Når selskaber generelt er skattepligtige af kursgevinster på gæld efter KGL § 6, vil gevinst ved gældseftergivelse, som et selskab opnår som led i en akkord, som udgangspunkt være skattepligtig.

For at undgå denne følge af den generelle skattepligt gælder der i KGL § 24 en særlig regel i tilfælde af akkord. Gevinst på gæld som et debitorselskab opnår som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem debitorselskabet og dettes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord), er ikke skattepligtig.

Reglen omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta.

Skattefritagelsen gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D (ændringen vedr. selskabsskattelovens § 31 D har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere). Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for et tilskud, en udlodning eller lign.

Spørgsmålet om værdiansættelse af gælden er nærmere behandlet i LV afsnit E.L.2.2

Samlet ordning
Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i LL § 15, stk. 3. Efter LL § 15, stk. 2 og 3, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, begrænses en debitors adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med tvangsakkord og aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer (frivillig akkord). Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 om strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler er § 24, stk. 1, 3. pkt., indsat. Det er heri bestemt, at med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Loven er trådt ikraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (23. maj 2002). Ændringen har virkning for gæld, der konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere som led i en akkord.

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en aftale, afgøres efter de almindelige regler herom, herunder de suspensive aftaler. En akkordaftale kan f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker at indgå i en akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre alle kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået, før den sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri.

Der henvises i øvrigt til afsnit S.C.1.2.2.11.

Eftergivelse af gæld, der falder uden for KGL § 24
Falder gevinst på gæld som følge af akkord uden for KGL § 24, behandles gevinsten efter kursgevinstlovens øvrige bestemmelser ligesom f.eks. gevinst ved forældelse eller præklusion af gæld. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor.

Gevinst på gæld som følge af akkord, som falder uden for KGL § 24, kan være omfattet af KGL § 8, hvis der er tale om koncernintern gæld, og kreditor efter KGL § 4, stk. 1, er afskåret fra at fradrage det tilsvarende tab på sin fordring. Der henvises til afsnit S.C.1.2.2.4.3 om gevinst på koncernintern gæld. I øvrige tilfælde behandles gevinsten efter KGL § 6. Gevinsten vil i så fald være skattepligtig. Praksis efter statsskatteloven for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord er i denne sammenhæng uden betydning.

Departementet har i TfS 2000, 240 DEP offentliggjort en praksisændring, hvorefter konvertering af gæld til aktiekapital eller konvertible obligationer, samt indfrielse af gæld efter et forudgående kapitalindskud ikke længere er omfattet af KGL § 24. Hvor praksisændringen virker skærpende, omfattes alene konvertering m.v. foretaget efter offentliggørelsen i TfS 2000, 240 DEP den 10. marts 2000. Denne praksisændring er igen tilsidesat pr. 1. juli 2002 ved ændringen i KGL § 24, stk. 3.

Praksis
SKM2003.281.LSR. En fonds køb af aktier tilhørende et interesseforbundet selskab ansås for at være sket til overpris. Selskabet blev derfor beskattet af et skattepligtigt tilskud. Dispositionen indeholdt tillige en gældseftergivelse fra fonden til selskabet. Gældseftergivelsen ansås for en samlet ordning og var derfor ikke skattepligtig for selskabet, men medførte underskudsbegrænsning

SKM2003.226.LSR. En gældseftergivelse i forbindelse med et selskabs rekonstruktion, hvori ikke indgik en betydelig bankgæld, og som alene omfattede 48,52 pct. af selskabets usikrede gæld, ansås ikke for en samlet ordning, og gældseftergivelsen var derfor skattepligtig.

I SKM2002.188.LR havde det danske selskab D A/S en gæld til de to tyske selskaber K1 GmbH & Co. KG og K2 KG, hvor førstnævnte var moderselskab for det danske selskab. Da D A/S' balance pr. 31.10.2001 udviste en negativ egenkapital, var de tyske selskaber gået med til at eftergive gælden til D A/S. En gældseftergivelse ville umiddelbart medføre, at D A/S' egenkapital blev positiv. D A/S anså gældseftergivelsen for en samlet ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24, og da gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, ville eftergivelsen være skattefri. Ligningsrådet udtalte, at den påtænkte gældseftergivelse var skattepligtig i det omfang, eftergivelsen medførte, at D A/S' egenkapital blev positiv.

