Efter KGL § 14, stk. 2, er det et krav, at fordringer i danske kroner, som er omfattet af § 1, mindst skal forrentes med en pålydende rente lig mindsterenten for, at kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor. Mindsterenten udregnes på grundlag af markedsrenten efter retningslinier, som er omtalt i afsnit A.D.2.20.

Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri, medmindre fordringen er omfattet af KGL § 15 om fordringer, som erhverves for lånte midler. Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.

Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet), jf. afsnit A.D.2.3.1.2. Er dette tilfældet, bliver kursgevinsten skattefri efter mindsterentebestemmelsen for kreditor og for en senere erhverver af fordringen.

Beskatning efter KGL § 14, stk. 2, omfatter således kun fordringer, hvis pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.

Fordringens rente behøver dermed kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Det er derimod uden betydning, hvorledes renteudviklingen bliver på et senere tidspunkt.

Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den efter § 38 fastsatte mindsterente, jf. KGL § 42, stk. 1.

Mindsterenten har foreløbig udgjort følgende:

2. okt. 1985- 1. apr. 1986:9 pct. p.a.
2. apr. 1986-30. jun. 1986:7 pct. p.a.
1. jul. 1986-31. dec. 1986:8 pct. p.a.
1. jan. 1987-30. jun. 1988:10 pct. p.a.
1. jul. 1988-16. jun. 1991:9 pct. p.a.
17. jun. 1991-17. maj 1993:8 pct. p.a.
18. maj 1993-30. jun. 1993:7 pct. p.a.
1. jul. 1993-31. dec. 1993:6 pct. p.a.
1. jan. 1994-30. jun. 1994:5 pct. p.a.
1. jul. 1994-31. dec. 1994:6 pct. p.a.
1. jan. 1995-21. dec. 1995:7 pct. p.a.
22. dec. 1995-21. okt. 1996:6 pct. p.a.
22. okt. 1996-30. jun. 2000:4 pct. p.a.
1. jul. 2000

-

31. dec. 2000:

5 pct. p.a.

1. jan. 2001

-

22. nov. 20014 pct. p.a.
23. nov. 2001

-

31. dec. 20013 pct. p.a.
1. jan. 2002

-

9. okt. 20024 pct. p.a.
10. okt. 2002

-

30. jun. 20033 pct. p.a.
1. jul. 2003

-

31. dec. 20032 pct. p.a.
1. jan. 2004

-

30. jun. 20053 pct. p.a.
1. jul. 2005

-

30. jun. 20062 pct. p.a. 
1. jul. 2006

-

30. jun. 20073 pct. p.a.
1. jul. 2007

-

30. jun. 20084 pct. p.a. 
1. jul. 2008 -31. dec. 20084 pct. p.a.
Ny tekst start1. jan. 2009 Ny tekst slut -Ny tekst start(indtil ny offentliggøres)Ny tekst slutNy tekst start3 pct. p.a.Ny tekst slut

Mindsterenten offentliggøres senest 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori den skal gælde. Offentliggørelsen sker i Bekendtgørelse, på børskurslisten og i diverse fagblade.

Hvis kravet til mindsterenten er opfyldt på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt blåstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattefri for kreditor, medmindre der foreligger erhvervelse for lånte midler, jf. KGL § 15. Det er således uden betydning, om fordringens rente ikke opfylder kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en blåstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som blåstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattefri for den nye kreditor uden for lånefinansieret erhvervelse. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har opnået status som blåstemplet fordring, bevares denne status.

Hvis fordringen ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt sortstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattepligtig hos kreditor. Det er således uden betydning, om fordringens rente kommer til at opfylde kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en sortstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som sortstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattepligtig hos den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har fået status som sortstemplet, bevares denne status.

Som nævnt ovenfor er det afgørende for en danskmøntet fordrings status som blåstemplet eller som sortstemplet, hvilken pålydende rente fordringen bærer på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet). Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvad stiftelsestidspunktet er for forskellige fordringstyper.

Den mest typiske danskmøntede pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer.

Ved statsobligationer og statsgældsbeviser er stiftelsestidspunktet det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af Finansministeriet. Ved købstidspunktet forstås handelsdatoen.

Ved almindelige realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til  realkreditinstituttet for det lån, der optages i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved kreditorer. Ved afgørelsen af, om obligationerne er blå- eller sortstemplede, anses tidspunktet for debitors (dvs. realkreditinstituttets) påtagelse af  forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

Andre obligationer
Ved andre obligationer end realkreditobligationer er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til en værdipapircentral.

Pantebreve i forbindelse med realkreditlån
Ved et pantebrev, som en låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor instituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

Tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen kan fremrykkes i to situationer:

a) Anmodning om udbetalingTidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.
b) KurskontrakterTidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig over for låntager til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

Når der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten. Denne fremrykkelse af tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen ved hjælp af en kurskontrakt får betydning ved ændring af mindsterenten.

Ved en forhøjelse af mindsterenten vil obligationer, der udstedes efter forhøjelsestidspunktet, blive sortstemplede, hvis obligationernes pålydende rente er mindre end mindsterenten. Men hvis der inden forhøjelsestidspunktet er indgået en kurskontrakt, vil de obligationer, der skal udstedes til opfyldelse af kurskontrakten, kunne udstedes som blåstemplede også efter en forhøjelse af mindsterenten. Til opfyldelse af allerede indgåede kurskontrakter kan realkreditinstitutterne altså også efter en forhøjelse af mindsterenten sælge obligationer som blåstemplede, selv om de pågældende obligationer ikke opfylder det nye mindsterentekrav.

Det bemærkes, at kurskontrakter for personer (og dødsboer) er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL §§ 29-33 om finansielle kontrakter, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til afsnit A.D.2.18.3.3.

Ophævelse
Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntageren kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet f.eks. er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet. I så fald omfattes kurskontrakten af KGL § 29. Differencen kan derfor modregnes i andre kontrakter omfattet af KGL § 29, da differenceafregningen betyder, at kurskontrakten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Se herom afsnit A.D.2.18.3.3.

Forlængelse
Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale. Det betyder, at mindsterenten på fornyelsestidspunktet skal være opfyldt, hvis kreditor skal undgå kursgevinstbeskatning.

Efter henstilling fra ressortministerierne har realkreditinstitutterne accepteret at stoppe udstedelsen af nye obligationer i en serie, som efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten.

Som følge af reglerne i KGL kan der opstå vanskeligheder i forbindelse med ændringer af mindsterenten.

Vanskelighederne kan opstå, hvis der er afgivet et lånetilbud, der efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten.  I et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at afgive et nyt lånetilbud. Er et pantebrev på grundlag af et sådant  lånetilbud allerede indleveret til tinglysning, vil en ændring i pantebrevets nominelle rentesats som følge af en ændring af mindsterenten føre til dobbeltekspedition ved tinglysningen. Også i forbindelse med en nedsættelse af mindsterenten kan der opstå vanskeligheder, hvis lånetilbuddet har en pålydende rente, der afviger fra den nye mindsterente, idet der kan blive tale om beskatning af eventuel overkurs efter KGL § 22, stk. 1. Se om denne regel under afsnit A.D.2.7.2.

Til imødegåelse af de vanskeligheder, der således kan opstå ved skift i mindsterenten, vil låntager ofte stå sig ved at indgå en kurskontrakt med et pengeinstitut eller lignende og lade realkreditinstituttet bekræfte aftalen. Derved er det muligt at undgå, at de på aftaletidspunktet forudsatte betingelser bliver ændret.

Andre fordringer
Ved andre pantebreve, gældsbreve, og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet).

Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandlen (købsaftalens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

Uforrentede på stiftelsestidspunktet
I SKM2003.259.ØLR ansås mindsterentekravet ikke for opfyldt ved udstedelsen af gældsbreve den 18. marts 1992, da gældsbrevene først skulle forrentes fra den 1. juli 1992. Da gældsbrevene (som uforrentede) ikke opfyldte kravet til mindsterenten på aftaletidspunktet, var kursgevinster på gældsbrevene derfor skattepligtige.

