Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter er, at alle aftaler vedrørende fremtidig levering af et aktiv eller passiv til en på forhånd fastsat pris, er omfattet af KGL § 29, stk. 1.

Imidlertid er der visse kontraktstyper, hvor gevinst/tab positivt er undtaget beskatning efter KGL § 29. Kontrakter m.v., der ikke positivt er nævnt nedenfor, vil derfor være omfattet af KGL § 29, stk. 1.

Sædvanlige købsaftaler om overdragelse af fast ejendom kan betragtes som terminskontrakter der som udgangspunkt er omfattet af KGL § 29. Også aftaler vedrørende køb og salg af fast ejendom, der har karakter af købe- eller salgsretter, vil som udgangspunkt være omfattet af § 29.

Sådanne aftaler er imidlertid undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, og skal derfor beskattes efter de almindelige regler for det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Dette gælder dog ikke for aftaler, hvor aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftlovens § 22. Ændringen af § 30, stk. 1, nr. 1, har virkning for aftaler der ingås d. 5. december 2007 eller senere.

For næringsskattepligtige med fast ejendom, er den skattemæssige behandling af gevinst eller tab på sådanne kontrakter omfattet af statsskattelovens regler for det underliggende aktiv.

For ikke-næringsskattepligtige med fast ejendom, er den skattemæssige behandling af gevinst eller tab på købsaftaler omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

I TfS 2000, 18 LSR havde et selskab A af kommunen fået en køberet til en byggegrund 1. B ønskede at købe grund 1 af kommunen. Efter forhandlinger mellem A, B og kommunen blev det aftalt, at A skulle acceptere at afstå fra at købe grund 1 mod at kunne købe en tilsvarende grund af kommunen. B erhvervede grund 1 til afviklingsprisen i henhold til A's køberet og B indbetalte til kommunen et beløb, der cirka svarende til differencen mellem afviklingsprisen på grund 1 og markedsprisen på den tilsvarende grund 2. Landsskatteretten fandt, at A havde overdraget sin køberet til B mod en økonomisk modydelse svarende til det af B til kommunen indbetalte beløb. A blev anset for skattepligtig af køberettens værdi efter ejendomsavancebeskatningsloven.

I SKM2008.25.SR fandt Skatterådet, at en option ikke var omfattet af kursgevinstlovens regler. Sagen handlede om en option på køb af en fast ejendom, der var givet til en datter. Se dertil SKM2008.178.SR og SKM2008.241.SR.

For ikke-næringsskattepligtige med fast ejendom, er gevinst eller tab på salgsaftaler omfattet af statsskattelovens regler.

Tegningsretter til aktier m.v., er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29. Tegningsretter til aktier m.v. er imidlertid undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 2. Aktier m.v. er defineret som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Ved en tegningsret forstås en ret, der er udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne aktier m.v., herunder konvertible obligationer i selskabet. Tegningsretter betegnes undertiden som warrants. Om warrants, se afsnit A.D.2.18.2

Gevinst eller tab på tegningsretter til aktier m.v. beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Om tegningsretter og konvertible obligationer, der skattemæssigt behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. KGL § 30, stk. 6, se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.2.7 og S.G.13.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændring af KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Ændringen finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

Følgende betingelser skal nu være opfyldt, for at være omfattet af undtagelsen i nr. 3:

  • Lånet skal ydes med sikkerhed som nævnt i KGL § 7, stk. 3 og KGL § 19, stk. 4
  • Lånet skal være ydet af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Kurskontrakter, der indgås af låntagere i forbindelse med kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning og indfrielse af de omfattede lån, er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29. For låntagere er gevinst/tab på sådanne kontrakter imidlertid undtaget beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Undtagelsen gælder kurssikringskontrakter indgået af debitor såvel i forbindelse med optagelse som indfrielse af såvel obligationslån som kontantlån. Den omfatter alle former for kurssikringskontrakter, hvad enten disse er baseret på terminsforretninger, købe- eller salgsretter.

