Vedrørende likvidationsudlodninger for indkomståret 2009 og tidligere år henvises til ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.G.20.1.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der foretaget ændringer i ABL § 2, bl.a. som følge af at der er sket ændringer i LL § 16 A og 16 B, og bestemmelserne i LL § 16 A og 16 B er samtidigt nyaffattet. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010. 

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der foretaget ændringer i LL § 16 A, stk. 2 og stk. 5. Ændringerne har virkning fra den 27. juni 2010. 

Ny tekst startVed lovforslag nr. 84, fremsat den 24. november 2010, er der fremsat forslag om, at LL § 16 A, stk. 3, ændres. Det foreslås at § 16 A, stk. 3, litra b, ophæves, og at der i stedet indsættes følgende:Ny tekst slut

Ny tekst startb) det modtagende selskab ejer mindre end 10. pct.af aktiekapitalen, er skattepligtig af udbytte, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvidrese, jf. § 2, ellerNy tekst slut

Ny tekst startc) den modtagende fysiske person er skattepligtig af udbydtter, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis denne del af lovforslaget vedtages, fremgår det af lovforslagets § 14, stk. 7, at ændringen skal have virkning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller senere.Ny tekst slut 

Ny tekst startDer er desuden i lovforslaget foreslået nogle konsekvensændringer i LL § 16 A, stk. 5.Ny tekst slut

Likvidationsudlodninger i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk. 1 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1. Det gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter ABL § 21, stk. 1 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, der har valgt, at gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i ABL), finder reglen i 1. pkt., kun anvendelse i det omfang, udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet, jf. ABL § 2, stk. 1. Ny tekst startVed lov nr. 724 af 26. juni 2010 er det ændret til aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 21. Ny tekst slut

Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Dette fremgår af LL § 16 A, stk. 3, jf. ABL § 2, stk. 2.  

Selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17, og opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal behandle likvidationsudlodninger efter de almindelige regler om beskatning af fortjenester eller tab ved afståelse af aktier mv., jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses skal beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1. Såfremt der dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, jf. afsnit S.G.20.1.2, behandles likvidationsudlodningen dog efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk 2.

Ilfg. LL § 16 A, stk. 2, nr. 2, medregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori udlodning sker og indtil ophørstidspunktet, fra en investeringsforening omfattet af ABL § 21, stk. 1 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger) til udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. LL § 16 C, stk 2 og stk. 14. Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er henvisningen til stk. 14 ændret til stk. 13. Der er alene tale om en konsekvensændring.  

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Se også TfS 1992, 21 LSR, hvor Landsskatteretten på baggrund af konkrete praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. december 1988. Se også TfS 1996, 535 ØLD.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for beslutningen om udlodningen og ikke beslutningen om likvidation, selskabets endelige opløsning eller selve udlodningen afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16 A, stk. 1 ske hos aktionæren som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

I SKM2001.11.ØLR blev det afgjort, at likvidationsudlodning fra et gensidigt brandassuranceselskab, hvori medlemmerne efter vedtægterne ikke ejede omsættelige andele og ikke tog andel i formuen ved udtræden, men alene ved ophør, er skattepligtig som personlig indkomst efter SL § 4 og PSL § 3, stk. 1. Udlodninger er således ikke skattefri efter SL § 5 eller omfattet af reglerne i ABL. En lignende afgørelse er truffet i SKM2001.417.VLR.

I SKM2004.259.HR blev det afgjort, at udlodning fra Fondsbørsvekselerernes Garantifond var skattepligtig efter SL § 4. Det blev ved afgørelsen taget i betragtning, at medlemmerne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, og at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue.  

Ny tekst startI SKM 2010.782.SR bekræftede Skatetrådet, at den beskrevne grænseoverskridende fusion kan gennemføres efter FUL § 15, stk. 4, og finder ikke, at det eventuelt kan udløse udlodningsbeskatning, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.Ny tekst slut

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0.

Se TfS 1985, 323 LR, som omhandler likvidation af et anpartsselskab, hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for beslutningen om udlodning, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet træffer flere beslutninger om udlodning i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab fordeles på de 2 regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår trufne beslutninger om udlodning. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de trufne beslutninger om udlodning.

