Kursgevinstloven (KGL) omhandler den skattemæssige behandling af gevinst/tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som fremmed valuta. Loven omhandler endvidere den skattemæssige behandling af terminskontrakter og købe- og salgsretter m.v. (finansielle kontrakter).

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 er der gennemført en revision af de tidligere regler for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Loven erstatter den oprindelige kursgevinstlov - lov nr. 532 af 13. dec. 1985 - med senere ændringer.

Kursgevinstloven er senest offentliggjort i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009.

Ny tekst startVed lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev skattefriheden for gevinster på fordringer i danske kroner, der på udstedelsestidspunktet blev forrentet med en rente der er lig med eller højere end mindsterenten (blåstemplede fordringer) ophævet. Som følge af ophævelsen af reglerne om skattefrihed for gevinster på blåstemplede fordringer, er der endvidere blevet ændret en række andre regler. Ændringerne fremgår af denne vejledning, og for en gennemgang af de tidligere gældende regler henvises der til LV 2010-1.Ny tekst slut

Bemærk, at flere af reglerne i KGL er justeret, jf. lov nr. 575 af 12. juni 2009 § 11 og lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 11 med virkning fra indkomståret 2010. 

 

Lovens systematikMed kursgevinstloven af 1997 er der indført en systematik, således at der sker en klar opdeling efter skattesubjekt (person eller selskab) og skatteobjekt (fordring, gæld eller finansiel kontrakt).

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Kapitel 2 - Selskaber m.v.

§§ 3 - 5: Fordringer

§§ 6 - 8 og § 11: Gæld

§§ 9 - 10: Realkreditinstitutter m.v.

Kapitel 3 - Personer og dødsboer

§ 13: Fordringer og pengenæring

§§ 14 - 18: Andre fordringer

§ 19: Gæld og pengenæring

§§ 20 - 23: Anden gæld

Kapitel 4 - Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
Kapitel 5 - Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
Kapitel 6 - Finansielle kontrakter
Kapitel 7 - Andre bestemmelser

Kapitel 8 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41: Overgangsregler for selskaber m.v. - fordringer og gæld

§ 42: Overgangsregler for personer og dødsboer - fordringer og gæld

§ 43: Overgangsregler vedrørende finansielle kontrakter

Sammenhængen mellem ny og gammel lov Om sammenhængen mellem kursgevinstloven før og efter lovrevisionen i 1997, se LV 1998 Almindelig Del afsnit A.D.2.

Kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i realkreditinstitutter før den 19. maj 1993, skal under visse betingelser indgå ved opgørelsen af kapitalindkomsten (som en negativ post), jf. lov nr. 423 af 25. juni 1993 (LL § 6), jf. LV afsnit A.E.2.

Kredsen af skattepligtige efter KGL kan opdeles i følgende grupper i relation til fordringer og gæld:

  • Selskaber m.v. omfattet af KGL § 2, se LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.C.1.2.2.2 - S.C.1.2.2.6, dog A.D.2.12 for så vidt angår realkreditinstitutter m.v.
  • Pengenæringsdrivende personer og dødsboer omfattet af § 13 og § 19, jf. § 12, se afsnit A.D.2.5 og A.D.2.9.
  • Ikke-pengenæringsdrivende personer og dødsboer omfattet af § 12, se afsnit A.D.2.2.

I relation til finansielle kontrakter er kredsen den samme, men som udgangspunkt sondres ikke imellem de forskellige skattesubjekter, jf. afsnit A.D.2.18.

Efter KGL § 1 omfattes gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, gevinst og tab ved frigørelse for gæld samt gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder for pengefordringer, f.eks. obligationer, pantebreve og gældsbreve. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse. I SKM2004.210.HR havde sagsøger fratrukket et beløb som tab på en fordring i udenlandsk valuta. Sagsøger havde indgået en aftale med et dansk selskab om deltagelse i et investeringsprogram. Sagsøger mente, at den indgåede aftale var et udtryk for en fordring, fordi der i aftalen var et punkt, der omhandlede afkast af investeringen. HR lagde til grund, at det indskud, som sagsøger foretog i overensstemmelse med aftalen, blev overført til SA som aftalt. Den andel i et joint-venture, som sagsøger herved erhvervede kunne ikke sidestilles med en fordring, jf. tillige SKM2002.639.ØLR, SKM2003.219.ØLR, SKM2003.247.VLR, SKM2006.43.ØLR og SKM2007.388.VLR.

I SKM2009.204.BR fandt byretten ikke, at et beløb deponeret i en bank var en fordring i skattemæssig henseende. I forbindelse med en salgsaftale om salg af aktier i G1 A/S skulle sælger deponere 85 % af salgssummen på ca. 19.700.000 kr. Det var endvidere aftalt, at salgssummen skulle reguleres vedr. nogle nærmere angivne forhold, og den deponerede salgssum skulle først frigives, når en betingelse om G1 A/S skulle sælge en ejendom var opfyldt. Den deponerede salgssum blev ved særskilt aftale om salg af ovennævnte ejendom udlånt til det selskab (H2 ApS), der købte ejendommen. Byretten lagde til grund, at den aftalte salgssum på ca. 19.700.000 kr. var endelig, og at salgssummen skulle lægges til grund i relation til avanceopgørelsen efter ABL. Desuden fandt byretten ikke, at den omstændighed, at 85 % af salgssummen blev udlånt til H2 ApS, i sig selv indebar, at den deponerede del af salgssummen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en fordring.

Garantbeviser i garantsparekasser er fordringer omfattet af KGL. Se SKM2009.287.SR, SKM2009.288.SR og SKM2009.370.SKAT.

Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår hos debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse. Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i kursværdien, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som kreditor modtager som erstatning for tab af en fordring. Den skattemæssige behandling af gevinst eller tab er således ikke afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet. Ny tekst startSe dog SKM2010.194.ØLR, hvor et tab på regreskrav ikke var omfattet af KGL, fordi regreskravet var afledt af et erstatningskrav vedrørende medvirken i selskabstøming.Ny tekst slut

Pengefordringer og gæld uden aftalt forfaldstidspunktFra og med den 1. januar 2004 skal pengefordringer og gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som henholdsvis andre pengefordringer og som anden gæld, når betingelserne i LL § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, jf. KGL § 1, stk. 5 og 6. For mere om LL § 6 B, se afsnit A.D.1.15.

Fremmed valuta Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL. Ny tekst startBemærk at reglen i den hidtil gældende KGL § 1, stk. 2 er ophævet for fordringers vedkommende med virkning for fordringer der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010. Fordringer i danske kroner der udstedes den 27. januar 2010 eller senere, og som reguleres efter en eller flere fremmede valutaer anses således ikke for at være en fordring i fremmed valuta. Reglen i KGL § 1, stk. 2 for er gælds vedkommende videreført i KGL § 23.Ny tekst slut

Finansielle kontrakter Finansielle kontrakter, dvs. terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, beskattes efter reglerne i §§ 29 - 33. Om hvilke finansielle kontrakter, der er omfattet henholdsvis ikke omfattet af KGL, se nærmere afsnit A.D.2.18.

Afdrag på og afståelsessummer for fordringer mellem selskaber, der er koncernforbundne efter LL § 2

Afdrag på fordringer mellem koncernforbundne selskaber efter LL § 2 skal uanset LL §§ 16A og 16B behandles som kursgevinster som følge af et nyt § 1, stk. 3, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 §§ 11 og 22. Afståelsessummer skal også behandles efter KGL. Ændringen har virkning for afdrag, der foretages d. 22. april 2009 eller senere. Den nye regel skal forhindre, at koncernforbundne selskaber opnår en skattefri kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringer. Herved opnås, at kursgevinsten ikke skal omkvalificeres til maskeret (skattefrit) udbytte, selvom indfrielsen skyldes moderselskabets indflydelse. Se bemærkningerne i lovforslag L202 til § 11, stk. 1.

Praksis, jf. SKM2009.22.SR, om at anse afdrag på fordringer fra et datterselskab til et moderselskab som maskeret udlodning fra datterselskabet til moderselskabet vil herefter ikke finde anvendelse på afdrag, der foretages d. 22. april 2009 eller senere.

Ikke-omfattede værdipapirer KGL har et meget bredt anvendelsesområde. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af de fordringer, der ikke omfattes af lovens regler.

Reglerne omfatter ikke præmieobligationer, jf. KGL § 1, stk. 4, der i stedet er omfattet af SL's almindelige regler.

Reglerne gælder heller ikke for værdipapirer, der omfattes af reglerne i ABL. Det vil sige, at aktier, anparter, andelsbeviser, konvertible obligationer (jf. SKM2007.464.LSR), omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer ikke omfattes af KGL.

Endvidere gælder reglerne ikke for gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører under den skattepligtiges næringsvej, jf. SL § 4, jf. § 5, litra a, samt KGL § 1, stk. 3.

Ved Lov nr. 458 af 9. juni 2004 om bl.a. ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven er KGL § 1, stk. 3, blevet ændret, således at delen vedr. førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder er udgået. Ændringen har virkning for afståelse af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder.

Om næringsejendomme se nærmere afsnit A.D.2.3.4.2.

I SKM2008.118.SR fandt Skatterådet, at et selskabs regreskrav - som følge af omstændighederne ved regreskravets opståen - ikke ville kunne danne grundlag for et fradragsberettiget tab omfattet af kursgevinstloven. Ny tekst startSe tilsvarende SKM2010.194.ØLR.Ny tekst slut

I SKM2008.381.SR fandt Skatterådet, at en amerikansk forsikringspolice ikke var omfattet af kursgevinstloven.

Hvilke personer og dødsboer der er omfattet af KGL afgrænses af reglerne om skattepligt i henhold til KSL og DBSL, uanset om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

Følgende fysiske personer og dødsboer er således omfattet af KGL's regler om gevinst og tab på fordringer og gæld:

  • Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter KSL § 1.
  • Dødsboer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter DBSL § 1, stk. 2.
  • Personer, der er begrænset skattepligtige her til landet efter KSL § 2.
  • Dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet efter DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2.

Kredsen af begrænset skattepligtige er udvidet i forhold til den til og med 1997 gældende KGL til også at omfatte:

Udenlandske personer og dødsboer, der er begrænset skattepligtige som følge af ejerskab til fast ejendom i Danmark, uden at ejendommen er knyttet til et fast driftssted, for så vidt angår fordringer og gæld, der har tilknytning til den faste ejendom, jf. KSL § 2, stk. 1, nr.5, henholdsvis DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 5.

Udvidelsen vil f.eks. betyde, at der kan indtræde beskatning, når begrænset skattepligtige personer og dødsboer foretager ekstraordinær indfrielse af et kontantlån, der har pant i en fast ejendom beliggende her i landet. For fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet eller påtaget før indkomståret 1998, er der i § 42, stk. 11, fastsat regler om indgangsværdier. Herefter er spørgsmålet, hvilke regler i KGL den fysiske person eller dødsboet er omfattet af. Loven sondrer således mellem:

  • Ikke-pengenæringsskattepligtige fysiske personer og dødsboer, KGL § 12.
  • Pengenæringsskattepligtige fysiske personer og dødsboer, KGL § 12, jf. § 13 om fordringer henholdsvis § 12, jf. § 19 om gæld og pengenæring.

For enkelte fordringstyper er det fortsat relevant at afgrænse KGL's anvendelsesområde i forhold til SL, se herom afsnit A.D.2.3.4 - A.D.2.3.4.2.

I det følgende beskrives efter hvilke regler fysiske personer og dødsboer er skattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Ophævelse af skattefriheden for blåstemplede fordringerNy tekst startBemærk at skattefriheden for gevinster på fordringer i danske kroner, der på stiftelsestidspunktet blev forrentet med en rente der var lig med eller større end mindsterenten (blåstemplede fordringer) er ophævet. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 6, der ændrede den hidtil gældende KGL § 14. Henvisninger til bestemmelser i KGL nedenfor er til de nyaffattede eller ændrede bestemmelser. Bemærk ikrafttrædelsesregler mv. nedenfor.Ny tekst slut

Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler i KGL §§ 14, 15 og 16.

HovedregelNy tekst startGevinst og tab på fordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 14, stk. 1.Ny tekst slut

Bagatelgrænse på 2.000 kr.Ny tekst startGevinst og tab skal dog kun medregnes, hvis årets nettogevinster eller nettotab sammelagt med nettogevinster og nettotab omfattet af KGL § 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 22 overstiger 2.000 kroner. Se KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se om ikrafttrædelse mv. nedenfor.Ny tekst slut

Betingelse for fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret markedNy tekst startSe afsnit A.D.2.3.1 om betingelsen for fradrag for tab på fordringer, der optaget til handel på et reguleret marked.Ny tekst slut

Omfattede fordringerNy tekst startKGL § 14 omfatter både fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta. Fordringer der var omfattet af de hidtilgældende regler i KGL §§ 15 og 16 omfattes nu af KGL § 14. Se dog om ikrafttrædelse nedenfor.
Bemærk at reglen i den hidtil gældende KGL § 1, stk. 2 er ophævet for fordringers vedkommende, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 1. Det betyder, at KGL § 14 kun omfatter fordringer, der er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta, men ikke fordringer der er udstedt i danske kroner, der reguleres efter en eller flere valutakurser. Se afsnit A.D.2.18.2 om fordringer i danske kroner, der reguleres efter en eller flere valutakurser.Ny tekst slut

Undtagelse for fradrag for tab på fordringer i hovedaktionærforholdNy tekst startDen skattepligtige kan ikke fradrage tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omtalt i ABL § 4. Dvs. selskaber, hvori den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. stemmeværdien. Se afsnit S.G.2.2.4 om hovedaktionærer.
For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab på grundlag af valutakurserne på det tidspunkt, hvor fordringen blev erhvervet. Se KGL § 14, stk. 2.Ny tekst slut

Undtagelse for fradrag for tab på fordringer på ægtefælle, børn m.fl.Ny tekst startDen skattepligtige kan ikke fradrage tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab på grundlag af valutakurserne på det tidspunkt, hvor fordringen blev erhvervet. Se KGL § 14, stk. 2.Ny tekst slut

Ikraftrædelse mv.Ny tekst startDen nye KGL § 14, stk. 1, 1. pkt. har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. De hidtil gældende KGL § 15 og 16 ophæves for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 2. Dvs. fordringer, der er erhvervet før den 27. januar 2010 skal beskattes efter de hidtil gældende regler. Fordringer der efter hidtil gældende regler var blåstemplede, kan således fortsat afstås skattefrit. For fordringer der efter de hidtil gældende regler var sortstemplede, er gevinst skattepligtig, men der er som hidtil ikke fradrag for tab.
Bagatelgrænsen på 2.000 kroner i KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. har virkning for indkomståret 2010. Den skattepligtige kan for indkomståret 2010 dog vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil gældende regler i KGL § 16 og § 23 (fordringer og gæld i fremmed valuta, hvor bagatelgrænsen tidligere var 1.000 kroner), men så skal gevinst og tab på fordringer i danske kroner medregnes uden hensyntagen til bagatelgrænsen på 2.000 kroner i den nye KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 3.Ny tekst slut

 

Se ogsåSe også:

  • afsnit A.D.2.13 om beskatningstidspunktet
  • afsnit A.D.2.14 om opgørelse af gevinst/tab på fordringer
  • afsnit A.D.2.15 om opgørelse af gevinst/tab på gæld

Ny tekst startKGL § 15 er som følge af § 1, nr. 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 blevet ændret væsentligt. Se nedenfor om ikrafttrædelse mv.Ny tekst slut

Ny tekst startSe LV 2010-1 afsnit A.D.2. for en beskrivelse af de hidtil gældende regler i KGL §§ 14-16.Ny tekst slut  

Omfattede fordringerNy tekst startReglen i KGL § 15, stk. 1 omfatter fordringer, der skal beskattes efter KGL § 14, stk. 1, og som er optaget til handel på et reguleret marked.Ny tekst slut

RegelNy tekst startReglen indebærer, at fradrag for tab efter KGL § 14, stk. 1 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen blev erhvervet, har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Oplysningerne skal angive:Ny tekst slut

  • Ny tekst startfordringens identitet Ny tekst slut
  • Ny tekst startantal fordringer eller pålydende værdi (hvis fordringen er i fremmed valuta, angives den pålydende værdi i den pågældende valuta)Ny tekst slut
  • Ny tekst startanskaffelsestidspunktetNy tekst slut
  • Ny tekst startanskaffelsessummenNy tekst slut

Ny tekst startOplysningerne skal som udgangspunkt være modtaget fra den skattepligtige. Se KGL § 15, stk. 1 og 2.Ny tekst slut

Oplysninger fra andre end den skattepligtige, hvor der bortses fra selvangivelsesfristenNy tekst startOplysningerne om erhvervelsen af fordringer optaget til handel på et reguleret marked kan også være modtaget fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige.
Det er efter KGL § 15, stk. 1 en betingelse for fradrag for tab, at told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomsår, hvor fordringen er erhvervet.
Denne tidsfrist anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter SKL § 10 B eller § 11 H. Efter SKL § 10 B, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 skal danske fondshandlere m.fl. indberette den skattepligtiges køb af fordringer til told- og skatteforvaltningen, og efter SKL § 11 H kan den skattepligtige indgå aftale med en udenlandsk fondshandler om, at den udenlandske fondshandler indberetter til told- og skatteforvaltningen efter bl.a. SKL § 10 B for den skattepligtige. Den skattepligtige kan være pålagt indberetningspligt efter SKL § 10 B.
Hvis der ikke har deltaget en dansk fondshandler ved erhvervelsen af fordringen, fx erhvervelse ved arv eller gave, eller den skattepligtige ikke har indgået en aftale om indberetning med den udenlandske fondshandler, der har deltaget i købet, er det den skattepigtige selv, der skal give oplysningerne om erhvervelsen til told- og skatteforvaltningen.
For at en indberetning fra en anden indberetningspligtig end den skattepligtige skal kunne få betydning for fradragsretten i det indkomstår, hvor fordringen afstås, skal indberetningen være modtaget af told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.
Told- og skatteforvaltningen ligner ikke oplysningerne om erhvervelsen af fordringer optaget til handel på et reguleret marked forud, at der skal beregnes gevinst eller tab. Dvs. told- og skatteforvaltningen kan efterfølgende ændre oplysningerne.Ny tekst slut

Berigtigelse mv. af oplysninger fra andre end den skattepligtigeNy tekst startBetingelsen om, at told- og skatteforvaltningen skal have modtaget oplysninger om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige (efter SKL § 10 B eller § 11 H) end den skattepligtige, er også opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er indberettet på den skattepligtiges vegne er ukorrekte. Se KGL § 15, stk. 2.
Muligheden for at rette eller supplere en indberetning udløber ved fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor fordringen afstås.
Indberetningen kan rettes eller suppleres selvom selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret er udløbet. Det er uden betydning om told- og skatteforvaltningens elektroniske systemer er lukket for indberetning. En supplerende eller rettende indberetning kan være baseret på den skattepligtiges købsnota i fald den inberetningspligtige ikke længere har de pågældende oplysninger.
Hvis den indberetningspligtige fondshandler ikke kan foretage den supplerende eller rettende indberetning af andre årsager, fx på grund af konkurs, kan indberetningen suppleres eller rettes, såfremt den skattepligtige kan påvise, at indberetningen er ukorrekt.
Mulighederne for at supplere eller rette indberetninger gælder både indberetninger efter SKL § 10 B og § 11 H, men kun hvis indberetningen kommer fra en anden end den skattepligige, idet det ikke har været hensigten med reglen, at den skattepligtige selv skulle kunne sikre sig fradragsret ved indberetning efter selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen blev erhvervet.Ny tekst slut 

Til- og tilbageflytning til DanmarkNy tekst startPersoner, der bliver skattepligtige hertil landet og som på dette tidspunkt ejer fordringer optaget til handel på et reguleret marked, skal også opfylde ovennævnte betingelse for at kunne få fradrag for tab, men der gælder dog særlige regler. Se KGL § 15, stk. 3.
Betingelsen anses for opfyldt, hvisNy tekst slut

    Ny tekst start
  • den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i erklæringen efter SKL § 11 B, stk. 4, der skal sendes til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder 
  • den tabsgivende fordring indgår i en oversigt over fordringer i beholdningen ved indtræden af skattepligt her til landet. Oversigten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i SKL § 11 B, stk. 4. Oversigten skal sendes til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder
  • Ny tekst slut

Ny tekst startHvis den skattepligtige har været fraflytningsbeskattet efter KGL § 37 og bliver skattepligtig her til landet igen (tilbageflytning), anses ovennævnte betingelse for opfyldt for fordringer, der fortsat indgår på beholdninsoversigten efter reglerne i KGL § 38A. Se KGL § 15, stk. 3, 2. pkt.Ny tekst slut

Fordringer, der i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret markedNy tekst startHvis en fordring bliver optaget til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen om oplysninger om erhvervelsen til told- og skatteforvaltningen, jf. KGL § 15, stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked.
Betingelsen anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om besiddelsen efter SKL § 11 B, stk. 6 inden selvangivelsesfristen.
Endvidere anses betingelsen for opfyldt, uanset tidsfristen, for oplysninger om besiddelsen efter SKL § 10 A eller § 11 B, stk. 7 (oplysninger fra andre end den skattepligtige).
Hvis indberetningerne, der er foretaget på vegne af den skattepligtige, er ukorrekte, er der mulighed for at rette eller supplere indberetningen efter KGL § 15, stk. 2 som beskrevet ovenfor.Ny tekst slut 

Ikrafttrædelse mv.Ny tekst startBetinelsen i KGL § 15 for fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked efter KGL § 14 har virkning for fordringer, der erhverves d. 1. januar 2011 eller senere. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 4.Ny tekst slut 

 

 

Ny tekst startDe hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut 

I dette afsnit beskrives stiftelsestidspunktet for de forskellige fordringstyper.

Den mest typiske danskmøntede pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer.

Statsobligationer og statsgældsbeviserVed statsobligationer og statsgældsbeviser er stiftelsestidspunktet det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af Finansministeriet. Ved købstidspunktet forstås handelsdatoen.

RealkreditobligationerVed almindelige realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til  realkreditinstituttet for det lån, der optages i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved kreditorer. Ved afgørelsen af, om obligationerne er blå- eller sortstemplede, anses tidspunktet for debitors (dvs. realkreditinstituttets) påtagelse af  forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

 

Andre obligationerVed andre obligationer end realkreditobligationer er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til en værdipapircentral.

Pantebreve i forbindelse med realkreditlånVed et pantebrev, som en låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor instituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

Tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen kan fremrykkes i to situationer:

a) Anmodning om udbetaling

Tidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.
b) KurskontrakterTidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

KurskontraktVed kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig over for låntager til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

StiftelsestidspunktNår der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten.

Det bemærkes, at kurskontrakter for personer og dødsboer er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL §§ 29-33 om finansielle kontrakter, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til afsnit A.D.2.18.3.3.

 

Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntageren kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet f.eks. er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet. I så fald omfattes kurskontrakten af KGL § 29. Differencen kan derfor modregnes i andre kontrakter omfattet af KGL § 29, da differenceafregningen betyder, at kurskontrakten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Se herom afsnit A.D.2.18.3.3.

Forlængelse Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale.

 

 

 

Andre fordringerVed andre pantebreve, gældsbreve, og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunkte

I SKM2003.259.ØLR ansås mindsterentekravet ikke for opfyldt ved udstedelsen af gældsbreve den 18. marts 1992, da gældsbrevene først skulle forrentes fra den 1. juli 1992. Da gældsbrevene (som uforrentede) ikke opfyldte kravet til mindsterenten på aftaletidspunktet, var kursgevinster på gældsbrevene derfor skattepligtige.

Ved de nævnte debitorskifter er det tidspunkt, hvor den oprindelige debitor påtog sig gældsforpligtelsen, fortsat afgørende ved bedømmelsen af, om kravet til mindsterenten er opfyldt.

Som eksempel på, at der ved debitorskifte vil være tale om en ny forpligtelse, kan nævnes et privat pantebrev, der bestemmer, at restgælden forfalder ved ejerskifte, men hvor pantebrevet alligevel fortsætter med en ny debitor.

 

Andre fordringerVed andre pantebreve, gældsbreve og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet).
Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandlen (købsaftalens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

Ny tekst startDe hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

 

For variabelt forrentede fordringer finder reglerne i KGL § 14, stk. 2 og 3, jf. § 38 også anvendelse. Det betyder, at en variabelt forrentet fordring på stiftelsestidspunktet skal have en pålydende rente, der opfylder kravet til mindsterenten. Se SKM2006.316.SR. Derudover er der nogle specielle betingelser i § 14, stk. 4. På stiftelsestidspunktet skal fordringens rente opgjort i forhold til den tilsagte indfrielsessum opfylde kravet til mindsterenten, for at kursgevinsten er skattefri hos kreditor. Efter udstedelsen er skattefriheden for kursgevinsten betinget af, at vilkårene for renteændringer og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Fordringer, for hvilke der på forhånd er aftalt forrentning med forskellige rentesatser for adskilte perioder af løbetiden, kaldes ofte knæklån. Ved disse fordringer skal den forud aftalte rentesats for alle perioder af løbetiden mindst være lig med den mindsterente, der er gældende ved stiftelsen. I modsat fald er kursgevinsten skattepligtig.

Ved udbyttegivende gældsbreve opnår kreditor ret til et afkast, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af virksomhedens indtjening. De udbyttegivende gældsbreve er også omfattet af KGL. For at sådanne gældsbreve kan anses for at opfylde mindsterentekravet, skal den til enhver tid gældende rente opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet.

Ved Lov nr. 407 af 1/6 2005 er det vedtaget, at fordringssiden af strukturerede fordringer (visse indekserede fordringer) omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal behandles efter KGL's regler om finansielle instrumenter, jf. afsnit A.D.2.18.2.1.

Vedrørende den skattemæssige behandling af indskudsbeviser udstedt før den 2. oktober 1985, se LV 1990 Erhvervsdrivende, afsnit E.5.3.2.6, side 278.

Ny tekst startDe hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

Ny tekst startDe hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

Ny tekst startSe afsnit A.D.2.3 om gevinst og tab på fordringer omfattet af KGL § 14.Ny tekst slut

Ny tekst startDe hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

Ny tekst startSe afsnit A.D.2.3 om gevinst og tab på fordringer omfattet af KGL § 14.Ny tekst slut

 

Ny tekst startReglen i KGL § 15 om erhvervelse af fordringer for lånte midler er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

Ny tekst startFordringer som ville have været omfattet af den hidtil gældende KGL § 15 er nu omfattet af den nugældende KGL § 14. Se afsnit A.D.2.3.Ny tekst slut

KGL § 15 er en undtagelsefra hovedreglen i KGL § 14, stk. 2, jf. § 38, om skattefrihed for kursgevinster på blåstemplede fordringer i danske kroner. Bestemmelsen regulerer beskatningen i visse situationer, hvor fordringer er erhvervet for lånte midler.

 

 

KGL § 15 svarer til § 7A, stk. 1 - 3, i den tidligere gældende KGL. Nedenstående praksis er derfor fortsat gældende.

Ny tekst startKGL § 14 om gevinst og tab på fordringer er blevet ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Se afsnit A.D.2.3.Ny tekst slut

Ny tekst startSe LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler om tab på fordringer.Ny tekst slut

Ved lovrevisionen af KGL (lov nr. 439 af 10. juni 1997) er der sket en præcisering af forholdet mellem SL §§ 4 - 6 og KGL's anvendelsesområde. De tidligere henvisninger til SL §§ 4 - 6 er således erstattet af direkte lovbestemmelser, der præciserer KGL's område i forhold til SL's regler, og hvilke regler der i øvrigt gælder.

Der er ikke herved tale om en ændring af hidtil gældende definitioner af næringsbegrebet og vederlagsnæring, ligesom der med ændringerne ikke er tiltænkt nogen ændring af den hidtidige praksis angående næringsbegrebet.

Som en undtagelse fra det nævnte, om at henvisninger til SL er erstattet af direkte lovbestemmelser, er KGL § 17, der henviser til SL § 6, litra a. Bestemmelsen præciserer, at tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden fortsat behandles efter reglerne i SL § 6, litra a.

Vederlagsnæring Vederlagsnæring er en betalingsform. Vederlagsnæring omfatter de tilfælde, hvor en person eller et selskab modtager et skattepligtigt vederlag i form af en fordring. Det kan for eksempel være som betaling for vareleverancer og tjenesteydelser. Sådanne fordringer anses altid for erhvervet som led i den pågældendes næringsvej.

Ved erhvervelsen af en vederlagsfordring beskattes personen af fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet efter SL. Fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet medregnes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1.

Efterfølgende gevinster og tab behandles derimod som gevinst og tab på andre fordringer efter KGL. Tab på fordringer i danske kroner kan ikke fradrages, jf. KGL § 14, stk. 1. Beskatningen af efterfølgende gevinster vil afhænge af, om fordringen opfyldte mindsterentekravet efter KGL § 14, stk. 2, jf. § 38. Opfyldte fordringen mindsterentekravet vil kursgevinsten som hovedregel være skattefri. Såfremt fordringen ikke opfyldte mindsterentekravet, skal kursgevinsten medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Se om mindsterenteordningen afsnit A.D.2.3.1.

Som en undtagelse fra hovedreglen om, at der ikke er fradrag for tab på fordringer i danske kroner, er det i KGL § 17 fastsat, at personer efter reglerne i SL § 6, litra a, kan fradrage tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet som vederlag i næring. Tabet opgøres som forskellen mellem handelsværdien på erhvervelsestidspunktet og fordringens værdi på tidspunktet, hvor tabet realiseres. Tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL's § 4, stk. 3, 2. pkt.

Er fordringen omfattet af en DBO, kan tab dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt reglerne i § 18 finder anvendelse. For en beskrivelse af reglerne i § 18 henvises til afsnit A.D.2.6.

Vederlagsnæringsbegrebet er ophævet indenfor KGL's område ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

KGL § 17 omfatter for det første fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, dvs. fordringer, der er beskattet ved erhvervelsen efter SL § 4. Det gælder således fordringer, der er erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Som eksempel på vederlagsnæring kan nævnes en håndværksmester som delvist vederlag for et opført hus modtager et sælgerpantebrev. Efterfølgende tab på pantebrevet kan da fradrages. En forhandler, der sælger varer på kredit, vil tilsvarende få fradrag for tab på sin fordring på købesummen, hvis køberen ikke betaler.

Bestemmelsen omfatter for det andet fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Denne del af bestemmelsen har til formål at sikre fradragsret for tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger i forbindelse med tab på fordringer, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed, men hvor der ikke er tale om vederlagsnæring. Det praktiske eksempel på en sådan fordring er kautionistens regresfordring.

Hvorvidt tabet kan karakteriseres som en driftsomkostning afgøres udfra SL § 6, litra a, og den praksis, der knytter sig til bestemmelsen. Efter SL § 6, litra a, er driftsomkostninger defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et første krav er således, at fordringen og tabet har tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige drift. Tab på fordringer, som indgår i virksomhedens anlægsformue, falder dermed udenfor. Se om praksis efter SL § 6, litra a i LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.2 (særligt LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.2.8.2).

Efter bestemmelsen skal fradraget foretages efter SL's regler. Det indebærer, at tabet fratrækkes i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor tabet realiseres (realisationsprincippet).

Der er dog ikke fradragsret for tab på fordringer omfattet af en DBO, såfremt reglerne i KGL § 18 finder anvendelse. Se om § 18 i afsnit A.D.2.6.

Kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme m.m., der er erhvervet/pådraget efter ejendommens anskaffelse, og som afstås/afvikles igen inden ejendommens afståelse, dvs. gevinster og tab, der ikke indgår i SL's avanceopgørelse, er omfattet af KGL, jf. lovens § 1, stk. 3.

Såfremt det ved afståelse af en næringsejendom viser sig, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen for tidligere år allerede har medregnet kursgevinster eller kurstab som ellers skulle indgå i avanceopgørelsen efter SL, vil der ved avanceopgørelsen skulle reguleres herfor. Det vil sige, at der skal bortses fra kursgevinster og kurstab, der allerede er beskattet henholdsvis fradraget. Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en anlægsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en næringsejendom. Om gevinster eller tab er medregnet før indkomståret 1998 er i denne sammenhæng uden betydning.

Såfremt det ved afståelse af en anlægsejendom viser sig, at der i løbet af ejertiden er konstateret kursgevinster eller kurstab, som vedrører gæld, der er indgået i anskaffelsessummen, men som den skattepligtige ikke har medregnet ved indkomstopgørelsen for de pågældende indkomstår, kan der eventuelt blive tale om genoptagelse af de relevante skatteansættelser efter reglerne i SFL § 26 og § 27. Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en næringsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en anlægsejendom.

Ny tekst startKGL § 16 er ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blevet ophævet med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.Ny tekst slut

Ny tekst startGevinst og tab på fordringer i fremmed valuta beskattes efter KGL § 14. Se afsnit A.D.2.3.Ny tekst slut

Ny tekst startSe LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

Hovedreglen om fradragsret for kurstab på fordringer i fremmed valuta gælder ikke tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, jf. KGL § 16, 3. pkt. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Fradragsbegrænsningen omfatter således ikke valutakursændringer, jf. § 16, 6. pkt.

Hovedreglen om fradragsret for kurstab på fordringer i fremmed valuta gælder ikke for tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft bestemmende indflydelse, jf. KGL § 16, 4. pkt. Bestemmende indflydelse følger definitionen i ABL § 4 . Det vil sige, at der f.eks. anses at foreligge bestemmende indflydelse, hvis personen ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller hvis personen råder eller inden for de sidste 5 år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Endvidere gælder hovedreglen om fradragsret for kurstab ikke for tab på fordringer, hvor debitor er en nærtstående person, jf. § 16, 4. pkt.

Efter KGL § 13, skal personer (og dødsboer), der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering medregne gevinst og tab på fordringer i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 3.

Der er dog ikke fradragsret for tab på fordringer omfattet af en DBO, såfremt reglerne i KGL § 18 finder anvendelse. Se om § 18 afsnit A.D.2.6.

Om opgørelse af gevinst og tab på fordringer i danske kroner se afsnit A.D.2.14 og A.D.2.14.1 henholdsvis for fordringer i fremmed valuta afsnit A.D.2.14.2.

Bestemmelsen indeholder en videreførsel og præcisering af næringsbeskatningen, som forud for KGL skete på grundlag af SL §§ 4 - 6.

KGL § 13 omfatter som udgangspunkt gevinst og tab på alle pengefordringer, der er omfattet af § 1. Ved bestemmelsen fastslås således, at der er en formodning for, at alle den pågældende persons fordringer er omfattet af skattepligten. Det fastslås imidlertid også, at ikke nødvendigvis alle fordringer, som personen har erhvervet, er omfattet af skattepligten, idet der er mulighed for at godtgøre, at enkelte fordringer falder uden for næringsskattepligten. Muligheden for at godtgøre dette står åben både for den næringsskattepligtige og for skattemyndighederne. Falder en fordring uden for næringsskattepligten, er den omfattet af KGL's øvrige regler. Endvidere falder tab på fordringer, der er omfattet af en DBO i visse tilfælde uden for bestemmelsen, jf. afsnit A.D.2.6.

Efter børsreformens gennemførelse har fysiske personer ikke ret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer, bortset fra omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre.  

HandelsnæringHvorvidt en person må anses for at udøve næring ved køb eller salg af fordringer, beror på, om personen har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er tale om personer, der handler med værdipapirer for egen regning eller formidler sådanne handler som mægler. Det karakteristiske for sådan virksomhed er, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt. Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger personen på grund af dennes særlige viden om markedet eller andre forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke forveksles med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det karakteristiske for porteføljepleje er, at værdipapirer købes til og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem f.eks. pengeinstitutter, og hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved afgørelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed, vil den praksis, der er udviklet på grundlag af SL være vejledende.

I TfS 1993, 531 HRD (TOLD SKAT Nyt 1993.24.1126) blev en prokurist, der var ansat i et vekselerfirma, anset som næringsdrivende med værdipapirer, herunder obligationer.

I SKM2001.127.HR blev en skatteyder, som var ansat i en fiskerivirksomhed hvor han hovedsageligt var beskæftiget med valutaterminsforretninger og endvidere indgik valutaterminsforretninger i eget navn fra arbejdsgiverens kontor, ikke anset for næringsdrivende. Højesteret lagde til grund, at selvom skatteyderen indgik et stort antal valutaterminskontrakter vedrørende betydelige beløb og et mindre antal obligationshandler med professionelle aktører på det finansielle marked, så var skatteyder imidlertid selv uden egentlig professionel tilknytning til dette marked.

FinansieringsvirksomhedVed finansieringsvirksomhed forstås, at personen som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede fordringer i form af afbetalingskontrakter. Det gælder, hvad enten de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse næringstilfælde må afgrænses over for den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for finansieringsnæring.

Vejledende for denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold:

  • Den aktivitet, som personen udøver i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere udformning af vilkårene.
  • Fordringens art, således forstået, at typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for, at der er tale om  anlægsinvestering. Fordringer i form af individuelle gældsbreve, afbetalingskontrakter, atypiske pantebreve og lignende kan derimod indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes af næringsbegrebet.

Nedennævnte to højesteretsdomme angiver - for personer, der disponerer på markedet for kortvarige private pantebreve - den ramme, inden for hvilken Højesteret kan ventes at ville trække grænsen for skattepligt. Det drejer sig på den ene side om den gruppe, der nok virker aktivt, men dog stadig må betragtes som almindelige kapitalinvestorer, der kan oppebære kursgevinster indkomstskattefrit. På den anden side drejer det sig om de erhvervsdrivende udøvere af udlånsvirksomhed eller finansieringsvirksomhed, der indkomstbeskattes af disse gevinster.

I dommen UfR 1973, 472 H (Quant-Hansen) var der tale om en skatteyder, som ikke havde erhverv, men som havde investeret den væsentligste del af sin formue i pantebreve med ret kort løbetid (fra 4 - 10 år, der for nogles vedkommende blev kortere som følge af indfrielse). Købene finansieredes til dels ved anvendelse af kassekredit. I nogle tilfælde var pantebrevene udstedt direkte til den pågældende. Der var aldrig foretaget salg af pantebreve. Højesteret fandt ikke i de oplyste omstændigheder grundlag for at fastslå, at der var udøvet næringsvirksomhed, der medførte skattepligt af kursgevinsterne. Dommen er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR 1973 B, s. 309.

Den anden højesteretsdom er UfR 1975, 552 H (Hyldahl), hvor en købmand, der bl.a. var indehaver af 2 detailforretninger inden for manufakturbranchen, havde investeret ledig kapital i pantebreve. I Højesterets dom anføres: Indstævntes ... dispositioner over sin kapital har kun undtagelsesvis bestået i køb af tidligere oprettede pantebreve eller lign., men har i næsten alle tilfældene bestået i udlån, for hvilke der direkte til  indstævnte som første kreditor udstedtes pantebreve eller andre gældsbeviser, og indstævnte har således haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes nærmere vilkår. Den overvejende del af lånene har haft en stipuleret løbetid på ikke over 3 år, og låneforholdenes karakter - og hyppige anvendelse af klausulen om forfald af lånenes hovedstol ved ejerskifte - har medført, at lånenes faktiske løbetid i det overvejende antal tilfælde er blevet kortere end den stipulerede. Gennem regnskabsårene ... har den ved lånetransaktionerne indvundne kursgevinst da også været noget større end  renteindtægten. Kursgevinsten findes i hvert fald under disse omstændigheder ikke at være formueforøgelse ..., men at måtte anses som en del af udbyttet ved en af indstævnte drevet virksomhed med udlån af penge og således i medfør af SL § 4, stk. 1, a, at være skattepligtig indkomst. Dommen er kommenteret af A. Blom-Andersen i UfR 1976 B, s. 237.

AfsmitningVed bedømmelsen af en eventuel skattepligt af gevinster og tab kan det få betydning, fra hvem personen har erhvervet pengefordringen. Der er her tale om den såkaldte afsmitning. Afsmitning kan f.eks. opstå, hvor der er tale om interessefællesskab mellem juridiske og fysiske personer eller mellem flere fysiske personer. En aktionær og dennes selskab er to selvstændige skattesubjekter, men hvis selskabet er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering, vil aktionæren som udgangspunkt blive beskattet efter næringsreglerne, hvis fordringen overdrages fra selskab til aktionær. Det forhold, at gevinster generelt er skattepligtige hos selskaber, medfører derimod ikke, at aktionæren vil blive beskattet efter næringsreglerne ved enhver fordring, som måtte blive overdraget fra selskab til aktionær.

Afsmitningsbetragtningen er f.eks. kommet til udtryk i højesteretsdommen UfR 1985, 1072 H (TfS 1985, 681 HRD). En tømmerhandler C havde gennem selskabet P bestemmende indflydelse i selskab B. Efter at B som led i sin næringsvirksomhed havde solgt nogle ejerlejligheder, købte C nogle pantebreve udstedt ved disse salg. Erhvervelsen af disse pantebreve fandtes at have en så nær tilknytning til B's næringsvirksomhed, at de opnåede kursavancer også hos C var undergivet almindelig indkomstskattepligt, jf. SL § 4. Derimod var der ikke grundlag for beskatning af avance på pantebreve købt i det åbne marked.

Der er ikke med KGL tilsigtet nogen ændring af denne praksis.

Opdeling af beholdningen af fordringer Der er principielt intet til hinder for, at en pengenæringsdrivende person (eller dødsbo) kan opdele en beholdning af fordringer i en omsætningsbeholdning, hvor de indvundne kursgevinster beskattes, og en anlægsbeholdning, hvor en eventuel beskatning vil afhænge af KGL's øvrige regler (mindsterenteordningen).

Vekselerer I lsr. 1964.114 blev en vekseler anset for indkomstskattepligtig af opnåede indfrielsesgevinster på pantebreve, som tilhørte hustruen. Landsskatteretten henviste ved afgørelsen foruden til formuefællesskabet mellem ægtefællerne og den stedfundne sambeskatning til omstændighederne ved erhvervelsen. Det var i denne forbindelse oplyst, at hustruen for egne midler af mandens salgsbeholdning havde købt de pantebreve hun anså for fordelagtigt, ligesom hun ofte overtog de yderligt placerede pantebreve, der var mindre egnet til salg.

Se også lsr. 1979.166, hvor en forhenværende fondsbørsvekseler blev anset for indkomstskattepligtig af kursavancer på pantebreve, der var erhvervet på et tidspunkt, hvor han stadig drev erhverv, uanset vekseleren angav, at pantebrevene var indkøbt til hustruen i anlægshensigt.

I lsr. 1985.150 blev en vekseler ikke beskattet af en kursavance på 78.386 kr. ved indfrielse af nom. 300.000 kr. skibskreditobligationer, idet retten fandt tilstrækkeligt grundlag for at anse obligationerne for hele tiden at være holdt uden for vekselerens forretningssfære, og at han havde haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselerfirmaet til at dække deres anskaffelse.

Efter KGL § 18 er der ikke fradrag for tab på en fordring, hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som følge af en DBO.

I forhold til KGL's øvrige bestemmelser er der tale om en generel tabsfradragsbegrænsningsregel.

Bestemmelsen kan således medføre, at der ikke gives fradrag for tab ved indfrielse af en fordring, som er erhvervet til en kurs over pari, hvis en DBO medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994, jf. KGL § 42, stk. 4.

Efter KGL § 20 skal personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsskattepligtige, medregne gevinst og tab på gæld i danske kroner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i § 21 og § 22. Tab på gæld i danske kroner kan således ikke fradrages, da § 21 og § 22 alene omhandler gevinst på gæld. Gevinst på gæld skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2. I TfS 1999, 853 LR har Ligningsrådet taget stilling til spørgsmålet, om den betaling (overkurs), som debitor betaler i forbindelse med førtidig indfrielse af ellers uopsigelige private pantebreve i danske kroner, kan karakteriseres som differencerente, der i skattemæssig henseende anses for fradragsberettigede renteudgifter. Ligningsrådet fandt, at differencerentebegrebet ikke kan udstrækkes til at omfatte overkurs og kvalificerede overkursen som kurstab, der var indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. KGL §§ 20 - 22.

SKM2003.421.HR fandt Højesteret, at et erstatningsbeløb indbetalt af en skatteyder til en bank i anledning af en førtidig indfrielse af et fast forrentet lån med en fast løbetid ikke kunne anses for renter af gæld, ligesom beløbet ikke kunne sidestilles med den differencerente, der ved indfrielse af et konvertibelt realkreditlån til parikurs betales for tiden indtil udløbet af opsigelsesperioden, og som med udgangspunkt i Højesterets dom UfR 1947.725 anerkendes som fradragsberettiget. Styrelsen er af den opfattelse, at et sådant erstatningsbeløb, betalt ved førtidig indfrielse af et låneforhold, bør karakteriseres som et kurstab, som dermed ikke er fradragsberettiget i nærværende tilfælde. I overensstemmelse med styrelsens synspunkter kvalificerede Landsskatteretten, i SKM2001.620.LSR, et selskabs betaling af godtgørelse ved indfrielse af et fastrentelån før forfaldstid som et fradragsberettiget kurstab ved indfrielse til overkurs.

Anvendelsesområdet for §§ 20 - 22 er gevinst (og tab), som en debitor realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Kursgevinst for debitor vil i forbindelse med et lån f.eks. foreligge, hvis lånet kan indfries med et mindre beløb end låneprovenuet. Tab på gæld kan f.eks. opstå, ved at gælden indfries med et beløb, der overstiger det oprindelige lånebeløb.

Efter KGL § 21 skal gevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.

Bortfald af gæld kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald mellem kreditor og debitor. Se nærmere herom i afsnit A.D.2.15. Bestemmelsen, der svarer til den tidligere gældende KGL § 5, stk. 2, vedrører singulære gældseftergivelser, mens gældseftergivelse i form af akkord og gældssanering behandles efter reglerne i § 24. Om KGL § 24 se afsnit A.D.2.10.

Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen er skattefri, mens den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for en økonomisk begunstigelse af debitor, der som udgangspunkt er skattepligtig. Tilsvarende anses debitor ved bortfald af en fordring, der på tidspunktet for bortfaldet har en værdi for kreditor, for at have opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig for debitor.

I forhold til eftergivelse m.v., bortset fra eftergivelse af gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering, kan den hidtidige praksis efter SL §§ 4 - 6 fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst.

Se TfS 1998, 157 LSR, hvor en kommanditist blev anset for skattepligtig af sin andel af en banks nedskrivning af kommanditselskabets gæld, idet nedskrivningen ikke var begrundet i den enkelte kommanditists (debitors) manglende betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet. Dette uanset at gældseftergivelsen set under ét var forretningsmæssigt begrundet. Se i modsætning hertil TfS 1998, 158 LSR, hvor en kommanditist ikke var skattepligtig af sin andel af en banks nedskrivning af samme kommanditselskabs gæld, idet nedskrivningen var begrundet i den enkelte kommanditists (debitors) manglende betalingsevne.

I SKM2002.219.VLR var to kommanditister ikke skattepligtige af en gældseftergivelse i forbindelse med salg af anparter til kommanditselskaberne selv. Vestre Landsret mente, at der var foretaget en forretningsmæssig vurdering af hvad der var mest hensigtmæssigt for kommanditselskaberne, og fandt det endvidere godtgjort, at fordringerne ikke var nedsat til en lavere værdi end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt.

Der henvises desuden til LV Erhversdrivende afsnit E.L.2.

 

Efter KGL § 22, stk. 1, skal gevinst på gæld, der er stiftet til overkurs, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtaget fra beskatning efter bestemmelsen er personers (og dødsboers) gevinst på gæld til realkreditinstitutter m.v., såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 22, stk. 1, 5. pkt. Se herom afsnit A.D.2.7.3.

Anvendelsesområdet for § 22, stk. 1, er gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med en rente over markedsrenten, hvor debitor til gengæld skal indfri gælden til et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning på stiftelsestidspunktet af den gevinst, som debitor opnår ved optagelsen af lånet.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken pålydende rente fordringen har. Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve og lignende må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og med en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 22, stk. 1, vil ikke finde anvendelse alene fordi, fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning.

Det må i øvrigt antages, at lån, der kan opsiges af debitor til sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari ikke kan have en kursværdi over pari.

Ved fastsættelse af kursværdien af sædvanlige sælgerpantebreve kan henses til det eksisterende tabelmateriale for kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve m.v., der udarbejdes af Told- og skatteforvaltningen. Tabelmaterialet er alene af vejledende karakter, og værdiansættelsen skal således ske efter et skøn under hensyntagen til de konkrete omstændigheder. Se hertil TfS 2000, 527 LSR.

Eventuelt kan en kursværdi beregnet af et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut benyttes.

Debitor er skattepligtig af forskellen mellem det beløb, hvormed gælden skal indfries og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Opgørelsesreglerne i § 25 og § 26, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen. Bestemmelsen indeholder således en fremrykket beskatning af gevinsten, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Bestemmelsen anvendes, uanset hvilken pålydende rente fordringen har, og uanset om den er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Ved lån i fremmed valuta udregnes gevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen. Efterfølgende ændringer i værdien bl.a. som følge af valutakurssvingninger skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld i fremmed valuta.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter anses tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen for det tidspunkt, hvor skylderklæring er afgivet og overgivet til kreditor. Det vil kunne være datoen for debitors underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve vil det ofte være købsaftalens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

Skattepligten indtræder på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, selv om gevinsten i realiteten først indtjenes i forbindelse med gældens afvikling. Den indtræder endvidere kun, såfremt gælden stiftes på sådanne vilkår, at debitor skal tilbagebetale et mindre beløb, end der er lånt. Der indtræder derfor ikke skattepligt i de tilfælde, hvor debitor på grund af ændringer i rente- og dermed kursniveau har kunnet opkøbe fordringen eller indfri den til en lavere kurs end ved udbetalingen.

En debitors overtagelse af en gæld (et overkurslån), der oprindeligt er stiftet på vilkår, der er beskrevet ovenfor, betragtes som stiftelse af en ny gæld, jf. KGL § 22, stk. 1, 3. pkt. Reglen omfatter alle lån, der er stiftet til overkurs, og som overtages af en person, der ikke er pengenæringsskattepligtig. Det er uden betydning, om stifteren eller andre mellemliggende debitorer også er blevet beskattet af overkursen.

Ved overtagelse af et overkurslån opgøres den skattepligtige gevinst som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet, og det beløb, som debitor skal indfri.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor giver sit samtykke til debitorskiftet. Er der tale om overtagelse af lån i forbindelse med køb af fast ejendom, vil overtagelsestidspunktet dog være det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

For gæld, der er stiftet til overkurs før skattepligtens indtræden finder reglerne i § 36, stk. 2, anvendelse. Se om denne bestemmelse under afsnit A.D.2.15.

Ny tekst startKGL § 22, stk. 1, 5. og 6. pkt. er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, og der er indsat et nyt 5. pkt. Ændringen har virkning for fordringer der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.
Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

En særlig undtagelse fra reglen i § 22, stk. 1, 1. pkt., er, at der ikke sker beskatning af en kursgevinst som følge af overkurs, når KGL § 22, stk. 1, 5. pkt, anvendes.

De betingelser, der skal være opfyldt for, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse beskrives nedenfor.

Overkursreglen har alene betydning for lån, der ydes som obligationslån. Reglen omfatter såvel konverterbare som inkonverterbare obligationslån. Ved kontantlån svarer det udbetalte låneprovenu til det beløb lånet skal indfries med. Lånets pålydende rente udgør pr. definition lånets effektive rente, hvorfor der principielt ikke kan indbygges kursgevinster for debitor ved at udstede obligationer til overkurs. Ydelse af kontantlån i obligationer med en pålydende rente over markedsrenten, dvs. til overkurs, har således ingen virkning for debitor.

Ved pantebreve, som låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller obligationskøbers konto i en værdipapircentral. Dette tidspunkt for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan dog være fremrykket, dels i forbindelse med en anmodning om udbetaling af et tilbudt lån, dels i forbindelse med en indgået kurskontrakt. Se herom under afsnit A.D.2.3.1.1.

Ved overtagelse af et realkreditlån (obligationslån) vil overtagelsestidspunktet være det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

Ved salg af fast ejendom på det vilkår at sælger optager ejerskiftelån (obligationslån) i et realkreditinstitut, som derefter overtages af køber, anses sælger for lånets stifter og køber som ny debitor. I disse situationer er overtagelsestidspunktet ikke det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse, men derimod det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet har accepteret debitorskiftet, dvs. gældsovertagelsestidspunktet.

Kursværdien af realkreditpantebreve (obligationslån) er kursværdien af obligationsrestgælden på stiftelsestidspunktet henholdsvis overtagelsestidspunktet. Uanset at konverterbare obligationslån kan opsiges af debitor til sædvanlig varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari, skal disse lån altid ansættes til kursværdien af obligationsrestgælden, også selv om værdien derved overstiger pari.

Efter undtagelsen i § 22, stk. 1, 5. pkt., sker der ikke beskatning af en kursgevinst som følge af overkurs:

  1. Hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
  2. Fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed Ny tekst starti fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån)Ny tekst slut.
  3. Er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling,
  4. Lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

KGL § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. dec. 1985, jf. § 42, stk. 6.

Efter KGL § 22, stk. 2, skal gevinst ved frigørelse for en gæld, der er stiftet på sådanne vilkår, at rentesatsen er forskellig i lånets løbetid, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen vedrører dermed den skattemæssige behandling af gevinst ved overdragelse eller indfrielse af de såkaldte knæklån, der kendetegnes ved, at de er udstedt med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid.

Der vil opstå en gevinst ved frigørelse for gælden på et sådant knæklån, når gældens værdi på frigørelsestidspunktet er lavere end gældens værdi på stiftelsestidspunktet. Beskatningen sker på realisationstidspunktet efter KGL almindelige regler, jf. § 25  - Se afsnit A.D.2.13. Gevinsten opgøres som forskellen mellem gældens værdi på  stiftelses- eller overtagelsestidspunktet og gældens værdi på frigørelsestidspunktet. Ved frigørelse forstås indfrielse eller overdragelse af gælden - Se afsnit A.D.2.15. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset satsen for den pålydende rente på fordringen i de enkelte perioder for lånets løbetid.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt gevinsten er omfattet af overkursreglen i § 22, stk. 1.

For sidstnævnte undtagelse er det en betingelse, at kreditor er et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S eller Danmarks Skibskreditfond. KGL § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere, idet § 22, stk. 2, dog ikke omfatter gæld, der er stiftet før den 11. december 1985, jf. § 42, stk. 7.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændringer af KGL § 22, stk. 2, 2. pkt. Ændringerne finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

  • renten varierer månedsvis 
  • lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i KGL § Ny tekst start22, stk. 1, 5. pkt. (SDO-lån)Ny tekst slut 
  • lånet er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer
  • kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

 

Efter KGL § 22, stk. 3, 1. pkt., skal personer (og dødsboer) medregne gevinst, som opnås ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån i danske kroner, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændringer af KGL § 22, stk. 3, 1. pkt. Ændringerne finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

Bestemmelsen vedrører kontantlån, der opfylder følgende betingelser:

  • lånet skal være med sikkerhed som nævnt i KGL Ny tekst start
  • lånet skal være ydet af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

Der er følgende undtagelser til denne hovedregel. Således sker der ikke beskatning:

  • ved ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, jf. KGL § 22, stk. 3, 2 - 4. pkt.
  • når den ekstraordinære indfrielse sker efter krav fra kreditor, jf. KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.
  • ved ekstraordinær indfrielse i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo, jf. KGL § 22, stk. 4, 2. - 4. pkt.

De enkelte undtagelser, herunder hvilke betingelser, der skal være opfyldt omtales nedenfor.

Indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom Den første undtagelse fra beskatningen af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån er indfrielser, der sker som led i ejerskifte af den pantsatte ejendom, jf. KGL § 22, stk. 3, 2. pkt.

Ved ejerskifte er der adgang til for sælgeren og køberen at indfri (eller opsige til indfrielse) gælden (kontantlån) fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet uden skattemæssige konsekvenser. Undtagelsen gælder kun for den første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. Sælger har således adgang til én indfrielse inden for dette tidsrum uden skattemæssige konsekvenser, og tilsvarende har køber adgang til én indfrielse inden for det pågældende tidsrum uden skattemæssige konsekvenser.

Ved udtrykket "gælden" skal forstås den samlede kontantlånsrestgæld i ejendommen. Den ene indfrielse relaterer sig dermed til den samlede kontantlånsrestgæld. Det vil sige, at det er uden betydning over hvor mange gange de kontantlån, der indestår i ejendommen, indfries, blot alle de delvise indfrielser af den samlede kontantlånsrestgæld finder sted i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter ejendommens overdragelse, og indfrielserne ikke beløbsmæssigt overstiger den samlede kontantlånsrestgæld på tidspunktet for henholdsvis sælgers og købers første ekstraordinære indfrielse, jf. TfS 1997, 336 DEP.

En ekstraordinær indfrielse tæller som en indfrielse, uanset om indfrielsen sker med gevinst, tab eller efter krav fra realkreditinstituttet.

Reglen omfatter også delvise indfrielser i forbindelse med delsalg.

Ved overdragelsestidspunktet (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet) forstås det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på en købsaftale.

Undtagelsen gælder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker som led i separation eller skilsmisse, jf. § 22, stk. 3, 3. pkt. Uden for separations- og skilsmissesituationen skal der således altid ske beskatning af en gevinst opnået ved førtidig indfrielse af kontantlån, hvor indfrielsen sker som led i et ejerskifte mellem ægtefæller, og dette gælder hvad enten de er samlevende eller ikke samlevende.

Undtagelsen gælder heller ikke ved førtidig indfrielse af kontantlån, hvor indfrielsen sker som led i en overdragelse af en ejendom fra en person til et selskab, hvori personen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde, jf. § 22, stk. 3, 4. pkt. Bestemmende indfydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. § 22, stk. 3, 5. pkt.

Indfrielse efter krav fra kreditor For det andet er indfrielser, der sker efter krav fra den kreditor, der er kreditor i henhold til kontantlånet, undtaget fra hovedreglen om beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.

Som eksempler på situationer, hvor sådanne tvungne indfrielser kan komme på tale, kan nævnes:

  • Ved et forhåndslåns overgang til endeligt lån konstateres det, at ejendommens værdi ikke er så stor, som forudsat ved forhåndslånets bevilling.
  • Ejendommen har skiftet status, således at den i realkreditmæssig henseende skal henføres til en ny ejendomskatagori inden 2 år efter lånets udbetaling.
  • En lånansøger har afgivet urigtige oplysninger i låneansøgningen, hvilket først konstateres efter lånets udbetaling.
  • Efter at et lån er udbetalt, konstateres det, at det er ulovligt i henhold til bestemmelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, mv.

Indfrielse i forbindelse med efterlevende ægtefælles eller samlevers overtagelse af fast ejendom For det tredje sker der ikke beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo, jf. KGL § 22, stk. 4, 2. - 4. pkt. Tilsvarende skal der ikke ske beskatning, hvis en efterladt samlever, som defineret i dødsboskattelovens § 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo. Reglen vedr. samlever finder anvendelse for dødsfald efter d. 1. juli 2008. 

Undtagelsen er betinget af, at den afdøde ægtefælle/samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.

Undtagelsen er endvidere betinget af, at indfrielse (eller opsigelse til indfrielse) sker inden for perioden 6 måneder før til 6 måneder efter udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

Ikrafttræden KGL § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den  1. januar 1996 eller senere, idet § 22, stk. 3, dog kun omfatter kontantlån, der enten er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller er overtaget den 1. januar 1996 eller senere - ved overtagelse dog kun såfremt kontantlånet er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere, jf. § 42, stk. 8.

En situation, hvor den eneste ændring i forhold til kontantlånet er, at den pantsatte ejendom udskiftes med en anden af debitor ejet ejendom, vil ikke ændre kontantlånets status. Et kontantlån, der er stiftet/overtaget før den 1. januar 1996, vil således fortsat efter udskiftningen være at anse for stiftet/overtaget før den 1. januar 1996.

Personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, skal efter reglerne i KGL § 23, medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen er sekundær i forhold til KGL § 22. Det vil sige, at gevinst på gæld i fremmed valuta, der både er omfattet af ordlyden i § 22 og § 23, skal behandles efter reglerne i § 22. For en beskrivelse af reglerne i § 22 henvises til afsnit A.D.2.7 - A.D.2.7.5.

Undtaget fra beskatning er gevinst på gæld, som en debitor opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) eller en gældssanering, jf. KGL § 12, jf. § 24. Se afsnit A.D.2.10.

KGL § 23 omhandler gæld i fremmed valuta. Som gæld i fremmed valuta anses også EUR (tidligere ECU).

I SKM2008.192.SR fandt Skatterådet, at en uforrentet gæld i EURO, der skulle indfries til en overkurs, var omfattet af KGL § 23.

Gæld i danske kroner, der betragtes som gæld i fremmed valutaGæld i danske kroner betragtes som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, jf. KGL § Ny tekst start23, 4. pkt.Ny tekst slut Gæld, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som gæld i fremmed valuta.

Se TfS 1998, 612 VLD om en kautionsforpligtelse på maksimalt 2 mio. DKK, der blev indfriet ved betaling i DEM. Landsretten fandt, at regreskravet ikke kunne anses for en fordring i fremmed valuta eller en fordring, der reguleres i forhold til en fremmed valuta, da kursudsving mellem DEM og DKK var uden betydning for størrelsen af kautionsforpligtelsen.