ValutafastkursaftalerI TfS 1998, 433 DEP udtalte Skatteministeriet, at valutafastkursaftaler, der udbydes i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, og dermed skal beskatning ske sammen med det underliggende aktiv - realkreditlånet. De underliggende obligationer blev udstedt i samme valuta som låntager optog lånet. Betalinger på såvel pantebrev som obligationer ville finde sted i den pågældende valuta. I TfS 1999, 192 DEP har Skatteministeriet uddybet udtalelsen trykt i TfS 1998, 433 DEP. Valutafastkursaftaler indgået i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære og ekstraordinære afdrag kan efter Skatteministeriets opfattelse indfortolkes i KGL § 30, stk. 1, nr. 3, således, at gevinst og tab på disse aftaler beskattes sammen med realkreditlånet. Det præciseres videre, at valutafastkursaftaler på lån, der udstedes i én valuta, mens de underliggende obligationer udstedes i en anden valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, forudsat at valutafastkursaftalen er indgået i samme valuta som lånevalutaen. Der er således tale om, at der kan valutafastkurssikres såvel i relation til obligations- som til pantebrevssiden.

§ 30, stk. 2Undtagelsen gælder ikke for realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 2. For disse institutter er kurskontrakter omfattet af § 29.

BetingelserUndtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering samt at kontrakten eller aftalen ikke afstås, jf. § 30, stk. 3. Se i SKM2009.77.LSR (indbragt for domstolene) et eksempel på afvikling uden levering af det underliggende aktiv, dvs. afvikling ved differenceafregning. 

Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Kontrakten omfattes dermed af § 29. Kravet om, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten er ophævet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 med den konsekvens, at aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller senere, ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, såfremt kontrakten udløber uudnyttet. Aftaler indgået før indkomståret 1998, falder dermed tilbage til beskatning efter § 29, såfremt de udløber uudnyttet.

Overdrages en kontrakt er konsekvensen, at kontrakten omfattes af § 29, for den kontraktspart, der har foretaget overdragelsen.

Kurssikring ved rentetilpasningFor så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter § 30, stk. 1, nr. 3, uanset ovenstående betingelser, kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvor der sker skift af debitor ved overdragelse af fast ejendom. Endvidere vil sådanne kontrakter eller aftaler også være omfattet af § 30, stk. 1, nr. 3, såfremt kontrakten eller aftalen opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. pkt. (med undtagelser i 3. og 4. pkt.), eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Dette indebærer for det første, at hvis kontrakten eller aftalen opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet) for den faste ejendom, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det pågældende tidsrum, skal kontrakten ikke beskattes som en finansiel kontrakt. For det andet behandles kontrakten eller aftalen ikke som en finansiel kontrakt, når opsigelsen sker efter krav fra det realkreditinstitut, der er kreditor i henhold til rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

Bestemmelsen er ikke begrænset til at gælde for opsigelse af kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det er alene afgørende om kontrakten opsiges på de vilkår der er nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller i tilfælde som nævnt i stk. 4.

Bestemmelsen har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 4, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

KonsekvensUndtagelsen fra reglerne om beskatning som finansiel kontrakt betyder, at kurskontrakterne skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en kurskontrakt vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på det lån, der optages m.v. Lånet anses for optaget m.v. på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) henholdsvis udnyttelsestidspunktet (optioner). Den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt eller fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie), anses for lånets værdi ved påtagelsen henholdsvis indfrielsessummen.

Ved kontantlån påvirker kursen på de underliggende obligationer rentefastsættelsen henholdsvis indfrielsesbeløbets størrelse. Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen vil gevinst eller tab på kontrakten således blive indregnet i lånet gennem rentefastsættelsen. Ved kurssikring i forbindelse med indfrielse skal gevinst eller tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst eller tab på lånet. Hvor gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen, vil gevinst eller tab indgå i indkomstopgørelsen gennem rentefradraget. En gevinst betyder en lavere rente end ellers, og dermed et mindre fradrag, og omvendt ved tab. Om indregning af optionspræmien i renten, se SKM2002.44.LSR og SKM2002.293.LR.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til SSL § 34, stk. 1, hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen - nemlig at kontrakten skal behandles som en finansiel kontrakt - vil der, hvor afregningen sker efter udløbet af 3-års fristen, f.eks. 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 12. juli 2002, der har virkning for skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og følgende år. For skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår forud for 1997 gælder den tidligere SSL § 35, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998. Genoptagelsesreglerne er nærmere beskrevet i vejledningen Processuelle regler på SKATs område, afsnit G.3.

På konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer vil der ofte være knyttet en ret for debitor til at indfri gælden. Som eksempel kan nævnes den ret, som en debitor typisk har til at indfri et sælgerpantebrev til kurs 100. En sådan konverteringsret er i realiteten en køberet til pantebrevet.

Konverteringsretter er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29.

Gevinst eller tab på disse konverteringsretter er imidlertid undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 4. I stedet sker beskatningen sammen med den obligation eller det pantebrev konverteringsretten er en del af, jf. § 30, stk. 6.

En debitors eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse er ikke undtaget fra beskatning efter § 29.

Efter § 30, stk. 1, nr. 5, er finansielle kontrakter om køb og salg af aktier undtaget fra beskatning efter § 29. Aktier m.v. er defineret som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Såvel terminskontrakter som købe- og salgsretter er omfattede. Købe- og salgsretter kan eksempelvis være aftaler i aktionæroverenskomster eller aktieoptioner, der tildeles medarbejdere.

Betingelser

§ 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.3.

Se om differenceafregning Østre Landsrets dom i SKM2010.293.ØLR om aktieoptioner, der blev anset for afviklet ved differenceafregning. I SKM2010.293.ØLR modtog en skatteyder i 1996 vederlagsfrit 4.000 optioner om ret til at erhverve aktier i det selskab, hvor skatteyderen var ansat. Skatteyderen var ikke blevet lagerbeskattet af optionerne efter reglerne i KGL om finansielle kontrakter. Det var oplyst, at skatteyderen i overensstemmelse med optionsaftalen havde afstået aktierne samtidig med udnyttelsen i 2006. I sagen var der bl.a. fremlagt en email og en "confirmation" fra en bank. I "confirmation" var det anført "Grants Exercised 4000" (4.000 optioner, jf. ovenfor) og "Net proceeds $ 196.675,06". Beløbet på 196.675,06 $ var forskellen mellem udnyttelseskursen og aktiernes værdi på udnyttelsestidspunktet. Beløbet blev overført til skatteyderens bankkonto. Landsskatteretten fandt ikke, at "confirmation" mv. indeholdt dokumentation for, at aktierne var leverede. Landsskatteretten fandt derfor, at optionerne var blevet afviklet ved differenceafregning. Avancen ved salg mv. af optionerne skulle herefter opgøres efter reglerne om finansielle kontrakter i KGL.Ny tekst startØstre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse. Østre Landsret fandt, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne, og derfor var afviklingen af optionerne sket som differenceafregning, henset til at afviklingen måtte anses for en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og til at skatteyderen ikke skulle finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu.Ny tekst slut

 

I SKM2006.328.SR fandt Skatterådet, at en køberet er indgået mellem B og A eller et af denne 100 pct. ejet selskab. Hvor køberetten udnyttes af et af A 100 pct. ejet selskab. Skatterådet tiltrådte, at "et af denne 100 pct. ejet selskab" ikke er entydigt defineret, og derfor ikke kan være part i en køberet. A blev derfor anset for at have overdraget køberetten til A ApS, som efterfølgende har udnyttet køberetten. Dvs. køberetten blev anset for afstået.