Debitorskifte - KGL § 14, stk. 3
Der indgås ofte aftaler om, at en debitor skal fritages for sin gældsforpligtelse mod, at en anden sættes i debitors sted som ny debitor. Kreditors udsigt til at få fyldestgørelse - og dermed fordringens værdi - er i høj grad afhængig af debitors evne og vilje til at præstere den skyldige ydelse. Hovedreglen ved debitorskifte er derfor, at debitor ikke uden kreditors samtykke kan sætte en anden i sit sted som ny debitor. Kreditors samtykke forekommer i praksis på to måder, enten således at kreditor godkender, at en bestemt person i overensstemmelse med sin aftale med den hidtidige debitor nu indtræder i vedkommendes sted som debitor eller således, at kreditor i aftalen med den oprindelige debitor giver et generelt samtykke til, at debitor i fremtiden under visse betingelser overfører sine forpligtelser til en anden.

Af KGL § 14, stk. 3, fremgår, at debitorskifte, som kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor, ikke anses som påtagelse af en ny forpligtelse.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket en ændring af KGL § 14, stk. 3, 2. pkt. Der nu har følgende ordlyd:

Endvidere anses overtagelse af lån ikke som påtagelse af en forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale myndigheder i et land inden for EU eller EØS og lånet er ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Ændringen finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere. 

Ved de nævnte debitorskifter er det tidspunkt, hvor den oprindelige debitor påtog sig gældsforpligtelsen, fortsat afgørende ved bedømmelsen af, om kravet til mindsterenten er opfyldt.

Som eksempel på, at der ved debitorskifte vil være tale om en ny forpligtelse, kan nævnes et privat pantebrev, der bestemmer, at restgælden forfalder ved ejerskifte, men hvor pantebrevet alligevel fortsætter med en ny debitor.

Ved afgørelsen af, om en fordring på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet, vil det ikke altid være nok at se på fordringens pålydende rente. Fordringens rente skal gøres op i forhold til den højeste tilsagte indfrielsessum, således at den pålydende rente svarer til den virkelige forrentning i forhold til den højeste tilsagte indfrielsessum, jf. KGL § 14, stk. 2, sidste pkt.

Eksempel:

Det antages, at mindsterenten er 4 pct. En fordring udstedes med et pålydende på 100 kr. og en rente på 6 pct. Det er aftalt, at debitor skal tilbagebetale 160 kr. Kravet efter § 14, stk. 2, er, at den pålydende rente på 6 pct. gøres op i forhold til den tilsagte indfrielsessum på 160 kr. Herved fås, at den pålydende rente reelt er 6/160 x 100 = 3,75 pct. Da mindsterentekravet i eksemplet er 4 pct., opfylder fordringens pålydende rente på 6 pct. ikke mindsterentekravet.

Fordringens rente skal basere sig på mindst én årlig rentetilskrivning. Hvis den månedlige rente er f.eks. 1 pct., og hvis denne rente tilskrives restgælden hver måned, vil fordringens pålydende rente i KGL's forstand blive anset for at være 12 pct.

Hvis der er tale om en rente på f.eks. 20 pct. med tilskrivning kun hvert andet år, skal renten omregnes, så den svarer til en rente med årlig tilskrivning. Det vil i dette tilfælde svare til en pålydende rente på 9,54 pct. p.a. (helårlig, efterbetalt rente).

Hvis det ikke er muligt på stiftelsestidspunktet for et låneforhold at beregne den pålydende rente, eksempelvis hvis den højest tilsagte indfrielsessum ikke er kendt på dette tidspunkt, anses låneforholdet for sortstemplet, jf. TfS 1998, 77 LR.

Selv om en pengefordring på udstedelsestidspunktet ikke opfylder kravet til mindsterenten, er det en forudsætning for beskatning af en kursgevinst, at der faktisk kan konstateres en kursgevinst. Det ses ofte i familieforhold, at forældre yder et rentefrit eller lavt forrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst, og der vil derfor almindeligvis ikke være noget at beskatte efter KGL.

Variabelt forrentede fordringer
For variabelt forrentede fordringer finder reglerne i KGL § 14, stk. 2 og 3, jf. § 38 også anvendelse. Det betyder, at en variabelt forrentet fordring på stiftelsestidspunktet skal have en pålydende rente, der opfylder kravet til mindsterenten. Se SKM2006.316.SR. Derudover er der nogle specielle betingelser i § 14, stk. 4. På stiftelsestidspunktet skal fordringens rente opgjort i forhold til den tilsagte indfrielsessum opfylde kravet til mindsterenten, for at kursgevinsten er skattefri hos kreditor. Efter udstedelsen er skattefriheden for kursgevinsten betinget af, at vilkårene for renteændringer og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