I SKM2006.420.LSR fik et moderselskabs eftergivelse af en fordring på selskabet, der ved moderselskabets erhvervelse af fordringen var værdiløs, ikke skattemæssige følger for parterne.

I SKM2002.57.LSR blev konvertering af en konvertibel obligation til aktiekapital anset for gældseftergivelse der medførte underskudsbegrænsning i medfør af ligningslovens § 15, stk. 2.

I SKM2002.32.LR ønskede et andelsbeskattet moderselskab at rekonstruere et datterselskab ved gældseftergivelse eller gældskonvertering. Ligningsrådet fastslog først og fremmest, at andelsbeskattede selskaber er omfattet af koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dernæst afgjorde Ligningsrådet, at en gældseftergivelse ville være skattefri for datterselskabet, men ville medføre underskudsbegrænsning. En gældskonvertering ville derimod være skattepligtig for datterselskabet, men ville ikke medføre underskudsbegrænsning.

I TfS 1995, 617 LR fandtes der at foreligge en samlet ordning med en hovedkreditor. Der var tale om en moderfond, som påtænkte at konvertere sin fordring på dets helejede datterselskab til aktiekapital. Under hensyn til fordringens størrelse og stilling blandt øvrige usikrede tilgodehavender fandt Ligningsrådet, at dette ville medføre underskudsregulering af datterselskabet efter bestemmelserne i LL § 15, stk. 3, jf. LL § 15, stk. 2, idet forholdet måtte sidestilles med en samlet ordning med en hovedkreditor, se også TfS 1995, 906 LSR. I TfS 1997, 729 LR, hvor ansvarlig lånekapital ikke skulle medvirke til rekonstruktion af selskabet, ansås der ikke at foreligge en gældseftergivelse.

Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand. Se som eksempel herpå TfS 1993, 263 LR, og afgørelsen refereret i SKM2003.415.VLR, der vedrørte konvertering af ansvarlig indskudskapital til anpartskapital.

En samlet ordning kan også foreligge, selv om gæld, som er særligt og tilstrækkeligt sikret, f.eks. ved håndpant, ikke nedsættes samtidig med skyldnerens øvrige gæld. I TfS 1997, 653 LSR blev påtagelse af kaution bedømt som en sikkerhedsret på linie med en håndpanteret.   

Foreligger der ikke en udtrykkelig aftale om eftergivelse af gæld, kan der normalt ikke ske underskudsregulering, se TfS 1997, 565 LSR. Sagen omhandlede en andelskasse, som fremsatte et tilbud om delvis gældseftergivelse i forbindelse med indgåelse af en afdragsordning med en landbruger. Da gældseftergivelsen imidlertid ville medføre en begrænsning i adgangen til underskudsfremførsel, afslog han tilbuddet om gældseftergivelse, men indgik en afdragsordning, der omfattede en nærmere fastsat andel af gælden. I mangel af en udtrykkelig aftale om gældseftergivelse kunne adgangen til underskudsfremførsel ikke begrænses. Landsskatteretten var betænkelig ved at fastslå, at der forelå en aftale mellem klageren og andelskassen om saldokvittering med afdrag af 165.000 kr. Se også TfS 1997, 439 LSR. En dividendeudbetaling til en række kreditorer kunne ikke anses for en frivillig akkord omfattet af reglerne om underskudsbegrænsning i PSL § 13 a. Der blev lagt vægt på, at det ikke var samtlige kreditorer, der havde tiltrådt forligsforslaget, og at kreditorerne derfor ikke var bundet af forslaget, samt at hovedkreditor, der var debitors fader, ikke havde givet bindende tilsagn om at opgive sit krav.

Misligholdelse af akkord
Om misligholdelse af akkord, se nedenfor under afsnit S.C.1.2.2.11.