Se TfS 1988, 706 LR om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev.

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes anskaffelsessum.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, idet det forudsættes, at der er tale om en reel afståelse.

I TfS 1998, 397 HRD er den tidligere praksis vedrørende fortolkning af den dagældende ABL § 1, stk. 2 (nu ABL § 2, stk. 1) blevet underkendt. Højesteret bemærkede følgende:

Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af ABL § 2, stk. 1 (tidl. ABL § 1, stk. 2), hvorefter en aktiepost skulle anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs måtte anses for sandsynliggjort, at den var værdiløs, har som anført af landsrettens mindretal hverken hjemmel i ordlyden af dagældende ABL § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i SL § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller fald i ejerperioden er uden betydning for indkomstopgørelsen. Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse. ABL § 2, stk. 1  (tidl. ABL § 1, stk. 2), må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.

Skattemyndighederne havde således ikke haft hjemmel til at nægte skatteyderen - der indtil selskabets endelige opløsning var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag. Afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skatteyder havde selvangivet tabsfradraget i 1988; samme år, hvori konkursboet var afsluttet.

Hvis der træffes beslutning om udlodning af likvidationsprovenu fra et likviderende selskab forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted - enten fordi beslutning om udlodning sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som aktieindkomst af den fulde udlodning uden fradrag af anskaffelsessum (når aktionærerne er personer). Hvis aktierne er omfattet af ABL § 19, sker beskatningen dog som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4, samt PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2. Er der tale om næringsaktier, omfattet af ABL § 17, sker beskatningen som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5. Det samme gælder aktier, omfattet af ABL § 19, såfremt de ville være omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19. 

I det år selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der eventuelt kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af hovedaktionæren, et aktionærlån, se TfS 1991, 288 ØLD.

Udlodninger af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger eller selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 2, samt ABL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen i SEL § 5 B, stk. 4, omhandler den situation, hvor en andelsforening, som er omfattet af beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, overgår til beskatning efter andre regler i SEL § 1, bortset fra SEL § 1, stk. 1, nr. 6. FUL § 12, stk. 3, omhandler fusion af andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og brugsforeninger og foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, hvor den modtagende forening er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4. Der henvises i øvrigt til afsnit S.B.3.2 og S.D.1.11.1.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 A og LL 16 B nyaffattet. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, dog tidligst for aktier som afstås den 22. april 2009 eller senere. Bestememlsen om dispensation i denne situation fremgår af den nye LL § 16 A, stk. 3, nr. 2.

I henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, kan told- og skatteforvaltningen, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens aktieindkomst. De beløb, der fritages for beskatning som udbytte, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2.

Der kan ikke gives dispensation, hvis det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL  § 2.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for disse aktier reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. Først ind-først ud reglen gælder også her. Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab, skal gennemsnitsmetoden normalt anvendes ved opgørelse af avance eller tab, jf. ABL § 24, stk. 1 og § 26, stk. 2, samt afsnit S.G.5.3 og S.G.5.4

Vedrørende udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe henvises til ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer, udgave 2007-4.  

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1. Udlodningen beskattes for personer som aktieindkomst, såfremt det udloddende selskab er skattepligtigt i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af ABL § 19, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1. Udlodninger fra selskaber, der er omfattet af ABL § 19, beskattes dog som kapitalindkomst, jf. PSL § 1, stk. 1, nr. 4, samt PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2. Er der tale om næringsaktier, omfattet af ABL § 17, sker beskatningen som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5. Det samme gælder aktier omfattet af ABL § 19, såfremt de ville være omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19.

Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jf. TfS 1993.131.ØLD, TfS 1984.57.LSR, TfS 1988.454.LSR og TfS 1994.299.LR.

Selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17, og opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, skal behandle udlodninger efter de almindelige regler om beskatning af fortjenester eller tab ved afståelse af aktier mv., jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

I SKM2010.223.SR bekræfter Skatterådet, at de foretagne omstruktureringer i perioden 12. oktober 2007 - 6. april 2009, fortsat er skattefrie, såfremt A Holding ApS frasælger sine anparter i X ApS til de to øvrige anpartshavere. Endelig bekræfter Skatterådet, at der i stedet for salg, kunne foretages salg til udstedende selskab eller gennemføres en kapitalnedsættelse med udlodning, uden det udløser skat for A Holding ApS.