I SKM2001.613.LSR ønskede udbyder at garantere realkreditkunden et kendt øverste udgiftsniveau. Renten på den udbudte obligation skulle ændres hvert halve år og justeres efter CIBOR. Hvis renten stiger og rammer et på forhånd aftalt loft ville renten blive fast for låntager. Udbyder ønskede at vide om obligationen var blå eller sort. Udbyder sagde i Landsskatteretten, at der var tale om et kombinationsprodukt. I en periode er obligationens rente variabel og opfylder mindsterentekravet for variabelt forrentede fordringer og i en periode er obligationen fast forrentet og opfylder mindsterentekravet for fast forrentede fordringer. De to perioder skal vurderes hver for sig. Landsskatteretten mente, at der var tale om en variabelt forrentet obligation og at den skulle vurderes som ét produkt. Mindsterentekravet var ikke opfyldt og obligationen var derfor sort.

I SKM2003.341.LR tog Ligningsrådet stilling til, hvorvidt en variabelt forrentet obligation med en minimumsrente opfyldte mindsterentekravet. Ligningsrådet fandt, at obligationen opfyldte mindsterentekravet, da fordringens minimumsrente svarede til mindsterenten.

Betingelserne ovenfor vil som udgangspunkt gælde for alle variabelt forrentede stats- og realkreditobligationer. Disse obligationer vil uden videre kunne opfylde kravet om, at kursen ikke afviger væsentligt fra indfrielseskursen.

Et problem kan opstå med fordringer, der udstedes løbende. På udstedelsestidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor der skal fastsættes en ny pålydende rente, og i øvrigt i hver enkelt rentetermin vil obligationerne blive udstedt med samme pålydende rente. I perioder med kraftig rentestigning kan der derfor opstå den situation, at udstedelsestidspunktets mindsterente for fast forrentede fordringer ikke er opfyldt, fordi den pålydende rente først ændres på et lidt senere tidspunkt. Dette problem vil kun kunne opstå i kortere perioder ad gangen, idet den pålydende rente ændres med en forsinkelse, der med de nuværende låntyper udgør 3 måneder.

Stats- og realkreditobligationer, der reguleres på denne måde, må anses at opfylde mindsterentekravet.

Pantebreve og gældsbreve med en tilsvarende regulering må også anses at opfylde kravet til mindsterenten.

Det bemærkes, at en fordring, hvis kurs alene på grund af manglende sikkerhed ligger under pari, kan anses for at opfylde betingelsen om ikke at afvige væsentligt fra  indfrielseskursen, hvis de nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Garantibeviser - ekstraordinær indfrielse

Renten reguleres i indfrielsessummen
Ligningsrådet har i SKM2005.140.LR taget stilling til hvorvidt to obligationer opfyldte mindsterentekravet. Obligationernes indfrielsessum ville blive reguleret efter et af fire alternativer og have en maksimal indfrielsessum. Ligningsrådet fandt, at obligationerne var blåstemplede, men under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede.

Det er SKATs vurdering, at SKM2005.140.LR kun har virkning fra og med offentliggørelsen af afgørelsen, dvs. d. 29. marts 2005, og at forbeholdet (forudsætningen) i afgørelsen som udgangspunkt kun har virkning for den situation, hvor en rente først udbetales ved obligationens udløb.

Knæklån
Fordringer, for hvilke der på forhånd er aftalt forrentning med forskellige rentesatser for adskilte perioder af løbetiden, kaldes ofte knæklån. Ved disse fordringer skal den forud aftalte rentesats for alle perioder af løbetiden mindst være lig med den mindsterente, der er gældende ved stiftelsen. I modsat fald er kursgevinsten skattepligtig.

Udbyttegivende gældsbreve
Ved udbyttegivende gældsbreve opnår kreditor ret til et afkast, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af virksomhedens indtjening. De udbyttegivende gældsbreve er også omfattet af KGL. For at sådanne gældsbreve kan anses for at opfylde mindsterentekravet, skal den til enhver tid gældende rente opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet.