Bestemmelsen omfatter al gæld i fremmed valuta. Der stilles således ingen krav om, at gælden skal have en erhvervsmæssig tilknytning. Det er derfor underordnet, hvilket formål låntagningen har haft.

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinst og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

Bagatelgrænse for gevinst og tabNy tekst startGevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal kun medregnes i indkomstopgørelsen, hvis årets nettotab eller nettogevinst sammelagt med nettogevinster og nettotab omfattet af KGL § 14 overstiger 2.000 kr., jf. KGL § 23, 2. pkt.
Dvs. samtlige gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, på fordringer omfattet af KGL § 14 samt på obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL § 22 samlet skal udvise et nettotab eller en nettogevinst, der overstiger 2.000 kr. før nettotabet eller nettogevinsten skal medregnes i indkomstopgørelsen.
Bagatelgrænsen på 2.000 kr. har virkning fra indkomståret 2010. Bagatelgrænsen reguleres ikke.Ny tekst slut

Ny tekst startBagatelgrænsen blev ændret til 2.000 kroner ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for indkomståret 2010. Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil gældende regler i KGL § 16 og 23. Hvis den skattepligtige vælger de hidtil gældende regler, skal gevinst og tab på fordringer i danske kroner opgøres uden hensyntagen til bagatelgrænsen på 2.000 kroner.Ny tekst slut

For indeksreguleret gæld er der under hensyntagen til bagatelgrænsen på de 2.000 kr. fuld beskatning af og fuld fradragsret for gevinst og tab ved indeksregulering.

Efter KGL § 19, stk. 1, skal personer (og dødsboer), der driver næringsvirksomhed ved finansiering generelt medregne gevinst og tab på gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt gælden vedrører finansieringsvirksomheden. Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 3.

Skattepligten omfatter dog ikke gevinst på gæld ved gældssanering og akkord, jf. § 24. Se afsnit A.D.2.10.

Ny tekst startBemærk, at reglerne om fradragsbegrænsning og om undtagelserne for fradagsbegrænsning i KGL § 19, stk. 2-5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, blev ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 8 og 9 og § 20, stk. 2. Ophævelsen har virkning for gæld der er påtaget d. 27. januar 2010 eller senere.Ny tekst slut

Ny tekst startSe LV 2010-1 afsnit A.D.2.9 om reglerne i KGL § 19, stk. 2-5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009.Ny tekst slut

.

KGL § 24 omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta. Endvidere gælder reglen for alle fysiske personer og dødsboer, herunder pengenæringsskattepligtige personer og dødsboer.

Efter KGL § 24 er gevinst på gæld som en debitor opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) eller en gældssanering ikke skattepligtig.

Ved tvangsakkord og frivillig akkord gælder skattefritagelsen dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D (ændringen vedr. selskabsskattelovens § 31 D har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere). Det vil sige, at skattefritagelsen kun omfatter den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for en fordel af økonomisk værdi og vil være skattepligtig for debitor.

I TfS 2000, 822 LSR havde skatteyder i forbindelse med overdragelse af anparter i et kommanditselskab opnået fritagelse for en del af restgælden for anparterne. Landsskatteretten fandt, henset til debitors indkomst- og formueforhold, samt at fordringen ikke var forfalden på gældseftergivelsestidspunktet, at skatteyder havde haft betalingsevne til at fortsætte som deltager i kommanditselskabet. Fordringen var herefter nedskrevet til en lavere værdi end fordringens reelle værdi på gældseftergivelsestidspunktet, hvorefter gældseftergivelsen var skattepligtig, jf. den dagældende KGL § 6 A.

I Ny tekst startSKM2010.42.BRNy tekst slut fandt byretten, at et lån på 4 mio. kr. på særlige vilkår til køb af aktier, hvor der skete frigørelse for gælden ved at aktierne sælges for 1 kr., ikke kunne anses for en frivillig akkord, idet en frivillig akkord er en aftale om, at debitors gæld eftergives helt eller delvist. Pga. de særlige vilkår blev gælden indfriet som aftalt. Debitor (et selskab) var herefter skattepligtig af gevinst på gæld.

Samlet ordningSpørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i PSL § 13 a, stk. 5. Efter PSL § 13 a begrænses en debitors adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med en tvangsakkord, en gældssanering og en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer (frivillig akkord).

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i PSL´s og KGL´s forstand. Spørgsmålet om hvornår der foreligger en aftale afgøres efter de almindelige regler herom, herunder om suspensive aftaler. En akkordaftale kan f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker at indgå i akkorden eller kun på visse betingelser ønsker at indgå i en akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre alle kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået, før den sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri. I SKM2001.129.LR blev et ægtepars økonomiske forhold vurderet under ét, da de havde modtaget et samlet tilbud fra deres kreditorer. Ligningsrådet tiltrådte, at den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 pct. af parrets samlede usikrede gæld, ikke skulle beskattes, jf. KGL § 24.

Der er tale om en samlet ordning, når følgende er opfyldt. Ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav, jf. TfS 2000.605.ØLR og SKM2001.179.DEP.

I SKM2007.677.SR fandt Skatterådet, at en debitors næststørste og tredjestørste kreditors fordringer, der udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld, ikke kunne betragtes som småkrav.

Ny tekst startI det bindende svar SKM2010.303.SR blev en aftale mellem debitor og kreditor anset for at være en samlet ordning omfattet af KGL § 24. Kreditor var den eneste usikrede kreditor. Debitor og kreditor var ikke enige om gældens størrelse, men ville indgå en aftale til fuld og endelig afgørelse vedr. gældsforholdet. Debitor havde dog anerkendt, at gælden udgjorde ca. 30.000.000 kr.
Aftalen indebar, at debitor månedligt skulle betale 4.000 kr. indtil han fyldte 70 år, at kreditor skulle have transport i salgssummerne (helt eller delvist) for debitors aktiver, bl.a. 350.000 kr. vedr. debitors ejendom i Danmark og hele salgssummen fra en timesharelejlighed, der ifølge aftalen skulle sælges. Desuden skulle kreditor have uigenkaldelig transport i debitors krav på overskydende skat for indkomståret 2006, der udgjorde et betydeligt beløb (anslået ca. 30.000.000-32.000.000 kr.). Endelig var  det oplyst, at debitor ikke havde udsigt til store fremtidige formueforøgelser.
Henset til de ovennævnte omstændigheder, og til at debitor ikke kunne betale større beløb end aftalt i ovennævnte aftale, fandt Skatterådet, at aftalen var en samlet ordning omfattet af KGL § 24, hvor gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end værdien for kreditor.Ny tekst slut
  

Der henvises i øvrigt til LV Erhvervsdrivende afsnit E.L.2.

Eftergivelse af gæld, der falder udenfor KGL § 24 I tilfælde, hvor gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering falder uden for KGL § 24 - f.eks. ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor - afhænger den skattemæssige behandling af, om der er tale om gæld i danske kroner, fremmed valuta eller gæld i pengenæring.

Gevinst på gæld i danske kroner behandles i så fald efter KGL § 21. Se om denne bestemmelse under afsnit A.D.2.7.1.

Gevinst på gæld i fremmed valuta, der ikke er omfattet af § 24, behandles efter hovedreglen i KGL § 23, hvorefter personer (og dødsboer) generelt er skattepligtige af gevinst på gæld i fremmed valuta. Gevinsten vil således være skattepligtig. Praksis efter SL for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord og gældssanering er i denne sammenhæng uden betydning. Om KGL § 23 se under afsnit A.D.2.8. Gevinst på gæld i pengenæring, der ikke er omfattet af § 24, behandles efter reglen i KGL § 19, hvorefter pengenæringsdrivende er generelt skattepligtige af kursgevinster på gæld. Gevinsten vil således være skattepligtig. Praksis efter SL for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord og gældssanering er i denne sammenhæng uden betydning. Se om KGL § 19 i afsnit A.D.2.9.

For en beskrivelse af selskabers skattepligt af fordringer/gæld henvises til LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.C.1.2.2.2 - S.C.1.2.2.6, dog for realkreditinstitutter m.v. afsnit A.D.2.12 og om fraflytning se afsnit A.D.2.19.

Om opgørelse af gevinst/tab på fordringer og gæld henvises til afsnit A.D.2.13 - A.D.2.17.

For en beskrivelse af skattepligt af finansielle kontrakter og opgørelse af gevinst/tab herpå henvises til afsnit A.D.2.18.

Ved realkreditinstitutter m.v. forstås realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark, aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

 Realkreditinstitutternes virksomhed Institutternes virksomhed kan deles i to dele.
Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.
Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling.

BalanceprincippetInstitutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebærer et krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Det strikte balanceprincip indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Det strikte balanceprincip blev senere afløst af et generelt balanceprincip, hvor kravet til balance vedrører forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder, at der er symmetri i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.

Den særlige fritagelsesregel, der er videreført i § 10, dækker den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt samt en række nærmere opregnede udlån.
Den øvrige del af udlånsvirksomheden har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.

Ny tekst startDen hidtil gældende regel i KGL § 9 er blevet ophævet som en konsekvens af, at KGL § 7 er blevet ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Ophævelsen har virkning for fordringer, gæld og kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010Ny tekst slut.

Ny tekst startSe LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

Ny tekst startRealkreditnstitutter mv. beskattes efter KGLs almindelige regler for selskaber, jf. KGL § 2. Dog gælder der i KGL § 10 en særregel.Ny tekst slut

For en nærmere beskrivelse af kursgevinstlovens almindelige regler henvises til LV Aktionærer og Selskaber, afsnit S.C.1.2.2.2 - S.C.1.2.2.6 om selskabers skattepligt.

For de realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, er fradragsretten for tab på obligationerne betinget af, at de i deres udlånsvirksomhed opfylder det balanceprincip, der er defineret af Finanstilsynet jf. realkreditlovens § 49.

For filialer af udenlandske kreditinstitutter er der kun fradragsret for tab på obligationerne, for så vidt de i deres udlånsvirksomhed opfylder et balanceprincip, der yder nogenlunde samme sikkerhed, som balanceprincippet, der er regelsat af Finanstilsynet jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 21.

For de øvrige institutter er det et krav, at de hver især udøver deres udlånsvirksomhed inden for de rammer (herunder det balanceprincip), der er udstukket af de respektive tilsynsmyndigheder (Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark) eller at der de facto er og altid har været balance mellem låntagers betalinger til långiver og långivers betalinger til obligationsejerne )

Om opgørelsesprincip m.v. se afsnit A.D.2.16 - A.D.2.16.2.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændringer af adgangen for realkreditinstitutter m.v. til generelt at fradrage kurstab på gæld i danske kroner. Med ændringen er der alene fradrag for kurstab på gæld, der relaterer til udlånsvirksomheden.

Efter KGL § 10 skal realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på visse udlån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 alene anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes med udgangen af 1999, jf. § 41, stk. 9, 1. pkt.

For aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder reglerne i § 10 alene anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er ydet inden 1. januar 1999, jf. § 41, stk. 9, 2. pkt.

Institutterne kan fra og med indkomståret 1998 vælge at overføre lån med tilhørende obligationer omfattet af § 10 til beskatning efter reglerne i § 9, jf. § 41, stk. 9. Lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, dvs. henstandslån m.m. kan dog ikke vælges overført til beskatning efter reglerne i § 9, men skal forblive under § 10 til de er indfriet. Baggrunden herfor er bl.a., at der er tale om lån, der afviger fra normale realkreditlån, idet lånene ikke er obligationsbaserede. En overflytning til anvendelse af reglerne i § 9 er betinget af, at overflytningen omfatter hele den del af instituttets udlånsportefølje (lån og obligationer) under § 10, der kan overflyttes, og at overflytningen sker med virkning fra et indkomstår. Som indgangsværdier anvendes kursværdien pr. 1. januar i det første år overflytningen skal have virkning. Vælges en overførsel før, der er lukket for nytilkomne lån under § 10, anses overførslen for at omfatte såvel den bestående portefølje af lån og dertil svarende obligationer som fremtidige lån og dertil svarende obligationer, der ellers kunne have været omfattet af § 10.

 

Lån baseret på obligationer og andre værdipapirer - KGL § 10, stk. 1, nr. 1 Bestemmelsen i KGL § 10, stk. 1, nr. 1, omfatter lån, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt. De nævnte lån omfattes, uanset om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer.

Kriterierne for, om et udlån og finansieringen heraf er omfattet af bestemmelsen, vil være, at der er tale om et lån i danske kroner, at lånet udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og at instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. I forbindelse med sidstnævnte betingelse ses dog bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og dertil hørende udtrækninger.

I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering heraf er der i visse tilfælde tale om afvigende forfaldsterminer, eksempelvis således at udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets afslutning. Tilsvarende kan der eksempelvis ske ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning. Sådanne mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed, indebærer ikke en tilsidesættelse af det strikte balanceprincip, og lånene omfattes af § 10. Bestemmelsen omfatter således både lån, som er udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip, og lån og værdipapirer, hvor instituttets kursgevinst og kurstab som følge af de nævnte forhold ikke modsvarer hinanden inden for det enkelte indkomstår.

For perfekt matchende obligationslån, det vil sige lån, hvor hovedstole, rentesatser, forfaldsterminer m.v. er sammenfaldende, er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Fritagelsen efter § 10, stk. 1, nr. 1, omfatter alene obligationslån m.v. i danske kroner. Gevinst og tab på obligationslån i fremmed valuta og kontantlån i såvel danske kroner og fremmed valuta behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

 

Indekslån - KGL § 10, stk. 1, nr. 2KGL § 10, stk. 1, nr. 2, omfatter indekslån og indeksobligationer udstedt i forbindelse hermed. Realkreditinstitutternes indekslån kan alene ydes som kontantlån.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved indekslån ydet på basis af obligationer til overkurs kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge indekspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

 

Visse ældre lån udstedt indtil 1990 - KGL § 10, stk. 1, nr. 3KGL § 10, stk. 1, nr. 3, indebærer, at institutterne fortsat friholdes for beskatning af kurstab og kursgevinster på lån og obligationer, der allerede er ydet henholdsvis udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip. Der er tale om lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. aug. 1989. For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for beskatning af den del af renteindtægterne, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved allerede ydede kontantlån, som er ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Indtil 1993 var kontantlån derefter ikke omfattet af særreglen. Der kan for kontantlån ydet fra 1993 henvises til det nedenfor anførte om § 10, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

 

Jordbrugslån m.m. - KGL § 10, stk. 1, nr. 4I henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, gælder friholdelsen fra KGL's almindelige regler også lån til yngre jordbrugere, som Dansk Landbrugs Realkreditfond efter lov nr. 150 af 17. april 1985 har ydet som kontantlån. Det samme gælder for de lån, som er eller bliver optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond til refinansiering af K-lån (kurssikrede lån), idet det allerede på tidspunktet for K-lånets optagelse er gjort til en betingelse, at refinansieringen skal ske ved optagelse af kontantlån. Den del af institutternes renteindtægt på kontantlånspantebreve, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, beskattes ikke, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved kontantlån optaget til refinansiering af K-lån, der er ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

 

Henstandslån m.m. - KGL § 10, stk. 1, nr. 5Ved KGL § 10, stk. 1, nr. 5, er gevinster og tab på såkaldte henstandslån, kollegielån samt lån ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri undtaget fra kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. Der er tale om udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne sidst i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af FBL blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

 

Kontantlån - KGL § 10, stk. 1, nr. 6Bestemmelsen i KGL § 10, stk. 1, nr. 6, omfatter kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter  omfattet af lov om finansiel virksomhed eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 6, indebærer, at gevinst og tab på kontantlån og underliggende obligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Fritagelsen efter § 10, stk. 1, nr. 6, omfatter kontantlån, der udbetales den 27. juni 1993 eller senere.

 

Debitors misligholdelse - KGL § 10, stk. 5Fritagelsen i KGL § 10 gælder ikke for gevinst og tab på lån, der er nævnt i § 10, stk. 1, i det omfang, gevinst og tab skyldes debitors misligholdelse, jf. § 10, stk. 5. Realkreditinstitutterne kan derfor fradrage tab på fordringer i forbindelse med, at de overtager ejendommen på f.eks. tvangsauktion. Opgørelsen af gevinst og tab finder sted ved engagementets afslutning, således at kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved engagementets afslutning skal forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

Bestemmelsen gælder alene instituttets egne lån omfattet af § 10, stk. 1. Såfremt et realkreditinstitut f.eks. i forbindelse med en tvangsauktion overtager lån i andre realkreditinstitutter, vil lånet være omfattet af Ny tekst startKGLs almindelige regler.Ny tekst slut

Som udgangspunkt vil kursgevinster og kurstab på obligationer, der udstedes før låneaftalens effektuering, ikke være omfattet af reglerne i KGL § 10, idet der ikke foreligger et endeligt låneforhold allerede på tidspunktet for indgåelsen af kursaftalen. Dermed ville det egentlig være kursgevinstlovens almindelige regler, der skulle finde anvendelse, uanset at lånene udstedes i overensstemmelse med det strikte balanceprincip.

For at imødegå dette er det i KGL § 10, stk. 4, fastsat, at reglerne i § 10, stk. 1 - 3, finder tilsvarende anvendelse ved acontoudstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, forudsat at der ved kursaftalens udløb på grundlag af de udstedte værdipapirer ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, dvs. obligationslån, indekslån, jordbrugslån m.m. eller kontantlån.

Principperne for opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld er indeholdt i KGL § 25 og § 26, hvor § 25 vedrører beskatningstidspunktet, mens § 26 vedrører værdiansættelsen. Om § 26 se afsnit A.D.2.14 (fordringer) og afsnit A.D.2.15 (gæld).

KGL § 25 omfatter både fysiske personer, dødsboer og selskaber mv., jf. KGL § 2 og § 12. For en definition af kredsen af skattepligtige personer og dødsboer, se afsnit A.D.2.2, og for selskaber m.v. se LV Selskaber og Aktionærer afsnit S.C.1.2.2.2.1.

KGL § 25 blev med virkning for indkomståret 2010 ændret ved § 11 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og § 11 i lov nr. 462 af 12. juni 2009. Ændringerne indebærer i hovedtræk, at:

  • selskaber som hovedregel skal medregne gevinst og tab på fordringer efter lagerprincippet.
  • selskaber som hovedregel skal medregnes gevinst og tab på gæld efter realisationsprincippet.
  • fysiske personer og dødsboer som hovedregel skal med gevinst og tab på fordringer og gæld efter realisationsprincippet.
  • mulighederne for at vælge et andet opgørelsesprincip end realisationsprincippet med eller uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen ændres.

Ændringerne og tilhørende overgangsregler beskrives nedenfor i afsnittene A.D.2.13 - A.D.13.6.

Stiftelse til overkurs - KGL § 22, stk. 1Det skal bemærkes, at § 25 (og § 26, jf. afsnit A.D.2.15) ikke finder anvendelse, hvis personer eller dødsboer er skattepligtige af gevinst som følge af, at gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri efter § 22, stk. 1. For en beskrivelse af beskatningen henvises til afsnit A.D.2.7.2.

Det fastslås i KGL § 25, stk. 1, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, hel eller delvis indfrielse samt opgivelse m.v., se afsnit A.D.2.14 (fordringer) og afsnit A.D.2.15 (gæld).

Se SKM2009.553.SR, hvor Skatterådet ikke fandt, at udlån af obligationer skulle anses for realisation skattemæssigt. Låntager skulle i henhold til låneaftalen tilbagelevere obligationer, herunder kontant kompensation for udtrukne obligationer. Låntager skulle endvidere kompensere långiver for renter vedr. obligationerne. Lånet skulle maksimalt løbe i 6 mdr. og blev indgået efter samme principper som i ISLA / OSLA. Hvis lånet blev misligholdt, og långiver ikke modtog et kompensationsbeløb til dækningskøb skulle forholdet anses for ophørt på udlånstidspunktet, hvilket vil sige realisation for långiver på udlånstidspunktet.

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne mht. opgørelsesprincip fælles for selskaber mv. og fysiske personer (og dødsboer).

Fysiske personer og dødsboer omfattet af KGL § 12 skal som hovedregel anvende realisationsprincippet på gevinst og tab vedr. gæld og fordringer, jf. KGL § 25, stk. 1. Realisationsprincippet kan fraviges i to tilfælde, dels for så vidt angår visse gevinster og tab efter § 25, stk. 2, og dels ved tilladelse efter § 25, stk. 6. Se henholdsvis afsnit A.D.2.13.2 og afsnit A.D.2.13.3.

Selskaber mv. - lagerprincip vedr. fordringer Selskaber mv. omfattet af KGL § 2 skal som hovedregel medregne gevinst og tab på alle fordringer efter lagerprincippet, jf. KGL § 25, stk. 3, 1. pkt. Det er uden betydning om fordringen er i fremmed valuta eller i DKK eller om fordringen / obligationen er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Visse fordringer er dog undtaget fra lagerprincippet og skal derfor beskattes efter realisationsprincippet.

Følgende fordringer er undtaget fra hovedreglen om lagerprincippet, og skal derfor beskattes efter realisationsprincippet, jf. KGL § 25, stk. 3, 2. pkt:

  • Fordringer omfattet af KGL § 4
  • Fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelse

Ovennævnte undtagelse gælder ikke for livsforsikringselskaber, der således skal medregne gevinst og tab på de ellers undtagede fordringer efter lagerprincippet, jf. KGL § 25, stk. 3, sidste pkt.

Følgende fordringer er ikke omfattet af KGL § 25, stk. 3, 1. og 2. pkt., da de skal beskattes efter lagerprincippet eller et lagerlignende princip efter andre regler:

  • Fordringer omfattet af KGL § 25, stk. 5 (realkreditinstitutter). Se afsnit A.D.2.13.5
  • Fordringer omfattet af KGL § 25, stk. 7, hvor den skattepligtige har valgt at anvende reglen i stk. 9 (pengeinstitutter). Se afsnit A.D.2.13.5
  • Lagerprincippet er for selskaber mv. obligatorisk for de fordringer, der er omfattet af KGL § 25, stk. 3, 1. pkt. Det betyder, at et selskab ikke kan vælge et andet princip, idet der ikke er hjemmel til at give dispensation. Se afsnit A.D.2.13.3. Der er dog mulighed for uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen at anvende lagerprincippet på de fordringer, der ellers er undtaget det obligatoriske lagerprincip. Se afsnit A.D.2.13.2 om selskabers mulighed for at vælge lagerprincippet.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab for indkomståret 2010 på fordringer omfattet af det obligatoriske lagerprincip skal fordringens anskaffelsessum anvendes som fordringens værdi ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre fordringen er omfattet af KGL § 41, stk. 14-17, jf. § 22, stk. 14 i lov nr. 525 af 12. juni 20.

    Realisationsprincippet finder ikke anvendelse for realkreditinstitutter m.v., se afsnit A.D.2.16.

    Beskatning forudsætter konstateret kursgevinst/-tabDet er en forudsætning for beskatning af en kursgevinst eller et kurstab, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller -tab. Som eksempel herpå, se ToldSkat Nyt 1993.10.482 (TfS 1993, 264) og ToldSkat Nyt 1993.13.652 (TfS 1993, 350), begge Ligningsrådets afgørelser. Ligeledes konstateres det i SKM2001.120.VLR, at et tab skal være konstateret før der kan ske fradrag i den skattepligtige indkomst.Det ses ofte i familieforhold, at forældre yder et rentefrit eller lavtforrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst, og der vil derfor ikke være noget at beskatte efter KGL. Det gælder f.eks. lån med anfordringsvilkår, dvs. at der ikke er aftalt et indfrielsestidspunkt, men at lånet skal indfries på kreditors anmodning. Som eksempel på, at der realiseres en kursgevinst, når der ikke er fastsat et anfordringsvilkår, se TfS 2000, 369 LSR.

    I SKM2008.213.BR og SKM2008.214.BR fandtes det ikke bevist, at der var indgået en aftale om gældseftergivelse og der var derfor ikke fradrag for tab efter KGL § 25.

    Bemærk, at KGL § 25 justeres med virkning for indkomståret 2010, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 11, og lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 11 med virkning fra 1. januar 2010. Justeringerne betyder, at reglerne for personer og selskaber ikke længere er fælles i samme omfang som tidligere. Endvidere har justeringerne medført overgangsregler for indkomståret 2010. 

    Efter reglerne i KGL § 25, stk. 2 og 4 kan henholdsvis personer og selskaber uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen vælge at anvende lagerprincippet på visse fordringer. Selskaber kan desuden uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen vælge at anvende lagerprincippet på visse former for gæld. Se nærmere nedenfor.

    Told- og skatteforvaltningen kan desuden efter KGL § 25, stk. 6 tillade at anvende en anden opgørelsesmetode. Se nærmere afsnit A.D.2.13.3.

     Fysiske personer og dødsboer omfattet af KGL § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked vælge at anvende lagerprincippet efter KGL § 33, stk. 1. Valget skal træffes for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. KGL § 25, stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. SFL § 11.

    Muligheden for at vælge lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 2 gælder både obligationer i DKK og fremmed valuta, hvis obligationerne er optaget til handel på et reguleret marked, og lagerprincippet omfatter både børskursændringer og valutakursændringer. Det er derimod ikke muligt efter KGL § 25, stk. 2 at vælge lagerprincippet vedr. fordringer i fremmed valuta, der ikke optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta. Se nedenfor om overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer, der efter de hidtidige regler har valgt lagerprincippet for fordringer i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og gæld i fremmed valuta.

     I § 22, stk. 14 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der en overgangsregel, hvor udgangspunktet er at det trufne valg om lagerprincip bevares for fysiske personer og dødsboer.
    Fysiske personer og dødsboer, der efter den hidtidige affattelse af KGL § 25, stk. 2 har valgt at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer bevarer det trufne valg for de fordringer og gæld i fremmed valuta som personen eller dødsboet har henholdsvis erhvervet eller påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
    Personer og dødsboer har dog mulighed for i stedet at vælge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld, hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal fordringens ultimoværdi (henholdsvis gældens ultimoværdi) for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåde anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab, idet KGL § 42, stk. 9, 1. pkt. finder anvendelse.

    Realkreditlån er set fra låntagers side ikke umiddelbart en børsnoteret obligationsgæld, hvorfor realkreditlån ikke kan anses for børsnoteret gæld i relation til § 25, stk. 2, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

    I SKM2005.243.LSR fandt landskatteretten, at KGL § 25, stk. 2 som affattet før ændringen i lov nr. 525 af 12. juni 2009, alene giver adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer, og at realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Lagerprincippet kan alene anvendes ved opgørelse af gevinster og tab som følger af valutakursændringer, og ikke begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet).

    Baggrunden for dagældende regel er, at værdiansættelsen og kursændringerne kan opgøres med stor nøjagtighed.

    Den skattepligtiges valg af lagerprincippet efter den dagældende regel skal således træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper

    1. for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
    2. for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta, dvs. såvel valutakursændringer og børskursændringer.

    Der er således ikke adgang til at anvende forskellige principper for f.eks. fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

    Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst/tab opgøres som forskellen mellem kursværdien ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb. Om lagerprincippet se afsnit A.D.2.13.3.

    Som følge af lov nr. 525 af 12. juni 2009 skal selskaber som hovedregel anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. Visse fordringer er dog undtaget fra det obligatoriske lagerprincip. Selskaber kan uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen efter KGL § 25, stk. 4 vælge at anvende lagerprincippet på fordringer, der ikke er omfattet af det obligatoriske lagerprincip som anført i KGL § 25, stk. 3. Selskaber kan vælge at anvende lagerprincippet på følgende fordringer, der ikke er omfattet af KGL § 25, stk. 3, 1. pkt., KGL § 25, stk. 5 eller KGL § 25, stk. 7-10, det vil sige:
    • fordringer omfattet af KGL § 4, inkl. fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked og fordringer i DKK og fremmed valuta
    • fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, både fordringer i DKK og fremmed valuta

     

    Valget skal træffes samlet for fordringer opdelt i disse kategoerier:

    • fordringer omfattet af KGL § 4
    • fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser
    • øvrige fordringer

     

      Selskabers mulighed for at vælge lagerprincippet - gældSelskaber skal som hovedregel opgøre gevinst og tab på gæld efter realisationsprincippet. Selskaber kan dog uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen vælge at anvende lagerprincippet for opgørelse af gevinst og tab på:
    • gæld optaget til handel på et reguleret marked
    • gæld i fremmed valuta, der er ikke er optaget til handel på et reguleret marked

    Valget skal træffes samlet for fordringer i de nævnte kategorier.

    Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. KGL § 25, stk. 4.

     

    I § 22, stk. 15 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der en overgangsregel for selskaber, der efter den hidtil gældende regel i KGL § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet vedr. valutakursændringer på gæld. I overgangsreglen er udgangspunktet, at valget af lagerprincip bevareres for den gæld som selskabet havde påtaget inden udløbet af indkomståret 2009. Selskabet har imidlertid også mulighed for at vælge realisationsprincippet vedr. valutakursændringer på ikke-børsnoteret gæld, hvis der gives told- og skatteforvaltningen meddelelse herom inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesprincip anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab, jf. KGL § 41, stk. 10, 1. pkt.

    Ny tekst startReglen i den hidtil gældende KGL § 25, stk. 8 er ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 flyttet til KGL § 25, stk. 6.Ny tekst slut

    Bemærk, at KGL § 25 justeres med virkning for indkomståret 2010, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 11, og lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 11 med virkning fra 1. januar 2010.

    Efter KGL § 25, stk. 6, kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som fremmed valuta. Dog kan realkreditinstitutter m.v. ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper end lagerprincippet, se afsnit A.D.2.16. Selskaber kan vedrørende fordringer omfattet af det obligatioriske lagerprincip i KGL § 25, stk. 3 heller ikke få tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip.

    Der kan eksempelvis gives tilladelse til afvigelse fra realisationsprincippet, som nævnt i § 25, stk. 1, til en generel overgang til lagerprincippet eller tilladelse til anvendelse af en anden opgørelsesmåde.

    Er der givet tilladelse til principskifte kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter ny tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

    Told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende dispensation kan påklages til Landsskatteretten, jf. SFL § 11.

    Tilladelse til principskifte forudsætter, at ansøgningen ikke hovedsagelig må anses for begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet.

    Der skal normalt anvendes samme princip vedrørende samtlige mellemværender.

    Overgang til at anvende et andet princip end realisationsprincippet vil sædvanligvis finde sted fra og med det indkomstår, der angår den senest foreliggende selvangivelse.

    Tilladelse kan dog gives så overgangsåret placeres inden for den almindelige 3-års frist i SFL § 26.

    Tilladelse til at anvende et andet princip betyder for fordringer og gæld i fremmed valuta, at såvel børskurs som valutakursændringer skal behandles efter dette princip.

    LagerprincippetLagerprincippet er det mest almindelige alternativ til realisationsprincippet.

    Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst/tab opgøres som forskellen mellem kursværdien ved indkomstårets begyndelse og dets udløb. Fortjeneste og tab ved salg beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og kursværdien ved sidste status. Dette gælder også, når obligationskursen på statusdagen er over pari, se Skat 1989.11.874 (TfS 1989, 612). Akkumuleret tab eller vinding, der fremkommer i perioden fra en fordrings erhvervelse eller en gælds optagelse og frem til overgangsårets statusdag, skal medregnes i indkomstopgørelsen for overgangsåret.

    I almindelighed kan virksomheden ikke nægtes adgang til at anvende lagerprincippet.

    Et amerikansk selskab, hvis eneste aktivitet var at drive en filial i Danmark, som det finansierede, anvendte fra 1982 for første gang lagerprincippet og fratrak urealiseret valutakurstab, der var akkumuleret fra 1976-82 vedrørende finansieringen. Filialen havde modtaget stadigt stigende rentefri forskud, der forfaldt på anfordring. Forskuddene voksede i takt med investeringerne. Der forelå ingen skriftlig aftale om forholdet. Selskabet kunne under de foreliggende omstændigheder ikke anvende lagerprincippet under henvisning til de atypiske låneforhold, hvor afviklingsvilkårene ikke kunne dokumenteres.

    Såfremt en virksomhed ønsker at gå tilbage til realisationsprincippet kan dette kun ske i ganske særlige tilfælde. Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1996, 544, hvor en revisor over for Ligningsrådet havde påklaget en af den kommunale skatteforvaltning truffet afgørelse, efter hvilken man havde nægtet 3 selskaber tilladelse til tilbagegang fra lagerprincippet til realisationsprincippet. Ligningsrådet tiltrådte den kommunale skatteforvaltnings afgørelse. Der var herved henset til, at det faktum, at det var blevet muligt at foretage en sikker opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter realisationsprincippet, sammenholdt med, at selskaberne havde haft en voksende beholdning af fordringer og gæld i fremmed valuta, ikke alene kunne begrunde tilbagegang til realisationsprincippet. Endvidere udtalte Ligningsrådet, at det ikke er muligt generelt at redegøre for, under hvilke konkrete omstændigheder der kan gives en sådan tilladelse, idet vurderingen af om der er tale om et særligt tilfælde, beror på en individuel og konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.

    Ny tekst startReglerne i den hidtil gældende KGL § 25, stk.3 og 6 er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Ophævelsen har virkning for gæld, der påtages den 27. januar 2010 eller senere.
    Reglerne i KGL § 25, stk. 3 og 6 ophæves som konsekvens af, at de hidtil gældende KGL §§ 7 og 19, stk. 2-5 ophæves ved nævnte lovs § 1, nr. 13 og 16.Ny tekst slut

    Ny tekst startSe LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.Ny tekst slut

    Ny tekst startDe hidtil gældende regler i KGL § 25, stk. 3 og 6 gav selskaber og pengenæringsdrivende personer adgang til at anvende realisationsprincippet på henholdsvis gæld omfatttet af hidtil gældende KGL § 7 og KGL § 19, stk. 2-5 samtidig med, at de pågældende anvendte lagerncippet på anden gæld og fordringer.Ny tekst slut

    Personer og dødsboer, der er pengenæringsdrivende kan således uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, og uanset at der iøvrigt anvendes et andet opgørelsesprincip end realisation anvende realisationsprincippet på følgende former for gæld omfattet af:

    Selskaber mv. kan således uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, og uanset at der i øvrigt anvendes et andet opgørelsesprincip end realisation anvende realisationsprincippet på følgende former for gæld omfattet af:

     

    I § 22, stk. 16 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der en overgangsregel for selskaber der efter den hidtidige affattelse af KGL § 25, stk. 3 har valgt realisationsprincippet for gæld omfattet af KGL § 7, stk. 3 og 4 og dette ikke er muligt efter den nye KGL § 25, stk. 6, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009. Overgangsreglen betyder, at det valgte realisationsprincip bevares for gæld der er påtaget inden udløbet af indkomståret 2009.

    Beløb, der er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. - KGL § 25, stk. 7Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn. Nedskrivninger og hensatte beløb kan dog kun fradrages, idet omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelse af den skattepligtigeindkomst skal medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår. Bestemmelsen har virkning fra og med den 1. januar 2004.

    Finansieringsselskaber, der vælger at opgøre den skattepligtige indkomst efter KGL § 25, stk. 7 - KGL § 25, stk. 8 og 10Efter KGL § 25, stk. 8 kan finansieringsselskaber i stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1 og 3 og 4, som opfylder betingelserne i KGL § 25, stk. 10, vælge én gang for alle at anvende reglerne i stk. 6 for samtlige de udlån og garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt i litra a-m i stk. 10, nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 7 skal indsendes til told- og skatteforvaltning senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang, idet meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen i stk. 10, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen, kan reglerne i stk. 7 først anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.

    Efter KGL § 25, stk. 10, er anvendelse af reglerne i stk. 8 betinget af, at

    Nr. 1) selskabet er et aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk finansieringsselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS,

    Nr. 2) selskabet som hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende liste:

    a) Udlånsvirksomhed.

    b) Finansiel leasing.

    c) Betalingsformidling.

    d) Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

    e) Sikkerhedsstillelse og garantier.

    f) Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende

    1) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),

    2) valutamarkedet,

    3) finansielle futures og options,

    4) valuta- og renteinstrumenter og

    5) værdipapirer.

    g) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

    h) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

    i) Pengeformidling (money broking).

    j) Porteføljeadministration og -rådgivning.

    k) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.

    l) Kreditoplysninger.

    m) Boksudlejning.

    Nr. 3) selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og

    Nr. 4) selskabet ved udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsaregnskabslovens afsnit V, og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.

    Hvorvidt kravet i KGL § 25, stk. 10, nr. 2, til hovedvirksomhed er opfyldt, beror på en konkret vurdering. For at der kan siges at være tale om hovedvirksomhed forudsætter det, at erhvervelse af kapitalinteresser eller de aktiviteter, der er opregnet i listens nr. a-k  (kerneaktiviteten), enten enkeltvis eller en eller flere til sammen udgør selskabets væsentligste aktivitet, idet de øvrige aktiviteter på listen vil kunne indgå i vurderingen. Hvis mere end 50 pct. af selskabets aktivitet (balancen) udgøres af aktiver relateret til kapitalinteresser eller punkterne a-k , vil kravet til hovedvirksomhed umiddelbart være opfyldt. Hvor erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger under 50 pct., vil vurderingen afhænge af den størrelsesmæssige sammensætning af selskabets forskellige aktiviteter. Hvis erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger tæt på 50 pct. og de øvrige aktiviteter er af mindre betydning, vil der være en klar formodning for, at kravet til hovedvirksomhed er opfyldt. Udgør erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten mindre end 40 pct., har det omvendt formodningen imod sig, at der skulle være tale om hovedvirksomhed. Men ligger erhvervelse af kapitalinteresser eller kernevirksomheden inden for spændet ned til 40 pct., vil betingelsen kunne anses for opfyldt, forudsat at der kan argumenteres for, at selskabet ikke har en anden aktivitet, der er væsentlig set i forhold til den samlede aktivitet.

    Kravet om hovedvirksomhed anses for opfyldt, såfremt aktiviteten pr. 31. december eller opgjort som et gennemsnit over det pågældende år opfylder ovennævnte grænser.

    Bestemmelserne har virkning fra og med den 1. januar 2004.

    Bortfald af adgang til at anvende KGL § 25, stk. 7 - KGL § 25, stk. 9Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i stk. 7, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 10, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i stk. 7 én gang for alle. For så vidt angår betingelsen i stk. 10, nr. 2, indebærer en manglende overholdelse heraf i én fortløbende periode på maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne i stk. 7 bortfalder. Told- og skatteforvaltingen kan tillade, at et selskab kan anvende reglerne i stk. 7 efter udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk. 10, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.

    Der accepteres maksimalt 3 år, hvor betingelserne ikke er opfyldt. Dvs. at såfremt et selskab i en periode på f.eks 2 år ikke har overholdt betingelsen, afløst af en periode på f.eks. 4 år, hvor betingelsen overholdes, for derefter at komme i en situation, hvor betingelsen ikke overholdes, så er konsekvensen som udgangspunkt, at adgangen til at anvende reglerne om fradrag for nedskrivninger og hensættelser er bortfaldet én gang for alle.

    Der kan gives dispensation i den situation, hvor størrelsen af de aktiviteter, der kan indgå i bedømmelsen af kravet om hovedvirksomhed, trods nedgangen fortsat ligger tæt på de opstillede grænser, og nedgangen ikke kan anses for varig. Dispensationen kan gøres tidsbegrænset netop for at undgå, at der gives adgang til en fortsat anvendelse af reglerne i situationer, hvor der er tale om en varig nedgang af de aktiviteter, der kan henregnes til hovedvirksomheden. Endvidere vil en tilladelse f.eks. kunne være aktuel i forbindelse med en skattefri fusion mellem to finansieringsselskaber, hvor det modtagende selskab har fortabt adgangen til at anvende reglerne, mens det indskydende selskab fortsat ville have haft muligheden. Uden dispensation vil reglerne ikke kunne anvendes, idet samme selskab (det modtagende selskab) har fortabt retten.

    I tilfælde af bortfald skal selskabet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før det indkomstår, hvor bortfaldet indtræder, i stedet for anskaffelsessummen anvende anskaffelsessummen nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser har kunnet anvendes.

    Bestemmelsen har virkning fra og med den 1. januar 2004. 

    Selskaber, som er omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter, der vælger ikke at anvende KGL § 25, stk. 7Selskaber m.v., som er omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter, men som ikke er omfattet af KGL § 25, stk. 7, og som ikke efter KGL § 25, stk. 8, for indkomståret 2004 og efterfølgende år vælger at anvende reglerne i KGL § 25, stk. 7, skal ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før lovens ikrafttræden, i stedet for anskaffelsessummen anvende anskaffelsessummen nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor Ligningsrådets anvisninger har kunnet benyttes, jf. § 4, i lov nr. 911 af 16 december 1998 som ændret ved § 2, nr. 4 og 5, i lov nr. 457 af 9. juni 2004. Loven er trådt i kraft den 11. juni 2004.

    Der gælder nogle særlige ikrafttrædelsesregler om indgangsværdier, når der skiftes princip for indkomståret 1998 eller senere.

    Personer og dødsboer Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld, jf. KGL § 42, stk. 9, 1. pkt.

    Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, jf. § 42, stk. 9, 2. pkt. Såfremt personen eller dødsboet efter reglerne i § 42, stk. 11-15, har valgt at benytte indgangsværdier i stedet for den faktiske anskaffelsessum henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, anvendes den valgte indgangsværdi som primoværdi. Om indgangsværdier se afsnit A.D.2.14 (fordringer) og afsnit A.D.2.15 (gæld).

    Personer eller dødsboer som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse, jf. § 42, stk. 10.

    Selskaber m.v. Selskaber m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld, jf. KGL § 41, stk. 10, 1. pkt.

    Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, jf. § 41, stk. 10, 2. pkt. Såfremt selskabet efter reglerne i § 41, stk. 14-17, har valgt at benytte indgangsværdier i stedet for den faktiske anskaffelsessum henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, anvendes den valgte indgangsværdi som primoværdi. Om indgangsværdier se afsnit A.D.2.14 (fordringer) og afsnit A.D.2.15 (gæld).

    Selskaber m.v. som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse, jf. § 41, stk. 12, 1. pkt. Dette gælder dog ikke realkreditinstitutter m.v. og livsforsikringsselskaber, jf. § 41, stk. 12, 2. pkt. Se afsnit A.D.2.16 og afsnit A.D.2.17.

    Ved anvendelse af realisationsprincippet opgøres gevinst og tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. KGL § 26, stk. 1. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Om realisationsprincippet se afsnit A.D.2.13.1.

    I SKM2006.303.LSR fandt Landsskatteretten, at et skattemæssigt tab på fordringer skulle opgøres som forskellen mellem de faktiske beløb, som lånene var ydet med, og låneaftalernes værdi ved indfrielsen. Da lånene var indfriet efter aftalernes indhold i forbindelse med overtagelse af aktier, der var uden værdi, kunne tabet opgøres til 552.800 kr.

    Se SKM2009.318.HR, hvor det ikke var godtgjort, at en fordrings værdi ved erhvervelsen havde den af et selskab påståede værdi. I SKM2009.318.HR havde selskaberne H1 og H2 ved aftale dateret i august 1998 solgt deres aktier i selskabet H3. I forbindelse med salget blev det aftalt, at en del af salgssummen, ca. 992.000 kr., skulle deponeres til fordel for køber. Deponeringen skulle frigives til køber, hvis det viste sig, at et tilgodehavende som H3 havde ikke blev indfriet inden d. 30. november 1998. Værdien af tilgodehavendet indgik fuldt ud i værdien af aktierne H3. Tilgodehavendet blev ikke indfriet og deponeringen skulle frigives til køber, og H1 og H2 fik i den anledning som aftalt tiltransporteret tilgodehavendet. I 2000 blev der indgået forlig om tilgodehavendet, hvor H1 og H2 modtog 270.000 kr. Såvel Højesteret som landsret fandt, at frigivelse af deponeringen var en regulering, der skulle nedsætte salgssummen med 992.000 kr. i relation til ABL. Højesteret fandt mht. det tiltransporterede tilgodehavende (fordring), at anskaffelsessummen var kursværdien på erhvervelsestidspunktet i november 1998 og ikke de 992.000 kr. Det var ikke godtgjort, at fordringens kursværdi på erhvervelsestidspunktet oversteg provenuet fra forliget, og der var derfor ikke et fradragsberettiget tab.

    Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på fordringer som forskellen mellem værdien ved indkomstperiodens begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for køb i indkomstperioden og med fradrag af afståelsessummen ved salg i indkomstperioden og værdien ved indkomstperiodens udløb. Om lagerprincippet se under afsnit A.D.2.13.3.

    For så vidt angår realkreditinstitutter m.v. se afsnit A.D.2.16 og for livsforsikringsselskaber se afsnit A.D.2.17.

    Omkostninger

    Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer som f.eks. kurtage (jf. TfS 1984, 40), transportstempel og handelsprovision, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, f.eks. efter KGL § 41, stk. 14-17 (selskaber m.v.), og § 42, stk. 11-15 (personer og dødsboer), kan omkostninger ved erhvervelsen ikke tillægges indgangsværdien. Omkostninger i forbindelse med afståelse af fordringer fradrages den faktiske afståelsessum, jf. afsnit A.D.2.15 for en uddbyning af omkostninger.

    Afståelse

    Ved afståelse af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter, f.eks. bytte og kreditorforfølgning.

    Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring. Eksempelvis vil en ændring af valuta være at betragte som en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring, må derimod bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.

    Som eksempel på at der anses at foreligge et nyt låneforhold kan nævnes SKM2001.347.HR. Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i at vilkårsændringer i en låneaftale var så væsentlige at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Ved Højesteret tog skatteministeriet, p.g.a. nye oplysninger, bekræftende til genmæle. Højesteret har således ikke taget stilling til forholdet.

    Se det bindende svar SKM2009.11.SR som eksempel på ændringer, der ikke medfører afståelse. Det bindende svar SKM2009.11.SR angik en obligation, der skulle reguleres i forhold til udviklingen i nogle nærmere angivne valutakurser (kurv af valutaer). I takt med, at valutakurserne ændrede sig, skulle de enkelte valutaers vægte i valutakurven ændres ugentligt. Dvs. der skulle ske ændringer mht. fordringens valuta. Efter SKATs indstilling fandt Skatterådet ikke, at disse ændringer kunne anses for afståelse af obligationen. Ændringerne valutaernes vægte kunne ikke sidestilles med væsentlige ændringer, da ændringerne var aftalt i den aftale, der lå til grund for obligationen. SKM2009.11.SR omtales desuden i A.D.2.18.2.1.

    En euro-redenominering i danske kroner vil være at betragte som afståelse og stiftelse af en ny fordring, idet der i denne situtation ændres valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP). Redenominering vil sige, at fordringen omlægges til en anden valuta. En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være at betragte som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro , behandles efter kursgevinstlovens regler.

    Erstatnings- og forsikringssummer

    Erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring, anses for realisation, således at beløbene anses for afståelsessummer. Se f.eks. SKM2002.152.HR. En sparekasse ville købe nogle obligationer tilbage fra sine kunder til kundernes oprindelige købskurs. Obligationerne var faldet meget i værdi, hvilket sparekassen efter det oplyste var erstatningspligtig for. Skatterådet udtalte, at hele beløbet - både markedskursen og "overprisen" - skulle behandles som salgssum for obligationerne. Se SKM2008.970.SR.

    Modregning

    Fordringer mellem interesseforbundne parter, der modregnes, skal værdiansættes på modregningstidspunktet, med henblik på at konstatere, om der er realiseret en kursgevinst/-tab, jf. TfS 2000, 454 LSR.

    Erhvervelse og afståelse ved arv, gave eller arveforskud - KGL § 34Erhvervelse og afståelse af en fordring ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med henholdsvis køb eller salg, jf. KGL § 34. Som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum anvendes det beløb, som er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis erhvervelsen ikke har været gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes fordringens handelsværdi på overdragelsestidspunktet som anskaffelsessum eller afståelsessum.

    Ved en fordringshavers død anses fordringen dog kun for afstået af boet, hvis den efterlevende ægtefælle, arving eller legatar ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) efter DBSL's regler. Tilsvarende gælder skifte i levende live.

    Erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger og interessentskaber - KGL § 34ANy tekst startVed lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der indsat en ny KGL § 34A. Den nye KGL § 34A svarer materielt til den hidtil gældende KGL § 34, stk. 2-4. KGL § 34A har virkning fra 1. januar 2011.Ny tekst slut
    I KGL § 34A er der taget stilling til hvordan erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger, interessentskaber og medlemmerne/deltagerne skal behandles i forhold til KGL.

    I det tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, et investeringsselskab, jf. ABL § 19, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. LL § 16C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, Ny tekst startfinder ABL § 33, stk. 7 tilsvarende anvendelseNy tekst slut, hvorefter fordringer og gæld og finansielle kontrakter anses for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

    For medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår til beskatning som medlemmer i en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, eller af et investeringsselskab, som nævnt i ABL § 19, Ny tekst startfinder ABL § 33, stk. 8 tilsvarende anvendelseNy tekst slut, hvorefter overgangen behandles som afståelse til handelsværdien på det gældende tidspunkt.

    For foreningen behandles overgangen som anskaffelse. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening efter LL § 16C eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, Ny tekst startfinder ABL § 33, stk. 9 tilsvarende anvendelseNy tekst slut og overgangen anses ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

    Indskud i og udlodning fra pensions- eller boligopsparing - KGL § 35

    Indskud af en fordring i en ratepension, kapitalpension, selvpensioneringsordning, eller børneopsparingsordning, der er omfattet af PBL, samt indskud af en fordring i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse, jf. KGL § 35. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Se SKM2009.370.SKAT, der bl.a. omhandler garantbeviser mv. i garantsparekasser, der indskydes i pensionsordninger.

    Udlodning af en fordring fra en ratepension, kapitalpension, selvpensioneringsordning, eller børneopsparingsordning, der er omfattet af PBL, samt udlodning af en fordring fra en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

    Indgangsværdier for personer og dødsboer - KGL § 42, stk. 11-15

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis KSL § 2, stk. 1, nr. 5, og DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997, jf. § 42, stk. 11.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15 Ny tekst starti lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009Ny tekst slut, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992, jf. § 42, stk. 12. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. dec. 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 27. december 1990, jf. § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser (se afsnit A.D.2.15) under ét.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 42, stk. 14.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 42, stk. 15.

    Indgangsværdier for selskaber m.v. - KGL § 41, stk. 14-17

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber m.v., der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 Ny tekst startog 2Ny tekst slut, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1997, jf. KGL § 41, stk. 14. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 Ny tekst startog 2Ny tekst slut, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990, jf. § 41, stk. 15. KGL § 41, stk. 15, er ved lov nr. 484 af 7. juni 2001 ændret, således at den kun omhandler fordringer i danske kroner. Således vil gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. december 1990 ikke længere kunne opgøres på grundlag af værdien pr. 31. december 1990 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Ændringen har virkning for gevinst og tab, der realiseres i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

    Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. Der kan således ikke anvendes en dato fordring for fordring. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Ved ikke-næringsskattepligtige selskaber forstås selskaber, der ikke driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbek. nr. 627 af 29. september 1987 og ændret ved § 3 i lov 255 af 25. april 1990, modsætningsvis.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af LL § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 16. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 17. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

    Fordringer erhvervet før indtræden af skattepligt - KGL § 36

    KGL § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis SEL § 4 A og KSL § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også fordringer.

    Efter disse regler anses fordringer, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

    Reglerne finder både anvendelse for personer og selskaber, der bliver fuldt skattepligtige, og for personer og selskaber, der bliver begrænset skattepligtige. Hvis et selskab eller en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

    Fraflytning - KGL § 37

    Om beskatning ved fraflytning se afsnit A.D.2.19.

    Ny tekst startSelskaber og personer der er næringsdrivende med finansiering (skattepligtigige omfattet af KGL §§ 2 og 13) skal ved afståelse af fordringer og indfrielse af gæld omfattet af KGL § 19 anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for Ny tekst slut

      Ny tekst start
      • fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
      • fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder
      • gæld omfattet af KGL § 19, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder
      Ny tekst slut

    Ny tekst startDen gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige fordringer henholdsvis gældsforhold. Reglen gælder for fordringer og gæld i såvel danske kroner som i fremmed valuta.Ny tekst slut

    Ny tekst startSe hjemlen i KGL § 26, stk. 3, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 §§ 1, nr. 23 og 20, stk. 5. Reglen finde anvendelse for gevinst og tab på fordringer og gæld, hvor afståelsen henholdsvis indfrielsen sker d. 27. januar 2010 eller senere. Ny tekst slut

    Ny tekst startSe afsnit A.D.2.14.2 om FIFO-princippet for personer, der ikke er næringsdrivende med finansiering.Ny tekst slut

    Som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

    En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.

    Der gælder et FIFO-princip for personer, der ikke driver næring med finansiering som omtalt i KGL § 13.

    FIFO-princippetEfter FIFO-princippet anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Tilsvarende anses de først påtagne låneforpligtelser for de først indfriede.

    Fordringer mv. omfattet af FIFO-princippetNy tekst startFIFO-princippet gælder forNy tekst slut

      Ny tekst start
    • fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
    • fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder
    • gæld, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder
    • Ny tekst slut

    Ny tekst startSe hjemlen i KGL § 26, stk. 4, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 23.Ny tekst slut

     

    Som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

    Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP).

    En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.

    Ikrafttrædelse mv.Ny tekst startFor personer omfattet af KGL § 26, stk. 4, og som har fordringer og gæld den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet og som var omfattet af de hidtil gældende KGL § 26, stk. 2 eller 3 (sortstemplede fordringer eller fordringer og gæld i fremmed valuta) gælder, at disse fordringer henholdsvis gæld anses for erhvervet henholdsvis påtaget den 26. januar 2010 til den gennesnitlige anskaffelsessum for disse fordringer henholdsvis gæld.Ny tekst slut

    Ny tekst startFIFO-princippet betyder for beholdninger af obligationer (inden for samme fondskode) erhvervet før den 27. januar 2010, og som efter de hidtil gældende regler var blåstemplede og derfor kunne afstås skattefri, at disse obligationer anses for afstået før obligationer inden for den samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010 eller senere. Gevinst på beholdninger af blåstemplede obligationer er skattefri, og tab kan ikke fradrages.Ny tekst slut

    Ny tekst startReglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere. Se hjemlen i lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 4.Ny tekst slut

    Se afsnit A.D.2.14.1 om selskabers og finansieringsnæringsdrivende personers fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

    Ved anvendelse af realisationsprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, jf. KGL § 26, stk. 2. Om realisationsprincippet se afsnit A.D.2.13.1.

    Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi ved påtagelsen med fradrag af afdrag i indkomstperioden og gældens værdi ved indkomstperiodens udløb. Om lagerprincippet se under afsnit A.D.2.13.3.

    For realkreditinstitutter m.v. se desuden afsnit A.D.2.16.2

    Delvis indfrielseVed delvis indfrielse, det vil sige afdrag, opgøres realiseret gevinst og tab som forholdet mellem:

    (indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum x afdrag

    Eksempel:

    Det antages, at en gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr., og at der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.

    Det vil sige, at kurstabet på afdraget udgør:

    (100.000 -  50.000) / 100.000 x 5.000 = 2.500 kr.

    OmkostningerLåne- og handelsomkostninger i forbindelse med påtagelse (stiftelse eller overtagelse) af gæld kan fratrækkes anskaffelsessummen, jf. TfS 1998, 581. I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, f.eks. efter § 41, stk. 14 - 17, og § 42, stk. 11 - 15, kan omkostninger ved påtagelsen ikke fratrækkes indgangsværdien.

    Omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen. Låneomkostninger, i relation til gæld der stiftes og indfries til pari, kan fradrages såfremt der iøvrigt opgøres gevinst og tab på gælden efter loven. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta, der optages og indfries til samme kurs, jf. SKM2004.81.TSS. Omkostningerne kan dog kun fradages ved opgørelsen af gevinst og tab i det omfang, der ikke har været fradragsret efter andre bestemmelser.

    Ny tekst startDe låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab omfatter fx "stempelafgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, tinglysningsafgift, advokat- og revisorudgifter, vekselomkostninger i forbindelse med indfrielse af et lån i fremmed valuta samt kurtage ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån og kurtage ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån." Se TfS 1998.581.DEP. Se dog nærmere nedenfor om gennemførelse og berigtigelse. Ny tekst slut

    Ny tekst startOmkostninger ved erhvervelse af en fordring medfører et tillæg til anskaffelsessummen, og omkostninger ved afståelse eller indfrielse af en fordring fratrækkes afståelsessummen eller indfrielsessummen.Ny tekst slut

    Ny tekst startOmkostninger ved påtagelse af gæld medfører en nedsættelse af låneprovenuet (gældens anskaffelsessum), og omkostninger ved indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen.Ny tekst slut

    Se SKM2009.53.SR (spørgsmål 6) hvor Skatterådet fandt, at "... Højesteret i dommene SKM2007.773.HR, SKM2007.775.HR og SKM2008.967.HR har fastslået, at accessoriske omkostninger kun i begrænset omfang skal indgå i avanceopgørelsen for så vidt angår aktier og tilsvarende ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver. Højesteret udtaler, at kun sådanne udgifter, der kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet indgår i anskaffelsessummen. Det er SKATs opfattelse, at disse principper må antages også at skulle anvendes ved opgørelse af avance/tab på fordringer og gæld." Ny tekst startDvs. udgifter til fx advokat eller revisor skal kunne henføres direkte til gennemførelsen eller berigtigelsen af et lån eller erhvervelse af en fordring for at kunne medregnes i opgørelsen af gevinst og tab på lånet (gælden) henholdsvis fordringen efter KGL.Ny tekst slut

    Omkostninger, f.eks. kurtage ved salg og opkøb af obligationer, kan kun medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, såfremt den skattepligtige ikke - i sin egenskab af kreditor - har medregnet omkostningen ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationerne. Se TfS1998.581.DEP.

    Der kan ikke medregnes låne- og handelsomkostninger, for hvilket den skattepligtige kan opnå fradrag ved indkomstopgørelsen, det være sig efter reglerne i LL § 8, stk. 3, SL § 6, litra a, eller andre regler inden for skattelovgivningen. Det er i den forbindelse uden betydning, om sådanne omkostninger rent faktisk er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter de pågældende regler. Se TfS 1998.581.DEP.

    Ny tekst startI den ovennævnte TfS 1998.581.DEP er det anført, at der i relation til KGL § 26, stk. 4 (nugældende KGL § 26, stk. 2) ikke kan medregnes omkostninger, der kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a, LL § 8, stk. 3 eller andre regler, og det er uden betydning om udgiften rent faktisk har været fratrukket. Heraf følger, at omkostninger ikke kan fradrages to gange og at en omkostning, der skal fratrækkes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler, skal fratrækkes i det indkomstår, hvor forpligtelsen er påtaget.
    Det følger imidlertid ikke af TfS 1998.581.DEP, at omkostninger der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler, modsætningsvist kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 4. Det beror på en konkret vurdering om der foreligger en låneomkostning i relation til KGL § 26, stk. 2 eller om der foreligger en omkostning der skal henføres til avanceopgørelsen i relation til fx ABL eller EBL, eller om omkostningen er indkomstopgørelsen uvedkommende efter SL § 5. Se hertil SKM2010.199.ØLR nævnt nedenfor.Ny tekst slut

    Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden.

    KassekreditI SKM2004.389.LSR har landsskatteretten taget stilling til, hvornår låneomkostninger kan fradrages i et pari-parilån. Et selskab var ikke - under henvisning til TfS 2003.449 om fradrag for låneomkostninger vedrørende pari-parilån - berettiget til fradrag for låneomkostninger i forbindelse med oprettelsen af en kassekredit. Fradraget kunne først indrømmes på det tidspunkt, hvor kassekreditten blev endeligt indfriet.

    Tegningsretter og "back end fee"Ny tekst startI SKM2007.383.LSR (se nu SKM2010.45.ØLR) blev tab på tegningsretter og udgifter til et fee, der havde forbindelse med optagelse af et lån, ikke anset for at være låneomkostninger. Landsskatteretten fandt, at hverken tab på tegningsretter eller fee kunne anses for at være sådanne låneomkostninger, der kunne sidestilles med de eksempler på låneomkostninger, der var anført i forarbejderne til KGL § 26.
    SKM2007.383.LSR blev ændret af Østre Landsret i SKM2010.45.ØLR, hvor selskabet fik medhold i, at de pågældende udgifter og tab skulle anses for låneomkostninger i relation til KGL. SKAT er ikke enig i dommen, og dommen er derfor anket til Højesteret med påstand om frifindelse.
    SKM2010.45.ØLR er således efter SKATs opfattelse ikke udtryk for gældende praksis om låneomkostninger i relation til KGL.
    Låneomkostningsbegrebet skal derfor fortolkes snævert som anført i denne vejledning.Ny tekst slut

    KonsulenthonorarNy tekst startSKM2010.199.ØLR angår en sag, hvor Østre Landsret fandt, at nogle udgifter til konsulentydelser i forbindelse med et selskabs optagelse af lån ikke kunne fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a eller LL § 8, stk. 3. Da sagen verserede ved Landsskatteretten, fandt Landsskatteretten, at de pågældende udgifter ikke kunne fratrækkes som låneomkostninger i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 4 (nugældende KGL § 26, stk. 2). Landsskatteretten fandt, at det var en betingelse for, at de pågældende udgifter til konsulentydelser kunne indgå i opgørelsen efter KGL § 26, stk. 4, at de kunne henføres direkte til den pågældende låneoptagelse. Østre Landsret fandt, at udgifterne til konsulentydelserne hverken var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a eller LL § 8, stk. 3, litra c. Landsretten fandt, at selskabets synspunkt om, at udgifterne til konsulentydelser havde karakter af kurtage ikke kunne føre til et andet resultat. Selskabet havde i landsretten frafaldet det tidligere fremførte synspunkt om, at de nævnte udgifter var fradragsberettigede efter KGL § 26, stk. 4.
    Det følger således af SKM2010.199.ØLR, at de pågældende udgifter til konsulentydelser hverken kunne indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a og LL § 8, stk. 3, litra c eller i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 4.Ny tekst slut

    Sammenfattende om låneomkostningerNy tekst startSKAT finder, at de udgifter, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab efter KGL, er begrænset til udgifter, der direkte skal angå gennemførelsen og berigtigelsen af låneoptagelsen, og skal angå bistand til:Ny tekst slut

      Ny tekst start
    • foretagelse af de fornødne sikringsakter vedr. gældsforholdet, fx tinglysning eller registrering i værdipapircentral, eller
    • praktisk ekspedition af låneaftalen, således at aftalen bliver opfyldt, fx overførsel af hovedstolen
    • Ny tekst slut

    Ny tekst startØvrige udgifter kan derimod ikke indgå i opgørelsen, fordi de ikke direkte angår selve gennemførelsen af anskaffelsen (afståelsen) af lånet (fordringen) eller berigtigelsen heraf.
    Eksempler på øvrige udgifter, der er opgørelsen efter KGL uvedkommende, fordi de falder uden for den type omkostninger, der jf. bemærkningerne til KGL § 26, jf, lov nr. 439 af 10. juni 1997, er eksempler på låneomkostninger:Ny tekst slut

      Ny tekst start
    • udgifter til rådgivning
    • udgifter til undersøgelser, fx kreditvurdering af kontraktspart eller due diligence
    • udgifter til forhandlinger, fx forhandlinger med en bank eller flere banker i forbindelse med opnåelse af syndikerede lån eller fastlæggelse af vilkår for lån eller obligationsudstedelse
    • udgifter til koncipering af låneaftale og lignende
    • Ny tekst slut

    Låneomkostninger afgrænses som de omkostninger, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde gældsforholdet. Også omkostninger i forbindelse med lånetilbud kan være omfattede. Det er dog kun omkostninger, der vedrører det pågældende lån, som kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab. Omkostninger ved lånetilbud kan derfor kun medregnes, hvis lånet faktisk hjemtages.

    Omkostninger - KGL § 25, stk. 2Efter KGL § 25, stk. 2, kan en skatteyder uden tilladelse anvende lagerprincippet, men kun for børskursændringer. Da KGL § 25, stk. 2, lagerprincip kun gælder for børskursændringer, medfører dette, at omkostninger ved gæld skal fradrages i overensstemmelse med hovedreglen i realisationsprincippet. For mere om KGL § 25, stk. 2, se A.D.2.13.2.

    Omkostninger - KGL § 25, stk. 4Har den skattepligtige fået tilladelse til at generelt anvende lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 4, skal omkostningerne medregnes til gældens værdi i den periode, omkostningen forfalder til betaling - eksempelvis til gældens primo- eller ultimoværdi, hvis omkostningen relaterer sig til gældens stiftelse eller indfrielse. For mere om KGL § 25, stk. 4, se A.D.2.13.3.

    Stiftelse til overkurs - KGL § 22, stk. 1Det skal bemærkes, at § 26, stk. 2 (og § 25 - se afsnit A.D.2.13) ikke finder anvendelse, hvis personer eller dødsboer er skattepligtige af gevinst som følger af at gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, jf. § 22, stk. 1. For en beskrivelse af beskatningen henvises til afsnit A.D.2.7.2.

    Variabel tillægsrente omfattet af KGLI SKM2006.20.LR fandt Ligningsrådet, at en variabel tillægsrente på en ejendomsobligation, der blev reguleret med den økonomiske performance af ejendomme, var omfattet af KGL. Dette medførte, at udsteder skulle opgøre gevinst/tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2.

    Frigørelse og indfrielseVed frigørelse for en gældsforpligtelse forstås den omstændighed, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Det kan f.eks. være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, konfusion, forældelse, gældssanering eller akkord.

    Ved indfrielse forstås enhver disposition, der bevirker en hel eller delvis nedsættelse af restgælden (afdrag), eller som bevirker, at gældsforholdet ophører.

    Overdragelse af gæld efter skattelovgivningens særlige successionsregler udløser ikke beskatning, idet indfrielses-/frigørelsestidspunktet udskydes.

    Om fortolkning af værdien ved indfrielse i forbindelse med konvertering, kan følgende sag nævnes. Landsskatteretten afsagde kendelse (TfS 1996, 696), hvorefter et selskab blev anset for skattepligtig af forskellen mellem tegningskursen på 840 ved en kapitaludvidelse, der gennemførtes ved gældskonvertering, og den kurs på 651,6, som anpartshaverne senere samme dag afstod anparterne til, jf. dagældende KGL § 2, jf. § 5, stk. 1. Sagen blev af selskabet indbragt for domstolene, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle (TfS 1998, 116). Departementet har i en kommentar (TfS 1998, 123) udtalt, at det ved opgørelse af gevinst/tab efter kursgevinstloven er fordringens værdi, der skal lægges til grund. Dette gælder uanset om selskabet er solvent eller insolvent. Hvis fordringens værdi er pari, opstår der ingen gevinst/tab. Værdien ved indfrielse skal således fortolkes som fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen og ikke som de nytegnede anparters værdi, som Landsskatteretten havde lagt til grund.

    For så vidt angår gældskonvertering i et insolvent selskab, se TfS 2000, 418 LSR, der tillige vedrørte spørgsmålet om overkurs kontra kursgevinst. Landsskatteretten fastslog, at hvis fordringens kursværdi overstiger aktiernes nominelle værdi, er forskellen mellem aktiernes nominelle værdi og fordringens kursværdi overkurs på aktierne. Kursgevinsten opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen.

    Ændringer i de aftalte vilkår for en gældspost kan have en sådan karakter, at gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta være at betragte som en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny gæld. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny gæld, må derimod bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.

    Som eksempel på at der anses at foreligge et nyt låneforhold kan nævnes SKM2001.347.HR. Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at vilkårsændringer i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Ved Højesteret tog skatteministeriet bekræftende til genmæle på grund af nye oplysninger. Højesteret har således ikke taget stilling til forholdet.

    I SKM2003.545.LR havde en skatteyder lånt penge til sin niece. Der var tale om to lån, hvor det ene blev forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente og det andet med en fast rente på 4 pct. p.a. Lånene var stiftet på anfordringsvilkår. Vilkårene for lånene ønskedes nu ændret, så lånene blev rentefrie. Ligningsrådet blev anmodet om at tage stilling til, om ændringerne ville medføre beskatning i henhold til kursgevinstlovens. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at lånene måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

    En euro-redenominering i danske kroner vil være at betragte som indfrielse og stiftelse af en ny gæld, idet der i denne situation ændres valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP). Redenominering vil sige, at gælden omlægges til en anden valuta. En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være at betragte som indfrielse og stiftelse af en ny gæld. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af gæld i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro eller et andet euro-deltagende lands nationale valuta, behandles efter kursgevinstlovens regler.

    Se dog SKM2009.11.SR, hvor nogle aftalte reguleringer om valuta som følge af valutakursændringer ikke skulle betragtes som ændringer, der var væsentlige ændringer, og dermed skulle medføre realisation efter KGL. Se A.D.2.14, hvor SKM2009.11.SR omtales.

    Indgangsværdier for personer og dødsboer - KGL § 42, stk. 11, 13 og 15

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis KSL § 2, stk. 1, nr. 5, og DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 2, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997, jf. § 42, stk. 11.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 2, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990, jf. § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige forpligtelser og fordringer (se afsnit A.D.2.14) under ét.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 2, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 42, stk. 15.

    Indgangsværdier for selskaber m.v. - KGL § 41, stk. 14, 16 og 17

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 2, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997, jf. § 41, stk. 14. Selskaber med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af LL § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 16. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

    Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 17. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

    Gæld stiftet før indtræden af skattepligtKGL § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis SEL § 4 A og KSL § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.

    Efter disse regler anses gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

    Reglerne finder både anvendelse for personer og selskaber m.v., der bliver fuldt skattepligtige, og for personer og selskaber m.v., der bliver begrænset skattepligtige. Hvis et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

    Efter § 36, stk. 2, skal der på tilflytningstidspunktet ske beskatning af overkurslån, jf. § 22, stk. 1, såfremt lånet er stiftet før skattepligtens indtræden, og lånet ikke er indfriet ved skattepligtens indtræden. Overkursen opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri (se afsnit A.D.2.7.2).

    FraflytningOm beskatning ved fraflytning se afsnit A.D.2.19.

    For lån ydet af realkreditinstitutter og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, opgøres gevinst og tab efter den almindelige regel i KGL § 26, stk. 2 (se afsnit A.D.2.15). Dette gælder, hvadenten der er tale om ordinær indfrielse eller hel eller delvis ekstraordinær indfrielse.

    Indtræden eller udtræden som solidarisk hæftende meddebitor uden en samtidig ændring af ejerforholdene til ejendommen vil have betydning for realkreditlånets skattemæssige status. Anskaffelsestidspunkt og anskaffelseskurs skal alene fastlægges i forhold til debitorer, der tillige er ejere af den pantsatte ejendom, ligesom gevinst og tab alene skal beskattes hos disse debitorer fordelt på grundlag af ejerskabet af ejendommen.

    Ved overtagelse af indestående realkreditlån i forbindelse med en ejendomsoverdragelse skal lånene derfor anses for anskaffet af køberen på dette tidspunkt og til kursen på dette tidspunkt, uanset om køberen i forvejen havde status som solidarisk hæftende meddebitor.

    Debitor i henhold til et konverterbart realkreditlån har typisk mulighed for at indfri lånet ekstraordinært på følgende måder:

    • Pari-straks indfrielse. Pantebrevet indfries ved, at låntager betaler et kontantprovenu svarende til obligationsrestgælden. Herefter udtrækkes obligationerne ved en senere termin.
    • Pari opsigelse. Pantebrevet indfries ved, at låntager betaler et kontantprovenu svarende til obligationsrestgælden. Opsigelsen sker på en kreditortermin og obligationerne udtrækkes umiddelbart efter, at pantebrevet er indfriet.
    • Obligationsindfrielse. Pantebrevet indfries ved, at låntager leverer obligationerne bag pantebrevet til realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet annullerer obligationerne umiddelbart efter, at pantebrevet er indfriet.
    • Kontantindfrielse. Pantebrevet indfries ved, at låntager indbetaler et kontantbeløb svarende til kursværdien af obligationerne bag pantebrevet. Realkreditinstituttet opkøber og annullerer obligationerne i forbindelse med pantebrevets indfrielse.

    Konverterbare realkreditlånÅrhus byret afsagde den 27. marts 2008 en dom (SKM2008.492.BR), der ændrer praksis for kontantomregning af konverterbare realkreditlån. Dommen har betydning for, hvorledes sådanne lån skal kontantomregnes i forbindelse med opgørelse af overdragelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Endvidere har dommen betydning for opgørelse af gevinst og tab på konverterbare realkreditlån efter kursgevinstloven.

    Dommen indebærer, at gevinst og tab på konverterbare realkreditlån efter kursgevinstloven skal opgøres således, at kursværdien af obligationsrestgælden på overtagelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet ansættes til kurs 100 med tillæg af en eventuel differencerente frem til næste indfrielsestermin.

    SKAT har efterfølgende udsendt en genoptagelsesmeddelse SKM2008.788.SKAT.

    Gevinst og tab opgøres på grundlag af den nominelle obligationsrestgæld og forskellen i kursen på henholdsvis optagelses- eller overtagelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Såfremt lånet er optaget af debitor anvendes udbetalingskursen. Såfremt lånet er overtaget af debitor anvendes kursen på det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af den faste ejendom, idet vilkårene for gældsovertagelsen er endeligt fastsat på dette tidspunkt. En endelig og bindende aftale vil typisk foreligge, når der er indgået en købsaftale (datoen for sidste underskrift).

    Ordinær indfrielseVed ordinær indfrielse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet x forskellen mellem pari og obligationskursen på optagelsestidspunktet. Gevinst/tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet.

    Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelseVed ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet x forskellen mellem pari og kurs 100 + differencerente på overtagelsestidspunktet. Gevinst/tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet.

    Eksempel: Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

    Overtagelsestidspunktet:    
     Obligationsrestgæld:NominelKurs Differencerente
      150.000 kr. 100 2

    Den samlede gevinst: 150.000 kr. x 0,02 = 3.000 kr.

    Den samlede gevinst realiseres i takt med betalingen af de ordinære afdrag.

    Hel eller delvis ekstraordinær indfrielseVed hel eller delvis ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som den nominelle værdi på indfrielsestidpunktet af den del af obligationsrestgælden, der indfries x forskellen mellem udbetalingskursen (eller kursen ved en eventuel gældsovertagelse) og indfrielseskursen.

    Eksempel:  Hel, ekstraordinær indfrielse, hvor debitor selv har optaget lånet

    Optagelsestidspunktet:    
     Obligationsrestgæld:NominelKursKursværdi
      100.000 kr.9090.000 kr.
    Indfrielsestidspunktet:    
     Indfrielsesbeløb70.400 kr  
     Obligationsrestgæld:NominelKursKursværdi
      88.000 kr.8070.400 kr.

    Gevinst: 88.000 kr. x 0,1 = 8.800 kr.

    Kontantomregning af overdragelsessummer - konverterbare obligationslånSkatteministeriet har ved dom af 27. marts 2008 (SKM2008.492.BR) taget bekræftende til genmæle i en sag, idet man mener, at det bør afspejle sig i retningslinerne for kontantomregning af overdragelsessummer, at konverterbare realkreditlån altid kan indfries til kurs 100.

    Der henvises til afsnit E.C.1.2.1 vedr kontantomregning.

    Gevinst og tab opgøres på grundlag af den del af pantebrevsrestgælden, der bortfalder, og forskellen i kursen ved optagelsen/overtagelsen og indfrielsen, jf. TfS 1996, 886. Dette kan også udtrykkes sådan, at gevinsten/tabet skal opgøres som forskellen mellem på den ene side kursværdien af den del af pantebrevsrestgælden, der herved bortfalder, opgjort med kursen på optagelses-/overtagelsestidspunktet, og på den anden side det betalte beløb (afdrag).

    Ved kursværdien af pantebrevsrestgælden forstås det beløb, som pantebrevet kan indfries til. Pantebrevsrestgældens kursværdi kan derfor kun sættes til kursværdien af obligationsrestgælden i det omfang, indfrielsesbeløbet opgøres til et beløb svarende til kursværdien af obligationsrestgælden. Da opgørelsen af gevinst/tab skal ske på grundlag af det af realkreditinstituttet opgjorte indfrielsesbeløb, er det i forhold til opgørelsen af gevinst/tab uden betydning, på hvilken måde og til hvilken pris debitor har tilvejebragt indfrielsesbeløbet. Dette gælder også, hvor indfrielsen sker ved indlevering af obligationer, som debitor har anskaffet uden realkreditinstituttets medvirken.

    Debitor har optaget lånetVed ordinær indfrielse forekommer der ikke gevinst/tab, da pantebrevet ved kontantlån altid har kurs 100 ved stiftelsen.

    Ved hel, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som forskellen - på indfrielsestidspunktet - mellem pantebrevsrestgælden og det ekstraordinære afdrag.

    Eksempel: Hel, ekstraordinær indfrielse, hvor debitor selv har optaget lånet

    Optagelsestidspunktet: Pantebrevsrestgæld90.000 kr.  
         
    Indfrielsestidspunktet:Indfrielsesbeløb69.600 kr.  
     PantebrevsrestgældNominelKurs *Kursværdi
      80.000 kr.8769.600 kr.

     Gevinst: 80.000 kr. - 69.600 kr. = 10.400 kr.

    * Ved udtrykket kurs forstås forholdet mellem kursværdien af pantebrevsrestgælden og den nominelle pantebrevsrestgæld. Pantebrevskursen skal beregnes med to decimaler og afrunding sker efter de almindelige afrundingsprincipper.

    Ved delvis, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som forskellen mellem nedsættelsen af pantebrevsrestgælden og det ekstraordinære afdrag.

    Debitor har overtaget lånetVed ordinær indfrielse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som forskellen mellem kursværdien af pantebrevsrestgælden på overtagelsestidspunktet og samtlige efterfølgende afdrag (=den nominelle pantebrevsrestgæld på overtagelsestidspunktet). Gevinst/tab pr. afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem det nævnte forskelsbeløb og den nominelle pantebrevsrestgæld på overtagelsestidspunktet.

    Eksempel: Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

    Overtagelsestidspunktet:   
    PantebrevsrestgældNominelKurs *Kursværdi
     85.000 kr.10488.400 kr.

    Den samlede gevinst: 88.400 kr. - 85.000 kr. = 3.400 kr. Den samlede gevinst realiseres i takt med betaling af de ordinære afdrag.

    Ved hel, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som forskellen mellem på den ene side kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet opgjort med kursen på overtagelsestidspunktet og på den anden side det ekstraordinære afdrag.

    Eksempel: Hel, ekstraordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

    Overtagelsestidspunktet:    
     PantebrevsrestgældNominelKurs *Kursværdi
      85.000 kr.8673.100 kr.
    Efterfølgende (ordinære) afdrag 5.000 kr.    
    Indfrielsestidspunktet:    
     Indfrielsesbeløb 64.800 kr.   
     Pantebrevsrestgæld Nominel Kurs * Kursværdi 
      80.000 kr. 81 64.800 kr. 

    Gevinst: 80.000 kr. x 0,86 - 64.800 kr. = 4.000 kr.

    Ved delvis, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som forskellen mellem på den ene side nedsættelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet opgjort med kursen på overtagelsestidspunktet og på den anden side det ekstraordinære afdrag.

    *) Ved udtrykket kurs forstås forholdet mellem kursværdien af pantebrevsrestgælden og den nominelle pantebrevsrestgæld. Pantebrevskursen skal beregnes med to decimaler og afrunding sker efter de almindelige afrundingsprincipper.

    Ny tekst startDen hidtil gældende regel i KGL § 26, stk. 3 er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 23. Se LV 2010-1 for en beskrivelse af den hidtil gældende regel i KGL § 26, stk. 3.Ny tekst slut

    Ny tekst startSe afsnit A.D.2.14.1, der også omhandler fordringer i fremmed valuta.Ny tekst slut

    Efter KGL § 25, stk. 5, skal realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, anvende lagerprincippet på samtlige fordringer og gæld. Det vil sige, at lagerprincippet skal anvendes i forhold til såvel udlånsvirksomheden som fondsbeholdningen.

    Der gælder dog særlige regler for nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier m.v., jf. afsnit A.D.2.13.5.

    Selskaber m.v., der er koncernforbundne med et af de nævnte institutter, jf. lov om fiansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at udgøre ét institut.

    Om lagerprincippet se under afsnit A.D.2.13.3.

    Efter § 41, stk. 11, kan aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, uanset reglerne i § 25, stk. 3, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til rentestøtteordningen vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler.

    Om realisationsprincippet se afsnit A.D.2.13.1 og om swapaftaler afsnit A.D.2.18.2.

    Realkreditinstitutter m.v. kan ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesmåder.

    KGL § 27, stk. 1, indeholder en særregel for værdiansættelsen af fordringer, der indgår i realkreditinstitutternes m.v. udlånsvirksomhed.

    Udgangspunktet efter kursgevinstloven er, at fordringer og gæld ansættes til markedsværdien. Markedsværdien af gæld (obligationer) er obligationernes kursværdi. Fastlæggelsen af markedsværdien på fordringer (pantebreve) vil bl.a. skulle ske ud fra en vurdering af kreditrisikoen på pantebrevet. Det vil sige, at værdiansættelsen af pantebrevene vil skulle ske under hensyntagen til hver enkelt låntagers økonomiske forhold. Dette forhold, men især låntagernes solidariske hæftelse og en højere kreditvurdering af realkreditinstitutterne m.v. betyder, at en anvendelse af markedsværdien typisk vil føre til højere værdier på gælden (obligationerne) end på fordringerne (pantebrevene). Resultatet vil blive en skattemæssig asymmetri, uanset at der principielt er symmetri på betalingssiden. Realkreditinstitutterne m.v. er kendetegnet ved, at deres udlånsvirksomhed fungerer under et balanceprincip, og dermed at der principielt er symmetri mellem indbetalinger og udbetalinger.

    For at imødegå denne asymmetri er det i § 27 fastsat, at realkreditinstitutterne m.v. ved værdiansættelsen af pantebrevene i stedet for markedsværdien skal anvende det beløb, pantebrevene kan indfries til. Ved indfrielsesbeløbet forstås indfrielsesomkostninger eksklusive kursskæring, rentebeløb på obligations- og lånesiden samt omkostninger. For de hidtil udbudte produkter vil indfrielsesbeløbet typisk svare til kursværdien af obligationsrestgælden på de underliggende obligationer.

    For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri sådanne lån til gældens indfrielseskurs. Gældens indfrielseskurs kan således ikke anvendes som maksimumsværdi. Såfremt de af realkreditinstituttet m.v. udstedte obligationer ligger over gældens indfrielseskurs, skal pantebrevet dermed følge med op i værdi.

    Realkreditinstitutterne m.v. skal i overensstemmelse med de almindelige regler i kursgevinstloven ansætte gæld (obligationerne), der indgår i deres udlånsvirksomhed, til markedsværdien. I forhold til fordringer (pantebreve), som kan indfries ved indlevering af de underliggende obligationer, kan der i forbindelse med betaling af ordinære afdrag, ved refinansiering eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse, opstå den situation, at betalingen på pantebrevet ligger i et indkomstår, mens udtrækningen af obligationerne først finder sted i det næste indkomstår.

    For at imødegå dette periodiseringsproblem er det i KGL § 27, stk. 2, fastsat, at den del af gælden, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, allerede på indfrielses-/betalingstidspunktet ansættes til gældens indfrielseskurs (udtrækning) henholdsvis gældens dagskurs (annullering eller opkøb til annullering).

    Ved lov nr. 199 2006/07 er der indsat en ny bestemmelse i KGL § 27, stk. 3. Den nye stk. 3 medfører, at andre m.v., der opfylder følgende betingelser er omfattet af KGL § 27, stk. 1 og 2.

    Følgende skal være opfyldt:

    • Det skal være tale om udlån med sikkerhed som nævnt i KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.
    • Udlånene skal være ydet af andre selskaber end dem omfattet af KGL § 27, stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
    • Selskabet, personen eller dødsboet skal have valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.

     KGL § 27, stk. 3, finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

    Bemærk, at KGL § 28 ophæves med virkning for indkomståret 2010, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 §§ 11 og 22.

    Livsforsikringsselskaber vil efter ophævelsen af KGL § 28 være omfattet af KGL § 25. Bemærk at undtagelsen i KGL § 25, stk. 4, 2. pkt. ikke gælder for livsforsikringsselskaber, jf. KGL § 25, stk. 4, sidste pkt. Det betyder, at livforsikringsselskaber for alle fordringer skal opgøre gevinst og tab på fordringer efter lagerprincippet.

    Se LV 2009-2, Almindelig del afsnit A.D.2.17 for en beskrivelse af den ophævede KGL § 28.

    Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter m.v. behandles skattemæssigt efter reglerne i KGL §§ 29-33. Reglerne er udtømmende, og gælder for såvel erhververe som udstedere af finansielle kontrakter.

    KGL § 29 omfatter skattepligtige efter KGL § 2 (selskaber) og KGL § 12 (fysiske personer og dødsboer).

    KGL § 29 har virkning for kontrakter der erhverves den 1. juli 1991 eller senere, jf. KGL § 43, stk. 1. Kontrakter m.v., der er erhvervet før den 1. juli 1991 behandles skattemæssigt efter de indtil da gældende regler. Se eventuelt nærmere LV 1997 Almindelig del, afsnit A.D.2.6.1.

    Definitionen af terminskontrakter m.v., omfattet af den indtil 1. januar 1997 gældende KGL § 8 C, er uændret i forhold til § 29 i den fra og med 1. januar 1997 gældende lov. Om de indtil 1. januar 1997 gældende regler, se LV 1996 Almindelig del, afsnit A.D.2.6.

    Ved vedtagelsen af den reviderede kursgevinstlov gennemførtes en lempelse i adgangen til at modregne tab i gevinster på aktiebaserede kontrakter, jf. lov nr. 439 af 10. juni 1997. Om begrænsninger i personers ret til at foretage fradrag for tab, se afsnit A.D.2.18.4.

    Om begrænsninger i selskabers ret til at foretage fradrag for tab, se afsnit A.D.2.18.5.

    Ved lovrevisionen blev der endvidere gennemført en udvidelse i kredsen af kontrakter, der er undtaget beskatning efter § 29, jf. § 30. Om undtagelser efter § 30, se afsnit A.D.2.18.3. Om beskatning ved fraflytning m.v., se afsnit A.D.2.19.

    Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på finansielle kontrakter sker med udgangspunkt i, hvorvidt den enkelte kontrakt opfylder betingelserne for at være omfattet af KGL § 29. Som udgangspunkt omfattes terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter m.v. af KGL § 29. Det er kontrakter, der i almindelighed omtales som terminskontrakter (futures og forwardkontrakter) samt købe- og salgsretter (optioner). Anvendelsen af disse begreber er imidlertid ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at vurdere kontrakter m.v. ud fra hvad de kaldes. Kontrakterne skal således vurderes i forhold til deres bestanddele. Kontrakter, der opfylder de nedenfor anførte betingelser, er uanset formålet med indgåelsen (f.eks. risikoafdækning, investering eller arbitrage) omfattet af § 29.

    Efter KGL § 30, der er udtømmende, er visse kontrakter undtaget fra beskatning efter § 29. Om kontrakter der er undtaget fra beskatning efter § 29, stk. 1, se afsnit A.D.2.18.3.

    Finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, er karakteriseret ved at bestå af følgende 3 bestanddele:

    Aftale Der skal foreligge en bindende aftale enten i form af en særskilt aftale eller eksempelvis inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Rene tilbud, hvorpå der ikke foreligger nogen accept, enten fra enkeltpersoner eller efter vedtagelse på f.eks. et selskabs generalforsamling er ikke omfattet. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. En ren beslutning om at ville indgå en aftale er ikke tilstrækkelig.

    Tidsmæssig forskydning Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (eventuelt leveringstidspunkt). En kontrakts løbetid kan være såvel tidsbegrænset som tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt vil som oftest være karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder. Som eksempel kan nævnes aktionæroverenskomster, hvor den aktionær, der ønsker at sælge sine aktier, er forpligtet til først at tilbyde dem til selskabets øvrige aktionærer. En ren forkøbsret uden fastsat pris er dog ikke omfattet, jf. nedenfor. Selvom finansielle kontrakter typisk har en kort løbetid, kan de løbe over en flerårig periode. En køberet kan således f.eks. give erhververen ret til om 3 år at erhverve en post obligationer til en på forhånd fastsat kurs.

    Afviklingspris Der skal på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten aftales en afviklingspris eller kurs. Den aftalte afviklingspris eller kurs behøver ikke være en konkret aftalt pris eller kurs på de underliggende aktiver. Prisen kan godt aftales at være en formel eller beregningsmodel, når denne blot medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, jf. SKM2007.637.VLR.

    Levering eller differenceafregning Kontrakter, der anvendes som finansielle instrumenter, kan opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning. Ved differenceafregning leveres det underliggende aktiv ikke, men der sker alene afvikling ved betaling. Er det underliggende aktiv syntetisk (eksempelvis et aktieindeks), vil der altid ske differenceafregning, da det underliggende aktiv ikke kan leveres. Selv om det underliggende aktiv er et fysisk aktiv, opfyldes kontrakten som oftest ved differenceafregning. Differenceafregning kan ske ved kontraktens udløb eller ved løbende afregning i kontraktperioden.

    Se som eksempel på differenceafregning Landsskatterettens kendelse i SKM2009.77.LSR (kendelsen er indbragt for domstolene).

    Symmetrisk beskatning Som hovedregel er der tale om en generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter. Udgangspunktet er således, at alle gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede. Dette gælder for alle skattepligtige, dvs. selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal tilsvarende medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om Pensionsafkastbeskatning afsnit B.2.

    Separationsprincippet Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af § 29, opgøres altid efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv kontrakten er baseret på, opgøres gevinst eller tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. Se TfS 1993, 221 LR, TfS 1993, 223 LR, samt TfS 1995, 261 LR. Om separationsprincippet se også afsnit A.D.2.18.6.

    Lagerprincippet Beskatning af gevinst/tab på kontrakter sker som altovervejende hovedregel efter lagerprincippet. Det vil sige, at selv om kontrakten først realiseres i et senere år, skal resultatet opgøres hvert år på grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret. Om avanceopgørelse efter lagerprincippet se afsnit A.D.2.18.6. Om dispensation til anvendelse af realisationsprincippet, se afsnit A.D.2.18.7.

    For personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

    For personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter indgår gevinst og tab vedrørende denne virksomhed i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Se hertil SKM2002.346.LR.

    Efter § 29 skal gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse kontraktstyper beskrives nedenfor.

    TerminskontrakterEn terminskontrakt (forwardkontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

    Købsterminskontrakter giver udstederen og erhververen pligt til at sælge henholdsvis købe en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

    Salgsterminskontrakter giver udstederen og erhververen pligt til at købe henholdsvis sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

    Futures er standardiserede terminskontrakter med hensyn til f.eks. løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.

    Ved terminskontrakter er der symmetri mellem erhververens og udstederens risiko, da der er tale om en gensidig forpligtelse.

    Spotforretninger Som terminskontrakter betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig, jf. § 29, stk. 2. Sådanne forretninger anses fortsat for spotforretninger. De falder dermed uden for §§ 29-33. Spotforretningens genstand beskattes efter de almindelige regler for denne type aktiv eller passiv.

    Købe- og salgsretter Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

    Køberetter kan være omfattet af § 29, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan herske en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet.

    Køberetter kaldes ofte call-optioner.

    En aftale om en salgsret er en aftale om, at salgsrettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at afstå et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen af salgsretten er forpligtet til at købe, hvis salgsretten udnyttes. I SKM2003.184.LR fandt Ligningsrådet at en aktionærs ret til at sælge sin aktiepost i overensstemmelse med de vilkår der var aftalt i en aktionæroverenskomst var en salgsret omfattet af KGL § 29.

    Salgsretter kaldes ofte put-optioner.

