Dette afsnit omhandler visse fradrag for specielle persongrupper.

Disse grupper kan som andre foretage fradrag for udgifter, der er nødvendige for at sikre og erhverve indkomsten, jf. SL § 6, litra a.

Er der fastsat standardsatser for det pågældende fradrag, er det tilstrækkeligt, at lønmodtageren dokumenterer berettigelsen til fradraget. I de tilfælde, hvor der ikke er fastsat standardsatser, må lønmodtageren derimod dokumentere, dels at der er tale om merudgifter i forbindelse med arbejdet, dels størrelsen af de samlede merudgifter. Se Landsskatterettens kendelse i ToldSkat Nyt 1991.8.422 (TfS 1991,187) og 1991.10.554 (TfS 1991, 226), som er skatteministeriets kommentar til kendelsen.

Avisbude kan foretage fradrag i deres personlige indkomst med dokumenterede udgifter til aflønning af hjælpebude, idet forholdet betragtes som en deling af A-indkomst.

Om fradrag for befordringsudgifter i forbindelse med udbringningen af aviserne, se afsnit A.F.3.

Avisuddelere, som anvender egne børn såvel over som under 15 år som hjælpebude, kan reducere indkomsten med løn til disse børn sammen med eventuel løn til fremmede hjælpebude, jf. ovenfor. Børnene beskattes af denne lønindtægt, selv om de er under 15 år, jf. skd. 14.94. Se om børns beskatning i afsnit A.A.5.1.

Fradrag for dokumenterede, faktiske udgifter eller standardfradrag efter LL § 9 HDagplejere kan vælge enten at fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten, eller at foretage et pct.-fradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for dagplejen, jf. LL § 9 H. Dette standardfradrag skal dække de udokumenterede udgifter til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem.

Standardfradraget er uafhængigt af, om arbejdsgiveren stiller legetøj, høje stole mv. til rådighed for den kommunale dagplejer, ligesom fradraget ikke beskæres, hvis forældrene stiller lignende ting til rådighed for den private dagplejer, jf. skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm del bilag 190 og 374.

Dokumenterede udgifter til fagforeningskontingent, befordring og til personer, som hjælper med plejen, kan fradrages ved siden af standardfradraget efter LL § 9 H.

Betingelserne for standardfradrag efter LL § 9 HStandardfradraget efter LL § 9 H kan benyttes af dagplejere, som udfører privat dagpasning omfattet af kap. 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kap. 4 i lov om social service. I SKM2004.506.LSR statuerede Landsskatteretten, at en dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene.

Bestemmelsen i LL § 9 H om standardfradrag gælder for dagplejere med op til 5 børn, når der er tale om én person, og op til 10 børn, når dagplejen varetages af flere personer, jf. lov om social service kap. 10. Derimod antages bestemmelsen ikke at gælde for gårdpleje, som ikke anses for dagpleje, jf. TfS 1994, 551. LL § 9 H gælder heller ikke for dagplejere, der varetager dagplejen som selvstændigt erhvervsdrivende, idet de kan fratrække udgifterne i den personlige indkomst og har mulighed for at bruge virksomhedsskattelovens regler.

Fradraget udgør 46 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. AM-bidrag, bidrag til ATP og indbetalinger til den særlig pensionsordning, hvor arbejdsgiveren skal fratrække indbetalingen i vederlaget, før der beregnes skat (arbejdsgiverordninger med bortseelsesret), indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget, se SKM2001.305.LSR.

Dagpenge eller løn under barsel anses heller ikke for omfattet af beregningsgrundlaget. Se SKM2001.206.LSR, om en dagplejemor, som efter endt barselsorlov i 1997 fratrådte som dagplejer. Landsskatteretten fandt, at der hverken kunne beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt den pågældende dagplejemor ved ansættelsens ophør, eller af det vederlag, som hun havde modtaget i forbindelse med barselsorloven, hvorimod der kunne beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg vedrørende december 1996, der blev udbetalt i januar 1997.

Ved sammenhængende sygeperioder på mere end tre måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden. Det vil sige, at der kun skal ses på det år, der lignes, når sygeperioden opgøres.

Om fradrag under orlov til efteruddannelse, se SKM2004.181.LSR. Landsretten statuerede, at der ikke kunne indrømmes fradrag for dagpleje efter LL § 9 H for en periode, hvor en kommunal dagplejer var på orlov/kursus(varighed 8 uger), og hvor der udbetaltes løn under kurset.

Fradrag efter LL § 9 H er ikke omfattet af begrænsningen i LL § 9, stk. 1, der i 2006 er på 5.100 kr. Vedrørende døgnplejevederlag se afsnit A.B.4.6.

Ligningsrådet har i 1969 vedtaget, at ministre, som ikke er medlemmer af Folketinget, i deres skattepligtige indkomst kan fratrække et beløb, der svarer til det skattefri omkostningstillæg for folketingsmedlemmer, jf. § 108 i lov om valg til folketinget.

Om indkomstforhold for folketingsmedlemmer, se afsnit A.B.2.6.

Om befordringsfradrag for folketingsmedlemmer m.fl., se afsnit A.F.3.1.6.

De udgifter til annoncering m.v., som et folketingsmedlem afholder i forbindelse med opstilling til et folketingsvalg, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lsr. 1985.24 samt TfS 1995, 620.

Klasselotterikollektører kan i den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til brevpapir, konvolutter, porto og protokoller samt den erhvervsmæssige andel af eventuelle udgifter til telefon.

Som udgift til husleje kan fradrages et skønsmæssigt beløb fastsat under hensyn til den samlede lejeudgift samt til udgiften til rengøring, lys og varme for hele lejligheden. Hvis der lejes erhvervslokaler, kan der foretages fradrag for de udgifter, der er forbundet med lejemålet.

Der er kun fradrag for den del af ovennævnte udgifter, der overstiger 5.100 kr. jf. LL § 9, stk. 1.

Personer, som modtager FN-tillæg og ydelser efter LL § 7, nr. 15Militært personel, som er udstationeret til tjeneste under FN, kan som udgangspunkt ikke foretage fradrag for meromkostninger, der dækkes af et af Forsvarsministeriet udbetalt skattefrit omkostningstillæg, eller det såkaldte FN-tillæg, selv om meromkostningerne overstiger tillægget. Der kan bl.a. henvises til LSRM 1976,42 (major, der gjorde tjeneste på Cypern under FN), TfS 1984, 564 (seniorsergent der gjorde tjeneste ved FN-styrkerne på Cypern og som havde udgifter til bolig i lejet lejlighed og til lejede møbler). Landsskatteretten udtalte, at der ikke var grundlag for at udvide området for reglerne om fradrag for FN-observatører til at gælde for udstationeret militært personel under FN-styrken på Cypern. Se endvidere 1989,620.En FN-soldat, som var udstationeret på Cypern, modtog fri kost og logi og et beløb på ca. 1.000 kr. pr. måned, der var skattefrit efter LL § 7, litra r (nu § 7 nr. 15). Herudover fik han udbetalt et FN-tillæg på 7.662 kr. som godtgørelse for merarbejde og ulempe m.v. Da han ikke var ansat direkte under FN, fandt Landsskatteretten, at han ikke var omfattet af bestemmelsen om skattefritagelse. Endvidere fandt Landsskatteretten, at der ikke var fradragsret for omkostninger svarende til tillæggets størrelse, da FN-tillægget var ydet som et rent skattepligtigt løntillæg (og ikke et omkostningstillæg). Se tilsvarende om personer, der modtager udstationeringegodtgørelser efter den tidligere gældende SL § 5 d,TfS 1985, 237 HRD og TfS 2003, 220 HRD.

For FN-observatører gælder efter praksis lidt andre regler, jf. nedenfor.

FN-observatører er officerer, der af Forsvarsministeriet stilles til rådighed for FN. FN-observatøren får løn med tillæg udbetalt af den danske stat og som regel også dagpenge (per diem-ydelse) fra FN til dækning af personlige merudgifter som følge af tjenesten i udlandet.

For så vidt angår Danmarks mulighed for at beskatte lønnen til en FN-observatør, se TfS 2000, 647, hvor en FN-observatør, som var ansat og aflønnet af Forsvarsministeriet uden refusion fra FN, under udsendelse til opgaver i Indien og Pakistan blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4. Han var derfor skattepligtig af den af Forsvarsministeriet udbetalte løn.

