Renteindtægter skal som hovedregel først medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, i hvilket de forfalder, jf. TfS 1997, 11 LSR. I SKM2003.276.ØLR, kunne en fond omfattet af regler om fuld periodisering af renteindtægter og -udgifter ikke henføre renteindtægter til beskatning forud for det tidspunkt, hvor fonden i henhold til myndighedsafgørelser herom havde erhvervet retten til renterne. Se LV Almindelig del, afsnit A.E.1.1.2 om tidspunktet for fradrag for renteudgifter og A.D.1.2 om eventuel periodisering af renter.

Bagudforfaldne renter af indlånscertifikater i pengeinstitutter skal periodiseres, når bagudbetalingen vedrører en periode på over 12 måneder, jf. TfS 1985, 128 SKD (skd. 73.217).

Om beskatning af renteindtægter og -udgifter (periodisering) i forbindelse med skattepligtens indtræden og ophør ved til- og fraflytning henvises til LV Dobbeltbeskatning D.B.4.1.

Bank- og sparekassekonti
Renter af bank- og sparekassekonti skal ifølge hovedreglen medregnes til indtægten i det indkomstår, hvori de tilskrives og dermed er forfaldne til betaling, og dette gælder, hvad enten de hæves eller ikke. Det afgørende er bankens eller sparekassens tilskrivningstermin, medens selve tilskrivningen er uden betydning.

Har man en sparekassekonto, der har tilskrivningstermin pr. 1. april, skal der ved indkomstopgørelsen for 2002 medregnes renter fra 1. april 2001 til 31. marts 2002.

Såfremt en sådan konto er ophævet i 2002 efter den 1. april, skal de renter, der i forbindelse hermed er tilskrevet kontoen fra 1. april til opgørelsesdatoen, også medregnes i indkomsten i 2002.

Har man en bankkonto med rentetilskrivning pr. 31. december, bliver det renterne fra 1. januar til 31. december 2002 der skal medregnes til indkomsten for 2002.

Har banken f.eks. tilskrivningstermin pr. 31. januar, er det renterne fra 1. februar 2001 til 31. januar 2002 der nu skal medtages på selvangivelsen. Er en sådan bankkonto ophævet efter den 31. januar 2001, skal også renterne fra 31. januar til ophævelsesdagen medregnes.

Obligationer
For obligationer er renteterminerne eksempelvis den 2. januar og den 1. juli, det vil sige, at der for 2002 skal medregnes de pr. 2. januar og 1. juli 2002 forfaldne renter.

Har man solgt obligationer mellem 2. januar og 1. juli, skal renterne pr. 2. januar medregnes tillige med renterne indtil salgstidspunktet, se nedenfor.

Handelsrenter - LL § 5 C
LL § 5 C omhandler den skattemæssige behandling af vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer (handelsrenter).

Ved overdragelse af rentebærende fordringer skal køber normalt betale sælger et beløb svarende til den rente, der er optjent på den pågældende fordring i perioden fra den seneste termin til overdragelsestidspunktet. Dette beløb benævnes vedhængende renter. Til gengæld for vederlaget modtager køber hele renten ved den førstkommende termin (inkl. kuponrente).

Ved overdragelse kortere tid end en måned før førstkommende termin var det dog praksis på obligations- og fortsat gældende på pantebrevsmarkedet, at sælger beholder retten til førstkommende termins rente. Sælger godskriver i så fald køber et beløb svarende til den rente, der optjenes i perioden fra overdragelsestidspunktet til den førstkommende termin. Dette beløb benævnes godskrevne renter (ekskl. kuponrente).

Med virkning fra 8. februar 2001 er reglerne om handelsrente ændret, idet der er vedtaget en ændring af rentekonventionen til faktisk/faktisk. Det  betyder, at den vedhængende rente beregnes efter det faktiske antal dage, som er forløbet fra og med sidste terminsdato til valørdatoen (ekskl.) for en handel.

Ændringen i 2001 har kun betydning for beregningen af vedhængende rente i forbindelse med køb og salg af obligationer samt ved udbetaling og indfrielse af realkreditlån. Beregningen af kuponrente påvirkes ikke af ændringerne. For låntager vil rentebetalinger for hele terminer foregå som hidtil.

Efter LL § 5 C skal både fradrags- og beskatningstidspunktet for ydet henholdsvis modtaget vederlag for handelsrenter følge afviklingstidspunktet for handlen, uanset om den tilhørende rente først forfalder til betaling i et senere indkomstår. Til gengæld medregnes den tilhørende rente uden reduktion ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den forfalder.