LL § 28 og LL § 7 H Køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 7 H og erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, omfattes ikke af reglerne om beskatning af finansielle kontrakter uanset, om betingelserne i KGL § 30, stk. 3, er overholdt eller ej. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet vedrørende afståelse gælder såvel i forhold til modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet køberetten. Disse køberetter kan altså differenceafregnes og afstås uden at skulle beskattes efter § 29.

§ 30, stk. 4 Endelig er undtagelsen betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. Som modgående kontrakter eller forretninger anses også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. KGL § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab, hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. ABL § 4 eller omvendt. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Hvis den enkelte kontraktspart har ret til både at købe og sælge, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

LL § 28 og LL § 7 H Køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 7 H er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL § 29, selv om der er indgået modgående kontrakter, jf. KGL § 30, stk. 4. Undtagelsen omfatter kun medarbejderoptionen, og for den modgående kontrakt vil KGL § 29 således fortsat finde anvendelse. Om medarbejderordninger omfattet af LL § 28, se afsnit A.B.1.12, og om medarbejderordninger omfattet af LL § 7 H, se A.B.1.15. Undtagelsen til betingelsen om ingen modgående kontrakter gælder for køberetter til aktier omfattet af LL § 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere.

Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at aftaler om køb og salg af aktier skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en aftale om køb eller salg af aktier vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes henholdsvis sælges. Aktierne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) eller udnyttelsestidspunktet (købe- og salgsretter) og den aftalte kontraktspris (terminskontrakter) eller den aftalte kontraktspris plus den betalte præmie (købe- og salgsretter) anses for aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om efterreguleringer i afsnit A.D.2.18.3.3.

Ved handel med danske værdipapirer medgår der sædvanligvis 3 afviklingsdage. Sådanne forretninger opfylder kriterierne i § 29, stk. 1. Efter § 29, stk. 2, anses aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig, ikke som terminskontrakter. Sådanne aftaler anses fortsat for spotforretninger, og skal dermed ikke beskattes efter §§ 29-33.

Tilsvarende er handel med udenlandske værdipapirer, hvor der sædvanligvis medgår mere end de ovenfor nævnte 3 afviklingsdage, ikke omfattet af beskatning efter KGL § 29. Det er dog en forudsætning, at afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Ved køb og salg af udenlandske værdipapirer, bliver der ofte foretaget valutakurssikring i afviklingsperioden. Efter de indtil 1997 gældende regler blev valutakurssikring af det beløb, der i henhold til aftalen skulle betales på tidspunktet, hvor afviklingen rent faktisk fandt sted, skattemæssigt anset for omfattet af den tidligere gældende KGL § 8 C, nu KGL § 29, stk. 1.

Gevinst eller tab på sådanne valutakurskontrakter er imidlertid nu undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 6.

Undtagelsesreglen tilstræber, at handler med værdipapirer i fremmed valuta, i afviklingsperioden skattemæssigt ligestilles med handler i egen valuta.

Reglen omfatter således valutakurssikring i afviklingsperioden, ved køb og salg af såvel dansk- som fremmedmøntede værdipapirer. Kurssikring ved køb eller salg af danskmøntede værdipapirer kan f.eks. ske i situationer, hvor virksomhedens regnskab føres i fremmed valuta.

Efter § 30, stk. 1, nr. 6, er det en betingelse, at valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører.

Betingelser

§ 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.3.

§ 30, stk. 4 Endelig er undtagelsen betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Se om denne betingelse under afsnit A.D.2.18.3.5.

Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at valutakontrakter indgået i forbindelse med køb og salg af værdipapirer skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en valutakontrakt i forbindelse med køb og salg af værdipapirer vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de værdipapirer, der købes henholdsvis sælges. Værdipapirerne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris anses for værdipapirernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se om disse reguleringer under afsnit A.D.2.18.3.3.

Sædvanlige aftaler om fremtidig levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed er som udgangspunkt omfattet af § 29, men imidlertid undtaget fra beskatning efter § 30, stk. 1, nr. 7.

