Efter LL § 10, stk. 1, kan bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation betales af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Bidrag, der betales i anledning af separation eller skilsmisse, kan fratrækkes, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid, jf. LSRM 1969.174.

Se desuden ToldSkat nyt 1991.15.842 (TfS 1991, 345 LSR), hvor Landsskatteretten ikke anså en faders bidrag udbetalt til børnenes farmoder i Pakistan for omfattet af LL § 10, stk. 1, da betalingen af bidragene ikke var et led i separationsvilkårene eller iøvrigt hvilede på et fyldestgørende retligt grundlag. Se endvidere SKM2004.331.VLR, hvor skatteyderen ikke blev anset for berettiget til at fradrage ekstra børnebidrag, da det ikke var godtgjort, at skatteyderen var retligt forpligtet til at afholde yderligere børnebidrag.

Fradragsretten for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang bidraget overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Dvs. at der i  2011 er fradrag for beløb, der overstiger 1.644  kr. for hele året eller 137  kr. pr. måned. I 2010 er der fradrag for beløb, der overstiger 1.608 kr. for hele året eller 134 kr. pr. måned. Se evt. afsnit A.A.5.1 og A.B.6.1.

Ifølge LSRM 1983.37 er der også fradragsret for bidrag, der i henhold til en bindende aftale udredes trods modtagerens indgåelse af nyt ægteskab.

Aftalte børnebidrag kan i almindelighed fratrækkes, men hvor bidraget åbenbart overstiger, hvad statsforvaltningen ville have fastsat uden sådan aftale, kan fradragsretten begrænses. Dette bør dog kun ske i ekstreme tilfælde - specielt hvor de forhøjede børnebidrag ydes i stedet for bidrag til ægtefællen, eller hvor der er tale om krydsende børnebidrag, se nedenfor om vejledende bidragssatser. Se Skat 1988.8.467 (TfS 1988, 484 LSR) samt ToldSkat Nyt 1991. 20.1155 (TfS 1991, 461 LSR). Efter lov nr. 966 af 20. december 1999 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om børnefamilieydelse (større privat ansvar for forsørgelse, målretning af særligt børnetilskud og forhøjelse af grænse for modregning i børnefamilieydelsen) er fradragsretten for børnebidrag nedsat fra og med indkomståret 2000.  Der er herefter ikke fradragsret for det nye tillæg til normalbidragets grundbeløb, som i 2011 er på 1.644 kr. I 2010 udgjorde tillægget 1.608 kr. . Et beløb svarende til tillægget udgør således en bundgrænse for fradraget, se SKM2004.278.LSR.

Fradragsret efter LL § 10 omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, men efter praksis omfatter fradragsretten dog også visse éngangsbidrag, der udredes i anledning af et barns fødsel og samt i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, LSRM 1946.88 se også afsnit A.B.6.1. Har forældrene hver egne udgifter i anledning af fødsel eller dåb, fx fordi de afholder hver deres fest, er der imidlertid ikke tale om et bidrag, som der er fradragsret for.

Derimod anses éngangsbeløb til dækning af udgifterne ved et barns uddannelse ikke for fradragsberettigede, LSRM 1964.79.

Fælles forældre-myndighed

En aftale om fælles forældremyndighed vil ikke være til hinder for, at der gives fradrag for børnebidrag.

Fradraget kan gives til den af ægtefællerne, hos hvem barnet ikke skal bo, selv om barnet i et vist omfang opholder sig hos den pågældende efter aftale om samværsret. Det er dog en forudsætning, at barnet rent faktisk i overvejende grad opholder sig hos den anden ægtefælle.

Højesteret har ved dom af 24. september 1993 (TfS 1993, 477 HRD) fastslået, at der er fradragsret for betalt børnebidrag i tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos moderen og faderen. Ifølge dommen anses et barn, der opholder sig stort set lige meget hos hver af forældrene, for at have opholdssted hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, således at betingelsen i LL § 10, stk. 1, for fradragsret for børnebidrag er opfyldt for den anden af forældrene.

Børn over 18 år
Underholdsbidrag til børn over 18 år kan aldrig fradrages efter LL § 10. Dette gælder, selv om der af det offentlige er pålagt den pågældende underholdsbidrag udover det fyldte 18. år, fordi barnet er under uddannelse. Se om barnets skattepligt af sådanne bidrag i afsnit A.A.5.1.