Ydelserne fra FN er omfattet af LL § 7, nr. 15, hvorfor FN-observatører ikke kan anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 10, 1. pkt. Da ydelserne efter LL § 7, nr. 15, er skattefri, vil de pågældende heller ikke kunne foretage fradrag efter Ligningsrådets anvisning om merudgifter ved dobbelt husførelse, jf. afsnit A.F.1.2.Se dog nedenfor omtalte afgørelser vedrørende FN-observatører.

Fradrag for udstationeringsudgifter, der overstiger ydelser fra FN og ForsvarsministerietF.N.-observatører kan alene foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for dokumenterede, nødvendige merudgifter ved tjenesten i udlandet, der overstiger ydelserne fra FN og Forsvarsministeriet, efter den generelle regel i SL § 6, litra a, om fradrag for driftsomkostninger, jf. afsnit A.F.1.1.2. Der kan henvises til TfS 1991, 410. Klageren havde under udstationeringen i Indien og Pakistan modtaget løn fra Forsvarsministeriet samt særskilt ydelse fra FN. Klageren fik godkendt fradrag for egne udgifter til forplejning under udstationeringerne i grænseområder borte fra familiens opholdssteder, familiens opholdsudgifter iøvrigt, huslejeudgifter, børnenes undervisning, møbelopbevaring og leje af møbler fratrukket familien, tilsvarende forplejningsudgifter i Danmark samt skattefri FN-ydelser.

I SKM2002.201.VLR, fandt landsretten, at en FN-observatør ikke havde ført bevis for, at hans opholds- og forplejningsudgifter i forbindelse med udstationering oversteg de modtagne skattefrie tillæg og hans sædvanlige forbrug i Danmark. Han blev derfor ikke anset for beretiget til yderligere fradrag. Et krav herpå kunne heller ikke støttes på forventningsprincippet (dissens).

For så vidt angår fradrag for befordring mellem hjem og udstationeringssted efter LL § 9 C, stk. 1-3 har Landsskatteretten den 7. oktober 1993 truffet en afgørelse (TfS 1993, 551) hvorefter en officer i forsvaret , der var udsendt til tjeneste som FN-observatør i Mellemøsten ikke kunne få fradrag for udgifter til 3 besøgsrejser til sin bopæl i Danmark. FN-observatøren havde under udstationeringen modtaget skattefri beløb fra FN til dækning af opholds- og forplejningsudgifter. Landsskatteretten anførte i den anledning, at FN-ydelserne var omfattet af dagældende ligningslovs § 7 r (nu § 7 nr. 15), og at disse ydelser måtte sidestilles med skattefri time- dagpenge samt nattillæg omfattet den tidligere gældende regel i statsskattelovens § 5 d.

 

Den 23. september 2003 har Landsskatteretten imidlertid afsagt en kendelse offentliggjort i SKM2003.504.LSR, der ændrer ovennævnte kendelse. Under aktiv FN-tjeneste i Bosnien modtog en kriminalassistent et månedligt skattepligtigt udetillæg på 11.000 kr. pr. måned. Derudover modtog kriminalassistenten FN-ydelser til dækning af kost, logi, småfornødenheder og lokaltransport under FN-tjenesten (Mission Subsistence Allowance) i overensstemmelse med NOTES FOR THE GUIDANCE OF UNCIVPOL ON ASSIGNMENT. Ud over almindelig ferie optjente kriminalassistenten 1,5 dags “UN-leave” pr. måned, der skulle afholdes i udstationeringsperioden. Det var i kontrakten med Rigspolitichefen præciseret, at der ikke blev ydet godtgørelse for udgifter i forbindelse med afviklingen af ferie i form af “UN-Leave”. Landsskatteretten godkendte fradrag for udgifter til 4 hjemrejser til Danmark under udstationeringsperioden, som var afholdt af skatteyderen efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

 

Styrelsen har ikke fundet grundlag for at indbringe kendelsen for domstolene. Der kan herefter opnås fradrag for udgifter afholdt af vedkommende selv til befordring mellem hjem og udstationeringssted. Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende person har modtaget FN-ydelser omfattet af LL  § 7, nr. 15 (tidligere § 7 r), hvis det fremgår af omstændighederne, at de udbetalte ydelser ikke dækker denne udgift.

LønmodtagereMusikere må normalt betragtes som lønmodtagere. For den nærmere afgræsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende henvises til cirkulære om personskatteloven, nr. 129 af 4. juni 1994, afsnit 3.1.1.

