Aktieindkomst
For personer er den praktiske hovedregel, at udbytte beskattes som aktieindkomst, som afgrænses ved § 4 a, stk. 1, i personskatteloven. Ifølge PSL § 4 a, stk. 4, indgår aktieindkomst ikke i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i PSL § 4 a er udtømmende.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 1, omfatter aktieindkomst det samlede beløb af:

  1. Aktieudbytte efter LL § 16 A samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
  2. Afståelsessummer efter LL § 16 B samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4 eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
  3. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1. pkt., LL § 16 C, stk. 5, nr. 1, og LL § 16 C, stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt.
  4. Fortjeneste og tab efter ABL §§ 12-14Ny tekst start, fortjeneste efter aktieavancebeskatningsloven § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningsloven § 17 A.Ny tekst slut

Udbytterne anses for udloddet efter et FIFO-princip.

Udbytte hjemtaget skattefrit efter Ligningslovens § 16 H, stk. 13, berettiger ikke til nedslag for udenlandsk kildeskat efter ligningslovens § 33 eller efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale. Dette følger af, at nedslag for udenlandsk kildeskat aldrig kan overstige den danske skat (nul), der falder på udbyttet. Der vil endvidere ikke i praksis - fordi den danske skat er nul - kunne gives nedslag efter ligningslovens § 33 G.

Eksempel på anvendelsen af ligningslovens § 16 H:

En person (P) erhverver i år 1 alle aktierne i et CFC-selskab, som undergives en beskatning med 10 %. Aktierne er erhvervet til kurs 100. Selskabet opnår i år 1-4 årligt en finansiel indkomst på 1000, der beskattes hos P som CFC-indkomst - i år 4 dog kun med 750, da P den sidste dag i år 3 sælger 25 % af aktierne til kurs 200. I år 5 er CFC-indkomsten negativ. Den udenlandske stat er efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskåret fra at beskatte aktieavancen. P modtager følgende udlodninger fra selskabet, idet der opkræves udenlandsk kildeskat med 5 % af bruttoudbyttet:

 År Udbytte Dansk CFC-skat Udl. selskabsskat Udl. kildeskat
 1 240 340 100 12
 2 150 340 100 7,5
 3 240 340 100 12
 4 500 255 75 25
 5 100 0 0 5

Udbyttet undergives følgende skattemæssige behandling i Danmark:

År 1: Udbyttet på 240 kan hjemtages skattefrit efter ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske skat, der skal betales efter fradrag for udenlandsk selskabsskat, er 240 (340-100). Den udenlanske kildeskat skal ikke fragå ved opgørelsen efter ligningslovens § 16 H. Der gives ikke nedslag for den udenlandske kildeskat.

År 2: Udbyttet på 150 kan hjemtages skattefrit efter ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske skat, der skal betales efter fradrag for udenlandsk selskabsskat, er 240. De resterende 90, der ikke hjemtages skattefrit, overføres til et senere indkomstår.

År 3: Udbyttet på 240 hjemtages skattefrit i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske CFC-skat, der skal betales efter fradrag af udenlandsk selskabsskat, er 240. Der gives ikke nedslag for den udenlandske kildeskat.

År 4: Der kan skattefrit hjemtages udbytte svarende til 270 (90 fra år 2 og 180 fra år 4). Der gives nedslag for den udenlandske udbyttekildeskat svarende til den udenlandske kildeskat på 5 %, der kan henføres til de 230 (500-270), dvs. 11,5.

År 5: Der skal ikke betales CFC-skat. Underskuddet på 100 kan ikke modregnes i anden indkomst, men alene fremføres til brug for senere år. Der gives nedslag for den udenlandske kildeskat på 5 %.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 2, omfatter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1-4, ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk.

Skat af aktieindkomst

Ifølge PSL § 8 a beregnes skat af aktieindkomst for indkomståret , der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 28 pct. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomståret udløb, er bundgrænsen det dobbelte beløb, dvs. for indkomståret  96.600 kr.

Aktieindkomst over 48.300 (indkomståret 2010-niveau) beskattes med 42 pct.

Indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter KSL § 67. Dette betyder, at f.eks. skatteværdien af renteudgifter, ligningsmæssige fradrag eller personfradrag ikke kan modregnes i skatten. Såfremt selskabet ikke har indeholdt udbytteskat, f.eks. i tilfælde med maskeret udbytte, opkræves skatten som restskat.

Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbene (grundbeløbet for indkomståret 2010), indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter KSL § 65, modregnes i slutskatten efter KSL § 67.

Såfremt den indeholdte udbytteskat på 28 pct. af udbytterne overstiger 28 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Om den skattemæssige behandling af tab ved salg af aktier, henvises til afsnit S.G.3.1.2.1., ved salg af aktier, henvises til afsnit S.G.3.1.2.2.

Om beskatning af forbeholdt udbytte i forbindelse med aktiesalg henvises til afsnit S.G.2.4.3.

Om dobbeltbeskatningslempelse bemærkes, at den særligt beregnede skat af udbytteindkomst ikke indgår i lempelsesberegningen, idet der ikke indgår udenlandsk indtægt ved opgørelsen af udbytteindkomst, se Skattedepartementets afgørelse i TfS 1992, 538 DEP.

Kapitalindkomst
Følgende udbytter m.v. beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4:

PSL § 4, stk. 1, nr. 4: Skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.1-8, der ikke er aktieindkomst efter PSL § 4 a.

PSL § 4, stk. 1, nr. 5: Skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19, 21, stk. 1 og 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a.

PSL § 4, stk. 1, nr. 5 a: Skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten, jf. Ligningslovens § 33 G.

Det beløb, der kan eftergives, er maksimeret til det beløb, hvormed summen af

  • det beløb, som det udbyttegivende selskab (rent faktisk) har udredt i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og
  • det beløb, som den skattepligtige (rent faktisk) har udredt i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

    overstiger summen af

  • de beløb, der skulle have været udredt i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Såfremt der er indgået en DBO med den stat, hvor det udbyttegivende selskab er eller har været hjemmehørende, kan der ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, indregnes større skattebeløb end det, som den pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære, jf. LL § 33 G, stk. 2.

Personlig indkomst
Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i PSL § 4, stk. 1 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. PSL § 4, stk. 3.

PSL § 4, stk. 4: Uanset bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B fra andelsforeninger omfattet af ABL § 18 til den personlige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Hvis udlodningen udgør normal forrentning, er den kapitalindkomst.

PSL § 4, stk. 5: Uanset bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af ABL § 17 (næringsaktier), til den personlige indkomst.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter