Vedrørende likvidationsudlodninger for indkomståret 2009 og tidligere år henvises til ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.G.20.1.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der foretaget ændringer i ABL § 2, bl.a. som følge af at der er sket ændringer i LL § 16 A og 16 B, og bestemmelserne i LL § 16 A og 16 B er samtidigt nyaffattet. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010. 

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der foretaget ændringer i LL § 16 A, stk. 2 og stk. 5. Ændringerne har virkning fra den 27. juni 2010. 

Ny tekst startVed lovforslag nr. 84, fremsat den 24. november 2010, er der fremsat forslag om, at LL § 16 A, stk. 3, ændres. Det foreslås at § 16 A, stk. 3, litra b, ophæves, og at der i stedet indsættes følgende:Ny tekst slut

Ny tekst startb) det modtagende selskab ejer mindre end 10. pct.af aktiekapitalen, er skattepligtig af udbytte, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvidrese, jf. § 2, ellerNy tekst slut

Ny tekst startc) den modtagende fysiske person er skattepligtig af udbydtter, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis denne del af lovforslaget vedtages, fremgår det af lovforslagets § 14, stk. 7, at ændringen skal have virkning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller senere.Ny tekst slut 

Ny tekst startDer er desuden i lovforslaget foreslået nogle konsekvensændringer i LL § 16 A, stk. 5.Ny tekst slut

Likvidationsudlodninger i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk. 1 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1. Det gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter ABL § 21, stk. 1 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, der har valgt, at gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i ABL), finder reglen i 1. pkt., kun anvendelse i det omfang, udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet, jf. ABL § 2, stk. 1. Ny tekst startVed lov nr. 724 af 26. juni 2010 er det ændret til aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 21. Ny tekst slut

Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Dette fremgår af LL § 16 A, stk. 3, jf. ABL § 2, stk. 2.  

Selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17, og opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal behandle likvidationsudlodninger efter de almindelige regler om beskatning af fortjenester eller tab ved afståelse af aktier mv., jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses skal beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1. Såfremt der dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, jf. afsnit S.G.20.1.2, behandles likvidationsudlodningen dog efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk 2.

Ilfg. LL § 16 A, stk. 2, nr. 2, medregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori udlodning sker og indtil ophørstidspunktet, fra en investeringsforening omfattet af ABL § 21, stk. 1 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger) til udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. LL § 16 C, stk 2 og stk. 14. Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er henvisningen til stk. 14 ændret til stk. 13. Der er alene tale om en konsekvensændring.  

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Se også TfS 1992, 21 LSR, hvor Landsskatteretten på baggrund af konkrete praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. december 1988. Se også TfS 1996, 535 ØLD.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for beslutningen om udlodningen og ikke beslutningen om likvidation, selskabets endelige opløsning eller selve udlodningen afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16 A, stk. 1 ske hos aktionæren som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

I SKM2001.11.ØLR blev det afgjort, at likvidationsudlodning fra et gensidigt brandassuranceselskab, hvori medlemmerne efter vedtægterne ikke ejede omsættelige andele og ikke tog andel i formuen ved udtræden, men alene ved ophør, er skattepligtig som personlig indkomst efter SL § 4 og PSL § 3, stk. 1. Udlodninger er således ikke skattefri efter SL § 5 eller omfattet af reglerne i ABL. En lignende afgørelse er truffet i SKM2001.417.VLR.

I SKM2004.259.HR blev det afgjort, at udlodning fra Fondsbørsvekselerernes Garantifond var skattepligtig efter SL § 4. Det blev ved afgørelsen taget i betragtning, at medlemmerne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, og at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue.  

Ny tekst startI SKM 2010.782.SR bekræftede Skatetrådet, at den beskrevne grænseoverskridende fusion kan gennemføres efter FUL § 15, stk. 4, og finder ikke, at det eventuelt kan udløse udlodningsbeskatning, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.Ny tekst slut

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0.

Se TfS 1985, 323 LR, som omhandler likvidation af et anpartsselskab, hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for beslutningen om udlodning, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet træffer flere beslutninger om udlodning i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab fordeles på de 2 regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår trufne beslutninger om udlodning. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de trufne beslutninger om udlodning.

Se TfS 1988, 706 LR om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev.

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes anskaffelsessum.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, idet det forudsættes, at der er tale om en reel afståelse.

I TfS 1998, 397 HRD er den tidligere praksis vedrørende fortolkning af den dagældende ABL § 1, stk. 2 (nu ABL § 2, stk. 1) blevet underkendt. Højesteret bemærkede følgende:

Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af ABL § 2, stk. 1 (tidl. ABL § 1, stk. 2), hvorefter en aktiepost skulle anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs måtte anses for sandsynliggjort, at den var værdiløs, har som anført af landsrettens mindretal hverken hjemmel i ordlyden af dagældende ABL § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i SL § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller fald i ejerperioden er uden betydning for indkomstopgørelsen. Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse. ABL § 2, stk. 1  (tidl. ABL § 1, stk. 2), må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.

Skattemyndighederne havde således ikke haft hjemmel til at nægte skatteyderen - der indtil selskabets endelige opløsning var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag. Afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skatteyder havde selvangivet tabsfradraget i 1988; samme år, hvori konkursboet var afsluttet.

Hvis der træffes beslutning om udlodning af likvidationsprovenu fra et likviderende selskab forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted - enten fordi beslutning om udlodning sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som aktieindkomst af den fulde udlodning uden fradrag af anskaffelsessum (når aktionærerne er personer). Hvis aktierne er omfattet af ABL § 19, sker beskatningen dog som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4, samt PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2. Er der tale om næringsaktier, omfattet af ABL § 17, sker beskatningen som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5. Det samme gælder aktier, omfattet af ABL § 19, såfremt de ville være omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19. 

I det år selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der eventuelt kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af hovedaktionæren, et aktionærlån, se TfS 1991, 288 ØLD.

Udlodninger af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger eller selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 2, samt ABL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen i SEL § 5 B, stk. 4, omhandler den situation, hvor en andelsforening, som er omfattet af beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, overgår til beskatning efter andre regler i SEL § 1, bortset fra SEL § 1, stk. 1, nr. 6. FUL § 12, stk. 3, omhandler fusion af andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og brugsforeninger og foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, hvor den modtagende forening er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4. Der henvises i øvrigt til afsnit S.B.3.2 og S.D.1.11.1.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 A og LL 16 B nyaffattet. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, dog tidligst for aktier som afstås den 22. april 2009 eller senere. Bestememlsen om dispensation i denne situation fremgår af den nye LL § 16 A, stk. 3, nr. 2.

I henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, kan told- og skatteforvaltningen, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens aktieindkomst. De beløb, der fritages for beskatning som udbytte, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2.

Der kan ikke gives dispensation, hvis det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL  § 2.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for disse aktier reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. Først ind-først ud reglen gælder også her. Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab, skal gennemsnitsmetoden normalt anvendes ved opgørelse af avance eller tab, jf. ABL § 24, stk. 1 og § 26, stk. 2, samt afsnit S.G.5.3 og S.G.5.4

Vedrørende udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe henvises til ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer, udgave 2007-4.  

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter