Ifølge Ligningsloven (LL) § 16 A, stk. 1 medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog nedenfor om udlodninger, der behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.,
udlodninger, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for modtageren samt de særlige regler for hovedaktionærer m.m.

Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog nedenfor om udlodninger, der behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, , Ny tekst startder er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 21Ny tekst slut, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og Ny tekst start13.Ny tekst slut

3) Den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller Ny tekst start13Ny tekst slut, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.

Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:
1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af det ovenfor i 2) nævnte, eller

  • det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller
  • det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2.

2. Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår

  • De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i 1.
  • Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3. Udlodning som nævnt i 2., hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1) Friaktier og friandele.

2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

3) Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13. Den skattefrie del af udlodningerne opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, Ny tekst startstk. 4, 1.-4. pkt., Ny tekst slutstk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. Ny tekst startstk. 4, 1.-4. pkt. Ny tekst slut Den skattefrie del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 4.

Ny tekst startOm LL § 16 C. Se afsnit S.F.3.Ny tekst slut

Ny tekst startOm SEL § 5 B, stk. 4, henvises til afsnit S.B.3.2. Om FUL § 12, stk. 3, se afsnit S.D.1.11.1. Ny tekst slut

Særlige regler for hovedaktionærer m.m.:

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt. 

Udlodninger fra selskabet betragtes som udbytte, uanset under hvilken betegnelse og uanset i hvilken form udlodningen finder sted.

I TfS 1999, 257 LR foretog et udenlandsk selskab strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession, jf. FUL § 15 b, stk. 5, sådan at en del af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i moderselskabet blev overført til de nyligt modtagne aktier i datterselskabet. Der var i den forbindelse henvist til, at slutresultatet af strukturændringen svarede til, hvad tilfældet ville være ved en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens regler. Ligningsrådet imødekom ikke ansøgningen, idet aktierne i datterselskabet ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A.

Til indkomsten skal medregnes udbytte såvel fra danske som fra udenlandske selskaber.

Ved indkomstopgørelsen skal aktionæren medregne det fulde deklarerede udbytte, altså også den eventuelt tilbageholdte udbytteskat. Se afsnit S.F.1.2 og afsnit S.F.1.3.

Likvidationsudlodning
Likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal som udgangspunkt beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1. Der er dog en række undtagelser til hovedreglen, jf. nærmere S.G.20.1.

Dog henregnes udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3 til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Se desuden TfS 1997, 641 LSR omtalt i afsnit S.F.2.2.4.2, hvor hævninger i selskabet blev beskattet som løn.

I nogle situationer er det relevant at undersøge, hvorvidt der overhovedet kan siges at være tale om likvidationsprovenu i aktieavancebeskatningslovens forstand. Se nærmere herom SKM2001.11.ØLR og SKM2001.505.LR og afsnit S.G.1.2, hvor der nærmere er redegjort for de to afgørelser.

Om den skattemæssige behandling af likvidationsudlodninger - herunder tidspunktet for et selskabs endelige opløsning i relation til aktionærerne, se afsnit S.G.20.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LL § 16 A, stk. 3, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, se afsnit S.G.20. For så vidt angår indeholdelse af udbytteskat i situationer, hvor der er opnået dispensation, har Told- og Skattestyrelsen i ToldSkat Nyt 1992, nr. 15, side 425 meddelt, at der ikke stilles krav om indeholdelse af udbytteskat, når der er opnået dispensation efter LL § 16 A, stk. , før det tidspunkt, hvor der ellers ville være indtrådt indeholdelsespligt efter KSL § 65.

Fondsaktier (friaktier)
Tildeling af fondsaktier er skattefri efter LL § 16 A. Indkomstbeskatning vil kunne forekomme ud fra et gavesynspunkt, hvis en aktionær som følge af afkald fra medaktionærer modtager fondsaktier ud over det, der tilkommer ham i kraft af hans aktiebesiddelse, se UfR 1958, 1164 HRD.

Det er ikke nogen forudsætning for skattefrihed efter LL § 16 A, at der er tale om nyudstedte aktier. Reglen finder også anvendelse, hvor et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse, se TfS 1991, 467 LR, eller hvor der sker forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi. Om fondsaktier i øvrigt se afsnit S.G.2.1.2 og S.G.2.7.

Salg af aktier til det udstedende selskab
Ved afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt aktierne, beskattes afståelsessummen efter LL § 16 B, stk. 1, som almindelig indkomst, dvs. som udbytte.

Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

Efter LL § 16 B, stk. 2, er der mulighed for dispensation ved salg af aktier til det udstedende selskab. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter aktieavancebeskatningsreglerne. (Om indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor der er opnået dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, se ToldSkat Nyt 1992, nr. 15, side 425.)

LL § 16 B, indeholder nogle undtagelser, idet beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren. Om SEL § 5 B, stk. 4, henvises til afsnit  S.B.3.2. Om FUL § 12, stk. 3, se afsnit S.D.1.11.1.

Om den skattemæssige behandling ved salg af aktier til det udstedende selskab henvises i øvrigt til afsnit S.G.20.3. Om selskabers salg af aktier til det udstedende selskab henvises til afsnit S.C.1.2.4.2.

I SKM2002.678.VLR blev et aktieselskab i forbindelse med tilbagekøb af egne aktier forpligtet til at indeholde og indbetale udbytteskat, jf. kildeskattelovens §§ 65 og 66, men i tillid til en urigtig tilkendegivelse herom fra kommunen undlod aktieselskabet at indbetale udbytteskatten. Dette medførte, at aktieselskabet blev pålagt at betale renter i medfør af kildeskattelovens § 63, stk. 2. Efter en samlet vurdering fandt Vestre Landsret, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde aktieselskabet, at selskabet havde disponeret i tillid til, at tilkendegivelsen fra kommunen var korrekt, hvorfor aktieselskabet kunne støtte ret på tilkendegivelsen, i den forstand, at selskabet ikke skulle betale den omtvistede rente.

Beskatning af aktieudbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, dvs. at aktionæren skal medtage udbyttet ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Aktieudbytte beskattes således på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. At udbyttet først kan kræves udbetalt det følgende år er uden betydning for beskatningstidspunktet, jf. også LSRM 1962, 98 LSR. Acontoudbytte, som forekommer i enkelte selskaber, beskattes i udbetalingsåret.

Aktieindkomst
For personer er den praktiske hovedregel, at udbytte beskattes som aktieindkomst, som afgrænses ved § 4 a, stk. 1, i personskatteloven. Ifølge PSL § 4 a, stk. 4, indgår aktieindkomst ikke i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i PSL § 4 a er udtømmende.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 1, omfatter aktieindkomst det samlede beløb af:

  1. Aktieudbytte efter LL § 16 A samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
  2. Afståelsessummer efter LL § 16 B samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4 eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
  3. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1. pkt., LL § 16 C, stk. 5, nr. 1, og LL § 16 C, stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt.
  4. Fortjeneste og tab efter ABL §§ 12-14Ny tekst start, fortjeneste efter aktieavancebeskatningsloven § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningsloven § 17 A.Ny tekst slut

Udbytterne anses for udloddet efter et FIFO-princip.

Udbytte hjemtaget skattefrit efter Ligningslovens § 16 H, stk. 13, berettiger ikke til nedslag for udenlandsk kildeskat efter ligningslovens § 33 eller efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale. Dette følger af, at nedslag for udenlandsk kildeskat aldrig kan overstige den danske skat (nul), der falder på udbyttet. Der vil endvidere ikke i praksis - fordi den danske skat er nul - kunne gives nedslag efter ligningslovens § 33 G.

Eksempel på anvendelsen af ligningslovens § 16 H:

En person (P) erhverver i år 1 alle aktierne i et CFC-selskab, som undergives en beskatning med 10 %. Aktierne er erhvervet til kurs 100. Selskabet opnår i år 1-4 årligt en finansiel indkomst på 1000, der beskattes hos P som CFC-indkomst - i år 4 dog kun med 750, da P den sidste dag i år 3 sælger 25 % af aktierne til kurs 200. I år 5 er CFC-indkomsten negativ. Den udenlandske stat er efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskåret fra at beskatte aktieavancen. P modtager følgende udlodninger fra selskabet, idet der opkræves udenlandsk kildeskat med 5 % af bruttoudbyttet:

 År Udbytte Dansk CFC-skat Udl. selskabsskat Udl. kildeskat
 1 240 340 100 12
 2 150 340 100 7,5
 3 240 340 100 12
 4 500 255 75 25
 5 100 0 0 5

Udbyttet undergives følgende skattemæssige behandling i Danmark:

År 1: Udbyttet på 240 kan hjemtages skattefrit efter ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske skat, der skal betales efter fradrag for udenlandsk selskabsskat, er 240 (340-100). Den udenlanske kildeskat skal ikke fragå ved opgørelsen efter ligningslovens § 16 H. Der gives ikke nedslag for den udenlandske kildeskat.

År 2: Udbyttet på 150 kan hjemtages skattefrit efter ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske skat, der skal betales efter fradrag for udenlandsk selskabsskat, er 240. De resterende 90, der ikke hjemtages skattefrit, overføres til et senere indkomstår.

År 3: Udbyttet på 240 hjemtages skattefrit i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske CFC-skat, der skal betales efter fradrag af udenlandsk selskabsskat, er 240. Der gives ikke nedslag for den udenlandske kildeskat.

År 4: Der kan skattefrit hjemtages udbytte svarende til 270 (90 fra år 2 og 180 fra år 4). Der gives nedslag for den udenlandske udbyttekildeskat svarende til den udenlandske kildeskat på 5 %, der kan henføres til de 230 (500-270), dvs. 11,5.

År 5: Der skal ikke betales CFC-skat. Underskuddet på 100 kan ikke modregnes i anden indkomst, men alene fremføres til brug for senere år. Der gives nedslag for den udenlandske kildeskat på 5 %.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 2, omfatter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1-4, ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk.

Skat af aktieindkomst

Ifølge PSL § 8 a beregnes skat af aktieindkomst for indkomståret , der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 28 pct. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomståret udløb, er bundgrænsen det dobbelte beløb, dvs. for indkomståret  96.600 kr.

Aktieindkomst over 48.300 (indkomståret 2010-niveau) beskattes med 42 pct.

Indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter KSL § 67. Dette betyder, at f.eks. skatteværdien af renteudgifter, ligningsmæssige fradrag eller personfradrag ikke kan modregnes i skatten. Såfremt selskabet ikke har indeholdt udbytteskat, f.eks. i tilfælde med maskeret udbytte, opkræves skatten som restskat.

Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbene (grundbeløbet for indkomståret 2010), indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter KSL § 65, modregnes i slutskatten efter KSL § 67.

Såfremt den indeholdte udbytteskat på 28 pct. af udbytterne overstiger 28 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Om den skattemæssige behandling af tab ved salg af aktier, henvises til afsnit S.G.3.1.2.1., ved salg af aktier, henvises til afsnit S.G.3.1.2.2.

Om beskatning af forbeholdt udbytte i forbindelse med aktiesalg henvises til afsnit S.G.2.4.3.

Om dobbeltbeskatningslempelse bemærkes, at den særligt beregnede skat af udbytteindkomst ikke indgår i lempelsesberegningen, idet der ikke indgår udenlandsk indtægt ved opgørelsen af udbytteindkomst, se Skattedepartementets afgørelse i TfS 1992, 538 DEP.

Kapitalindkomst
Følgende udbytter m.v. beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4:

PSL § 4, stk. 1, nr. 4: Skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.1-8, der ikke er aktieindkomst efter PSL § 4 a.

PSL § 4, stk. 1, nr. 5: Skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19, 21, stk. 1 og 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a.

PSL § 4, stk. 1, nr. 5 a: Skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten, jf. Ligningslovens § 33 G.

Det beløb, der kan eftergives, er maksimeret til det beløb, hvormed summen af

  • det beløb, som det udbyttegivende selskab (rent faktisk) har udredt i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og
  • det beløb, som den skattepligtige (rent faktisk) har udredt i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

    overstiger summen af

  • de beløb, der skulle have været udredt i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Såfremt der er indgået en DBO med den stat, hvor det udbyttegivende selskab er eller har været hjemmehørende, kan der ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, indregnes større skattebeløb end det, som den pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære, jf. LL § 33 G, stk. 2.

Personlig indkomst
Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i PSL § 4, stk. 1 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. PSL § 4, stk. 3.

PSL § 4, stk. 4: Uanset bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B fra andelsforeninger omfattet af ABL § 18 til den personlige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Hvis udlodningen udgør normal forrentning, er den kapitalindkomst.

PSL § 4, stk. 5: Uanset bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af ABL § 17 (næringsaktier), til den personlige indkomst.

Reglerne om beskatning af udbytte for selskaber, fonde m.v. er beskrevet ovenfor i afsnit S.C.1.2.4 (selskaber) og afsnit S.H.12 (fonde). Om udbytte fra datterselskaber, herunder udenlandske datterselskaber, henvises til afsnit S.C.1.2.4.4. Om udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der ikke er datterselskaber, henvises til afsnit S.C.1.2.4.5.

Ifølge KSL § 65, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. KSL § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat. Skatteministeren har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

Ifølge KSL § 65, stk. 6, skal der ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til LL § 16 A, , eller LL § 16 B, stk. .