DefinitionEn tegningsret i aktieavancebeskatningsloven er en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. Såfremt vilkårene for en tegningsret ændres væsentligt, kan retten anses for afstået. Se nærmere LV Almindelig del, afsnit A.B.1.13.1.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsretter behandles som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. ABL § 1, stk. 4. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder dog, bortset fra § 36, ikke anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

Herudover indeholder aktieavancebeskatningsloven en række særregler vedrørende tegningsretter. 

Tegningsretter tildelt på grundlag af en moderaktie

En tegningsret, der er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere på grundlag af en moderaktie, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL § 44, kan ikke sælges skattefrit efter ABL § 44, idet tegningsretten først er erhvervet efter den 31. december 2005, jf. ABL § 44, stk. 2 (modsætningsvist). 

Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.5.2 vedrørende anskaffelsestidspunktet for aktie- og tegningsretter samt aktier, erhvervet på grundlag af aktie- og tegningsretter.

Udstedelse af tegningsretter kan også have skattemæssige konsekvenser for selskabets hidtidige aktionærer, dvs. den personkreds, der tildeler tegningsretten til modtageren. En udstedelse af en tegningsret til favørkurs vil kunne indebære en overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til den person, som tegningsretten tildeles, og udstedelse af tegningsret til favørkurs kan efter gældende ret indebære, at der er sket en afståelse af en tegningsret, der beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. afsnit S.G.2.7.3.

TegningsforholdetTegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes.

Tegningsforhold 4:1 betyder, at der for hver 4 gamle aktier kan tegnes 1 ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 4:1, skal man erhverve 4 tegningsretter for at kunne tegne 1 ny aktie, eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100. 

Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1: 

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.
Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.
Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr. 

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221. Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. Se nærmere om værdiansættelse af tegningsretter (eller warrants) i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.11.

I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier. 

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.