgiftssager, men at vejledningen dog ikke gives i sager, der alene søges afgjort med bødeforelæg på højest 1.500 kr., jf. i øvrigt reglerne i A.13.4.5.

Nedsættelse af ordensbøde til personer med særlig lav indkoms

Ordensbøder til personer med særlig lav indkomst, såsom unge under uddannelse, pensionister og kontanthjælpsmodtagere, kan fortsat beregnes efter halv normaltakst, men der skal - i lighed med ordensbøder efter færdselsloven - i videre omfang tages hensyn til den enkeltes betalingsevne, og at der ikke uden videre udmåles en nedsat bøde til en person, blot fordi den pågældende fx er pensionist.

Personer mellem 15 og 18 år er ofte skolesøgende eller på anden måde under uddannelse og har i vidt omfang ingen egentlig indtjening af betydning, hvorfor bøden til unge under 18 år generelt nedsættes til halve beløb, dog minimum 800 kr. Der foretages således ikke en konkret vurdering af indtægtsforholdene for så vidt angår denne gruppe.

I relation til nedsættelse af bøder til øvrige personer med særlig lav indtægt anses en indtægt, der er væsentlig mindre end dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget, for særlig lav. Dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget er for tiden ca. 12.700 kr. månedligt, og hvis sigtedes indtægt udgør mindre end ca. 3/4 af dette beløb, det vil sige ca. 9.500 kr. pr. måned, kan der ske nedsættelse af bøden til det halve beløb, dog mindst 800 kr.

Der kan ikke ske nedsættelse af en bøde blot under henvisning til, at sigtede er pensionist, studerende, kontanthjælpsmodtager eller lignende, uden at der foreligger oplysninger om den pågældendes indtægt.

Det påhviler den sigtede at fremlægge den fornødne dokumentation for, at han eller hun har en særlig lav indtægt, eksempelvis ved fremlæggelse af årsopgørelser eller lignende. Foreligger der ikke en sådan dokumentation på tidspunktet for udstedelse af bødeforelæg mv. fastsættes bøden til normaltaksten. Hvis den fornødne dokumentation fremkommer senere, kan bøden nedsættes til det halve beløb, dog mindst 800 kr.

Takstbøde på grundlag af unddragen registeringsafgift

Ved benyttelser, der har strakt sig over mere end 3 måneder, opkræves det unddragne registreringsafgiftsbeløb normalt, og bødefastsættelse eller indbringelse af sagen til domstolsafgørelse sker som i de øvrige sager om unddragelse af punktafgifter.

Bøden fastsættes dog altid til mindst 5.000 kr.

Ændring eller fjernelse af stelnummer

Under forudsætning af, at der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer afgøres administrativt med forelæggelse af ordensbøde.

Bøderne fastsættes således:

1. gang 1.000 kr.

2. gang 2.000 kr.

Klagevejledning § 29 og § 29a  

Told- og skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, jf. A.14.

Landsskatteretten træffer afgørelse i alle klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser i 1. instans.

For klager vedrørende:

  • spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3, og §§ 7 og 7a
  • spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1-3
  • spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6, og
  • spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

betales et gebyr til Landsskatteretten.

For alle andre klager betales ikke gebyr, idet klagerne behandles som kontorafgørelser.

Klager over SKATs værdifastsættelse §§ 11-13

Klager over skønsmæssige værdiansættelser foretaget af SKAT kan indbringes for motorankenævn, jf. §§ 11-13 i registreringsafgiftsloven. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen.

Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Told- og skatteforvaltningen kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen

Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Reglerne for motorankenævnets behandling af kalgesager fremgår af skatteministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 om forretningsorden for motorankenævn.

Motorankenævnets afgørelse kan indbringes for Landsskatteretten.

Der betales ikke gebyr for disse klager.

Andre bestemmelser § 30, stk. 1

Er et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, blevet registreret eller omregistreret til ny ejer, uden at afgiften er betalt, kan kravet om betaling af afgiftsbeløbet gøres gældende mod den, der har foretaget reparationen eller ombygningen.

§ 30, stk. 2

Er et køretøj, der er indført som brugt, blevet registreret, uden at afgiften er berigtiget, kan krav om betaling af afgiftsbeløbet gøres gældende mod den, som med henblik på køretøjets registrering har afsat køretøjet til den, i hvis navn det første gang er registreret.

Eftergivelse og henstand
Om eftergivelse af afgift og henstand med betaling af afgift henvises til A.11.5.