Skatterådet har i SKM2008.572.SR bekræftet, at en udlodning til et selskab skulle behandles som en almindelig udlodning, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, idet der ifølge det oplyste ikke foretages en kapitalnedskrivning eller salg af aktier til det udstedende selskab samtidig med den påtænkte udlodning. Værnsreglen i LL § 16 A, jf. LL § 16 B, fandt derfor ikke anvendelse.

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men når fortjeneste eller tab ved en senere afståelse skal opgøres ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, jf. afsnit S.G.5.4, indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning. Det gælder dog kun, såfremt udlodningen medfører beskatning af udlodningsbeløbet, jf. princippet i SKM2007.29.HR, der vedrører delsalg til det udstedende selskab. I den sag var der som følge af eksemptionsprincippet i dobbeltbeslatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke sket beskatning ved afståelsen, og anskaffelsessummen kunne derfor ikke anses for bevaret.

SKM2003.486.HR. Selskabet, der havde mistet hovedparten af egenkapitalen, besluttede på en ekstraordinær generalforsamling i 1990 at konvertere 4 aktionærers tilgodehavender til aktiekapital. Samtidig blev det besluttet at nedsætte aktiekapitalen til dækning af selskabets underskud. Højesteret fandt, at rekonstruktionen af det familieejede selskabs kapitalforhold, hvorved et underskud blev udlignet ved en kapitalnedsættelse i forbindelse med tilførsel af ny kapital ved en kapitalforhøjelse, som forudsatte, at aktierne blev tegnet mindst til pari, skattemæssigt måtte bedømmes således, at det var den hidtidige - og ikke den nytegnede - aktiekapital, som måtte anses for ligeligt nedsat. 

Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i virksomhedsomdannelsesloven.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 A nyaffattet. Reglen om dispensation ved kapitalnedsættelse fremgår af den nyaffattede LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, dog tidligst for aktier som afstås den 22. april 2009 eller senere.

Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, lita b, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som almindelig indkomst mod at fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. 

Normalt vil tilladelse forudsætte, at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke blot et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lign.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (indenfor cirka 1 1/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes. Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men nedskrivningen - eventuelt i forbindelse med nytegning - finder sted for at bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation.

Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler. 

Af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skatteflugt) fremgår, at dispensationspraksis fremover strammes, således at ikke alene selskabets forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks. besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller et EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger vedrørende personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier, der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat 1990.5.393.

De udloddede beløb skal betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres.

Vedrørende afståelsessummer ved afståelse af aktier til det udstedende selskab for indkomståeret 2009 og tidligere år henvises til ligningsvejledmningen 2009-2, afsnit S.G.20.3

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 B nyaffattet. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, dog tidligst for aktier som afstås den 22. april 2009 eller senere.

Ny tekst startVed lovforslag L 84, fremsat den 24. november 2010. er der foreslået ændringer i LL § 16 B, stk. 2.  Der foreslås følgende ændringer:Ny tekst slut

Ny tekst startI LL § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra a, udgår "eller"  og desuden foreslås at LL § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra b ophæves, og at der i stedet indsættes følgende:Ny tekst slut

Ny tekst startb) det afståede selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres,, jf. § 2, og udlodningen omfattes af SEL §2, stk. 1, litra c, ellerNy tekst slut

Ny tekst startc) den afstående fysiske person er skattepligtig af udbytter, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis denne del af lovforslaget vedtages, fremgår det af lovforslagets § 14, stk. 7, at ændringen skal have virkning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller senere.Ny tekst slut

Udgangspunktet er, at afståelsessummer ved afståelse af aktier til det udstedende selskab i henhold til LL § 16 B, stk. 1, skal medregnes til den skattepligtige indkomst på samme måde som udbytte. Det er hele afståelsessummen, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan ikke fradrages.