Vederlag til musikere kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er tale om meget kortvarige engagementer af en, to eller tre dages varighed.

Se TfS 1997, 562, vedrørende indkomståret 1994, hvor der var tale om en musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer som solomusiker. Den pågældende musiker havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom han havde modtaget et fast beløb for kørsel, der var beregnet på grundlag af de medbragte instrumenter. Landsskatteretten fandt, at musikeren ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod for honorarmodtager i relation til de oppebårne arbejdsvederlag. Den pågældende musikers befordringsugifter kunne derfor opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B, som et fradrag i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 9.

Se også Landsskatterettens kendelse i TfS 1997, 406, hvor en musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder, blev betragtet som lønmodtager og dermed som berettiget til standardfradrag for rejseudgifter efter Ligningsrådets daværende regler og satser. Det fremgik af sagen, at skatteyderen i 1992 havde haft en række job i Danmark og Tyskland. Nogle gange sendte Dansk Musiker Forbund ham på et spillejob, andre gange tog han selv et job direkte. Det fremgik endvidere, at freelance/turnerende musikere aflønnedes i de enkelte ansættelsesforhold enten som A- eller B-indkomstmodtagere alt efter ansætttelsens karakter. Den pågældende musiker var mangeårigt medlem af Dansk Musiker Forbund og af den til forbundet knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han havde foretaget sine fradrag under "øvrige lønmodtagerudgifter".

Fradrag eller afskrivning vedr. instrumenter Der kan kun foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for dokumenterede, faktiske driftsudgifter, herunder i visse tilfælde for befordringsudgifter i forbindelse med reparation af instrumentet. Se TfS 1999, 888, hvor Landsskatteretten godkendte fradrag i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, for befordringsudgifter til transport af en kontrabas til og fra reparation beregnet på grundlag af størrelsen af satserne for erhvervsmæssig kørsel, jf. LL 9 B.

Afskrivning på strygeinstrumenter er udelukket, da sådanne instrumenter ikke antages at forringes ved brugen, se lsr. 1976.140. Der kan derimod afskrives på harper, se lsr. 1970.140, og på violinbuer.

Der kan afskrives på flygler, se lsr. 1975.172. Flygler opstillet i hjemmet anses normalt for delvis private indbogenstande og dermed for blandede driftsmidler, der afskrives efter kapitel 2 i afskrivningsloven, se ØLD af 7. juni 1993, ToldSkat Nyt 1993.16.770 (TfS 1993, 342). I VLD af 5. april 1982 (skd. 63.388) fik en koncertpianist og musikpædagog dog medhold i, at hans flygel kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Landsretten lagde vægt på, at flyglet var anbragt i en tilbygning, der var adskilt fra beboelsesrummene, og som kun anvendtes til undervisning af elever og til andre erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt et klaver til brug for datteren. Se også ØLD af 12. august 1983 (skd. 68.48), hvor en pianist, der tillige var ansat som docent ved et musikkonservatorium, fik medhold i, at et flygel, der var opstillet i hans hjem, kunne afskrives fuldt ud som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Retten lagde navnlig vægt på, at flyglet var anbragt i et rum, der var indrettet som særligt musikværelse med selvstændig indgang, hvortil kom, at der var indrettet venteværelse for eleverne.

Om afskrivning på et klaver, se SKM2002.549.ØLR, hvor en pianist havde afskrevet 100 pct. på anskaffelsessummen for et klaver, der stod i hans private hjem. Landsretten udtalte, at flygler opstillet i hjemmet efter praksis i almindelighed betragtes som delvis private indbogenstande, der kan afskrives som blandede driftsmidler. I relation til denne formodningsregel kunne et klaver sidestilles med et flygel. Landsretten fandt ikke, at der forelå sådanne oplysninger, at formodningsreglen kunne tilsidesættes, når klaveret ikke var anbragt i et dertil indrettet specielt rum. Landsretten stadfæstede herefter Landsskatterettens afgørelse, hvorefter klaveret kunne afskrives med 75 pct. af anskaffelsessummen svarende til den skønsmæssigt fastsatte erhversmæssige anvendelse af klaveret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom (dissens), se SKM2002.626.HR.

SKM2006.165.LSR fik en selvstændig erhvervsdrivende (musikvirksomhed) fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, idet virksomheden er klagers eneste indtægtskilde og den blev drevet fra boligen

Fradrag for underskud ved koncertUnderskud ved en koncert afholdt med henblik på at blive placeret inden for musikverdenen kan ikke fradrages, se lsr. 1975.173. Se i modsætning hertil ØLD af 22. november 1977, hvor underskuddet ved en koncert blev anset for fradragsberettiget, da koncerten i det konkrete tilfælde i ikke ubetydeligt omfang måtte antages at have bidraget til opretholdelse af den skattepligtiges løbende indtægt som pædagog. Se også lsr.1984.27, om en violinist, som udover at være ansat i et byorkester også var lærer på et musikkonservatorium. Den pågældende violinist havde afholdt en koncert, der gav et underskud på 5.800 kr. Fra konservatoriet forelå en udtalelse om, at man forudsatte, at en lærer foruden de nødvendige pædagogiske færdigheder også var i besiddelse af de kvalifikationer, som alene et udstrakt virke som aktiv koncerterende kunstner kan give. På denne baggrund anså Landsskatteretten det nævnte underskud for fradragsberettiget.

Fradrag for rejseudgifter, lønmodtagereMusikere, som kan anses for lønmodtagere, og som rejser rundt her i landet eller i udlandet og optræder for forskellige arbejdsgivere, kan være omfattet af reglerne om fradrag for rejseudgfter i LL § 9 A, stk. 7, jf. afsnit A.F.1.1.

Fradrag for rejseudgifter, honorarmodtagereMusikere, der betragtes som honorarmodtagere (B-indkomst-modtagere), jf. ovenfor, er derimod ikke omfattet af reglerne i LL § 9 A, stk. 7. Honorarer m.v. tillægges efter praksis honorarmodtagerens personlige indkomst som et nettobeløb, dvs. efter fradrag af de med honoraret forbundne udgifter.

Fradrag for rejseudgifter, selvstændigt erhvervsdrivendeSelvstændige musikere har mulighed for at foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 7, samt SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT, punkt 4.1.

Godtgørelse efter § 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 for udgifter til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, som efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, er skattefri, jf. LL § 9, stk. 6. Se afsnit A.B.1.7.

Lægdommere, vidner og personer, som efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, har fradrag for andre end de ovennævnte udgifter, når det kan dokumenteres, at udgiften har været nødvendig for indtægtens erhvervelse, samt når merudgiftens størrelse kan dokumenteres. Fradraget er ikke omfattet af bundgrænsen for fradrag i LL § 9, stk. 1, der alene gælder for lønmodtagere.

Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivendeSkuespillere, kunstnere og artister arbejder på forskellige vilkår. Nogle engagementer er længerevarende og anses derfor for lønmodtagerforhold, medens andre er kortvarige og anses som følge heraf for selvstændig erhvervsvirksomhed. I TfS 1997, 541 fandt Landsskatteretten, at en skuespiller, som ud over en fast lønindtægt oppebar honorarer for en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende i sit virke med at indtale film, men som lønmodtager. Se også afsnit A.F.2.6 om musikere.

En komponist kunne ikke anses for selvstændig erhervsdrivende og kunne derfor ikke foretage fradrag for underskud, jf. SKM2002.235.LSR.

LønmodtagereSkuespillere m.fl., som er lønmodtagere og afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, kan foretage fradrag for disse udgifter i den skattepligtige indkomst, jf. SL § 6, litra a. Fradrag indrømmes dog kun for udgifter, der overstiger en bundgrænse, der i 2006 er 5.100 kr., jf. LL § 9, stk. 1  Lønmodtageren må dokumentere eller sandsynliggøre, at udgiften har været nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. afsnit A.F.1. En operasanger, som var lønmodtager og arbejdede free-lance, kunne foretage fradrag for dokumenterede rejseudgifter til foresyngninger, da denne aktivitet var en nødvendig følge af selve arbejdets karakter, jf. TfS 1995, 235 LSR.

Det er ikke muligt at beskrive, hvilke udgiftstyper, der generelt er fradragsberettigede, idet det i hvert eneste tilfælde vil være nødvendigt at foretage en vurdering af den pågældendes baggrund for at afholde udgiften. Der kan gives fradrag, hvis det i forbindelse med et engagement er nødvendigt at afholde udgifter til rekvisitter og påklædning, der ikke er dagligdags og ikke kan anvendes privat, f.eks. stylter, balletsko og særlig teatermake-up. Skuespillere m.fl. vil ofte kunne foretage fradrag for udgifter til påklædning, make-up, musikanlæg, redskaber m.v. I alle tilfælde må det dog konkret vurderes, om disse udgifter er helt eller delvist private. Se nærmere om fradrag for arbejdstøj - også for denne persongruppe - i afsnit A.F.1.19.

Skuespillere m.fl., som er lønmodtagere, har ligeledes mulighed for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7. Der henvises til afsnit A.F.1.1 om fradrag for rejseudgifter samt til afsnit A.F.2.6 om musikeres fradrag.

Hvis der er tale om et længerevarende engagement, der medfører, at skuespilleren m.fl. må tage ophold ved det midlertidige arbejdssted, er der mulighed for fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse, i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. afsnit A.F.1.2.

Selvstændige kunstnere m.fl.Selvstændigt erhvervsdrivende kunstnere, artister m.fl. kan opnå fradrag for driftsudgifter efter bestemmelsen i SL § 6, litra a, i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og 11. Fradraget forudsætter således, at det kan dokumenteres, at de pågældende udgifter har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Desuden skal udgifternes størrelse dokumenteres. Om fradrag for arbejdstøj - også for denne persongruppe, se afsnit A.F.1.17.

Selvstændige kunstnere m.fl. har mulighed for at foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8, samt SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT,pkt. 4.1.

Fradrag for rejseudgifter.

Lønmodtagere:

Standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter: LL § 9 A, stk. 7Turistchauffører, som er lønmodtagere og opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri kostgodtgørelse, men ikke har fået udbetalt en sådan godtgørelse eller har fået udbetalt godtgørelse med et lavere beløb end kostsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. stk. 3, kan foretage fradrag for differencen mellem den aktuelle kostsats og den faktisk modtagne godtgørelse ved indkomstopgørelsen, jf. LL § 9 A, stk. 7. Se om skattefri godtgørelse til turistchauffører i afsnit A.B.2.12.

Standardsatserne for fradrag for udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder på rejse med overnatning i Danmark er 75 kr. pr. hele døgn. For rejse med overnatning i udlandet er satsen 150 kr. pr. hele døgn. Ved tilsluttende rejsedag er fradraget 1/24 af døgnsatsen pr. påbegyndt time, jf. LL § 9 A, stk. 3, 1. pkt., og SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT, pkt. 2.1.2.

Der skal ikke ske reduktion af kostsatserne for turistchauffører, hvis denne persongruppe får fri kost på rejsen, jf. LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt.

Turistchauffører kan ikke foretage 25 pct.-fradrag, jf. LL § 9 A, stk. 4.

12 måneders-begrænsningen for benyttelse af standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 1 -3, gælder ikke for personer, som har en arbejdsplads, der hele tiden bevæger sig fra sted til sted. Det følger af, at 12 måneders-reglen er knyttet til det enkelte arbejdssted, jf. LL § 9 A, stk. 5. Derfor vil turistchauffører normalt ikke blive ramt af 12 måneders-reglen, jf. afsnit A.B.1.7.1.
Turistchauffører kan hverken benytte logisatsen til godtgørelse eller til fradrag, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, og stk. 7. Se om betingelserne for fradrag med logisatsen i afsnit A.F.1.1.1.1.2. Turistchauffører kan i stedet foretage fradrag for deres dokumenterede, faktiske rejseudgifter til logi, jf. nedenfor.

Fradrag for dokumenterede rejseudgifter:

LL § 9 A, stk. 7I stedet for standardfradrag for rejseudgifter kan turistchauffører foretage fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi, jf. LL § 9 A, stk. 7. Om betingelserne for fradrag for dokumenterede rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7, se afsnit A.F.1.1.1.2.

SL § 6, litra aSåfremt betingelserne for fradrag for udokumenterede eller dokumenterede rejseudgifter efter de specielle regler i LL § 9 A, stk. 7, ikke er opfyldt, er der mulighed for fradrag efter den generelle regel i SL § 6, litra a. Se herom i afsnit A.F.1.1.2.

FradragsbegrænsningerOm fradragsbegrænsninger for lønmodtagere, se afsnittene A.F.1.1.1 og A.F.1.1.2.

Selvstændige vognmænd:Selvstændige vognmænd, som arbejder som turistchauffører, kan ved rejse med overnatning vælge at foretage standardfradrag for udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder med samme standardsatser og på samme betingelser som ansatte turistchauffører, jf. LL § 9 A, stk. 8.

Fradrag for dokumenterede rejseudgifter: SL § 6, litra aSelvstændige vognmænd, som arbejder som turistchauffører, kan i stedet for standardfradrag efter LL § 9 A, stk. 8, vælge at foretage fradrag for dokumenterede merudgifter til kost, småfornødenheder og logi efter den generelle regel i SL § 6, litra a. Om fradrag for rejseudgifter efter SL § 6, litra a, se afsnit A.F.1.1.2. Se endvidere i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.B.3.2.1, om selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for rejseudgifter efter SL § 6, litra a.

Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for rejseudgifter foretages i den personlige indkomst, hvad enten fradraget foretages efter LL § 9 A, stk. 8, eller SL § 6, litra a, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og 11.

Det er en betingelse for fradrag for udgifter i forbindelse med videnskabeligt arbejde, at dette arbejde drives erhvervsmæssigt, jf. SL § 6, litra a, herunder at de omhandlede udgifter er en naturlig forudsætning for den pågældendes indtægtsgivende stilling, som f.eks. universitetsprofessor.

Om videnskabsmænds fradrag for udgifter til arbejdsværelse m.m., se afsnit A.F.1.10.

Fradrag efter LL § 9 G, selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte fiskereEfter LL § 9 G kan såvel selvstændige som ansatte fiskere, der er registrerede erhvervsfiskere efter reglerne i fiskeriloven, vælge at foretage et fradrag på 190 kr. pr. påbegyndt havdag. Det er en betingelse for dette fradrag, at den pågældende fisker er/har været registreret som erhvervsfisker ved indkomstårets udløb eller i løbet af indkomståret.

Fradraget kan kun beregnes for dage, der indgår i fangstture af mindst 12 timers varighed. En havdag er på 24 timer. Ved længerevarende fangstture vil der derfor kunne opnås fradrag for 2 havdage (380 kr.), når turen har varet over 24 timer. Varer turen over 48 timer, opnås fradrag for 3 havdage (570 kr.) etc. En fangsttur anses for afbrudt ved ophold i havn eller på land. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som højst kan udgøre 41.800 kr. årligt svarende til 220 havdage pr. år. Fradraget begrænses ikke af bundfradraget i LL § 9, stk. 1, der i 2006 er på 5.100 kr. Den enkelte fisker vælger fra år til år, om den pågældende vil foretage det særlige fradrag. Fradraget vælges for hele indkomståret, jf. LL § 9 G, stk. 1. Det endelige valg sker ved indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Valg ellem reglerne i LL §§ 9 G og 9 A Ansatte fiskere, som har valgt ikke at foretage fradrag efter LL § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan i stedet anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter for så vidt angår deres rejsudgifter til kost og småfornødenheder, jf. LL § 9 A, stk. 10. 3. pkt. Fiskere kan ikke anvende logisatsen til godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter til logi, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4. Se SKM2003.294.TSS om fiskeres fradrag efter LL § 9A, herunder om begrebet "midlertidigt arbejdssted". Selvstændige fiskere, som har valgt ikke at tage fradrag efter LL § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan derimod ikke anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse. De kan i stedet benytte reglerne i LL § 9 A om standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost og småfornødenheder, men de kan ikke tage standardfradrag for udokumenterede logiudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8 og stk. 2, nr. 4. 

Se nærmere om skattefri rejsegodtgørelse i afsnit A.B.1.7.1. Om fradrag for rejseudgifter, se afsnit A.F.1.1.1.

Valg af fradrag efter LL § 9 G udelukker også visse andre fradragDet særlige fradrag efter LL § 9 G, stk. 1, træder også i stedet for en række andre ligningsmæssige fradrag, der har forbindelse med erhvervelse af indkomsten som registreret erhvervsfisker, jf. LL § 9 G, stk. 2.

Ansatte fiskereFor ansatte fiskere erstatter standardfradraget - som ovenfor nævnt - fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A. Desuden træder fradraget efter LL § 9 G i stedet for fradrag for lønmodtagerudgifter, befordringsfradrag, fradrag for fagforeningskontingent samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring, jf. LL § 9, stk. 1, §§ 9 A - D samt § 13 og pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1. 

Har fiskeren i løbet af indkomståret f.eks. haft andet arbejde end fiskeri uden at have været i en anden fagforening, eller har fiskeren været arbejdsløs, kan den pågældende fiskers fagforeningskontingent og A-kassebidrag for sådanne perioder ikke fradrages, såfremt den pågældende vælger det særlige fradrag efter LL § 9 G.

Hvis en ansat fisker derimod har eller har haft andet arbejde end fiskeri og i denne forbindelse er medlem af en anden fagforening, har fiskeren fradrag for dette kontingent. Det samme gælder befordringsfradraget, fradraget for rejseudgifter til kost og småfornødenheder og fradrag for andre lønmodtagerudgifter ved andet arbejde. Der kan endvidere tages fradrag for fagforening i tiden efter, at den pågældende fuldstændig er ophørt med fiskerierhvervet og ikke længere er registreret som erhvervsfisker, men har påbegyndt et andet erhverv. Der kan ligeledes tages fradrag for fagforening i første del af et år og fiskerfradrag for resten af året, når en skatteyder påbegynder en beskæftigelse som registreret erhvervsfisker, men har haft andet arbejde i den første del af året. Et eventuelt fradrag beror dog på en konkret, ligningsmæssig bedømmelse, jf. TfS 1996, 105.

Selvstændigt erhvervsdrivende fiskereFor selvstændige fiskere erstatter standardfradraget efter LL § 9 G - som ovenfor nævnt - fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 8. Desuden træder standardfradraget i stedet for befordringsfradrag, fradrag for kontingent til arbejdsgiverforeninger samt fradrag for A-kassebidrag. Fradrag efter LL § 9 G, stk. 1, erstatter dog kun den del af kontingentet, som er omfattet af LL § 13.

Udgifter til brancheforeninger m.v. samt kontingenter, der vedrører den erhvervsmæssige del af en faglig organisation, anses for driftsudgifter, der er fradragsberettigede efter SL § 6, litra a. Disse fradrag berøres ikke af fradraget efter LL § 9 G, stk. 1.

Selvstændige fiskere kan endvidere ikke fradrage udgifter, i det omfang udgifterne ville være omfattet af fradragsbestemmelsen i LL § 9, stk. 1, hvis udgifterne havde været afholdt af en lønmodtager. Som eksempel på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til personligt søudstyr.

Fri kost om bord til ansatte fiskereAnsatte fiskere om bord på skibe er normalt omfattet af LL § 16, stk. 11. De skal derfor normalt ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, hvis de får fri kost om bord på skibet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.7.1.

Lønmodtagere, der er ansatte som hundefører, og som har udgifter til hundehold, kan foretage fradrag for disse udgifter efter SL § 6, litra a, som et ligningsmæssigt fradrag. Fradraget er dog begrænset af bundfradraget i LL § 9, stk. 1, der i 2006 er på 5.100 kr. Modtager hundeføreren et tillæg fra arbejdsgiveren, er tillægget i lighed med andre løntillæg skattepligtigt, men hundeføreren kan foretage fradrag for sine udgifter vedrørende hunden (mad, dyrlæge, slitage på bolig og bil, hundepension m.v.), jf. TfS 1995, 254.

Ved udøvelse af skønnet over fradragets størrelse kan ligningsmyndighederne hense til den godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, samt det særlige omkostningstillæg, der udbetales til politiets hundeførere, jf. TfS 1995, 150 og TfS 1995, 157. Fradraget kan dog ikke overstige det hundeførertillæg, den pågældende hundefører har modtaget fra sin arbejdsgiver, jf. TfS 1995, 147.

Det tillæg, der udbetales til politiets hundeførere, og som nu benævnes hundetillæg,tilsigter at dække de faktiske omkostninger ved hundeholdet. Politiets hundeførere kan derfor få et fradrag, der svarer til størrelsen af dette tillæg. Ved opgørelsen af fradraget kan der ikke tages hensyn til det særlige hundeførertillæg, som politiets hundeførere modtager som kompensation for at det omkostningsdækkende hundetillæg er  skattepligtigt.