Køber aktionæren aktier af selskabet til en lavere pris end handelsværdien, beskattes aktionæren af forskellen mellem købsprisen og handelsværdien som udlodning, og aktionæren kan benytte handelsværdien som anskaffelsessum ved opgørelsen af den skattemæssige avance/tab ved videresalg af aktierne. Selskabet skal i givet fald medregne avance/tab ved aktiesalget opgjort i forhold til handelsværdien.

Ved indrømmelse af fortegningsret til konvertible obligationer med særlige gunstige bestemmelser om forrentning og indløsning kan der foreligge maskeret udlodning.

LSRM 1967, 10 LSR : Hovedaktionærens køb af aktier til underpris fra det af ham beherskede aktieselskab anset for maskeret udlodning.

I TfS 1989, 164 LSR fandt Landsskatteretten, at de forpligtelser, som et aktieselskab skulle påtage sig dels i forbindelse med et påtænkt arrangement med hensyn til tegning af konvertible obligationer til en fikseret lav kurs og dels med hensyn til forrentning og indløsning, måtte anses for ganske usædvanlige og uden forretningsmæssig begrundelse. Formålet med dispositionen ansås derfor at være at tilføre klageren midler, der hidrørte fra det af hende dominerede aktieselskab.

TfS 1997, 198 ØLD : Eneanpartshaver A solgte d. 31. juli 1985 50 pct. af kapitalen i sit selskab til selskabets direktør B for 1 kr. I 1986 købte B resten af kapitalen for 10.000 kr., ligesom han, der nu var eneanpartshaver, overtog en fordring på 2,8 mio. kr., som A havde på selskabet. D. 31. januar 1986 udstedte en bank efter ordre fra selskabet en garanti for en del af fordringen på 50.000 USD, og banken udbetalte d. 31. oktober 1986 beløbet. Modværdien af de 50.000 USD eller 349.188 kr. blev debiteret selskabets konto i banken. Landsretten fandt det godtgjort, at der var en så nær forbindelse - både tidsmæssigt og i øvrigt - mellem aftalen om B's erhvervelse i 1986 af A's resterende anparter og hans fordring mod selskabet samt den garanti for en del af fordringen, som blev stillet af selskabet inden og indfriet efter aftalens indgåelse, at garantibeløbet måtte anses for en del af A's vederlag for overdragelsen af de resterende anparter og fordringen til B. Under disse omstændigheder måtte garantibeløbet på 50.000 USD eller 349.188 kr. anses for maskeret udlodning fra selskabet til B.

Sælger aktionæren aktier til selskabet til overpris, beskattes overprisen som almindelig indkomst hos aktionæren, idet den er at betragte som en udlodning fra selskabet, mens aktieavancen opgøres på grundlag af handelsværdien. Selskabet kan som anskaffelsessum kun benytte handelsværdien, ikke den faktisk erlagte købesum.

Om et tilfælde, hvor en betaling benævnt som provision til den tidligere hovedaktionær blev anset for en merpris for aktierne, blev merprisen beskattet som maskeret udlodning, se TfS 1995, 561 ØLD.

Ved værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, skal værdiansættelsen for unoterede aktier ske efter aktiernes handelsværdi. Såfremt en handelsværdi for aktierne ikke i øvrigt kan udfindes, vil en kurs udregnet efter Ligningsrådets retningslinier for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.

En kurs, der er opgjort i overensstemmelse med de nævnte regler, kan ligeledes danne grundlag for aktiernes værdiansættelse, når aktierne overdrages. En række forhold kan dog medføre, at kursen anses for uegnet som udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel. Som eksempel kan nævnes en efter selskabets forhold usædvanlig ændring i selskabets udbyttepolitik eller skattemæssige af- og nedskrivninger. I sådanne tilfælde kan skattekursen ikke anses for at udgøre handelsværdien.

Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) beregnes der ikke længere formueskattekurser for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997, 599 TSS hvor det fremgår, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet. Til brug herfor er der meddelt kapitaliseringsfaktorer, som fremgår af SKM2009.804.SKAT og gælder fra 1. januar 2008.Om selve kursberegningen henvises til LV 1997 Almindelig del afsnit A.H. sammenholdt med SKM2001.330.LR / SKM2003.98.LR. I de situationer, hvor retningslinierne for beregning af skattekursen kan danne grundlag for aktiernes værdiansættelse i en overdragelsessituation, indebærer dette normalt følgende:

Hvis der handles aktier i november 2003 for et selskab med kalenderårsregnskab, bruges til kursberegningen selskabets status 31. december 2002 og de kapitalisationsfaktorer, der bruges til skattekursberegningen 1. januar 1999.

Foregår handelen i december 2003 for samme selskab, bruges status 31. december 2003 og faktorerne brugt til kursberegning 1. januar 2003.

Handles der i januar 2004, skal der for et selskab med kalenderårsregnskab bruges status 31. december 2003 og faktorerne, der er brugt ved skattekursberegningen 1. januar 2004.

Når retningslinierne for beregning af skattekursen kan danne grundlag for aktiernes værdiansættelse i en overdragelsessituation, forudsættes det, at berigtigelsen af købesummen sker kontant.

Om krydsende aktiesalg til søsterselskaber, TfS 1988, 404 LSR, hvor der ikke blev statueret maskeret udbytte ved to skatteyderes salg af aktier i to søsterselskaber, i hvilke skatteyderne tilsammen ejede hele aktiekapitalen. Se også TfS 1990, 341 LSR.

SKM2002.424.LSR : En eneanpartshaver A havde ved købsaftale erhvervet alle anparterne i selskabet B. A havde oplyst, at betalingen for anparterne var sket via et mellemregningsforhold mellem sælgeren og A´s fader. Der var imidlertid ikke fremlagt nærmere dokumentation for mellemregningsforholdets opståen og afvikling. A blev derfor anset for skattepligtig af 125.000 kr. som maskeret udbytte i forbindelse med køb og salg af anparter i selskabet B.

SKM2003.3.HR : Højesteret fandt, at det beløb, som et selskab betalte, var vederlag for overdragelse af 50% af aktierne i selskabet, og at beløbet retteligt skulle have været betalt af selskabets aktionærer. Der var derfor ikke tale om en driftsomkostning.

I SKM2005.65.HR købte skatteyderen 90% af aktiekapitalen af et underskudsselskab for kr. 135.000; og videresolgte samme dag aktierne for kr. 2.702.889. Skatteyderen var reelt hovedaktionær i såvel det købende som det sælgende selskab. De resterende 10% af aktierne i det selskab, der blev overdraget blev til samme kurser købt og solgt af den person, som reelt ejede de resterende 10% af det selskab, der solgte aktierne til skatteyderen. Skatteyderen gjorde gældende, at springet mellem købsprisen og salgsprisen hang sammen med, at han gav det købende selskab en mundtlig garanti, mod at der bestod forpligtelser for det selskab, der blev overdraget. Garantien fremgik imidlertid ikke af den skriftlige købsaftale, hvoraf det fremgik, at overdragelsen i enhver henseende skete uden ansvar for sælger bortset fra vanhjemmel. Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at aktiernes værdi ved købet alene havde udgjort kr. 150.000. Landsretten henviste til, at der forelå et ubestridt interessefællesskab og til den store forskel på købs- og salgsprisen. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden og beskattede derfor skatteyderen af maskeret udlodning. Højesteret stadfæstede landsrettens dom under henvisning til landsrettens begrundelse.