    Ved udløbsdagen på købe- og salgsretter forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af f.eks. en køberet har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved købe- og salgsretter er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.

    Andre kontrakter  Reglerne om terminskontrakter samt aftaler om købe- og salgsretter anvendes på andre aftale- og kontrakttyper end de, der benævnes som sådan. Det gælder, hvis de f.eks. er sammensat af terminskontrakter samt købe- og salgsretter. Det vil eksempelvis være tilfældet for en aftale om en køberet til en terminskontrakt. Opfylder en kontrakt ikke betingelserne for at være omfattet af § 29, beskattes gevinst eller tab efter skattelovgivningens almindelige regler. Om kontrakter omfattet af § 29, se afsnit A.D.2.18.1. De følgende omtalte afgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere gældende KGL § 8 C, anses fortsat for gældende i relation til § 29 i den nugældende kursgevinstlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. september 2003.

    Warrants Begrebet warrant bruges i flere betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller valuta.

    En warrant kan således bl.a. være en ret til at købe (eller sælge) allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier. En warrant, der er en tegningsret til aktier m.v., beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter til aktier m.v. er udtrykkeligt undtaget fra § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 2. Se nærmere afsnit A.D.2.18.3.2.

    Warrants, der indeholder retten til at erhverve obligationer, bortset fra konvertible obligationer, er omfattet af § 29. Om konvertible obligationer, se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.13. Da warrants således ikke er fast defineret, men betegnelsen for en vifte af kontrakter, skal det derfor ved den skattemæssige behandling afgøres konkret, hvilke(t) regelsæt der skal anvendes. 

    Indløsningsretter Et selskabs indløsningsret i henhold til selskabets vedtægter er omfattet af § 29. Interessentskabskontrakter vil ofte indeholde købe- og salgsretter.

    Bytteretter KGL § 29 kan også finde anvendelse på aftaler om bytteret. En bytteret indebærer en ret til at afstå et aktiv mod at erhverve et andet aktiv og indeholder således både en afståelsesret og en erhvervelsesret.

    REPO-forretninger I afgørelsen TfS 1995, 48 LSR fandt Landsskatteretten, at REPO-forretningerne - efter det oplyste om formålet og om den indbyrdes sammenhæng mellem de dispositioner, der indgik i forretningerne - reelt dækker over låneforhold med sikkerhedsstillelse i obligationer/skatkammerbeviser. REPO-forretninger omfattes dermed ikke af KGL § 29. Afgørelsen antages også at omfatte REPO-forretninger på andre værdipapirer end obligationer og skatkammerbeviser.

    FRA's Ligningsrådet har vejledende udtalt, at en Forward Rate Agreement (FRA), der bestod af to modsatrettede terminskontrakter ansås for omfattet af dagældende KGL § 8 C-G, TfS 1993, 562 LR.

    Swaps En swapaftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af f.eks rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

    Swapmarkedet er præget af individuelle aftaler med særdeles forskellige kontraktbestemmelser. Består swapaftalen af et antal elementer, beskattes de enkelte elementer og ikke instrumentet som sådant. Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 29-33 for disse elementers vedkommende.

    For swaps gælder derfor, at det ved en konkret vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne.

    Det er SKATs opfattelse, at som hovedregel er swaps omfattet af kursgevinstlovens § 29.

    I SKM2006.451.SR fandt Skatterådet, at renteswaps skulle anses som terminskontrakter og dermed var omfattet af kursgevinstlovens § 29. Jf. dertil SKM2007.437.SR.

    TfS 1999, 845 HRD handlede om et erhvervsdrivende selskab og en bank der før 1. juli 1991 havde indgået 2 swapaftaler. Aftalerne bestod i, at der på fremtidige afregningstidspunkter skulle udveksles (byttes) beløb i to udenlandske valutaer. Højesteret fandt, at tab på kontrakterne ikke var fradragsberettiget efter den tidligere KGL § 6, idet de ansås for at skulle sidestilles med valutaterminsforretninger. Da aftalerne var indgået før 1. juli 1991 var de omfattet af SL § 4, litra f.

    I TfS 1997, 127 LSR, blev tab på en renteswap ikke anset for at være en renteudgift omfattet af SL § 6, litra e, men for tab på en finansiel kontrakt omfattet af den tidligere KGL §§ 8 C til 8 G.

    Puljeordninger Finansielle kontrakter kan indgå i såkaldte puljeordninger. Der kan bl.a. være tale om valutapuljer, hvor f.eks. et pengeinstitut for en række investorer samlet foretager investering i fremmed valuta ved anvendelse af finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter, f.eks. i form af valutaterminsforretninger, kan også indgå som et element i en puljeordning, hvor der ud over finansielle kontrakter investeres i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler. Det kan f.eks. være obligationer, aktier eller råvarer. I TfS 1995.751 LSR blev en deltager i et puljelånsarrangement, hvor den administrerende bank foretog valutaterminsforretninger på vegne af deltagerne, beskattet som om deltagerne selv havde foretaget de pågældende forretninger. Klager påstod tabet fradragsberettiget som rente, subsidiært som kurstab på gæld i fremmed valuta eller mere subsidiært som tab på kontrakt tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Klageren fik heller ikke medhold i sin mest subsidiære påstand, da deltagelsen i det konkrete puljelån havde så spekulativ en karakter, at der opstod en særskilt risiko.
    Se nærmere om en puljeordning i SKM2009.716.SR. Skatterådet anfører i SKM2009.716.SR bl.a., at den pågældende pulje blev administreret af banken som investerede puljens midler i værdipapirer efter de retningslinier, der var gældende for puljen, og at puljedeltageren fik en forholdsmæssig andel af puljens værdipapirer. Videre var det anført, at puljen ikke kunne anses for at være en skatteretlig selvstændig enhed og at det var den enkelte deltager i puljen, der skulle beskattes af sin andel i puljen mht. udbytter, renter og gevinster/tab som det kendes fra fx interessentskaber.

    Se som eksempel SKM2009.357.SR om en valutaplejepulje, hvori der indgik valutaterminskontrakter og valutaoptioner. Valutaplejepuljen havde til formål at afdække valutakursrisiko på erhvervsmæssige lån.

    Kombinerede produkter I TfS 1999, 661 LR fandt Ligningsrådet, at et produkt var en indeksobligation frem for henholdsvis en obligation og en finansiel kontrakt. Produktet ansås at opfylde definitionen på en indeksobligation, idet reguleringen ikke kunne anses for det bærende element og hovedstolen reguleredes i forhold til det valgte indeks, uden at der blev investeret i beregningsgrundlaget. Der var endvidere henset til, at produktet måtte anses for et samlet produkt, idet enkeltdele ikke kunne fravælges.

    Andet TfS 1998, 735 LSR, handlede om et arrangement med investering i syntetiske valutaoptioner, hvor præmien var lånefinansieret. Arrangementet blev tilsidesat, idet det ansås for en regnskabsmæssig konstruktion uden reelt økonomisk og regnskabsmæssigt indhold.

    Ved Lov nr. 407 af 1/6 2005 er det vedtaget, at fordringssiden (kreditor) af strukturerede fordringer omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., skal behandles efter KGL's regler om finansielle instrumenter (kapitel 6) og de af kapitel 7's regler, der vedrører finansielle instrumenter.

    Krav til hvorvidt en fordring er omfattetDet er en forudsætning, at fordringen er omfattet af KGL § 1 for at den kan være omfattet af KGL § 29, stk. 3, jf. afsnit A.D.2.1 m.v.

    For at fordringen er omfattet, skal den reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.

    Fordringen kan f.eks. følge udviklingen på sølv og guld eller korn. Det er aktiver, som også kan lægges til grund i en række finansielle kontrakter.

    Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det afgørende, for om ydelsen beskattes efter KGL § 29, er, om den skattemæssigt behandles efter kursgevinstloven.

    Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

    Obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, er omfattet.

    Obligationer, der følger udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne hedgeforeningen, eller som nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne, er omfattet.

    Praksis vedr. § 29, stk. 3, 1. pkt.

    I SKM2006.4.LR fandt Ligningsrådet, at to obligationer, hvor indfrielseskursen ville blive reguleret med udviklingen på priser på råvarer, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

    Ligningsrådet fandt i SKM2006.5.LR, at en obligationsserie ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationerne ville blive udstedt til kurs 92 og indfriet til kurs 100. Dette kunne ikke sidestilles med en regulering som nævnt i KGL § 29, stk. 3. Det fremgik desuden af sagen, at i tilfælde af tab på porteføljen af ansvarlig kapital, så har fundingselskabet ikke tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Jf. dertil SKM2006.6.LR.

    I SKM2006.20.LR fandt Ligningsrådet, at en ejendomsobligation med en variabel tillægsrente, der var omfattet af KGL, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Ligningsrådet lagde vægt på, at fordi obligationens indfrielsessum blev reguleret i forhold til nogle ejendommes værdi og det løbende afkast fra disse ejendomme, samt at denne udvikling kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, så var ejendomsobligationen omfattet af § 29, stk. 3.

    I SKM2006.304.SR tog Skatterådet stilling til, om en obligation var blåstemplet iht. KGL § 14 og om obligationen var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet fandt, at i den konkrete sag, hvor der alene var sikkerhed i bestemte aktiver, at obligationens indfrielseskurs var bundet op på disse aktivers værdi. Dette medførte, at obligationen var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., første del. Skatterådet vurderede dog, at udviklingen i den konkrete sag ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. Obligationen var derfor ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet har hermed præciseret praksis i forhold til SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR. Præciseringen har virkning fra offentliggørelsen af SKM2006.304.SR.

    I SKM2006.705.SR har Skatterådet præciseret, at ved vurderingen af hvorvidt udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at der ikke var en sådan risiko. Se hertil det bindende svar SKM2009.34.SR, hvor et selskab påtænkte at udstede obligationer i euro. Obligationerne skulle have hovedstolsgaranti og en garanteret forrentning på 0,50 %, dvs. obligationerne ville altid blive indfriet til mindst kurs 100 og blive forrentet. Hovedstolsgarantien fremkom ved, at største delen af provenuet fra obligationsudstedelsen blev placeret i højt ratede (AAA/AA) forrentede bankobligationer, der jf. spørgers oplysninger, anses som sikre obligationer. Bankobligationerne ville fuldt ud kunne dække en indfrielse af de udstedte obligationer til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs blev desuden reguleret af udviklingen i afkastet i en investering i derivater på elmarkedet, hvori det resterende provenu fra obligationsudstedelsen blev investeret. Derivatinvesteringen var på non-recourse, hvilket betød, at tab hverken kunne føre til manglende forrentning eller at obligationerne blev indfriet til mindre end kurs 100, jf. hovedstolsgarantien. Hvis afkastet fra derivatinvesteringen var positivt, ville obligationerne blive indfriet til over kurs 100. Hvis afkastet fra derivatinvesteringen var negativt, ville indfrielseskursen være 100 som følge af hovedstolsgarantien. Indfrielseskursen kunne således som følge af kastet på derivatinvesteringen være større end kurs 100, dvs. forskellig fra kurs 100. Obligationerne (i euro) blev anset for omfattet af KGL § 29, stk. 3 som følge af reguleringen, der kunne henføres til afkastet i derivatinvesteringen, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. pkt.

    I SKM2006.706.SR fandt Skatterådet, at to obligationer, hvor indfrielseskursen henholdsvis fulgte udviklingen i et vindindeks eller på udvalgte vindmøllers el-produktion, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

    I SKM2006.715.SR fandt Skatterådet, at en obligation udstedt af et selskab, hvor den underliggende aktivitet var udenlandsk statsgæld, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

    I SKM2006.716.SR fandt Skatterådet, at en obligation, hvor indfrielseskursen afhang af udviklingen på afgrøder og guld, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

    I SKM2007.881.SR fandt Skatterådet, at fordringssiden på et profit sharing lån var omfattet af § 29, stk. 3. Lånet blev forrentet med en variabel rente og der ville udover det udlånte beløb blive tilbagebetalt 25 pct. af det akummulerede regnskabsmæssige overkud efter nærmere fastsatte regler. Se SKM2008.245.SR.

    I SKM2008.207.SR fandt Skatterådet, at fem forskelliger modeller for finansiering ikke var omfattet af § 29, stk. 3, da der var tale om renteprodukter og udviklingen (forskellen mellem stiftelseskursen og indfrielseskursen) ikke kunne anvendes i en finansiel kontrakt.

    I SKM2008.449.SR fandt Skatterådet, at et Struktureret indlån på en indlånskonto, hvor afkastet af indskuddet på kontoen afhænger af udviklingen i en række aktieindeks og enkeltaktier, var omfattet af § 29, stk. 3.

    I SKM2008.573.SR fandt Skatterådet, at en fordring udstedt i fremmed valuta, hvor indfrielses skete til en kurs, der blev beregnet på grundlag af forholdene for lejeindtægter, var omfattet af § 29, stk. 3.

    I SKM2008.708.SR har Skatterådet taget stilling til om en række produkter var omfattet af § 29, stk. 3. Produkterne var Long/Short certifikater, Discount certifikater, Bonus certifikater, Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente (med kontant afregning eller fysisk levering af en aktie).

    Andre afgørelser vedr. KGL 29, stk. 3, fra Skatterådet, jf. SKM2007.436.SR, SKM2008.233.SRSKM2008.578.SR, SKM2009.640.SR og SKM2009.746.SR.

    Fordringer, der opfylder kravene, men som er fuldstændig undtagetFølgende typer af fordringer er fuldstændig undtaget fra KGL's regler om finansielle instrumenter (kapitel 6) og de af kapitel 7's regler, der vedrører finansielle instrumenter:

    • Fordringer, der er omfattet af KGL § 4, jf. KGL § 29, stk. 3, 1. pkt. Der henvises til afsnit S.C.1.2.2.3.1 om KGL § 4
    • Fordringer, der er omfattet af KGL § 5, jf. KGL § 29, stk. 3, 1. pkt. Der henvises til afsnit S.C.1.2.2.3.2 om KGL § 5
    • Fordringer, hvor kreditor er omfattet af KGL § 10, jf. KGL § 29. stk. 1, 1. pkt. Der henvises til afsnit A.D.2.12.1.1 om KGL § 10

    Fordringer, der opfylder kravene, som kan være undtagetNy tekst startBemærk at KGL § 29, stk. 3, 2. pkt. er blevet ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Efter ændringen vil fordringer i danske kroner, der alene reguleres af udviklingen i en eller flere valutakurser være omfattet af KGL § 29, stk. 3 og skal dermed beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter og ikke som fordringer i fremmed valuta, jf. praksis efter den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt., hvorefter sådanne fordringer blev anset for omfattet af hidtilgældende KGL § 16.
    Se LV 2010-1 for en beskrivelse af praksis om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.
    Lovændringen har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010.Ny tekst slut 

    Følgende fordringer er som udgangspunkt undtaget, men kan dog i visse situationer blive omfattet, jf. nedentående "Undtagede fordringer, der alligevel er omfattet":

    • Fordringer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, jf. KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.
    • Fordringer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, som dem fra Danmarks Statistik, inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater, jf. KGL § 29, stk. 3, 3. pkt.

    Undtagede fordringer, der alligevel er omfattetFordringer, der opfylder kravene i KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt., er ikke undtaget fra KGL § 29, stk. 3, i følgende situationer:

    • Fordringer, der også reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. pkt. Ny tekst startSe SKM2008.1012.SR og SKM2009.34.SRNy tekst slut
    • Fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks, der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. og 5. pkt.

    VirkningstidspunktKGL § 29, stk. 3, gælder ikke for fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden 4. maj 2005, jf. KGL § 43, stk. 1.

    Fordringer, der er omfatter af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.Hvis en fordring er omfattet KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., skal kreditor behandle sin fordring efter reglerne om finansielle instrumenter i KGL's kapitel 6 og 7.  

    Modregning af tab på finansielle kontrakter i strukturerede obligationerI SKM2006.307.SR har Skatterådet taget stilling til, om tab på finansielle kontrakter opstået i 2002 til 2004 kan modregnes i strukturerede obligationer. Skatterådet fandt, at der kunne ske modregning i gevinster på strukturerede obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, dog med det forbehold, at de strukturede obligationer ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

    Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter er, at alle aftaler vedrørende fremtidig levering af et aktiv eller passiv til en på forhånd fastsat pris, er omfattet af KGL § 29, stk. 1.

    Imidlertid er der visse kontraktstyper, hvor gevinst/tab positivt er undtaget beskatning efter KGL § 29. Kontrakter m.v., der ikke positivt er nævnt nedenfor, vil derfor være omfattet af KGL § 29, stk. 1.

    Sædvanlige købsaftaler om overdragelse af fast ejendom kan betragtes som terminskontrakter der som udgangspunkt er omfattet af KGL § 29. Også aftaler vedrørende køb og salg af fast ejendom, der har karakter af købe- eller salgsretter, vil som udgangspunkt være omfattet af § 29.

    Sådanne aftaler er imidlertid undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, og skal derfor beskattes efter de almindelige regler for det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Dette gælder dog ikke for aftaler, hvor aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftlovens § 22. Ændringen af § 30, stk. 1, nr. 1, har virkning for aftaler der ingås d. 5. december 2007 eller senere.

    For næringsskattepligtige med fast ejendom, er den skattemæssige behandling af gevinst eller tab på sådanne kontrakter omfattet af statsskattelovens regler for det underliggende aktiv.

    For ikke-næringsskattepligtige med fast ejendom, er den skattemæssige behandling af gevinst eller tab på købsaftaler omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

    I TfS 2000, 18 LSR havde et selskab A af kommunen fået en køberet til en byggegrund 1. B ønskede at købe grund 1 af kommunen. Efter forhandlinger mellem A, B og kommunen blev det aftalt, at A skulle acceptere at afstå fra at købe grund 1 mod at kunne købe en tilsvarende grund af kommunen. B erhvervede grund 1 til afviklingsprisen i henhold til A's køberet og B indbetalte til kommunen et beløb, der cirka svarende til differencen mellem afviklingsprisen på grund 1 og markedsprisen på den tilsvarende grund 2. Landsskatteretten fandt, at A havde overdraget sin køberet til B mod en økonomisk modydelse svarende til det af B til kommunen indbetalte beløb. A blev anset for skattepligtig af køberettens værdi efter ejendomsavancebeskatningsloven.

    I SKM2008.25.SR fandt Skatterådet, at en option ikke var omfattet af kursgevinstlovens regler. Sagen handlede om en option på køb af en fast ejendom, der var givet til en datter. Se dertil SKM2008.178.SR og SKM2008.241.SR.

    For ikke-næringsskattepligtige med fast ejendom, er gevinst eller tab på salgsaftaler omfattet af statsskattelovens regler.

    Tegningsretter til aktier m.v., er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29. Tegningsretter til aktier m.v. er imidlertid undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 2. Aktier m.v. er defineret som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

    Ved en tegningsret forstås en ret, der er udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne aktier m.v., herunder konvertible obligationer i selskabet. Tegningsretter betegnes undertiden som warrants. Om warrants, se afsnit A.D.2.18.2

    Gevinst eller tab på tegningsretter til aktier m.v. beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler.

    Om tegningsretter og konvertible obligationer, der skattemæssigt behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. KGL § 30, stk. 6, se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.2.7 og S.G.13.

    Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændring af KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Ændringen finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

    Følgende betingelser skal nu være opfyldt, for at være omfattet af undtagelsen i nr. 3:

    • Lånet skal ydes med sikkerhed som nævnt i KGL § 7, stk. 3 og KGL § 19, stk. 4
    • Lånet skal være ydet af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.

    Kurskontrakter, der indgås af låntagere i forbindelse med kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning og indfrielse af de omfattede lån, er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29. For låntagere er gevinst/tab på sådanne kontrakter imidlertid undtaget beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Undtagelsen gælder kurssikringskontrakter indgået af debitor såvel i forbindelse med optagelse som indfrielse af såvel obligationslån som kontantlån. Den omfatter alle former for kurssikringskontrakter, hvad enten disse er baseret på terminsforretninger, købe- eller salgsretter.

    ValutafastkursaftalerI TfS 1998, 433 DEP udtalte Skatteministeriet, at valutafastkursaftaler, der udbydes i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, og dermed skal beskatning ske sammen med det underliggende aktiv - realkreditlånet. De underliggende obligationer blev udstedt i samme valuta som låntager optog lånet. Betalinger på såvel pantebrev som obligationer ville finde sted i den pågældende valuta. I TfS 1999, 192 DEP har Skatteministeriet uddybet udtalelsen trykt i TfS 1998, 433 DEP. Valutafastkursaftaler indgået i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære og ekstraordinære afdrag kan efter Skatteministeriets opfattelse indfortolkes i KGL § 30, stk. 1, nr. 3, således, at gevinst og tab på disse aftaler beskattes sammen med realkreditlånet. Det præciseres videre, at valutafastkursaftaler på lån, der udstedes i én valuta, mens de underliggende obligationer udstedes i en anden valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, forudsat at valutafastkursaftalen er indgået i samme valuta som lånevalutaen. Der er således tale om, at der kan valutafastkurssikres såvel i relation til obligations- som til pantebrevssiden.

    § 30, stk. 2Undtagelsen gælder ikke for realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 2. For disse institutter er kurskontrakter omfattet af § 29.

    BetingelserUndtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering samt at kontrakten eller aftalen ikke afstås, jf. § 30, stk. 3. Se i SKM2009.77.LSR (indbragt for domstolene) et eksempel på afvikling uden levering af det underliggende aktiv, dvs. afvikling ved differenceafregning. 

    Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Kontrakten omfattes dermed af § 29. Kravet om, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten er ophævet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 med den konsekvens, at aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller senere, ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, såfremt kontrakten udløber uudnyttet. Aftaler indgået før indkomståret 1998, falder dermed tilbage til beskatning efter § 29, såfremt de udløber uudnyttet.

    Overdrages en kontrakt er konsekvensen, at kontrakten omfattes af § 29, for den kontraktspart, der har foretaget overdragelsen.

    Kurssikring ved rentetilpasningFor så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter § 30, stk. 1, nr. 3, uanset ovenstående betingelser, kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvor der sker skift af debitor ved overdragelse af fast ejendom. Endvidere vil sådanne kontrakter eller aftaler også være omfattet af § 30, stk. 1, nr. 3, såfremt kontrakten eller aftalen opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. pkt. (med undtagelser i 3. og 4. pkt.), eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

    Dette indebærer for det første, at hvis kontrakten eller aftalen opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet) for den faste ejendom, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det pågældende tidsrum, skal kontrakten ikke beskattes som en finansiel kontrakt. For det andet behandles kontrakten eller aftalen ikke som en finansiel kontrakt, når opsigelsen sker efter krav fra det realkreditinstitut, der er kreditor i henhold til rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

    Bestemmelsen er ikke begrænset til at gælde for opsigelse af kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det er alene afgørende om kontrakten opsiges på de vilkår der er nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller i tilfælde som nævnt i stk. 4.

    Bestemmelsen har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 4, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

    KonsekvensUndtagelsen fra reglerne om beskatning som finansiel kontrakt betyder, at kurskontrakterne skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en kurskontrakt vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på det lån, der optages m.v. Lånet anses for optaget m.v. på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) henholdsvis udnyttelsestidspunktet (optioner). Den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt eller fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie), anses for lånets værdi ved påtagelsen henholdsvis indfrielsessummen.

    Ved kontantlån påvirker kursen på de underliggende obligationer rentefastsættelsen henholdsvis indfrielsesbeløbets størrelse. Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen vil gevinst eller tab på kontrakten således blive indregnet i lånet gennem rentefastsættelsen. Ved kurssikring i forbindelse med indfrielse skal gevinst eller tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst eller tab på lånet. Hvor gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen, vil gevinst eller tab indgå i indkomstopgørelsen gennem rentefradraget. En gevinst betyder en lavere rente end ellers, og dermed et mindre fradrag, og omvendt ved tab. Om indregning af optionspræmien i renten, se SKM2002.44.LSR og SKM2002.293.LR.

    Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til SSL § 34, stk. 1, hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen - nemlig at kontrakten skal behandles som en finansiel kontrakt - vil der, hvor afregningen sker efter udløbet af 3-års fristen, f.eks. 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 12. juli 2002, der har virkning for skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og følgende år. For skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår forud for 1997 gælder den tidligere SSL § 35, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998. Genoptagelsesreglerne er nærmere beskrevet i vejledningen Processuelle regler på SKATs område, afsnit G.3.

    På konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer vil der ofte være knyttet en ret for debitor til at indfri gælden. Som eksempel kan nævnes den ret, som en debitor typisk har til at indfri et sælgerpantebrev til kurs 100. En sådan konverteringsret er i realiteten en køberet til pantebrevet.

    Konverteringsretter er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29.

    Gevinst eller tab på disse konverteringsretter er imidlertid undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 4. I stedet sker beskatningen sammen med den obligation eller det pantebrev konverteringsretten er en del af, jf. § 30, stk. 6.

    En debitors eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse er ikke undtaget fra beskatning efter § 29.

    Efter § 30, stk. 1, nr. 5, er finansielle kontrakter om køb og salg af aktier undtaget fra beskatning efter § 29. Aktier m.v. er defineret som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Såvel terminskontrakter som købe- og salgsretter er omfattede. Købe- og salgsretter kan eksempelvis være aftaler i aktionæroverenskomster eller aktieoptioner, der tildeles medarbejdere.

    Betingelser

    § 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.3.

    Se om differenceafregning Østre Landsrets dom i SKM2010.293.ØLR om aktieoptioner, der blev anset for afviklet ved differenceafregning. I SKM2010.293.ØLR modtog en skatteyder i 1996 vederlagsfrit 4.000 optioner om ret til at erhverve aktier i det selskab, hvor skatteyderen var ansat. Skatteyderen var ikke blevet lagerbeskattet af optionerne efter reglerne i KGL om finansielle kontrakter. Det var oplyst, at skatteyderen i overensstemmelse med optionsaftalen havde afstået aktierne samtidig med udnyttelsen i 2006. I sagen var der bl.a. fremlagt en email og en "confirmation" fra en bank. I "confirmation" var det anført "Grants Exercised 4000" (4.000 optioner, jf. ovenfor) og "Net proceeds $ 196.675,06". Beløbet på 196.675,06 $ var forskellen mellem udnyttelseskursen og aktiernes værdi på udnyttelsestidspunktet. Beløbet blev overført til skatteyderens bankkonto. Landsskatteretten fandt ikke, at "confirmation" mv. indeholdt dokumentation for, at aktierne var leverede. Landsskatteretten fandt derfor, at optionerne var blevet afviklet ved differenceafregning. Avancen ved salg mv. af optionerne skulle herefter opgøres efter reglerne om finansielle kontrakter i KGL.Ny tekst startØstre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse. Østre Landsret fandt, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne, og derfor var afviklingen af optionerne sket som differenceafregning, henset til at afviklingen måtte anses for en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og til at skatteyderen ikke skulle finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu.Ny tekst slut

     

    I SKM2006.328.SR fandt Skatterådet, at en køberet er indgået mellem B og A eller et af denne 100 pct. ejet selskab. Hvor køberetten udnyttes af et af A 100 pct. ejet selskab. Skatterådet tiltrådte, at "et af denne 100 pct. ejet selskab" ikke er entydigt defineret, og derfor ikke kan være part i en køberet. A blev derfor anset for at have overdraget køberetten til A ApS, som efterfølgende har udnyttet køberetten. Dvs. køberetten blev anset for afstået.

    LL § 28 og LL § 7 H Køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 7 H og erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, omfattes ikke af reglerne om beskatning af finansielle kontrakter uanset, om betingelserne i KGL § 30, stk. 3, er overholdt eller ej. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet vedrørende afståelse gælder såvel i forhold til modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet køberetten. Disse køberetter kan altså differenceafregnes og afstås uden at skulle beskattes efter § 29.

    § 30, stk. 4 Endelig er undtagelsen betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. Som modgående kontrakter eller forretninger anses også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. KGL § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab, hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. ABL § 4 eller omvendt. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Hvis den enkelte kontraktspart har ret til både at købe og sælge, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

    LL § 28 og LL § 7 H Køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 7 H er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL § 29, selv om der er indgået modgående kontrakter, jf. KGL § 30, stk. 4. Undtagelsen omfatter kun medarbejderoptionen, og for den modgående kontrakt vil KGL § 29 således fortsat finde anvendelse. Om medarbejderordninger omfattet af LL § 28, se afsnit A.B.1.12, og om medarbejderordninger omfattet af LL § 7 H, se A.B.1.15. Undtagelsen til betingelsen om ingen modgående kontrakter gælder for køberetter til aktier omfattet af LL § 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere.

    Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at aftaler om køb og salg af aktier skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en aftale om køb eller salg af aktier vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes henholdsvis sælges. Aktierne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) eller udnyttelsestidspunktet (købe- og salgsretter) og den aftalte kontraktspris (terminskontrakter) eller den aftalte kontraktspris plus den betalte præmie (købe- og salgsretter) anses for aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

    Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om efterreguleringer i afsnit A.D.2.18.3.3.

    Ved handel med danske værdipapirer medgår der sædvanligvis 3 afviklingsdage. Sådanne forretninger opfylder kriterierne i § 29, stk. 1. Efter § 29, stk. 2, anses aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig, ikke som terminskontrakter. Sådanne aftaler anses fortsat for spotforretninger, og skal dermed ikke beskattes efter §§ 29-33.

    Tilsvarende er handel med udenlandske værdipapirer, hvor der sædvanligvis medgår mere end de ovenfor nævnte 3 afviklingsdage, ikke omfattet af beskatning efter KGL § 29. Det er dog en forudsætning, at afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

    Ved køb og salg af udenlandske værdipapirer, bliver der ofte foretaget valutakurssikring i afviklingsperioden. Efter de indtil 1997 gældende regler blev valutakurssikring af det beløb, der i henhold til aftalen skulle betales på tidspunktet, hvor afviklingen rent faktisk fandt sted, skattemæssigt anset for omfattet af den tidligere gældende KGL § 8 C, nu KGL § 29, stk. 1.

    Gevinst eller tab på sådanne valutakurskontrakter er imidlertid nu undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 6.

    Undtagelsesreglen tilstræber, at handler med værdipapirer i fremmed valuta, i afviklingsperioden skattemæssigt ligestilles med handler i egen valuta.

    Reglen omfatter således valutakurssikring i afviklingsperioden, ved køb og salg af såvel dansk- som fremmedmøntede værdipapirer. Kurssikring ved køb eller salg af danskmøntede værdipapirer kan f.eks. ske i situationer, hvor virksomhedens regnskab føres i fremmed valuta.

    Efter § 30, stk. 1, nr. 6, er det en betingelse, at valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører.

    Betingelser

    § 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.3.

    § 30, stk. 4 Endelig er undtagelsen betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Se om denne betingelse under afsnit A.D.2.18.3.5.

    Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at valutakontrakter indgået i forbindelse med køb og salg af værdipapirer skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en valutakontrakt i forbindelse med køb og salg af værdipapirer vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de værdipapirer, der købes henholdsvis sælges. Værdipapirerne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris anses for værdipapirernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

    Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se om disse reguleringer under afsnit A.D.2.18.3.3.

    Sædvanlige aftaler om fremtidig levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed er som udgangspunkt omfattet af § 29, men imidlertid undtaget fra beskatning efter § 30, stk. 1, nr. 7.

    Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hvis de nedenfor anførte betingelser i øvrigt er opfyldt.

    Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. Ved vurderingen af, om en kontrakt er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan det bl.a. indgå, om der betales et vederlag for kontrakten. Det er således karakteristisk for aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter, at der betales en præmie. For dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag.

    Som eksempel på kontrakter omfattet af undtagelsesbestemmelsen kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, og kontrakten kan kun opfyldes ved levering.

    Næring Undtagelsen gælder ikke for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 5. For disse skattepligtige er de sædvanlige aftaler, som de måtte indgå, omfattet af § 29.

    For andre skattepligtige er virksomhedens karakter og varens eller tjenesteydelsens art uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsen.

    Betingelser

    § 30, stk. 4 Undtagelsen er betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Se nærmere om modgående kontrakter under afsnit A.D.2.18.3.5.

    Det er endelig en betingelse, at kontrakten ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se nærmere om regulerede markeder i LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.3.2. .

    Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at sædvanlige aftaler skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6.

    Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om efterreguleringer i afsnit A.D.2.18.3.3.

    Valutakontrakter i tilknytning til sædvanlige aftalerValutakurssikring af sædvanlige aftaler er ligeledes undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 7.

    Hvis sædvanlige aftaler - omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 7 - er indgået i fremmed valuta, er en eventuel valutakurssikring af aftalen tillige omfattet af bestemmelsen. For at valutakontrakten anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen gælder de samme betingelser som nævnt ovenfor vedrørende den bagvedliggende aftale om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. I SKM2002.368.LSR havde klager købt et hus til levering på sin byggegrund. Købesummen skulle erlægges i svenske kroner ved leveringen, og klager havde i forbindelse med entreprisekontrakten indgået en valutaterminskontrakt. Landsskatteretten fandt, at valutaterminskontrakten var omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, og lagde vægt på, at kontrakten var indgået samme dag som entreprisekontrakten, at beløbet i kontrakten svarede til entreprisesummen, og at formålet havde været at afdække den valutakursrisiko, der var forbundet med entreprisekontrakten.

    Valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler kan relatere sig til forventet omsætning, således at indgåede valutakontrakter, der knytter sig til ikke indgåede aftaler om levering af f.eks. varer, kan anses at være omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, jf. SKM2003.36.LSR. Klager havde godtgjort, at de indgåede valutakontrakter havde den fornødne tilknytning til klagers aftaler om levering af varer. 

    Igangværende arbejderUndtagelsen omfatter blandt andet valutaterminskontrakter, der er indgået i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed. Det er dog en forudsætning, at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. det ovenfor anførte vedrørende de sædvanlige aftaler, som valutakurssikringen knytter sig til.

    I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter afdækker en valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinster og tab på valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten. Udgiften skal således opgøres som det beløb, der skal betales for den valuta, som anvendes til betalingen, og indtægten skal opgøres som det beløb, som opnås for den valuta, som modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten gøres dermed til en del af udgiften eller indtægten.

    Praksis efter dagældende KGL § 8E Ved vurderingen af om aftaler anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan der eventuelt tages udgangspunkt i de momenter, der var knyttet til tilladelser til anvendelse af realisationsprincippet efter den tidligere gældende KGL § 8 E, stk. 2. Se afsnit A.D.2.18.7.

    Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og aftaler om afståelse af andele af en virksomhed, herunder interessentskabsandele, er undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 8.

    Afståelse af virksomhed dækker også afståelse af immaterielle aktiver.

    Aftaler om afståelse Undtagelsen omfatter kun aftaler om afståelse og dermed kun udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter samt salg på termin.

    Aftaler om afståelse af virksomhed vil vedrøre en konkret virksomhed, hvor der kun kan ske afvikling ved levering. Sådanne aftaler er ofte af længere varighed, og kan derfor som hovedregel ikke skattemæssigt anses for finansielle kontrakter.

    Betingelser

    § 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.

    Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at aftaler om afståelse af virksomhed skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6.

    Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om disse reguleringer under afsnit A.D.2.18.3.3.

    KGL § 32 regulerer fysiske personers og dødsboers, jf. KGL § 12, fradrag for tab på kontrakter omfattet af KGL § 29. Begrænsningerne medfører, at tab alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter nærmere regler.

    Bestemmelsen omfatter alle finansielle kontrakter, dvs. både aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter, der ikke er undtaget fra beskatning efter § 29 i medfør af § 30.

    Næringsskattepligtige efter ABL § 17 Efter KGL § 32, stk. 1, 2. pkt., har fysiske personer, der er næringsskattepligtige efter ABL § 17, fuldt fradrag for tab på aktiesalgs- eller aktiekøbskontrakter. Om næringsbegrebet se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.8.1.

    Kontrakter tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed Bestemmelsen omfatter endvidere ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Personer, for hvem kontrakten har tilknytning til personens erhvervsmæssige virksomhed, har således fuld fradragsret på sådanne kontrakter.

    Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning, afgøres ud fra en konkret vurdering. I TfS 1999, 353 LSR fik en landmand fradrag for tab på futures-kontrakter med henvisning til, at kontrakterne ud fra en konkret vurdering havde tilknytning til hans erhvervsmæssige virksomhed. Ved afgørelsen blev der henset til, at dispositionen var forretningsmæssigt betinget, idet landmanden havde søgt at afdække risikoen for prisfald på svinekød. Det blev også tillagt vægt, at kontrakterne ikke havde større omfang end landmandens leverancer af fedesvin til slagteriet. I lighed hermed kunne en landmand i SKM2003.309.VLR fratrække tab på svinefutures handlet på råvarebørsen i Amsterdam. Vestre Landsret lagde blandt andet til grund, at den mængde svin, som kontrakterne angik, på intet tidspunkt oversteg sagsøgerens egen svineproduktion. 

    Er skatteyder næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter, og udgør handelen med finansielle kontrakter selve den erhvervsmæssige virksomhed, vil fradrag for tab ikke blive begrænset af KGL § 32, jf. SKM2002.346.LR.

    I SKM2006.451.SR fandt Skatteråder i sagen efter en samlet vurdering, at de omhandlede renteswaps skulle anses som terminsaftaler og dermed omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Swapaftalerne blev endvidere anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af, om der var tilknytning til den erhvervemæssige virksomhed, blev der lagt vægt på, at efter det oplyste var den oprindelige renteswap indgået for at modvirke en rentestigning på kreditforeningslån, der havde tilknytning til skatteyderens erhvervsvirksomhed. Den oprindelige renteswap måtte derfor anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed og den nye renteswap måtte derfor også anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 

    I SKM2007.411.SR fandt Skatterådet, at en renteswap havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Der blev lagt vægt på, at swappen hang sammen med det oprindeligt lån og når det oprindeligt lån er erhvervsmæssigt, så er swappen også erhvervsmæssig. Der blev i sagen lagt vægt på, at swapaftalens hovedstol udgjorde det samme beløb som det oprindelige lån, dvs. at det ikke oversteg det oprindelige erhvervsmæssige lån.

    I SKM2008.108.SR fandt Skatterådet, at renteswapaftaler, der vedrørte finansieringen af ejendomme drevet i K/S, hvor den erhvervsmæssige virksomhed skete i form af udlejning af fast ejendom, havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

    I det bindende svar SKM2009.152.SR fandt Skatterådet, at et evt. tab på en renteswap vedrørende en kassekredit ikke ville være omfattet af tabsbegrænsningsreglen i KGL § 32, stk. 1, da renteswappen (den finansielle kontrakt) havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Renteswappens hovedstol svarede beløbsmæssigt til trækningsretten på kassekreditten. Renteswappen påtænktes at løbe i 15-20 år. Kassekreditten var variabelt forrentet og renteswappen påtænktes indgået, fordi skatteyderen forventede rentestigninger og derfor ønskede at gøre renten fast vha. renteswappen. Kassekreditten var blevet brugt til at finansiere skatteyderens udlejningsejendomme. Såvel kassekredit og udlejningsejendommen indgik i virksomhedsordningen. Efter sagens oplysninger lagde Skatterådet til grund, at kassekredittens maksimum kunne sidestilles med sædvanlig realkreditbelåning og derfor havde kassekreditten erhvervsmæssig tilknytning.

    I det bindende svar SKM2009.357.SR om en valutaplejepulje bekræftede Skatterådet, at fysiske personer efter KGL § 32, stk. 1 kan fratrække tab på finansielle kontrakter (valutaterminskontrakter og valutaoptioner) knyttet til erhvervsmæssige lån. De finansielle kontrakters hovedstol svarede til hovedstolen på de erhvervsmæssige lån. Det blev forudsat, at lånene havde erhvervsmæssig tilknytning, og at de pågældende finansielle kontrakter altid involverede de bagvedliggende erhvervsmæssige låns valuta.

    Praksis efter dagældende KGL § 6, stk. 1 Ved vurderingen af kontrakternes erhvervsmæssige tilknytning kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af KGL § 6, stk. 1, forud for den lovændring, der havde virkning fra 27. december 1990. Efter de gamle regler indgik personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning. Heraf følger også, at valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes således, at den ene af valutakontraktens to valutaer er den valuta, som valutalånet er optaget i, og at den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste rentetermin og restgæld.

    Tabsfradragsbegrænsning KGL § 32, stk. 2 og 3Ved lov nr. 313 af 21/5-2002 er reglerne ændret, så tab på kontrakter kan fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående års skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. KGL § 32, stk. 2.

    Gevinsten må ikke være anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre kontrakter. Også gevinst eller tab på kontrakter tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed indgår i opgørelsen af årets nettogevinst. Derfor vil et tidligere års tab på en erhvervsmæssigt tilknyttet kontrakt kunne nedbringe den samlede nettogevinst, der danner grundlag for den skattepligtiges adgang til at fradrage tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning. Se SKM2001.412.LSR. Afgørelsen vedrører det gamle regelsæt, men må antages at være vejledende også for § 32 i sin nugældende formulering.

    Tab kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og tab kan fradrages, uanset om den tabsgivende henholdsvis gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type. Det kan eksempelvis være en tabsgivende valutaterminskontrakt og en gevinstgivende obligationsoption.

    Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår.

    For indkomstårene 2002-2007 gælder dog, at tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter, jf. lov nr. 313 af 21/5-2002 § 19, stk. 4.

    Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 32, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Tab, der kan fradrages i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år.

    Et tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter ovenstående retningslinjer, kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter, herunder kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

    Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens nettogevinst på kontrakter i de efterfølgende indkomstår. Det er en forudsætning, at tabet ikke kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår. Modregning af tab i gevinst på ægtefællens kontrakter forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. KSL § 4.

    For tab der er opstået før indkomståret 2002 gælder stadig, at tabet kun kan fremføres og modregnes i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, jf. lov nr. 313 af 21/5-2002 § 19, stk. 3.

     

    Kontrakter, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som indeholder en ret eller pligt til at afstå aktierNy tekst startVed lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der indsat en ny regel i KGL § 32 om fradrag for tab på finansielle kontrakter, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som indeholder en ret eller pligt til at afstå aktier. Se KGL § 32, stk. 3, jf. lov. nr. 724 af 25. juni 2010. Reglen har virkning for tab der konstateres i indkomståret 2010 eller senere.
    Efter reglen kan tab på de pågældende kontrakter fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis tabet ikke kan fradrages i gevinster på finansielle kontrakter efter KGL § 32, stk. 2. Dvs. der er et princip om, at tabet først skal fradrages i gevinster på kontrakter (aktiebaserede såvel som andre kontrakter) hos den skattepligtige og eventuel ægtefælle, og derefter i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked hos den skattepligtige og eventuel ægtefælle.
    Ny tekst slutNy tekst startReglen gælder ikke skattepligtige omfattet af ABL § 17. Se KGL § 32, stk. 1, 2. pkt.
    Tab på aktiebaserede kontrakter, der er optaget til handel på et reguleret marked skal først fradrages i tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter (dog ikke fra tidligere indkomstår end 2002) og indkomstårets skattepligtige nettogevinst på kontrakter, og dernæst overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster på kontrakter i indkomståret. Se KGL § 32, stk. 2.
    Yderligere tab kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked og overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Uudnyttede tab på aktier optaget til handel på et reguleret efter ABL § 13 A skal dog først fradrages i indkomstårets gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, før der kan fradrages tab på aktiebaserede kontrakter, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 32, stk. 3.
    Hvis der herefter er tab på aktiebaserede kontrakter optaget til handel på et reguleret marked, kan tabet fradrages i følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter, og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i KGL § 32, stk. 2, 2.-4. pkt. og stk. 3 som beskrevet ovenfor. Se KGL § 32, stk. 4.Ny tekst slutNy tekst start
    Adgangen til at fradrage tab på de pågældende kontrakter i de pågældende gevinster på aktier er valgfri for den skattepligtige. Den skattepligtige kan således fravælge fradrag for tab, og i stedet overføre tabet til fradrag i senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan den skattepligtige igen vælge at fradrage tabet i gevinster på aktier, hvis tabet fortsat ikke kan fradrages i gevinster på kontrakter efter KGL § 32, stk. 2.Ny tekst slutNy tekst start
    Ny tekst slut

     

    Aftaler om fast ejendomFølgende gælder for tab på aftaler om fast ejendom, der ikke er omfattet af undtagelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 1, jf. A.D.2.18.3.1.

    KGL § 32, stk. 2 og 3, finder anvendelse på tab på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget i afståelsessummen henholdsvis tillagt anskaffelsessummen.

    Reglen for aftaler om fast ejendom har virkning for aftaler, der indgås den 5. december 2007 eller senere.

    For selskaber m.v. gælder de nedenfor anførte tabsfradragsbegrænsninger, jf. KGL § 31 og § 31A, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009. Der er kun tabsfradragsbegrænsning for aktiebaserede kontrakter. Dette gælder dog ikke for næringsskattepligtige efter ABL § 17. Efter lov nr. 1033 af 17. december 2001 er også livsforsikringsselskaber omfattet af SEL § 13, stk. 8 til 13, undtaget KGL § 31's begrænsninger. Disse selskaber har derfor fuldt fradrag for årets nettotab på kontrakter omfattet af KGL § 29.

    Med KGL § 31A er der indført en særlig regel om fradragsbegrænsning for tab på kontrakter vedrørende porteføljeaktier efter ABL § 9, og hvor selskabet i relation til ABL har valgt at porteføljeaktier skal realisationsbeskattes. Se nærmere nedenfor.

    For øvrige selskaber indebærer KGL § 31, at der i visse tilfælde sker fradragsbegrænsninger for tab på kontrakter, der indebærer ret eller pligt til at afstå aktier. Begrænsningerne medfører, at tab kun kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter de nedenfor anførte regler.

    Aktiebaserede kontrakterAktiebaserede kontrakter er kontrakter, hvis underliggende aktiv er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Dette kan være aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer, tegningsretter, aktieretter (ret til at modtage fondsaktier eller dele heraf) og konvertible obligationer. Aktiebaserede kontrakter omfatter også aftaler baseret på aktieindeks, eller aftaler, der i øvrigt indeholder et væsentligt aktieelement, jf. § 31, stk. 4. Som eksempel kan nævnes en køberet til en terminskontrakt, der har en aktie som underliggende aktiv.

    KGL § 31, stk. 1 omfatter kun kontrakter vedr. aktier omfattet af ABL § 4A (datterselskabsaktier) og ABL § 4B (aktier i koncernselskaber) som selskabet eller et med selskabet koncernforbundet selskab efter KGL § 4, stk. 2 ejer, samt aktier i det selskab, der har udstedt eller erhvervet kontrakten. KGL § 31, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indeks, hvori de nævnte aktier indgår. Se KGL § 31, stk. 4.

    Afståelse af aktier Reglerne om tabsfradragsbegrænsning gælder kun for kontrakter, der kan indebære afståelse af aktier m.v. Begrænsningerne rammer derfor udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakt.

    Baggrund Baggrunden for den begrænsede fradragsret efter KGL § 31 er et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed af gevinst ved salg af datterselskabsaktier m.v.

    Begrænsningens indholdVed lov nr. 313 af 21/5-2002 er reglerne ændret, så tab på en aktiebaseret kontrakt, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, kan fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre aktiebaserede kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tabsfradragsbegrænsningen i § 31, stk. 2, indebærer med andre ord at der skal være konstateret en gevinst på kontrakten, hvori der ikke er modregnet tab fra andre kontrakter eller eventuelt tab fra den pågældende kontrakt fra tidligere indkomstår. Denne fradragsadgang gælder kun samme kontrakt. Er kontrakten forlænget er udgangspunktet, at det anses som indgåelse af en ny kontrakt, se afsnit A.D.2.18.6.

    Begrundelsen for denne fradragsadgang er, at der på grund af lagerprincippet kan være sket beskatning af en gevinst i et tidligere år, selv om denne gevinst senere udlignes af et tilsvarende tab på samme kontrakt. Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

    For indkomstårene 2002-2007 kan tab fradrages i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1, jf. lov nr. 313 af 21/5-2002 § 19, stk. 4.

    Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 31, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende indkomstårs nettogevinster på såvel aktiesalgs- som aktiekøbskontrakter. Tab, der kan modregnes i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år.

    For tab der er opstået før indkomståret 2002 gælder stadig, at tabet kun kan fremføres og modregnes i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på såvel aktiesalgs- som aktiekøbskontrakter, jf. lov nr. 313 af 21/5-2002 § 19, stk. 3.

    Kontrakter vedr. porteføljeaktier - særregel om tabsfradragHvis et selskab efter ABL har valgt realisationsbeskatning vedr. porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en mulitlateral handelsfacilitet gælder der efter KGL § 31A særlige regler for fradrag for tab på kontrakter, der indeholder en ret eller pligt til at afstå de nævnte aktier, idet et tab kan fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, se dog nedenfor. Reglen finder ikke anvendelse på kontrakter, der er omfattet af KGL § 31, jf. KGL § 31A, stk. 4. KGL § 31 går således forud for KGL § 31A.

    Efter KGL § 31A, stk. 2 kan indkomstårets tab fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinst på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter vedr. porteføljeaktier, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.
    Tab, der ikke fradrages i tidligere beskattede gevinster på kontrakten, fradrages i indkomstårets nettogevinster på alle kontrakter efter KGL § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier (aktiebaserede kontrakter). Uudnyttet tab kan herefter fradrages i indkomstårets nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier efter modregning efter tab efter ABL §§ 9 og 43, stk. 3. Se KGL § 31A, stk. 2.
    Tab, der ikke kan modregnes i tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, eller i indkomstårets nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, eller i indkomstårets nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier kan fremføres til modregning i de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af KGL § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, og derefter i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. KGL § 31A, stk. 3. I relation til nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeakter skal uudnyttede tab efter ABL modregnes først. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

    FUL § 8, stk. 8I FUL § 8, stk. 8 er der fastsat regler om adgang til at anvende uudnyttet tab efter skattefri transaktioner efter fusionsskatteloven. Uudnyttede tab efter KGL § 31, stk 3, kan ikke modregnes i fremtidige gevinster på kontrakter ved skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. Reglen gælder for tab, der konstateres, men ikke udnyttes før den skattefri transaktion. Tab, der konstateres efter transaktionen, omfattes ikke af denne begrænsning. Reglen gælder, hvor vedtagelsen om fusion eller anden omstrukturering efter fusionsskatteloven er vedtaget på selskabets eller samtlige selskabers generalforsamling den 7. oktober 1999 eller senere. Er vedtagelsen i et eller flere selskaber sket før denne dato, gælder begrænsningen ikke for fremførsel af skattemæssige tab.

    Ved fusioner gælder reglen om, at det modtagende selskab ikke kan fremføre tab, såvel for tab fra det indskydende som det modtagende selskab. Ved spaltning begrænser FUL § 8, stk. 8, jf. FUL § 15 b, kun fremførsel af tab i det modtagende selskab. Tab i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan derfor fradrages i en fremtidig gevinst hos det indskydende selskab. Ved tilførsel af aktiver kan tab fra det indskydende selskab fortsat fremføres hos det indskydende selskab. Tab, der vedrører den gren, som indskydes i det modtagende selskab, kan dog ikke længere fremføres i det modtagende selskab. Se nærmere om FUL § 8, stk. 8, i forhold til de tre omstruktureringsformer i LV Selskaber og aktionærer afsnittene S.D.1.9, S.D.2.8 og S.D.3.6.

    Separationsprincippet Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af § 29, og ikke undtaget efter § 30, opgøres efter separationsprincippet. Gevinst og tab opgøres således uden hensyn til de skattemæssige regler, der gælder for det underliggende aktiv. Opgørelsen er ligeledes uafhængig af formålet med anvendelsen af de finansielle kontrakter. Separationsprincippet indebærer også, at der sker en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering.

    Afvikles kontrakten ved levering af det underliggende aktiv eller passiv, opgøres kontraktens resultat på leveringsdagen (afviklingsdagen). Det leverede aktiv eller passiv anses for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen, jf. KGL § 33, stk. 1, sidste pkt.

    Efter § 33, stk. 1, og PAL § 13, stk. 3, skal alle skatte- og PAL-skattepligtige opgøre gevinst eller tab på finansielle kontrakter efter lagerprincippet. Det betyder, at der skal foretages en værdiansættelse af disse kontrakter ved udgangen af hvert indkomstår.

    Kontrakter der strækker sig over flere indkomstår For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst eller tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af indkomståret. For kontrakter, indgået før indkomstårets begyndelse, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens værdi på statustidspunktet og ved kontraktens udløb. For kontrakter, der er realiseret (dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien på statustidspunktet og værdien ved realiseringen. Er kontrakten anskaffet (dvs. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens værdi på statustidspunktet (indkomstårets udløb).

    Kontrakter der ikke strækker sig over flere indkomstår For kontrakter, der er anskaffet og realiseret indenfor samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen. Lagerprincippet har således ikke betydning for kontrakter, der er indgået eller erhvervet og afviklet eller afstået i samme indkomstår. For disse kontrakter opgøres gevinst og tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen, jf. KGL § 33, stk. 1, 5. pkt.

    Baggrund Baggrunden for indførelsen af lagerprincippet var et ønske om at hindre muligheden for risikofri skattetænkning i form af skatteudskydelse. Ved brug af realisationsprincippet ville det være muligt at foretage skatteudskydelse ved at indgå to enslydende, men modsatrettede finansielle kontrakter. Det kan f.eks. være samtidigt køb og salg af samme aktiv på termin. Dispositionen ville være risikofri, da tab på den ene kontrakt ville blive modsvaret af gevinst på den anden kontrakt. Den tabsgivende kontrakt kunne realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

    Dispensation Om dispensation til anvendelse af realisationsprincippet, se afsnit A.D.2.18.7.

    Ændrede vilkår kan medføre, at kontrakten anses for realiseret Hvis der sker ændringer af væsentlige vilkår i en kontrakt, anses den oprindelige kontrakt for realiseret på det pågældende tidspunkt og en ny kontrakt anses for indgået. Det vil som udgangspunkt være tilfældet i forbindelse med en forlængelse af en kontrakt, da der med en forlængelse i de fleste tilfælde vil være tale om en ændring af et nøglevilkår i kontrakten. Højesteret har i TfS 1998, 625 HRD tiltrådt, at denne praksis har støtte i lovens ordlyd. Tilsvarende anses en kontrakt for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis andre centrale kontraktsvilkår ændres. Dette gælder eksempelvis, hvis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta. Dog anses en omlægning fra en euro-deltagende national valuta til euro ikke for realisation og indgåelse af en ny kontrakt, jf. TfS 1999, 172 DEP. Derimod vil f.eks. en ændring, hvorved der alene sker en nedsættelse af kontraktsbeløbet, alene skulle betragtes som en delafståelse, men ikke som en realisering af den del af kontrakten, som fortsætter.

    Værdiansættelse ved indkomstårets udløb Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien). Finansielle kontrakter kan være børsnoterede, og det underliggende aktiv er typisk børsnoteret. Kan der konstateres en børsnoteret værdi, vil markedsværdien være den på børsen noterede værdi ved indkomstårets udløb. Foreligger der ingen børsnotering, må værdien af finansielle kontrakter i princippet opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

    Værdiansættelse ved realisering  For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen. For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen afståelsessummen, hvis kontrakten afstås. Hvis købe- eller salgsretten beholdes til udløbsdagen, er det denne dags værdi som gevinst/tab beregnes ud fra. Dette gælder både, hvis kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien på det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- henholdsvis salgssum for aktivet.

    Børsnoterede kontrakter m.v. For futures, som omsættes af FUTOP Clearingcentralen A/S ved Københavns Fondsbørs A/S, opgøres og afregnes gevinst og tab løbende. Reguleringen medfører, at kontrakternes værdi og bogføring af gevinst og tab til stadighed er opgjort efter lagerprincippet. På sådanne kontrakter opstår der derfor kun kortvarigt og i mindre omfang urealiserede gevinster eller tab. Værdiansættelsen af kontrakten er dermed altid foretaget til markedsværdien.

    For så vidt angår optioner i FUTOP Clearingcentralens regi opgøres og afregnes gevinst og tab efter realisationsprincippet. Ved indkomstårets udløb skal der derfor foretages ultimoreguleringer i forbindelse med opgørelsen af det skattemæssige resultat.

    For børsnoterede valutaterminskontrakter gælder, at markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt fremgår af børslisterne. Er der tale om en valuta, der ikke er noteret, eller er kontraktens løbetid ikke i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, vil markedsværdien ofte kunne oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

    Ikke-børsnoterede kontrakter m.v.Selv om kontrakten ikke er noteret på børs, vil man i mange tilfælde med rimelig sikkerhed kunne fastsætte en markedsværdi, da kontrakterne som oftest har en relativt kort løbetid og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende børsnoteret aktiv. Da langt de fleste kontrakter er baseret på gængse underliggende aktiver, må det formodes, at involverede kontraktsformidlere i disse tilfælde vil være i stand til at levere oplysninger om værdien af kontrakterne. For terminskontrakter gælder, at terminskursen principielt kan bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

    I de tilfælde, hvor kontrakten ikke er børsnoteret, er ligningsmyndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig værdiansættelse.

    Værdiansættelse af kontrakter uden for de organiserede markeder skal ske under hensyn til forholdene på markedet. Navnlig markederne for visse råvarer er præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger såvel på spotmarkedet som på terminsmarkedet. Da vurderingen af likviditetsgraden i sådanne tilfælde kan være særdeles vanskelig, må markedsværdien af disse kontrakter ansættes forsigtigt i årene forud for realisation af gevinst og tab på kontrakten.

    Det må i øvrigt antages, at den værdiansættelse af finansielle kontrakter, der skal foretages med henblik på den skattemæssige opgørelse, i en række tilfælde allerede foretages i andre sammenhænge. I dansk regnskabspraksis foretages der således i en vis udstrækning, eventuelt afhængig af intentionerne med indgåelsen af finansielle kontrakter, værdiansættelse efter markedsværdien, idet urealiserede gevinster og tab resultatføres løbende.

    Omkostninger Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, f.eks. gebyrer og kurtage, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt.

    Eksempel på opgørelse vedrørende terminEn skattepligtig indgår den 1. november i år 1 en terminsaftale om køb af en post obligationer til levering den 1. marts i år 2.

    Den 1. marts i år 2 afvikles handlen ved levering, og obligationerne videresælges den 1. juni i år 2.

    Spotkurs den 1. november: 94

    Terminskurs den 1. november: 95

    Terminskurs den 31. december: 96

    Spotkurs den 1. marts: 98

    Salgskurs ved salg af obligationer: 99

    Resultatet for terminskontrakten i år 1 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Kontraktens værdi ved indkomstårets udløb kan opgøres som forskellen mellem den aftalte kurs (kontraktkursen) (95) og terminskursen pr. 31. december (96) (kursen på en tilsvarende kontrakt med samme restløbetid som den pågældende kontrakt). Ses bort fra gebyrer m.v., er årets resultat 1.

    Resultatet i år 2 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved leveringen den 1. marts og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Kontraktens værdi ved leveringen kan opgøres som forskellen mellem terminskursen pr. 31. december (96) og spotkursen på leveringstidspunktet (98). Årets resultat kan således opgøres til 2.

    Obligationerne anses for anskaffet den 1. marts år 2 til kurs 98. Ved salg af obligationerne den 1. juni i år 2 til kurs 99 udgør avancen forskellen mellem købskursen (98) og salgskursen (99), hvilket beløb beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer og gæld.

    Efter KGL § 33, stk. 1, skal gevinst og tab på kontrakter m.v., der er omfattet af KGL § 29, medregnes efter lagerprincippet.

    Anvendelse af lagerprincippet kan i ganske særlige tilfælde give betydelige problemer, og der er derfor i loven indført en dispensationsadgang.

    KompetenceTold- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet, jf. § 33, stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

    Betingelser Efter KGL § 33, stk. 2, er der 2 betingelser knyttet til dispensationsbestemmelsen.

    Primær drift Det er for det første en betingelse, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift, for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Der vil typisk være tale om valutaterminskontrakter og kontrakter vedrørende virksomhedens råvarer eller produkter. Kontrakter med obligationer eller aktier som underliggende aktiver vil derimod ikke kunne omfattes af en dispensation.

    Væsentlig ulempe Den anden betingelse er, at beskatning efter § 33, stk. 1, vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden. Dette indebærer blandt andet, at der skal være betydelige omkostninger forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalinger, f.eks. ved at realisere gevinster på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt. Det indebærer endvidere, at dispensation normalt kun vil blive givet for kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en væsentlig fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne betingelse vil ikke være opfyldt, såfremt gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder. Denne anden betingelse for dispensation betyder derfor også, at virksomheden ikke kan tegne modgående kontrakter, der i store træk neutraliserer den fremtidige risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet, når der er indgået modgående kontrakter, ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.

    I SKM2002.462.TSS fandt styrelsen, at kontrakterne var knyttet til virksomhedens primære drift, og at de afdækkede virksomhedens kommercielle risiko på et marked med store sæson- og vejrafhængige prisudsving. Hertil kom, at kontrakternes samlede omfang var øget til en grad, hvor afregning af skat efter lagerprincippet var en væsentlig ulempe for virksomheden.