Følgende afståelser af aktier mv. til det udstedende selskab beskattes dog som en afståelse af aktier:

  • Aktier, der er omfattet af LL § 7 A, aktier omfattet af LL § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegninggsret omfattet af LL § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af LL § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhveve disse. Det er en betingelsde, at medarbejderen ikke er hovedaktionær i selsabet efter ABL § 4. Se LL § 16 B, stk 2, nr. 1.
  • Aktier, der afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 2.
  • Aktier m.v., der er omfattet af ABL § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 3.
  • Afståelse af aktier omfattet af ABL § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4.
  • Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5. Sælgeren kan dog, når afståelsen ikke omfatttes af LL § 16 B, stk. 2, nr. 2-4, overfor skattemyndighederne tilkendegive, at salget skal være omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker. Se LL § 16 B, stk. 3. 
  • Ved afståelser, hvor Told- og Skatteforvaltningen har givet tillaldelse til at tilbagesalget anses for en afståelse. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.  Afståelse af tegningsretter til aktier, omfattet af LL § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 4.
  • I henhold til KSL § 65, stk. 1, skal der indeholdes udbytteskat på 28 pct. ved et selskabs opkøb af egne aktier. Fra og med 1. januar 2012 skal der indeholdes 27 %. Dette fremgår af lov nr. 459 af 12. juni 2009. Ifølge KSL bek. (bek. nr. 1247 af 11. december 2009) § 31, stk. 1, nr. 6 gælder dette dog ikke, såfremt der afleveres en meddelt dispensation efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2 eller LL § 16 B, stk. 2, nr. 6, jf. afsnit S.G.20.3.3.

    For fuldt skattepligtige aktionærer vil indeholdelsen af udbytteskat alene betyde, at der betales en foreløbig skat, der modregnes i aktionærens endelige skattetilsvar for det indkomstår, hvor hele afståelsessummen indtægtsføres.

    For begrænset skattepligtige aktionærer vil den indeholdte udbytteskat på 28 pct. udgøre en endelig skat, jf. KSL § 2, stk. 5. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, vil aktionæren dog typisk have krav på en hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.

    Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, og afståelsen er omfattet af LL § 16 B, stk. 1, jf. ovenfor, skal hele afståelsessummen for personer beskattes som aktieindkomst, jf. LL § 16 B, stk. 1 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2. Er aktierne omfattet af ABL § 19, sker beskatningen dog som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5, samt PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2. Er der tale om næringsaktier, omfattet af ABL § 17, sker beskatningen som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5. Det samme gælder afståelsessummer vedrørende aktier, omfattet af ABL § 19, såfremt de ville have været omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19. 

    Afståelsessummen ved salg af konvertible obligationer til det selskab, der har udstedt dem, og indløsningssummen ved selskabets indløsning forud for det fastsatte indløsningstidspunkt beskattes som udbytte i henhold til LL § 16 B. Det samme gælder indfrielse til en anden kurs end den oprindeligt aftalte. LL § 16 B finder ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Se i øvrigt om konvertible obligationer afsnit S.G.13. Se TfS 1994.354.ØLD.

    Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab. Se nærmere i afsnit S.G.10.

    Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se TfS 1987, 453 DEP. Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres efter LL § 16 B, stk. 2, TfS 1988, 326 DEP. Dispensationsmuligheden fremgår nu af LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.     

    Uanset LL § 16 B, stk. 1, er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, skattefri for modtageren, jf. LL § 16 B, stk. 5.I KSL § 65 A, stk. 2, er indsat en særlig regel vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst i tilfælde, som er omfattet af LL § 16 A og § 16 B, hvis der ved anskaffelsen af aktierne eller anparterne er beregnet en negativ anskaffelsessum i forbindelse med anvendelsen af loven om skattefri virksomhedsomdannelse. 

    • Ny tekst startI SKM2010.824.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 ikke kunne ske skattefrit, men skulle behandles efter reglerne i ABL. (Sagen angik indkomståret 2009.)Ny tekst slut
    • I SKM2010.437.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at LL § 16 B, stk. 2, vil finde anvendelse for aktier erhvervet ved udnyttelse af køberetter til aktier omfattet af LL § 7 H eller LL § 28, hvis det ikke ved udstedelsen af aktier er betinget, at aktierne kun kan tilbagesælges til det udstedende selskab.
    • I SKM2010.223.SR bekræfter Skatterådet, at de foretagne omstruktureringer i perioden 12. oktober 2007 - 6. april 2009, fortsat er skattefrie, såfremt A Holding ApS frasælger sine anparter i X ApS til de to øvrige anpartshavere. Endelig bekræfter Skatterådet, at der i stedet for salg, kunne foretages salg til udstedende selskab eller gennemføres en kapitalnedsættelse med udlodning, uden det udløser skat for A Holding ApS.
    • Skatterådet har i SKM2008.328.SR fastslået, at aktierne i et modtagende selskab i en omvendt lodret skattepligtig fusion skattemæssigt anses for at være tilbagesolgt til det udstedende selskab, jf. LL § 16 B, stk. 1. Dette gør sig ikke gældende, hvis fusionen gennemføres som skattefri.

     

    Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte.

    Når fortjenesten eller tabet ved et senere salg af de beholdne aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. afsnit S.G.5.3. og S.G.5.4, medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab fortsat ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

    Det gælder dog kun, såfremt udlodningen medfører beskatning af udlodningsbeløbet, jf. SKM2007.29.HR. I den sag var der som følge af eksemptionsprincippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke sket beskatning ved afståelsen, og anskaffelsessummen kunne derfor ikke anses for bevaret.

    Hvis den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, opgjort efter VOL § 4, stk. 2-4, udgør et negativt beløb, forhøjes afståelsessummen efter LL § 16 B med et beløb svarende til den negative værdi. Det samme gælder en udlodning omfattet af LL § 16 A, hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen. For begrænset skattepligtige gælder reglen i KSL § 65 A stk. 2.

    Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke skal ske beskatning af afståelsessummen efter LL § 16 B, stk. 1, men at fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

    Dispensation kan gives, når afståelsen af aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1.

    LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

    Ifølge LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2, skal aktiernes afståelsessum for personer medregnes i aktieindkomsten som udbytte, når der er tale om tilbagesalg til udstedende selskab (og salget ikke er omfattet af undtagelserne til beskatning efter LL § 16 B, stk. 1, jf. afsnit S.G.20.3.1). Se dog afsnit S.G.20.3.1 vedrørende aktier omfattet af ABL §§ 17 eller 19.

    Således som bestemmelserne er formuleret, ses der ikke at være mulighed for at give en delvis dispensation. Hvor der f.eks. sker tilbagesalg til overkurs, er der således ikke hjemmel til at give dispensation ifølge LL § 16 B, stk. 2, nr. 6, for så vidt angår den del af afståelsessummen, der svarer til aktiernes handelsværdi og beskatte den overskydende del (overkursen) som udbytte.

    Der vil derfor ved afgørelsen af, om der skal gives dispensation, blive lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som et alternativ til udlodning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen.

    Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier i selskabet. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater. Det skal bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

    I TfS 1986, 449 DEP gav Skattedepartementet dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.

    I SKM2008.525.SKAT gav SKAT afslag på en anmodning om dispensation efter LL § 16 B, stk. 2 (nu nr. 6). Der var ansøgt om dispensation ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, som skete i forbindelse med en omvendt lodret skattepligtig fusion. Da aktionæren i forbindelse med aktiesalget ophørte med at eksistere, gav det efter SKAT's opfattelse ikke nogen mening at vurdere, om selve aktionæren reelt havde opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet. Efter SKAT's opfattelse var det derfor nødvendigt at bedømme aktionærindflydelsen på grundlag af en samlet vurdering af koncernens og aktionærens forhold, og da aktionærindflydelsen i det aktieudstedende selskab fuldt ud bevaredes indenfor koncernen, var betingelserne for dispensation efter SKAT's opfattelse ikke opfyldt. 

    I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at udlodningen omfattes af aktieavancebeskatningsloven, herunder eventuelt af ABL § 18. Det samme gælder for selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

    For så vidt angår aktionærer hjemmehørende i udlandet henvises til afsnit S.G.20.2.2, om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 309 af 25. maj 1987.