De hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler. 

I dette afsnit beskrives stiftelsestidspunktet for de forskellige fordringstyper.

Den mest typiske danskmøntede pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer.

Ved statsobligationer og statsgældsbeviser er stiftelsestidspunktet det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af Finansministeriet. Ved købstidspunktet forstås handelsdatoen.

Realkreditobligationer
Ved almindelige realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til  realkreditinstituttet for det lån, der optages i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved kreditorer. Ved afgørelsen af, om obligationerne er blå- eller sortstemplede, anses tidspunktet for debitors (dvs. realkreditinstituttets) påtagelse af  forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

 

Andre obligationer
Ved andre obligationer end realkreditobligationer er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til en værdipapircentral.

Pantebreve i forbindelse med realkreditlån
Ved et pantebrev, som en låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor instituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

Tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen kan fremrykkes i to situationer:

a) Anmodning om udbetaling

Tidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.
b) KurskontrakterTidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

Kurskontrakt
Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig over for låntager til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

Stiftelsestidspunkt
Når der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten.

Det bemærkes, at kurskontrakter for personer og dødsboer er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL §§ 29-33 om finansielle kontrakter, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til afsnit A.D.2.18.3.3.

 

Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntageren kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet f.eks. er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet. I så fald omfattes kurskontrakten af KGL § 29. Differencen kan derfor modregnes i andre kontrakter omfattet af KGL § 29, da differenceafregningen betyder, at kurskontrakten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Se herom afsnit A.D.2.18.3.3.

Forlængelse
Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale.

Andre fordringer
Ved andre pantebreve, gældsbreve og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet).
Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandlen (købsaftalens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.