Ikke engangs-ydelser
Affindelsessummer til afløsning af en løbende underholdsforpligtelse kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Dette gælder, selv om affindelsessummen erlægges afdragsvis, LSRM 1963.165 og LSRM 1973.165.

Der er heller ikke fradragsret for beløb, der udredes som følge af skifte af fællesboet, LSRM 1974.77 og LSRM 1978.184 samt UfR 1971.570 ØLD (skd. 18.187). Tilsvarende kan ydelser, der udredes i henhold til § 56 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, ikke betragtes som fradragsberettigede underholdsbidrag.

Ikke fælles bopæl
Det følger af LL § 10, at der ikke kan foretages fradrag for bidrag til børn, som bor sammen med bidragyderen, se LSRM 1977.87. I et tilfælde, hvor forældremyndigheden var tillagt den fraskilte hustru, men hvor barnet senere fik ophold hos faderen, kunne faderen ikke fradrage det børnebidrag, som han fortsat betalte til den tidligere hustru, LSRM 1976.168.

Omvendt blev der givet fradrag for det normalbidrag, som en fraskilt hustru efter aftale havde udredt til sit barn, som midlertidigt opholdt sig hos faderen, til trods for at forældremyndigheden over barnet var tillagt hustruen og at faderen var blevet pålagt at udrede normalbidrag til barnet, LSRM 1978.53. Se endvidere TfS 2000, 213 LSR; En skatteyder skulle betale bidrag til et barn, der havde folkeregisteradresse hos den fraskilte ægtefælle. Barnet havde opholdt sig halvdelen af tiden hos skatteyderen. I denne periode havde han ikke betalt løbende bidrag. Landsskatteretten fandt, at udgifter til kost, lommepenge m.v. for denne periode ikke kunne indgå i det fradragsberettigede børnebidrag.

Der findes ikke nogen tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til en fraskilt ægtefælle, som bor sammen med bidragyderen. Det er imidlertid fast praksis, at fraskilte, der efter skilsmissen har fælles bopæl og husførelse med den anden ægtefælle, ikke kan fratrække bidraget til ægtefællen, LSRM 1974.177 og LSRM 1980.178 samt Østre Landsrets dom af 12. november 1981 (skd. 60.59).

Under bevisførelsen blev det lagt til grund, at en frasepareret ægtefælle havde boet sammen med sine børn, selvom han var tilmeldt folkeregisteradresse på en anden adresse. Landsretten pålagde skatteyderen bevisbyrden for, at der var overensstemmelse mellem folkeregistertilmeldningerne og hans faktiske bopælsforhold. Skatteyderen kunne ikke løfte bevisbyrden og godtgøre, at han ikke havde boet med sine børn, SKM2002.177.VLR.

Landsskatteretten har godkendt fradrag for underholdsbidrag til en fraskilt hustru, skønt den pågældende havde lejet et værelse i den tidligere ægtefælles ejendom. Der var efter Landsskatterettens opfattelse ikke grundlag for at anse samlivet for genoptaget eller for at anse fælles økonomi for etableret, LSRM 1976.157. Se endvidere TfS 1995, 400 VLD, hvor Vestre Landsret modsat fandt, at selvom de fraskilte ægtefæller ikke levede sammen, var deres økonomiske forhold så sammenblandede, at et påstået underholdsbidrag ikke fandtes dokumenteret. Det må således bero på en konkret vurdering, om der i sådanne tilfælde kan indrømmes fradrag eller ikke.

Genoptagelse af samliv
Et ægtepar havde genoptaget samlivet i samme år, hvori de havde opnået separation. De i separationsperioden betalte underholdsbidrag blev anset for fradragsberettigede, jf. LSRM 1974.79.

Et bidragsbeløb blev efter ægtefællernes genoptagelse af samlivet betalt til socialkontoret for forskudsvis udlæg af bidrag. Da beløbet var forfaldent før genoptagelsen af samlivet, blev det anset for fradragsberettiget.

Modregning af krydsende bidrag
Når der i henhold til bidragsafgørelse eller -aftale mellem parterne foreligger en forpligtelse for begge parter til at svare underholdsbidrag til det (de) hos den anden part værende barn (børn), kan et sådant bidrag fradrages, selv om udredelsen helt eller delvist sker ved modregning i det beløb, den anden skal betale, jf. LSRM 1979.53. Se endvidere TfS 1999, 112 LSR, hvor Landsskatteretten anerkendte en aftale om krydsende børnebidrag, uanset at kun den ene ægtefælle efter Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse kunne pålægges at betale de pågældende børnebidrag.