I SKM2006.695.ØLR ejede sagsøgeren via et holdingselskab samtlige anparter i H1 Danmark ApS. Anparterne blev solgt med 50% til sagsøgeren og 50% til hans bror, der var direktør i selskabet, til kurs 5. Skattemyndighederne ansatte markedsværdien af anparterne skønsmæssigt til kurs 90 og beskattede sagsøgeren af maskeret udlodning af forskelsværdien ved salget til ham selv som til broderen. Der blev afholdt syn og skøn i sagen, hvor syns- og skønsmanden fastslog, at selskabets indre værdi kunne opgøres til kurs 42, men at selskabets markedsværdi ved salg til uafhængig tredjemand for det første måtte antages at være meget begrænset eller sandsynligvis kurs 0, samt at syns- og skønsmanden anså det som meget tvivlsomt, om der overhovedet måtte antages at være et marked, hvor de to 50%-anpartsposter i selskabet kunne afhændes. Skatteministeriet nedsatte sin påstand svarende til, at der alene skulle ske beskatning af maskeret udlodning svarende til kurs 42. Landsretten fandt, at markedsværdien ved værdiansættelsen af anparterne ikke var relevant, men at anparterne derimod skulle værdiansættes ud fra den værdi, som anparterne havde for sagsøgeren. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet mod at anerkende, at den foretagne forhøjelse blev nedsat fra kurs 90 til kurs 42. For så vidt angår beskatning af maskeret udlodning hos sagsøgeren vedrørende den fordel, der var tilgået hans bror, stadfæstede landsretten den foretagne dobbeltbeskatning, dog således at den maskerede udlodning ligeledes blev nedsat svarende til, at kursen på anparterne var kurs 42.

I SKM2008.211.HR ansås et køb af et anpartsselskab for sket til underpris, og der var derfor tale om maskeret udlodning fra det sælgende aktieselskab. Køberne af anparterne var eneaktionæren og hans bror, og eneaktionæren blev beskattet af hele formuefordelen som maskeret udlodning - også for så vidt angår den del, der var tilfaldet hans bror, idet denne formuefordel havde passeret hans økonomi. Ved ansættelsen af værdien af anparterne var det ikke handelsværdien, men den højere indre værdi, der skulle lægges til grund, eftersom der ikke var et egentligt marked for anparter i et selskab af den omhandlede karakter.

I SKM2008.785.BR havde skattemyndighederne foretaget en skønsmæssig ansættelse af kursen på majoritetsanparter solgt af sagsøgeren (selskab) til hovedaktionæren og dennes hustru. Retten fandt, at salget var sket til underkurs, og myndighedernes skøn over handelsværdien, der svarede til den kurs, som 2 medarbejdere købte minoritetsanparter til godt 2 måneder senere, kunne ikke tilsidesættes.

Ny tekst startI SKM2010.453.ØLR blev et beløb svarende til differencen mellem overdragelsessummen og markedsprisen i forbindelse med overdragelsen af et dansk selskabs anparter i et litauisk joint venture selskab til det danske selskabs hovedanpartshaver, anset for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren. Sagsøgeren anførte, at anparterne var tilbageført, da overdragelsen var en nullitet/ugyldig, hvilket skyldtes, at overdragelsen, bl.a. pga. af manglende iagttagelse af reglerne om forkøbsret, var anfægtet af den litauiske selskabsdeltager. I det danske selskabs årsrapport fremgik, at tilbageførelsen af anparterne var begrundet i uenighed med ligningsmyndighederne om værdiansættelsen. Landsretten lagde til grund, at tilbageførelsen var sket af de i årsrapporten anførte grunde, hvorefter overdragelsen ikke skulle anses for en nullitet. Landsretten fandt endvidere ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at den litauiske medejer så tidligt som anført skulle have modsat sig overdragelsen, herunder at modstanden skulle være begrundet i et ønske om at udnytte forkøbsretten. Endelig udtalte landsretten, at der, ikke mindst når der er tale om aktieoverdragelser mellem interesseforbundne parter, må stilles ikke ubetydelige krav til beviserne for, at de faktiske omstændigheder er anderledes, end dokumenterne angiver. Ny tekst slut

Overdragelse mellem interesseforbundne parter
Den nedenfor beskrevne hjælperegel finder anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer. Hjælpereglen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af reglerne om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

Børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.

Aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages til samme værdi som kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til den unoterede aktieklasse, på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for aktierne i den børsnoterede aktieklasse, navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet. I så fald foretages en konkret vurdering af værdien af den unoterede aktieklasse.

Værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, f.eks. fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Hjælpereglen
Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den senest bekendtgjorte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.I.4.1.2.

Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

Hjælpereglen finder anvendelse på sager, hvor der endnu ikke er truffet en afgørelse, og hvor de skattepligtige vælger at anvende denne anvisnings regler.