Dette krav kan opfyldes ved i gældsbrevet at fastsætte en minimumsrente, der svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Se i den forbindelse TfS 1994, 268 LR, hvor Ligningsrådet bl.a. udtaler sig om, hvorvidt et særligt beregnet afkast på en nyudviklet indlånskonto i en bank skulle anses som en rente eller som en kursgevinst efter KGL. Ligningsrådet var af den opfattelse, at tilvæksten (16,28 pct.) var en kursgevinst og da fordringen ikke var rentebærende, opfyldte den ikke mindsterenten. Der var derfor tale om en sortstemplet fordring. Om en tilsvarende afgrænsning mellem renter og kursgevinster, se TfS 1995, 118 LR.

TfS 1998, 77 LR vedrørte et selskab, der påtænkte at yde parilån til selskaber omfattet af KGL § 2. Afkastet på fordringerne ville blive opdelt i 2 dele. De blev benævnt henholdsvis basisrente og overskudsafhængigt afkast. Basisrenten kunne være såvel fast som variabel. Den ville blive beregnet som en procentdel af den til enhver tid værende gæld. Det overskudsafhængige afkast blev beregnet som en andel af overskuddet i det låntagende selskab. Der blev forespurgt, om afkastet skattemæssigt kunne anses for at være en rente. LR fandt, at den del af afkastet der udgjorde basisrenten skattemæssigt kunne anses for en rente. Den del af afkastet der udgjorde det overskudsafhængige afkast blev anset for en kursopskrivning. Debitor i låneforholdet ville have fradrag for dette kurstab, idet låneforholdet blev anset for sortstemplet. Jf. desuden SKM2003.409.LR og SKM2003.410.LR.

Ovennævnte praksis gælder ved vurderingen af om et afkast er rente eller kursgevinst og i den situation, hvor fordringssiden ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3, jf. afsnit A.D.2.18.2.1.

Strukturerede fordringer
Ved Lov nr. 407 af 1/6 2005 er det vedtaget, at fordringssiden af strukturerede fordringer (visse indekserede fordringer) omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal behandles efter KGL's regler om finansielle instrumenter, jf. afsnit A.D.2.18.2.1.

Indskudsbeviser udstedt før 2. oktober 1985
Vedrørende den skattemæssige behandling af indskudsbeviser udstedt før den 2. oktober 1985, se LV 1990 Erhvervsdrivende, afsnit E.5.3.2.6, side 278.

Der findes en del pengefordringer, hvor det på forhånd er aftalt, at den eksisterende restgæld skal indeksreguleres. Det betyder, at restgælden reguleres i takt med forbrugerprisindekset, nettoprisindekset eller et andet indeks. Kursgevinster og kurstab på sådanne indeksregulerede fordringer behandles på samme måde som andre  kursgevinster og kurstab. Indeksregulerede fordringer (og gæld) skal således som udgangspunkt udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterenten på stiftelsestidspunktet, jf. KGL § 14, stk. 2, jf. § 38.

Herfra er der dog nogle undtagelser, idet der i visse tilfælde gælder en fast mindsterente.

Efter KGL § 38, stk. 3, er mindsterenten fastsat til 2 ½ pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Mindsterenten på 2 ½ pct. gælder tilsvarende for indeksregulerede fordringer, der er udstedt af pengeinstitutter (det vil typisk være indlån).

Endvidere gælder mindsterenten på 2 ½ pct. for obligationer, der er udstedt af aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

Den særlige mindsterente på 2 ½ pct. reguleres ikke. Kravet til den pålydende rente betyder, at de nævnte institutter kan udstede indeksregulerede obligationer med en pålydende rente på 2 ½ pct. med den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er skattefri for kreditor.

Betingelsen for den særlige mindsterente og dermed for skattefrihed for kreditor er, at indeksreguleringen fuldt ud følger udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset, som beregnes af Danmarks Statistik.

Ved kravet "reguleres fuldt ud efter et af de angivne prisindeks" forstås, at der fra debitors side ikke må være fastsat nogen grænse for indeksreguleringen. Indeksreguleringen skal ubetinget følge den fulde udvikling i et af de nævnte indeks. Det betyder, at hvis det er aftalt, at hovedstolen skal opskrives i takt med f.eks. udviklingen i forbrugerprisindekset, skal opskrivningen ubetinget følge udviklingen i forbrugerprisindekset. Hvis debitor praktiserer et loft eller en bund for indeksreguleringen, er betingelsen for skattefrihed hos kreditor ikke opfyldt. Det kan således ikke være en betingelse i aftalen, at opskrivningen højst skal kunne være på 10 pct. med den virkning, at hvis det anvendte indeks stiger 12 pct., reguleres hovedstolen alligevel kun med 10 pct.