I Østre Landsrets dom af 12. januar 1982 (skd. 63.374) har landsretten fastslået, at der ikke kan gives fradrag efter LL § 10, stk. 1, for gensidige børnebidrag, som står i misforhold til parternes økonomiske kår. Fradrag blev kun givet for et beløb svarende til normalbidraget.

Vejledende bidragssatser
Herefter bør fradragene normalt fastsættes til de beløb, som de bidragsfastsættende myndigheder i mangel af aftale mellem parterne ville have fastsat i overensstemmelse med de af Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender givne vejledende regler for fastsættelse af børnebidrag.

I vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2009, VEJ nr. 9858 af 11. december 2008, har Familiestyrelsen meddelt, at man finder, at der ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget bør tages udgangspunkt i de retningslinjer, der fremgår af nedenstående skema. Retningslinjerne tager udgangspunkt i normalbidraget, der som beskrevet i afsnit A.A.5.1 og A.B.6.1 består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet i 2011 er 12.672 kr. årligt, mens tillægget er på 1.644 kr. årligt. I 2010 er grundbeløbet 12.432 kr. årligt, mens tillægget er på 1.608 kr. årligt. på Se Familiestyrelsens cirkulære nr. 9958 af 17. december 2009. Normalbidraget udgør således 14.040 kr. i 2010. De procenttillæg, der fremgår af skemaet, beregnes alene af normalbidragets grundbeløb. Tillægget skal således kun betales én gang.

For 2011 er udgangspunktet følgende vejledende indtægtsgrænser, hvor der ses på bruttoindtægten:

Normalbidraget
med tillæg af

 1 barn2 børn 3 børn  4 børn5 børn 
25 pct.ca. 380.000 kr.ca. 405.000 kr.ca. 440.000 kr.ca. 495.000 kr. ca. 560.000 kr. 
50 pct.ca. 405.000 kr. ca. 440.000 kr. ca. 495.000 kr.ca. 560.000 kr. ca. 645.000 kr.
100 pct.ca. 440.000 kr.ca. 495.000 kr. ca. 560.000 kr. ca. 645.000 kr. ca. 765.000 kr. 
200 pct.ca.6-700.000 kr. ca. 7-800.000 kr. ca. 8-900.000 kr. 

ca. 0,9-1,0 mio. kr.

ca. 1,0-1,1 mio. kr.

300 pct. ca. 1,1-1,3 mio. kr.ca. 1,3-1,5 mio. kr. ca. 1,5-1,7 mio. kr. 

ca. 1,7-1,9 mio. kr.

ca. 1,9-2,1 mio. kr.

De ovennævnte retningslinjer er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen sker efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

Ved bruttoindtægt forstås i denne forbindelse den samlede bruttoindtægt (lønindtægt eller overskud af virksomhed), samt eventuelle renteindtægter, jf. Skat 1987.12.879 (TfS 1987, 596 LSR).

Retningslinjerne anvendes over for såvel bidragspligtige fædre som mødre, således at bidraget ved indtægter som nævnt i skemaet fastsættes til normalbidraget (14.316 i 2011) med tillæg af den nævnte procent af normalbidragets grundbeløb (12.672 i 2011). 

Kun betalte og forfaldne bidrag

Efter Landsskatterettens praksis kan fradrag efter LL § 10 kun foretages, når bidraget er betalt , LSRM 1957.72 og 1959.77. Der kan kræves dokumentation for, at bidragene rent faktisk er betalt. I en afgørelse fra Landsskatteretten af 3. december 2009 (jr.nr. 08-03516), blev klageren nægtet fradrag for børnebidrag udover det, der var indbetalt via kommunen med henvisning til at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for pengeoverførslerne via bank, check-kopier, kontante dags dato kvitteringer for de enkelte betalinger eller anden opgørelse af, at betalingerne var sket.

Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at bidraget er forfaldent, se LSRM 1972.77. Forudbetalte bidrag kan først bringes til fradrag i forfaldsåret, men på den anden side kan alle betalte, forfaldne bidrag fratrækkes, selv om de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår. Betalte restancer for tidligere år fradrages i betalingsåret.