Er der ydet vederlag for vedhængende renter, skal vederlaget således fradrages i købers skattepligtige indkomst for det år, hvori handlen afvikles. Den førstkommende termins rente indgår til gengæld med sit fulde beløb ved indkomstopgørelsen for det år, hvori terminen falder. Sælger skal medregne vederlag for vedhængende renter i sin skattepligtige indkomst for afviklingsåret. Har sælger betalt for godskrevne renter, fradrages beløbet i sælgers skattepligtige indkomst for afviklingsåret. Køber skal tilsvarende medregne vederlaget i sin skattepligtige indkomst for afviklingsåret.

Eksempel 1

Eksempel efter rentekonventionen

En skattepligtig sælger nominelt 100.000 kr. 10 pct.'s obligationer med halvårlige terminer den 1. januar og 1. juli. Handlen afvikles den 10. december år 1.

Køber vil efter rentekonventionen overtage næstkommende rentetermin den 1. januar, hvorfor han skal yde vederlag for renter for tiden 1. juli til 10. december, antal dage faktisk/faktisk valørdatoen ekskl.

Sælgers opgørelse:

Førstkommende termins rente udgør

5.000 kr.

Vederlag for vedhængende renter (5.000 kr. x 162 dage/184 dage)

4.402 kr.

Obligationssalget får følgende konsekvenser for sælgers skattepligtige indkomst: 
Tillæg til kapitalindkomst for år 1

4.402 kr.

Kapitalindkomst for år 2  

0 kr.

Købers opgørelse:

Førstkommende termins rente udgør

5.000 kr.

Vederlag for vedhængende renter (5.000 kr. x 162 dage/184 dage)

4.402 kr.

Obligationssalget får følgende konsekvenser for købers skattepligtige indkomst: 
Fradrag i kapitalindkomst for år 1

4.402 kr.

Tillæg til kapitalindkomst for år 2  

5.000 kr.

LL § 5 C finder anvendelse på overdragelse af alle former for rentebærende fordringer, hvor parterne i overdragelsen (sælger og køber) afregner vederlag for handelsrenter.

Det er en betingelse, at vederlaget knytter sig til overdragelse af en fordring. Handelsrenter, der opstår i forbindelse med overdragelse af gæld, f.eks refusionsrenter ved overdragelse af fast ejendom, omfattes ikke af bestemmelsen.

Herudover er det en betingelse, at den pågældende fordring er rentebærende. Det indebærer, at de almindelige betingelser for skattemæssigt at anse en ydelse som rente skal være opfyldt, herunder at der sker en periodevis tilskrivning beregnet på grundlag af den til enhver tid værende restgæld. Ydelser, der i realiteten fremtræder som kursforskydninger, kan ikke behandles efter reglerne for handelsrenter. Hyppigheden af rentetilskrivning er uden betydning for anvendelsen af LL § 5 C.

Overdragelse af renter, der sker uden samtidig overdragelse af den underliggende fordring, anses ikke som overdragelse af en rentebærende fordring og kan derfor ikke behandles efter reglerne for handelsrenter.

LL § 5 C finder anvendelse for alle skattepligtige, som ikke i øvrigt anvender fuld periodisering af renter. Kravet om periodisering i virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2, omfatter alene renter af fordringer og gæld, der indgår i virksomheden. LL § 5 C finder derimod anvendelse for de obligationer og lign., som en erhvervsdrivende anskaffer uden for virksomhedsordningen.

I LL § 5 C, stk. 3, bestemmes, at såfremt renter eller kursgevinster af en rentebærende fordring - som følge af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, gives der ikke fradrag for vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af fordringen. En indtægt skal ikke medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, såfremt Danmark efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at anvende fuld eksemption eller eksemption med progressions forbehold (gammel metode). Såfremt lempelsesreglen er eksemption med progressionsforbehold (ny metode), gives der fradrag for vederlag for vedhængende renter. Det samme gælder, hvis lempelsesreglen er en almindelig creditregel. Det er uden betydning, om den skattepligtige vælger at påberåbe sig overenskomsten eller ej. Den blotte mulighed efter overenskomsten er tilstrækkelig. Da credit er den almindeligste lempelsesmetode i dag, er anvendelsesområdet for LL § 5 C, stk. 3, således begrænset.