Der stilles ikke andre krav til disse obligationer i skattemæssig henseende.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med KGL § 7, stk. 1, der sikrer, at udstederne kun kan fradrage tab ved indeksregulering under nærmere angivne forudsætninger.

Som nævnt ovenfor skal en fordrings pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum for fordringen. Ved fordringer omfattet af den særlige mindsterente på 2 ½ pct. ses i denne forbindelse bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. Det vil afhænge af fordringens konkrete betingelser, hvilken værdi den pålydende rente skal opgøres på grundlag af. Såfremt der alene er tilsagt indfrielse til fordringens pålydende værdi reguleret i overensstemmelse med udviklingen i et af de nævnte prisindeks, vil den pålydende rente skulle opgøres på grundlag af den pålydende værdi. Er det derimod aftalt, at fordringen indfries til f.eks. kurs 120 samt indeksreguleres, skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den tilsagte indfrielse til kurs 120. Er der tilsagt en større regulering end udviklingen i de nævnte prisindeks, herunder regulering med flere gange indekset, ses alene bort fra den del af reguleringen, som er i overensstemmelse med udviklingen i de nævnte prisindeks.

For indeksobligationer anvendes sædvanligvis ikke begreberne pålydende rente og pålydende værdi, men derimod begreberne påtrykte rente og påtrykte værdi. Dette hænger sammen med, at indeksobligationer ikke udstedes i stykstørrelser á 1.000 kr. eller multipla heraf, men derimod i stykstørrelser á 1.000 kr. eller multipla heraf multipliceret med indeksfaktoren på udstedelsestidspunktet. Udstedes en indeksobligation i mindste stykstørrelse på et tidspunkt, hvor indeksfaktoren f.eks. er 182, forstås ved obligationens påtrykte værdi ikke 1.000 kr., men 1.820 kr., ligesom en påtrykt rente på 2 ½ pct. ikke vil være 2 ½ pct. af 1.000 kr., men 2 ½ pct. af 1.820 kr.

For almindelige indeksobligationer skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den påtrykte værdi. Den påtrykte rente beregnes som nævnt netop på grundlag af den påtrykte værdi. For almindelige indeksobligationers vedkommende kan obligationens påtrykte rente umiddelbart sammenholdes med mindsterenten ved afgørelsen af, om mindsterentekravet er opfyldt.

For alle typer af indeksregulerede fordringer (både for dem, hvor mindsterentekravet udregnes efter § 38, stk. 1 og 2, og for dem, hvor mindsterentekravet efter § 38, stk. 3, er 2 ½ pct.) gælder, at såvel kursgevinsten som hele indeksopskrivningen er skattepligtigt afkast, hvis den pågældende fordring ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Hvis der f.eks. er gevinst på børskursen og tab på indeksreguleringen (eller omvendt), vil kun nettogevinsten skulle beskattes.

Visse indekserede fordringer vil være omfattet af KGL § 29, stk. 3, og fordringssiden på disse, vil skulle beskattes som finansielle instrumenter, jf. afsnit A.D.2.18.2.1.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der indsat en undtagelse til mindsterentereglen, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. KGL § 14, stk. 2, 4. pkt. Mindsterentereglen finder ikke anvendelse i disse situationer og der vil altid være skattepligt af kursgevinsten.

Bestemmelsen indbærer, at hovedaktionæren altid vil være skattepligtig af kursgevinsten, fordi obligationerne i relation til denne aktionær altid vil være "sortstemplede".

Begrebet "hovedaktionær" defineres i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, jf. S.G.2.2.4.

Undtagelsen finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere. 

Ved lov nr. 199 2006/07 er der indsat en undtagelse til mindsterentereglen, hvis debitor er en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor, jf. KGL § 14, stk. 2, 5. pkt. Mindsterentereglen finder ikke anvendelse i disse situationer og der vil altid være skattepligt af kursgevinsten.

Bestemmelsen indbærer, at den nærtstående altid vil være skattepligtig af kursgevinsten, fordi obligationerne i relation til mindsterentereglen altid vil være "sortstemplede.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Undtagelsen finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.