Bidraget skal være udredt af skatteyderen selv, for at fradrag kan opnås, jf. Østre Landsrets dom af 18. december 1979 (Skd. 53.155), hvor en fraskilt invalidepensionist ikke kunne få fradrag for børnebidrag, som blev dækket af det offentlige ved særligt børnetilskud (der ikke var indkomstskattepligtigt for skatteyderen).

For de tilfælde, hvor den bidragspligtige afdrager på restancer i anledning af, at det offentlige har udbetalt børnebidrag forskudsvis efter reglerne herom, gives der efter skattelovgivningen fradragsret, efterhånden som afdragene betales.

Kontanthjælpsmodtagere kan fratrække underholdsbidrag efter LL § 10, stk. 1, når bidraget er betalt. Det forhold, at kommunen har indeholdt beløbet med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik § 96a, ændrer ikke ved dette.

 

Bliver en forælder pålagt at betale børnebidrag til den anden forælder, der forsørger barnet, vil bidragsyderen alene kunne få fradrag for det beløb, der betales til den anden forælder. Dog gives der kun fradrag for beløb, der overstiger et beløb svarende til tillægget til børnebidraget. Betaler bidragsyderen pengene direkte til barnet, vil der derimod ikke være fradrag for beløbet. Har bidragsmodtageren og bidragsyderen imidlertid aftalt, at et aftalt eller pålagt børnebidrag skal udbetales direkte til barnet i stedet for til bidragsmodtageren, vil der kunne gives fradrag, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det skal fremgå klart af aftalen, at beløbet udbetales direkte til barnet med frigørende virkning eller klart fremgå af omstændighederne i øvrigt.

Beskatning af bidrag

Bidrag til en ægtefælles underhold medregnes til dennes skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Se TfS 1999, 707 VLD om en skatteyder, der blev separeret i 1990. Ifølge separationsvilkårene skulle ægtefællen betale et underholdsbidrag på 500 kr. om måneden og et samlet beløb på 244.000 kr. vedrørende bodelingen (bodelingsgæld). Ved et senere tillæg til separationsbevillingen blev det månedlige underholdsbidrag forhøjet til 2.500 kr. om måneden. Parterne blev senere skilt. Sagen drejer sig om årene 1994 og 1995. Skatteyderens tidligere ægtefælle havde for disse år fratrukket 30.000 kr. pr. år som betalt underholdsbidrag, men skatteyderen gjorde gældene, at underholdsbidraget kun udgjorde 6.000 kr., mens øvrige indbetalinger var afdrag på bodelingsgæld. Skatteyderen fik ikke medhold, idet landsretten fandt, at beløbene 30.000 kr. i 1994 og 1995 var skattepligtige underholdsbidrag.

Bidrag til barnets underhold medregnes til barnets skattepligtige indkomst som personlig indkomst i det omfang, bidraget overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag for underholdsbidrag til børn, jf. afsnit A.A.5.1 og A.B.6.

Efter Landsskatterettens praksis kan fradrag efter LL § 10 kun foretages, når bidraget er betalt (jf. ordet "udredes" i  LL § 10), LSRM 1957.72 og 1959.77. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at bidraget er forfaldent, se LSRM 1972.77. Forudbetalte bidrag kan først bringes til fradrag i forfaldsåret, men på den anden side kan alle betalte, forfaldne bidrag fratrækkes, selv om de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår. Betalte restancer for tidligere år fradrages i betalingsåret.

Bidrag til en ægtefælles underhold medregnes til dennes skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Se TfS 1999, 707 VLD om en skatteyder, der blev separeret i 1990. Ifølge separationsvilkårene skulle ægtefællen betale et underholdsbidrag på 500 kr. om måneden og et samlet beløb på 244.000 kr. vedrørende bodelingen (bodelingsgæld). Ved et senere tillæg til separationsbevillingen blev det månedlige underholdsbidrag forhøjet til 2.500 kr. om måneden. Parterne blev senere skilt. Sagen drejer sig om årene 1994 og 1995. Skatteyderens tidligere ægtefælle havde for disse år fratrukket 30.000 kr. pr. år som betalt underholdsbidrag, men skatteyderen gjorde gældene, at underholdsbidraget kun udgjorde 6.000 kr., mens øvrige indbetalinger var afdrag på bodelingsgæld. Skatteyderen fik ikke medhold, idet landsretten fandt, at beløbene 30.000 kr. i 1994 og 1995 var skattepligtige underholdsbidrag.