    Der skal sondres mellem ulempe, som opstår ved anvendelse af lagerprincippet, og ulempe som opstår fordi den skattepligtige ikke har været opmærksom på reglerne på et specifikt område. I SKM2002.439.TSS havde ansøgeren ikke som foreskrevet anvendt lagerprincippet allerede fra kontrakternes anskaffelse i henholdsvis 1995 og 1996. Styrelsen nægtede dispensation, da en korrekt anvendelse af lagerprincippet ikke fandtes at være til væsentlig økonomisk ulempe for ansøgeren. Kontrakterne havde givet tab i de to indkomstår, og ansøgerens økonomiske ulempe skyldtes dermed udelukkende, at de to indkomstår ikke kunne genoptages.

    Praksis efter den dagældende KGL § 8E, stk. 2 § 33, stk. 2, svarer til § 8 E, stk. 2, i den tidligere gældende KGL. Den daværende dispensationspraksis omfattede også tilladelse til at anvende realisationsprincip på valutasikringskontrakter indgået som led i sædvanlige aftaler om vareleverancer m.v. i fremmedvaluta. Disse aftaler er nu direkte omfattede af undtagelsen til § 29 i § 30, stk. 1, nr. 7. Den hidtidige dispensationspraksis efter KGL § 8 E, stk. 2 fremgår af TfS 1994, 286 TSS, der er Told- og Skattestyrelsens kommentar til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1994, 285 LR. Denne kommentar anses som udgangspunkt fortsat for gældende for dispensationspraksis. Af kommentaren fremgår det, at man kan forvente dispensation, hvis følgende er opfyldt:

    1. Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.
    2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller eksporteres.
    3. Ved kurssikring skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb.Ved kurssikring af købsprisen for importerede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo).
    4. Der må ikke indgås modgående kontrakter.
    5. Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
    6. Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation åbner op til skattearbitrage.

    Begrundelsen for pkt. 3 er, at kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo. En eventuel modsvarende gevinst på en valutakontrakt - ligeledes opgjort ultimo efter lagerprincippet - neutraliseres således af tabsfradraget på den enkelte fordring eller gæld. Der er derfor ikke nogen begrundelse for dispensation fra lagerprincippet i disse situationer. Som det fremgår af SKM2002.462.TSS er ovenstående punkter udelukkende momenter som kan indgå i vurderingen af om tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet kan gives. Det er således ikke en generel betingelse for dispensation, at der er tale om en valutakontrakt.

    I TfS 1994, 285 LR om den hidtidige dispensationspraksis fandt Ligningsrådet efter en konkret vurdering, at et selskab kunne få dispensation til at anvende realisationsprincippet for valutaterminskontrakter indgået til sikring af allerede indgåede varesalgskontrakter samt forventede salgsindtægter i fremmed valuta til opfyldelse af selskabets salgsbudget. Det kunne konstateres, at det forventede salg stort set blev realiseret. Kontrakterne blev kun indgået i et omfang, der modsvarede handelsmellemværende i den løbende drift.

    Nye regler om fraflytningsbeskatningNy tekst startBemærk at reglerne om fraflytningsbeskatning i KGL er blevet ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.
    Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler i KGL § 37 om fordringer, gæld og finansielle kontrakter, herunder reglerne om henstand.Ny tekst slut

    PersonerPersoner omfattet af KGL § 12 er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning i KGL. Se nærmere afsnit A.D.2.19.1

    Selskaber mv.Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 med virkning fra indkomståret 2010 blev KGL § 37 ændret, således at reglen ikke længere omfatter selskaber mv. Reglen omfattede for selskabers vedkommende faste driftssteder i Danmark af udenlandske selskaber. Sådanne faste driftssteder er mht. overførsel af aktiver og passiver, så disse aktiver og passiver ikker længere er omfattet af dansk skattepligt og det faste driftssteds ophør er omfattet af SEL § 8, stk. 4, hvorefter der sker beskatning som ved afståelse.
    Hvis ledelsen for et dansk registreret aktieselskab flytter til udlandet, skal flytningen anses for opløsning af selskabet efter SEL § 5, stk. 5, hvorefter aktiver og passiver anses for afståede. For selskaber mv. der ikke er registreringspligtige, fx selskaber mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 6, skal en flytning anses for overgang til skattefri virksomhed. Overgang til skattefri virksomhed anses for ophør efter SEL § 5, stk. 4 og dette indebærer at selskabet mv. anses for at have afstået sine aktiver med eventuel avancebeskatning til følge. Se A.D.2.19.2, hvor der er en henvisning til en beskrivelse af de hidtil gældende regler for selskabers vedkommende.

    Hensigten med reglerneKGL § 37 omhandler beskatning af visse urealiserede gevinster og tab på fordringer og finansielle kontrakter ved fraflytning m.v. Hensigten med bestemmelsen er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent i forbindelse med skattepligt til Danmark, men ikke realiseret ved skattepligtsophør m.v. Dette sker ved, at fraflytning ligestilles med realisation. Se dog nedenfor om henstand med betaling af fraflytningsskat.

    Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (international beskatning) blev der i selskabsskatteloven og kildeskatteloven indført generelle regler om beskatning ved skattepligtens ophør for selskaber og personer. Disse regler har ingen selvstændig betydning for beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der reguleres af kursgevinstlovens særregler i § 37.

    Ikrafttrædelse mv. for de nye reglerNy tekst startLov nr. 724 af 25. juni 2010 der ændrer reglerne i KGL om fraflytningsbeskatning har virkning fra 1. juli 2010, se nævnte lovs §§ 1, nr. 36 og 20, stk. 8.
    Dvs. personer hvis skattepligt til Danmark ophører pga. fraflytning eller som følge af flytning af skattemæssigt hjemsted den 1. juli 2010 eller senere omfattes af de nye regler. Se nærmere afsnit A.D.2.19.3.Ny tekst slut

    Personer fraflyttet mv. før den 1. juli 2010Ny tekst startPersoner hvis skattepligt er ophørt som følge af fraflytning eller hvis skattemæssige hjemested er flyttet før den 1. juli 2010 og som efter dagældende KSL § 73E har eller vil få henstand med betalingen af fraflytterskatten (henstandsbeløbet), forfalder henstandsbeløbet til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller personen dør.
    Der skal gives meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afståelsen senest den 1. juli i året efter afståelsen eller indfrielsen henholdsvis dødsåret.
    Frist for betaling af forfaldne beløb er den 1. oktober i året efter afståelsesåret mv. med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.
    Er der ikke betalt rettidigt forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter med tillæg på 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Se hjemlen i § 20, stk. 16 i lov nr. 724 af 25. juni 2010.Ny tekst slut 

    HenstandNy tekst startDer kan efter de nye regler opnås henstand med betaling af fraflytningsskatten, men i forhold til de hidtil gældende regler i KGL § 37 er der kommet nye betingelser for at få henstand, og der er indført nye regler for, hvornår fraflytterskatten skal betales. Se nærmere afsnit A.D.2.19.3.Ny tekst slut

     

    I dette afsnit beskrives reglerne om, hvornår der skal ske fraflytningsbeskatning. Se afsnit A.D.2.19.3, hvor reglerne om opgørelse af gevinst og tab beskrives nærmere.

    Personer med længerevarende til knytning til DanmarkBeskatning ved fraflytning sker kun, hvis den pågældende har været skattepligtig til Danmark i én eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for ophøret af skattepligten eller flytningen af hjemstedet, jf. KGL § 37, stk. 3.
    Hvis den pågældende inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode begrænset skattepligtig af fordringer eller finansielle kontrakter som led i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om den pågældende har været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år. Se desuden nedenfor om beholdningens værdi på fraflytningstidspunktet.
    Ny tekst startBetingelsen om tilknytning til Danmark efter KGL § 37, stk. 3, 1. pkt. gælder ikke personer, der efter KGL § 38B har fået nedsat handelsværdien af fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik i beholdningsoversigten efter KGL § 38A, stk. 1. Ny tekst slutNy tekst startDvs. reglen om tilknytning gælder ikke en person, der er blevet fraflytningsbeskattet, og som flytter tilbage til Danmark med sine fordringer og finansielle kontrakter, og som flytter fra Danmark igen (ny fraflytningsbeskatning), hvor de pågældende fordringer og kontrakter indgik på beholdningsoversigten ved den første fraflytning, og hvor der som følge af personens resterende henstand på tilbageflytningstidspunktet er beregnet en indgangsværdi på fordringerne mv. som personen havde med tilbage til Danmark. Se hjemlen i KGL § 37, stk. 3, 4. pkt.
    Se afsnit A.D.2.19.3 om reglerne i KGL §§ 38A og 38B. Ny tekst slut

    Hvis personen har erhvervet fordringer mv. fra sin ægtefælleHar den pågældende erhvervet fordringer eller finansielle kontrakter fra sin ægtefælle, der opfylder betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning efter § 37 uanset varigheden af fraflytterens skattepligt, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. Der skal ligeledes ske beskatning ved fraflytning, hvis fraflytteren har erhvervet fordringer, gæld eller finansielle kontrakter efter reglerne om succession ved familieoverdragelse, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. Det er i disse tilfælde uden betydning, hvor længe fraflytteren, som erhvervelsen stammer fra, har været skattepligtig til Danmark.

    Værdien af personens beholdning af fordringer og kontrakter på fraflytningstidspunktet - "100.000 kr.-regel"Ny tekst startDer indtræder kun fraflytningsbeskatning, hvis personens beholdning af fordringer og kontrakter på tidspunktet for skattepligten ophør mv. har en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere. Se KGL § 37, stk. 2.
    Beholdningens værdi skal opgøres pr. person. For ægtefælle opgøres værdien pr. ægtefælle, og eventuelt uudnyttede beløb kan ikke overføres mellem ægtefællerne.Ny tekst slut

    Fuld skattepligt ophørerFor personer finder reglerne i KGL § 37 anvendelse, når en persons skattepligt efter KSL § 1 ophører på grund af fraflytning. Fraflytningen sidestilles med realisation af fordringer og finansielle kontrakter.

    Fuld til begrænset skattepligtHvis personen ved fraflytningen bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, anses fordringerog finansielle kontrakter, som indgår i denne erhvervsvirksomhed, ikke for realiserede.

    En person kan endvidere blive omfattet af bestemmelserne i KGL § 37 ved flytning af skattemæssigt hjemsted. En sådan situation kan foreligge, hvis en person bevarer fuld skattepligt til Danmark efter fraflytning og desuden ved tilflytning bliver fuldt skattepligtig til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (dobbeltdomicil).

    Hvis der er indgået en DBO med den pågældende stat, og personen efter reglerne i DBO'en bliver hjemmehørende i tilflytningsstaten, skal dette ved anvendelsen af reglerne i § 37 ligestilles med ophør af skattepligt efter KSL § 1. Dette betyder, at gevinst og tab på fordringer og finansielle kontrakter anses for realiseret på tidspunktet, hvor personen bliver hjemmehørende uden for Danmark. Dette gælder dog ikke hvis personen har indkomst, som efter reglerne i DBO'en med den pågældende stat kan henføres til erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 4.

    Ligeledes anses fordringer og finansielle kontrakter, som den skattepligtige overfører fra det faste driftssted til udlandet, for realiserede.

    Visse overdragelser af fordringer mv. mellem ægtefællerNy tekst startBemærk at reglen i den hidtil gældende KGL § 37, stk. 10 ved lov nr. 724 af 25. juni §§ 1, nr. 36, § 6, nr. 2 og 3 og 20, stk. 8 med virkning fra den 1. juli 2010 er ophævet i KGL og overført til en ny § 27 i KSL. Den hidtil gældende KGL § 37, stk. 10 fastslog, at KSL §§ 26 og 26A ikke fandt anvendelse på overdragelser mellem ægtefæller, hvor den ene af ægtefællerne er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og at sådanne overdragelser dermed skulle tillægges skattemæssig virkning som realisation.Ny tekst slut Efter reglerne i KSL §§ 26 A og 26 B har overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller, der begge er fuldt skattepligtige her til landet, normalt ingen skattemæssige konsekvenser.Ny tekst start
    Ny tekst slut

     

    af eventuelle gevinster og tab på gælden sker i denne forbindelse.

    KGL § 37 er for selskabers vedkommende er ophævet, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ophævelsen har virkning fra indkomståret 2010. Der henvises til LV 2009-2 afsnit A.D.19.2 for en gennemgang af reglerne, der er gældende for indkomståret 2009.

    KGL § 37 omfatter ikke den situation, hvor et selskabs skattepligt til Danmark ophører, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne. I stedet reguleres situationen af reglerne i selskabsskatteloven, jf. SEL § 5, stk. 7. Efter denne bestemmelse anses aktiver og passiver, som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet og salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

    I dette afsnit beskrives reglerne i KGL § 37-38 B som affattet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Reglerne har virkning fra 1. juli 2010.

    Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler om henstand og omberegning i KGL § 37.

    Betingelser for at der indtræder fraflytningsbeskatningSe afsnit A.D.2.19.1 om betingelserne for, hvornår der efter KGL § 37, stk. 1 indtræder fraflytningsbeskatning af en person omfattet af KGL § 12.

    Fraflytningsbeskatning - gevinst og tab anses for realsieret - KGL § 37, stk. 1Som følge af at skattepligten ophører pga. fraflytning eller flytning af skattemæssigt hjemsted, anses gevinst og tab på fordringer, der er er skattepligtige her til landet for realiserede. Se hjemlen i KGL § 37, stk. 1. Se om opgørelsen af gevinst og tab nedenfor.

    Omfattede fordringer og kontrakterFølgende fordringer og kontrakter er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning:

    A. Samtlige fordringer og kontrakter, der er skattepligtige efter KGL. Se KGL § 37, stk. 1
    B. Aftaler om køb og salg af aktier. Se KGL § 37, stk. 6

    Ad A.
    Ny tekst startFordringer der er erhvervet før den 27. januar 2010, som var blåstemplede efter de hidtil gældende regler i KGL §§ 14 og 38 vil fortsat kunne afstås skattefrit, og skal derfor heller ikke fraflytningsbeskattes.
    Som følge af indførelsen af bagatelgrænsen på 2.000 kr. i KGL § 14, vil der ikke indtræde beskatning vedrørende fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere, hvis indkomstårets nettogevinst ikke oversiger 2.000 kr.Ny tekst slut
    Det er uden betydning for indtræden af fraflytningsbeskatning om gevinst og tab på fordringen beskattes efter realisationsprincippet eller lagerprincippet.

    Ad B.
    Aftaler om køb og salg af aktier er omfattet af reglen om fraflytningsbeskatning i KGL § 37, stk. 1, uanset om sådanne aftaler om køb og salg af aktier er undtaget beskatning som finansiel kontrakt efter KGL § 30, stk. 1, nr. 5 og dermed normalt ikke skal beskattes efter KGL.
    Reglen i KGL § 37, stk. 6 omfatter ikke køberetter omfattet af LL § 28, stk. 4 eller 5.
    Uden reglen i KGL § 37, stk. 6 ville det være muligt at omgå betingelserne for at være undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt i KGL § 30, stk. 3 (kontrakten må ikke afvikles ved differenceafregning eller afstås) ved at fraflytte Danmark og efterfølgende afvikle kontrakten ved differenceafregning.

    Gæld omfattet af KGLNy tekst startGevinst og tab på gæld skulle efter den hidtil gældende KGL § 37 anses for realiseret som pga. fraflytning mv. Som følge af lov nr. 724 af 25. juni 2010 er gæld imidlertid ikke længere omfattet af fraflytningsbeskatningen. Ændringen har virkning fra den 1. juli 2010.Ny tekst slut

    Opgørelse af gevinst og tab - KGL § 37, stk. 4Når personens fordringer og kontrakter anses for realiserede som følge af fraflytning mv., skal gevinst og tab på fordringer som hovedregel opgøres efter KGL §§ 25-26 A (se A.D.2.14) og for kontrakter som hovedregel efter KGL §§ 32-34 A (se A.D.2.18.6).
    Fordringens henholdsvis kontraktens værdi ved realisation (værdien på fraflytningstidspunktet) træder i stedet for afståelsessummen henholdsvis indfrielsessummen. Se hjemlen i KGL § 37, stk. 4.
    Der gælder dog to undtagelser:

    A. hvis personen har anvendt lagerprincippet
    B. for køberetter til aktier

    Ad A.
    Hvis fraflytteren (den skattepligtige) anvender lagerprincippet, og fordringens henholdsvis kontraktens værdi er lavere ved indkomstårets udløb end ved fraflytningen (realisationen), træder værdien ved indkomstårets udløb i stedet for værdien på fraflytningstidspunktet.
    Hvis fraflytteren anvender lagerprincippet og fordringens henholdsvis kontraktens værdi ved faktisk afståelse eller indfrielse inden indkomstårets udløb er lavere end ved fraflytningen (realisation), træder værdien ved faktisk afståelse eller indfrielse i stedet for værdien på fraflytningstidspunktet. 
    Se hjemlen i KGL § 37, stk. 4, 2. og 3. pkt.

    Ad B.
    For køberetter til aktier, der er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 5 kan fraflytteren vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter KGL § 37, stk. 1 som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for fraflytningen (skattepligtsophøret). Se hjemlen i KGL § 37, stk. 4, 4. pkt.

    Beregning af fraflytninsskat - KGL § 37, stk. 5Der skal beregnes skat af nettogevinsten på fordringer og kontrakter, der anses for realiseret efter KGL § 37, stk. 1.

    Henstand med betaling af fraflytningsskatten - KGL § 37, stk. 5Der kan gives henstand med betalingen af den beregnede fraflytningsskat (henstandsbeløbet) efter reglerne i KGL §§ 38 og 38 A i det omfang gevinst og tab på fordringer og kontrakter ved skattepligtsophøret opgøres efter realisationsprincippet. Se hjemlen i KGL § 37, stk. 5. For kontrakters vedkommende kan realisationsprincippet kun anvendes efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen efter KGL § 33, stk. 2.
    Henstanden varer indtil de fraflytningsbeskattede fordringer og kontrakter afstås eller indfries mv., indtil personen dør eller ikke opfylder betingelsen i KGL § 38 A, stk. 8. Se nedenfor om betaling af henstandsbeløbet ved afståelse og indfrielse mv. af fraflytningsbeskattede fordringer og kontrakter.

    Personer kan efter KGL § 38, stk. 1 få henstand med betaling af fraflytningsskat, hvis realisationsprincippet har være anvendt, jf. ovenfor, og hvis betingelserne nedenfor opfyldes.

    Betingelse for henstand - rettidig indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt - KGL § 38, stk. 2Ny tekst startHenstand er betinget af, at personen rettidigt indgiver selvangivelse og sammen hermed en beholdningsoversigt efter KGL § 38 A. Hvis told- og skatteforvaltningen har givet udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter SKL § 4, stk. 4, skal selvangivelse og beholdningsoversigt være indgivet inden denne frist. Se hjemlen i KGL § 38, stk. 2. Se nærmere om beholdningsoversigten nedenfor.
    Hvis selvangivelse og beholdningsoversigt ikke er rettidigt indgivet, bortfalder retten til henstand. Fraflytningsskatten anses i den forbindelse for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand.
    Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Se hjemlen i KGL § 38, stk. 4. Se dog nedenfor om bortseelse fra fristoverskridelse.Ny tekst slut 
    Bemærk, at så længe der er en positiv henstandssaldo, skal personen hvert år indgive selvangivelse. Se KGL § 38 A, stk. 8. Se nærmere nedenfor.

    Betingelse for henstand ved fraflytning til lande uden for EU og Norden - KGL § 38, stk. 3Hvis personen flytter til et land uden for EU og Norden, er henstanden desuden betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
    Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet. Sikkerheden kan stilles i form af:

    • aktier
    • obligationer optaget til handel på et reguleret marked
    • bankgaranti
    • anden betryggende sikkerhed

    Se hjemlen i KGL § 38, stk. 3. Bemærk at betingelserne for henstand er overført, uden materielle ændringer, fra KSL § 73 E til KGL ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.

    Bortseelse fra overskridelse af frist for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt - KGL § 38, stk. 5Ny tekst startTold- og skatteforvaltningen kan efter en konkret vurdering se bort fra en overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt efter KGL § 38, stk. 2. Se hjemlen i KGL § 38, stk. 5.Ny tekst slut
    Ny tekst startEn fristoverskridelse kan få ret alvorlige konsekvenser for den skattepligtige, idet retten til henstand bortfalder, og fraflytningsskatten skal betales som anført ovenfor. Told- og skatteforvaltningen kan derfor i konkrete situationer se bort fra en fristoverskridelse, hvis omstændighederne taler herfor. Se bemærkningerne til § 1, nr. 36 i lov nr. 724 af 25. juni 2010.Ny tekst slut

    Beholdningsoversigt - KGL § 38 A, stk. 1Ny tekst startSom nævnt ovenfor er det en betingelse for at få henstand efter KGL § 38, stk. 1, at den skattepligtige indgiver en beholdningsoversigt efter reglerne i KGL § 38 A, stk. 1.
    Beholdningsoversigten skal som udgangspunkt omfatte samtlige fordringer og kontrakter, som personen ejede på fraflytningstidspunktet, hvor gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet.
    Beholdningsoversigten skal ikke kun indeholde de fordringer og kontrakter, der konkret er blevet fraflytningsbeskattet, men også fordringer og kontrakter med et latent tab og fordringer og kontrakter med gevinst, hvor der er modregnet tab.
    Dog skal følgende fordringer og kontrakter ikke med på beholdningsoversigten:Ny tekst slut

      Ny tekst start
    • Fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, der på udstedelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet i KGL § 38 (blåstemplede obligationer), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009.
    • Fordringer og kontrakter hvor fraflytningsskatten er betalt, herunder fordringer og kontrakter, hvor gevinst og tab ved fraflytningen blev opgjort efter lagerprincippet
    • Ny tekst slut

    Henstandssaldo - KGL § 38 A, stk. 1Ny tekst startDer skal endvidere etableres en henstandssaldo, der udgør den beregnede skat (henstandsbeløbet). Begyndelsessaldoen på henstandssaldoen er således den beregnede fraflytterskat, hvor der er opnået henstand med betalingen. Se KGL § 38 A, stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i KGL § 38 A, stk. 2-7, når der fx sker afståelse eller indfrielse mv. af en fordring, der indgår på beholdningsoversigten.Ny tekst slut

    Generelle principper for opgørelse af gevinst og tab, når fordringer og kontrakter på beholdningsoversigten afstås eller indfries mv., herunder personens død - KGL § 38 A, stk. 2 og 6Ny tekst startNår en fordring eller kontrakt, der indgår i beholdningsoversigten afstås eller indfries mv., herunder indfrielse af en fordring ved afdragsvis betaling og udnyttelse (manglende udnyttelse) af en finansiel kontrakt, skal der opgøres en gevinst eller et tab. Opgørelsen skal ske pr. fordring (kontrakt), der er afstået eller indfriet mv.
    Gevinsten eller tabet opgøres på grundlag af fordringens (kontraktens) anskaffelsessum og afståelsessummen eller indfrielsessummen mv.
    Ved anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik i beregning af gevinst og tab, der anses for realiseret som følge af fraflytningen (opgørelsen af fraflytningsskatten).
    Et tab kan dog højest opgøres til forskellen mellem fordringens (kontraktens) værdi på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessummen mv. Herved undgås det at samme tab medregnes to gange - først ved fraflytning hvor tabet eventuel kan fradrages i gevinster og dernæst ved afståelse, hvor det kan modregnes i gevinster.
    Der gælder et FIFO-princip for fordringer (kontrakter) registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, samt fordringer (kontrakter) der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Dvs. de først erhvervede fordringer (kontrakter) anses for de først afståede. Se hjemlem i KGL § 38 A, stk. 2. Se nedenfor om hvordan henstandssaldoen skal nedskrives og betales ved henholdsvis gevinst og tab.
    Personens død sidestilles med afståelse mv. af alle fordringer og kontrakter, der indgår i beholdningsoversigten, og reglerne i KGL § 38 A, stk. 2-4 og 7-9 finder tilvarende anvendelse ved død. Ved personens død skal hestandssaldoen således nedskrives og betales efter de regler, der gælder ved afståelse og indfrielse mv. af fordringer (kontrakter), der indgår i beholdningsoversigten. Se hjemlen i KGL § 38 A, stk. 6.Ny tekst slut

    Nedskrivning af henstandssaldoen ved afståelse og indfrielse mv. med gevinst - KGL § 38 A, stk. 3Ny tekst startHvis der efter reglen i KGL § 38 A, stk. 2 er opgjot en gevinst, forfalder der et beløb til betaling, og henstandssaldoen nedskrives, når beløbet er betalt. Se nærmere nedenfor om forfalds- og betalingstidspunkter for det beløb, hvormed henstandssaldoen skal nedskrives.
    Beløbet der forfalder opgøres som den skat, der kan beregnes af gevinsten efter PSL § 8 a fratrukket skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i LL § 33, stk. 1. Hvis den beregnede skat efter PSL § 8 a, således overstiger den betalte skat i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives, når beløbet er betalt. Se hjemlen i KGL § 38 A, stk. 3.Ny tekst slut

    Nedskrivning af henstandssaldoen ved afståelse og indfrielse mv. med tab - KGL § 38 A, stk. 4Ny tekst startHvis der efter reglen i KGL § 38 A, stk. 2 er opgjort et tab, skal henstandssaldoen nedskrives.
    Der skal beregnes negativ skatteværdi af tabet efter PSL § 8 a, og henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den negative skatteværdi.
    Hvis der efter de udenlandske regler som personen er omfattet af kan opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der negativ skatteværdi heraf efter udenlandske regler. Der forfalder et beløb, svarende til skatteværdien af tabet efter de udenlandske regler, til betaling, men henstandssaldoen skal ikke nedskrives med et beløb svarende til skatteværdien af tabet opgjort efter udenlandske regler. Se hjemlen i KGL § 38 A, stk. 4.
    Hvis der er tab, skal henstandssaldoen således kun nedskrives med et beløb svarende til skatteværdien efter PSL § 8 a. Har tabet efter udenlandske regler en skatteværdi, forfalder der et beløb til betaling svarende til denne skatteværdi, men henstandssaldoen skal ikke nedskrives med dette beløb, idet henstandssaldoen kun skal nedskrives vedr. tabet (skatteværdien) én gang. Se nedenfor om forfalds- og betalingstidspunkter. Se om KGL § 38 A, stk. 7 nedenfor om tab, der efter udenlandske regler kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.Ny tekst slut

    Henstandssaldoen kan kun nedskrives til 0 kr. - KGL § 38 A, stk. 5Ny tekst startHenstandssaldoen kan kun nedskrives til 0 kr. og det er herved fastslået, at henstandssaldoen ikke kan nedskrives med et større beløb end den ved fraflytningen beregnede skat (henstandssaldoens begyndelsessaldo). Dermed kan der heller ikke forfalde et større beløb til betaling end den ved fraflytningen beregnede skat.Ny tekst slut

    Når alle fordringer og kontrakter på henstandssaldoen er afstået eller indfriet mv. - KGL § 38 A, stk. 7Ny tekst startNår alle fordringer og kontrakter i beholdningsoversigten er afstået eller indfriet mv., bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo.
    Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab på de pågældende fordringer og kontrakter, der efter de udenlandske regler, der gælder for personen, kan fremføres til fradrag i senere indkomstår. Se ovenfor om nedskrivning af henstandssaldoen efter KGL § 38 A, stk. 4 med beløb svarende til tabets skatteværdi, der er fratrukket efter udenlandske regler.Ny tekst slut

    Der skal indgives selvangivelse årligt for at opretholde henstanden - KGL § 38 A, stk. 8Ny tekst startDen fraflyttede person skal for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo, indgive selvangivelse. Der skal også indgives selvangivelse for et indkomstår, hvor der ikke er afstået eller indfriet mv. fordringer og kontrakter der indgår i beholdningsoversigten.
    Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Udløber fristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse foretages rettidigt den følgende søndag.
    Indgives selvangivelsen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen forfalder til betaling. Se nærmere om forfalds- og betalingstidspunkter nedenfor.Ny tekst slut
    Ny tekst startTold- og skatteforvaltningen kan efter en konkret vurdering se bort fra en overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelsen, hvis omstændighederne taler herfor. Se hjemlen i KGL § 38 A, stk. 8.Ny tekst slut

    Forfald og betalingsfrister for beløb som henstandssaldoen nedskrives med - KGL § 38 A, stk. 9Ny tekst startFristen for betaling af beløb, der forfalder efter reglerne i KGL § 38 A, stk. 3, 4, 6 og 8, som beskrevet ovenfor, er den 1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
    Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.Ny tekst slut

    Tilbageflytning, indgangsværdier og bortfald af resterende henstandssaldo - KGL § 38 BNy tekst startFår personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark (tilbageflytning), skal fordringer og kontrakter, der indgår i beholdningsoversigten og som personen fortsat ejer ved tilbageflytningen, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet efter reglen i KGL § 36, jf. KGL § 38 B, stk. 1.
    Hvis der ved tilbageflytningen fortsat er en henstandssaldo, skal handelsværdien på de pågældende fordringer og kontrakter på tilbageflytningstidspunktet dog nedsættes. Handelværdien skal nedsættes med det laveste af to følgende beløb:Ny tekst slut

      Ny tekst start
    1. Det resterende henstandsbeløb, der indgår på henstandssaldoen, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i PSL § 8 a. Dvs. at den resterende fraflytterskat skal omregnes til gevinst efter PSL § 8 a.
    2. Den samlede nettogevinst på de fordringer og kontrakter som personen ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik i beregningen af fraflytningsskatten efter KGL § 37, stk. 4. Nettogevinsten opgøres ved at der for hver fordring og kontrakt opgøres gevinst eller tab, idet tab fragår i gevinster. Hvis nettopgørelsen fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab, skal handelværdien ikke reguleres. Se KGL § 38 B, stk. 2
    3. Ny tekst slut

    Ny tekst startBeløbet i 1. ovenfor vil normalt være det laveste, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er lige med eller større end handelsværdien på fraflytningstidspunktet.
    Beløbet i 2. ovenfor vil normalt være det laveste, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er lavere end handelsværdien på fraflytningstidspunktet.Ny tekst slut

    Ny tekst startBeløbet efter enten nr. 1 eller 2 ovenfor som skal nedsætte handelsværdien på fordringer og kontrakter, fradrages de pågældende fordringer og kontrakter på grundlag af deres handelsværdi. Se KGL § 38 B, stk. 3. Ny tekst slut

    Ny tekst startNår handelsværdien på fordringer og kontrakter er blevet nedsat med beløb efter enten 1. eller 2. ovenfor, bortfalder den resterende henstandssaldo. Se KGL § 38 B, stk. 4.Ny tekst slut

    Den hidtil gældende KGL § 38 er blevet ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning fra 1. juli 2010.

    Se LV 2001 Almindelig del afsnit A.D.2.20 for en beskrivelse af beregningen af mindsterenten. Mindsterenten beregnes af Københavns Fondsbørs A/S, som udgangspunkt for halvårene januar - juni og juli - december, jf. hidtil gældende KGL § 38, stk. 1.