En modificeret rækkehusfunktion anvendes til at beregne vurderingsforslag til ejerlejlighedsopdelte helårsboliger med 2 eller flere beboelseslejligheder henført til følgende benyttelse:

  • 26 ejerlejlighed i lav bebyggelse (med 2 eller 3 beboelseslejligheder)
  • 27 ejerlejlighed i rækkehus (med 2 eller flere beboelseslejligheder)

Ejerlejligheder i to- og trefamilieshuse ligger oven på hinanden, mens de ligger ved siden af hinanden i dobbelthuse eller rækkehuse.

Når ejerlejligheder af denne karakter får beregnet forslag efter rækkehusfunktionen (hvor der indgår anvendelse af grundværdien) i modsætning til etageejerlejlighedsfunktionen, skyldes det, at prisdannelsen på denne type af ejerlejligheder er meget lig prisdannelsen på tilsvarende ikke-ejerlejlighedsejendomme. Af stor betydning er således beliggenhedsmomentet, adgangen til havearealer m. v. som udtrykt i grundværdiansættelsen.

Ejerlejligheder i rækkehusbebyggelser Normtal og vægtet etageareal for ejerlejligheder i rækkehuse beregnes for hver enkelt boligenhed. Før beregningen divideres bebygget areal, bygningsareal, kælderareal og areal til udnyttet tagetage, der alle i BBR kun er registreret på bygningsniveau med antallet af lejligheder i bygningen.

Er lejlighedernes arealer forskellige, beregnes der ikke forslag til ejendomsværdi, idet det er mindre hensigtsmæssigt at angive beregninger på vurderingsmeddelelserne, som ikke tager udgangspunkt i de arealstørrelser, som er registreret i BBR.

Hvis en ejerlejlighed ikke er fri, gives et nedslag i ejendomsværdien på 50 pct.

Ejerlejligheder i dobbelthuse Beregningen for ejerlejligheder i dobbelthuse foregår på samme måde som for ejerlejligheder i rækkehusbebyggelser. Der gives dog ikke nedslag for ikke frie ejerlejligheder, da denne type nedslag kun gives for ejendomme med mere end 2 lejligheder.

Ejerlejligheder i tofamilieshuse For ejerlejligheder i tofamilieshuse beregnes normtal for den enkelte boligenhed efter rækkehusfunktionen. I stuelejligheden indgår bygningens bebyggede areal i normtalsberegningen korrigeret for indbyggede arealer. På 1. sal indgår lejlighedsarealet, hvis det er mindre end det bebyggede areal.

Der gives ikke nedslag for ikke frie ejerlejligheder.

Ejerlejligheder i trefamilieshuse Der anvendes de samme regler for ejerlejligheder i trefamilieshuse som i tofamilieshuse. Lejligheden på 2. sal behandles således på samme måde som 1. salslejligheden.

Hvis en ejerlejlighed ikke er fri, gives der et nedslag i ejendomsværdien på 50 pct.

Vægtet etageareal For ejerlejligheder i række- og dobbelthuse beregnes det vægtede etageareal på samme måde som for rækkehuse.

For ejerlejligheder i to- og trefamilieshuse beregnes det vægtede etageareal ved en kombination af rækkehusfunktionen og etageejerlejlighedsfunktionen.

 Hele landet
Lejlighedens samlede areal100
Garage-, udhus-, og carportarealer10

Lejlighedens samlede areal er BBR-arealet, eventuelle supplementsrum i bibygninger indgår i det vægtede etageareal som garage/udhus.

Garagearealer m. v. indgår med maksimalt 100 m2, idet arealer herudover ikke væsentligt påvirker handelsværdien.

Salgsprisanalyserne viser et forholdsmæssig tillæg i prisen for ejendomme med 2 eller 3 lejligheder. Som følge heraf gives der et procenttillæg i bygningsværdien afhængig af hvor i landet lejligheden ligger, se inddelingen B.1.1.1.

Bygningsværdien beregnes efter rækkehusmodellen og ændres med det anførte procentvise tillæg.

Ejerlejligheder i:

Funktions-gruppe

201,202

Funktions-gruppe

203

Funktions-gruppe

204,205

Funktions-gruppe

206,207 

 Dobbelthuse

 0%

+ 15%

 + 20%

 + 25%

 Tofamiliehuse

 0%

 + 15%

 + 20%

 + 25%

 Trefamiliehuse

 0%

 + 15%

 + 20%

 + 25%