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hvis de nedenfor anførte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. Ved vurderingen af, om en kontrakt er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan det bl.a. indgå, om der betales et vederlag for kontrakten. Det er således karakteristisk for aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter, at der betales en præmie. For dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag.

Som eksempel på kontrakter omfattet af undtagelsesbestemmelsen kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, og kontrakten kan kun opfyldes ved levering.

Næring Undtagelsen gælder ikke for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 5. For disse skattepligtige er de sædvanlige aftaler, som de måtte indgå, omfattet af § 29.

For andre skattepligtige er virksomhedens karakter og varens eller tjenesteydelsens art uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsen.

Betingelser

§ 30, stk. 4 Undtagelsen er betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Se nærmere om modgående kontrakter under afsnit A.D.2.18.3.5.

Det er endelig en betingelse, at kontrakten ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se nærmere om regulerede markeder i LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.3.2. .

Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at sædvanlige aftaler skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om efterreguleringer i afsnit A.D.2.18.3.3.

Valutakontrakter i tilknytning til sædvanlige aftalerValutakurssikring af sædvanlige aftaler er ligeledes undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 7.

Hvis sædvanlige aftaler - omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 7 - er indgået i fremmed valuta, er en eventuel valutakurssikring af aftalen tillige omfattet af bestemmelsen. For at valutakontrakten anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen gælder de samme betingelser som nævnt ovenfor vedrørende den bagvedliggende aftale om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. I SKM2002.368.LSR havde klager købt et hus til levering på sin byggegrund. Købesummen skulle erlægges i svenske kroner ved leveringen, og klager havde i forbindelse med entreprisekontrakten indgået en valutaterminskontrakt. Landsskatteretten fandt, at valutaterminskontrakten var omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, og lagde vægt på, at kontrakten var indgået samme dag som entreprisekontrakten, at beløbet i kontrakten svarede til entreprisesummen, og at formålet havde været at afdække den valutakursrisiko, der var forbundet med entreprisekontrakten.

Valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler kan relatere sig til forventet omsætning, således at indgåede valutakontrakter, der knytter sig til ikke indgåede aftaler om levering af f.eks. varer, kan anses at være omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, jf. SKM2003.36.LSR. Klager havde godtgjort, at de indgåede valutakontrakter havde den fornødne tilknytning til klagers aftaler om levering af varer. 

Igangværende arbejderUndtagelsen omfatter blandt andet valutaterminskontrakter, der er indgået i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed. Det er dog en forudsætning, at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. det ovenfor anførte vedrørende de sædvanlige aftaler, som valutakurssikringen knytter sig til.

I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter afdækker en valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinster og tab på valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten. Udgiften skal således opgøres som det beløb, der skal betales for den valuta, som anvendes til betalingen, og indtægten skal opgøres som det beløb, som opnås for den valuta, som modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten gøres dermed til en del af udgiften eller indtægten.

Praksis efter dagældende KGL § 8E Ved vurderingen af om aftaler anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan der eventuelt tages udgangspunkt i de momenter, der var knyttet til tilladelser til anvendelse af realisationsprincippet efter den tidligere gældende KGL § 8 E, stk. 2. Se afsnit A.D.2.18.7.

Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og aftaler om afståelse af andele af en virksomhed, herunder interessentskabsandele, er undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 8.

Afståelse af virksomhed dækker også afståelse af immaterielle aktiver.

Aftaler om afståelse Undtagelsen omfatter kun aftaler om afståelse og dermed kun udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter samt salg på termin.

Aftaler om afståelse af virksomhed vil vedrøre en konkret virksomhed, hvor der kun kan ske afvikling ved levering. Sådanne aftaler er ofte af længere varighed, og kan derfor som hovedregel ikke skattemæssigt anses for finansielle kontrakter.

Betingelser

§ 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.

Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at aftaler om afståelse af virksomhed skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om disse reguleringer under afsnit A.D.2.18.3.3.